Hvordan bør vi behandle andre?

„Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — LUK. 6:31.

1, 2. (a) Hvad er Bjergprædikenen? (b) Hvad vil vi beskæftige os med i denne og den følgende artikel?

JESUS KRISTUS var i sandhed en stor lærer. Da hans religiøse fjender sendte nogle betjente ud for at arrestere ham, vendte de tomhændede tilbage og sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Joh. 7:32, 45, 46) Bjergprædikenen er en af Jesu mesterlige taler. Den findes i kapitlerne 5-7 i Mattæusevangeliet og i Lukas 6:20-49, om end knap så udførligt.a

² Den bedst kendte udtalelse i denne prædiken er måske den der ofte kaldes „den gyldne regel“. Den drejer sig om hvordan man bør behandle andre. „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem,“ sagde Jesus. (Luk. 6:31) Og vi må sige at han virkelig gjorde godt mod andre! Han helbredte syge og oprejste endog døde. Men især var det til gavn for andre at de tog imod den gode nyhed om Guds rige som han forkyndte for dem. (Læs Lukas 7:20-22). Som Jehovas Vidner kan vi glæde os over at være med i en lignende forkyndelse. (Matt. 24:14; 28:19, 20) I denne og den følgende artikel vil vi se nærmere på Jesu ord om dette arbejde og andre udtalelser i Bjergprædikenen der især drejer sig om hvordan vi bør behandle andre.

Vi bør have et mildt sind

3. Hvad vil det sige at have et mildt sind?

³ Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Matt. 5:5) I den bibelske betydning har det at have et mildt sind intet med svaghed at gøre. Vi viser mildhed, eller blidhed, fordi det er noget Gud kræver af os. Denne indstilling kommer til udtryk i vores måde at være på over for andre. For eksempel ’gengælder vi ikke nogen ondt med ondt’. — Rom. 12:17-19.

4. Hvorfor er de som har et mildt sind, lykkelige?

⁴ De der har et mildt sind, er lykkelige fordi „de vil arve jorden“. Jesus, som havde „et mildt sind“ og var „ydmyg af hjertet“, er „indsat som arving til alle ting“ og er derfor den der i første række arver jorden. (Matt. 11:29; Hebr. 1:2; Sl. 2:8) Det blev forudsagt at den messianske „menneskesøn“ ville have medregenter i det himmelske rige. (Dan. 7:13, 14, 21, 22, 27) Som „Kristi medarvinger“ vil de 144.000 salvede, som også har et mildt sind, få del i Jesu jordiske arv. (Rom. 8:16, 17; Åb. 14:1) Andre som har et mildt sind, vil få evigt liv på jorden under Guds rige. — Sl. 37:11.

5. Hvordan vil det indvirke på vores personlighed at vi som Jesus har et mildt sind?

⁵ Hvis vi var hårde og ufølsomme, ville vi sikkert sætte andres tålmodighed på prøve, og de ville trække sig bort fra os. Men hvis vi som Jesus har et mildt sind, vil vi være behagelige at omgås og virke opbyggende på andre i menigheden. Mildhed hører til den frugt som Guds ånd frembringer i os når vi ’lever og vandrer ved ånd’. (Læs Galaterbrevet 5:22-25). Vi ønsker naturligvis at blive regnet blandt dem der bliver ledet af Jehovas hellige ånd og derfor har et mildt sind.

„Lykkelige er de barmhjertige“

6. Hvilke gode egenskaber kendetegner de barmhjertige?

⁶ I Bjergprædikenen sagde Jesus også: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Matt. 5:7) „De barmhjertige“ har inderlig medfølelse med dem der er dårligt stillede, og er venlige og hensynsfulde over for dem; det gør dem inderligt ondt at se deres situation. Jesus lindrede mirakuløst folkeskarernes lidelser fordi han „fik inderligt ondt“ af dem. (Matt. 14:14; 20:34) Medlidenhed og hensynsfuldhed bør også få os til at være barmhjertige. — Jak. 2:13.

7. Hvad fik Jesu medfølelse med skarerne ham til?

⁷ Da Jesus var på vej til et sted hvor han kunne hvile sig lidt, kom en stor skare mennesker ham i møde, „og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde“. Han begyndte derfor „at lære dem mange ting“. (Mark. 6:34) Vi kan opleve stor glæde når vi på lignende måde forkynder budskabet for andre og fortæller dem om Guds store barmhjertighed.

