-
Når din teenagedatter er stressetVågn op! – 2014 | Februar
-
-
HVAD DU KAN GØRE
Tilskynd din datter til at tale om hvorfor hun er stresset. I begyndelsen er hun måske ikke så meget for at åbne sig. Men vær tålmodig, og følg Bibelens råd om at være ’hurtig til at høre, langsom til at tale’. — Jakob 1:19.
Tag din datters stress alvorligt. Husk at hun ikke har så stor livserfaring som du har. Derfor har hun ikke så meget at sammenligne med, og hun har endnu ikke lært at tackle stress. — Princip fra Bibelen: Romerne 15:1.
Sørg for at din datter ikke har for mange fritidsaktiviteter. Bogen Teach Your Children Well siger at unge der har en for travl og hektisk hverdag, „ofte viser tegn på stress, især fysiske tegn såsom hovedpine og mavepine“. — Princip fra Bibelen: Filipperne 1:9, 10.
Vær opmærksom på om din datter får nok søvn. Søvn er ofte noget af det første teenagere giver køb på. Men hvis din datter ikke får den nødvendige søvn, vil det gå ud over hendes evne til at tænke og at håndtere stress. — Princip fra Bibelen: Prædikeren 4:6.
Hjælp din datter til at finde gode måder at få afløb for stress på. Nogle piger synes at motion reducerer deres angst og stress. „Legemlig opøvelse er gavnlig,“ siger Bibelen. (1 Timoteus 4:8) Andre piger har opdaget at det at føre dagbog hjælper dem til at sætte deres stress i perspektiv. Britt siger: „Da jeg var yngre, skrev jeg om de problemer jeg simpelt hen ikke kunne løse. Det hjalp mig til at finde ud af mine følelser omkring problemet, og så var det nemmere for mig enten at løse det eller lægge det bag mig.“
Vær et godt eksempel. Hvordan håndterer du stress? Påtager du dig mere end du kan klare, og bliver så grebet af panik når tingene skal gøres? Brænder du dit lys i begge ender ved at arbejde for hårdt så du ikke får tid til de mere vigtige ting i livet? „Lad jeres rimelighed blive kendt,“ siges der i Filipperbrevet 4:5. Husk at din datter ser hvad du gør, og tager ved lære af det — på godt og ondt.
-