8. Hvorfor er de barmhjertige lykkelige?

⁸ De barmhjertige er lykkelige, for „mod dem vil der blive vist barmhjertighed“. Når vi viser nogen barmhjertighed, vil de som regel behandle os på samme måde. (Luk. 6:38) Jesus sagde desuden: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer.“ (Matt. 6:14) Kun de barmhjertige vil få Guds tilgivelse og godkendelse og føle den glæde det giver.

Hvorfor „de som stifter fred“ er lykkelige

9. Hvad vil vi gøre, og hvad vil vi ikke gøre, hvis vi hører til dem som stifter fred?

⁹ Jesus nævnte en anden grund til at være lykkelig da han sagde: „Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ (Matt. 5:9) Hvis vi hører til dem som stifter fred, vil vi ikke se gennem fingre med eller deltage i noget som kunne ’skille nære venner’, som for eksempel bagtalelse. (Ordsp. 16:28) Både i ord og gerning vil vi holde fred med alle, både inden for og uden for den kristne menighed. (Hebr. 12:14) Især vil vi gøre vort yderste for at have fred med Jehova Gud. — Læs Første Petersbrev 3:10-12.

10. Hvorfor er „de som stifter fred“ lykkelige?

¹⁰ Jesus sagde at „de som stifter fred“ er lykkelige, „for de vil blive kaldt ’Guds sønner’“. De salvede kristne får som følge af deres tro på Jesus som Messias „bemyndigelse til at blive Guds børn“. (Joh. 1:12; 1 Pet. 2:24) Hvad så med Jesu „andre får“, som også stifter fred? De vil få Jesus som deres ’evige Fader’ i tusindårsriget, hvor han regerer i himmelen sammen med sine medarvinger. (Joh. 10:14, 16; Es. 9:6; Åb. 20:6) Ved udløbet af de tusind år vil disse fredsstiftere i fuldeste forstand blive Guds børn her på jorden. — 1 Kor. 15:27, 28.

11. Hvordan vil vi behandle andre hvis vi lader os lede af „visdommen ovenfra“?

¹¹ For at få et fortroligt forhold til Jehova, „fredens Gud“, må vi efterligne hans egenskaber, som indbefatter det at være fredsstiftende. (Fil. 4:9) Hvis vi lader os lede af „visdommen ovenfra“, vil vi behandle andre på en måde som fremmer freden. (Jak. 3:17) Og vi vil være lykkelige hvis vi stifter fred.

’Lad jeres lys skinne’

12. (a) Hvad sagde Jesus disciplene skulle gøre? (b) Hvordan kan vi lade vores lys skinne?

¹² Det bedste vi kan gøre for andre, vil være at hjælpe dem til at modtage lyset fra Gud. (Sl. 43:3) Jesus sagde til disciplene at de var „verdens lys“, og han opfordrede dem til at lade deres lys skinne „for folk“ så de kunne se disciplenes „gode gerninger“. Dette lys ville resultere i en åndelig oplysning til gavn for alle mennesker. (Læs Mattæus 5:14-16). I dag lader vi vores lys skinne ved at gøre godt mod vore medmennesker og ved at forkynde den gode nyhed „i hele verden“, „blandt alle nationerne“. (Matt. 26:13; Mark. 13:10) Det er en stor forret at være med til dette.

13. Hvad lægger folk mærke til hos os?

¹³ „En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg,“ sagde Jesus. En by der ligger på et bjerg, er let at få øje på. Svarende hertil lægger folk mærke til os når vi forkynder den gode nyhed og viser egenskaber som beskedenhed og renhed. — Tit. 2:1-14.

14. (a) Beskriv hvordan en lampe i det første århundrede så ud, og hvordan den fungerede. (b) Hvordan kunne vi komme til at skjule vores lys under et ’målekar’?

¹⁴ Jesus sagde at når man tændte en lampe, satte man den ikke under et målekar, men på en lampestander, så den skinnede for alle i huset. En almindelig lampe dengang var et lerkar med en væske i (som regel olivenolie) og en væge der ved hjælp af hårrørsvirkningen opsugede væsken til næring af flammen. Den blev sat på en stander af træ eller metal og kunne så ’skinne for alle som var i huset’. Man ville ikke sætte den under et ’målekar’ — et rummål til tørre varer på cirka 9 liter. Jesus sagde altså at hans disciple ikke skulle skjule deres åndelige lys under et billedligt ’målekar’. Vi skal lade vores lys skinne og aldrig lade modstand eller forfølgelse få os til at skjule sandheden fra Bibelen eller beholde den for os selv.

15. Hvilken virkning vil vore „gode gerninger“ have på nogle?

¹⁵ Efter at Jesus havde brugt billedet med lampen, sagde han til disciplene: „På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ Som følge af vore gode gerninger er der altså nogle der vil „herliggøre“ Gud ved at blive hans tjenere. I sandhed en stærk grund til at blive ved med at ’skinne som lysspredere i verden’. — Fil. 2:15.

16. Hvad må vi gøre hvis vi skal være „verdens lys“?

¹⁶ At være „verdens lys“ betyder at vi må være engagerede i arbejdet med at forkynde Guds rige og gøre disciple. Men der kræves noget mere. Apostelen Paulus skrev: „Fortsæt med at vandre som lysets børn, for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.“ (Ef. 5:8, 9) Vi må være lysende eksempler ved vores adfærd. Ja, vi må følge apostelen Peters formaning: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ (1 Pet. 2:12) Men hvad gør vi hvis der opstår et anspændt forhold mellem os og en af vore trosfæller?

„Slut først fred med din broder“

17-19. (a) Hvad var den „offergave“ der nævnes i Mattæus 5:23, 24? (b) Hvor vigtigt er det at blive forligt med en broder, og hvordan understregede Jesus dette?

¹⁷ I Bjergprædikenen advarede Jesus disciplene mod vedvarende at være vred på en broder og ringeagte ham. Man skulle derimod hurtigt genoprette det gode forhold til en broder der følte sig fornærmet. (Læs Mattæus 5:21-25). Læg nøje mærke til Jesu vejledning. Hvis man var i færd med at bringe en offergave til alteret, og så kom i tanker om at ens broder havde noget imod en, hvad skulle man da gøre? Man skulle lade sin offergave blive liggende foran alteret mens man gik hen og sluttede fred med sin broder. Derefter kunne man vende tilbage og bringe sin offergave.

¹⁸ ’Gaven’ var som regel et slagtoffer man ønskede at bringe Jehova i templet. Dyreofre havde stor betydning, for de var påbudt af Gud i Moseloven som et led i israelitternes gudsdyrkelse. Men hvis man kom i tanker om at ens broder havde noget imod en, var det af endnu større betydning at få denne sag bragt ud af verden. „Lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå,“ sagde Jesus. „Slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ At blive forligt med sin broder skulle prioriteres højere end at opfylde sin forpligtelse over for Moseloven.

¹⁹ Jesus begrænsede ikke sin udtalelse til kun at gælde specielle ofre og overtrædelser. Et hvilket som helst offer skulle udsættes hvis man kom i tanker om at en broder havde noget imod en. Hvis offeret var et levende dyr, skulle det efterlades „foran alteret“ i præsternes forgård i templet. Når problemet var løst, kunne man så vende tilbage og bringe sit offer.

20. Hvorfor bør vi hurtigt få sagen bragt ud af verden hvis vi er vrede på en broder?

²⁰ I Guds øjne er vort forhold til vore brødre en betydningsfuld del af den sande tilbedelse. Dyreofre betød ikke noget for Jehova hvis de der bragte dem, ikke havde gjort hvad de kunne for at have et godt forhold til deres brødre. (Mika 6:6-8) Derfor opfordrede Jesus sine disciple til „hurtigt at opnå forlig“ med den der førte sag mod en. (Matt. 5:25) I overensstemmelse hermed skrev Paulus: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) Hvis vi med rette bliver vrede, skal vi sørge for hurtigt at få sagen bragt ud af verden, så vi ikke bliver ved med at være opbragte og således giver Djævelen mulighed for at benytte sig af situationen. — Luk. 17:3, 4.

Hav altid respekt for andre

21, 22. (a) Hvordan kan vi følge den vejledning fra Bjergprædikenen som vi netop har gennemgået? (b) Hvad vil vi se på i den følgende artikel?

²¹ Denne gennemgang af nogle af de udtalelser Jesus fremsatte i Bjergprædikenen, skulle hjælpe os til at behandle andre med venlighed og respekt. Skønt vi alle er ufuldkomne, er det muligt for os at følge Jesu vejledning, for han forventer ikke mere af os end vi kan opfylde, og det gør vor himmelske Fader heller ikke. Med bøn, oprigtige bestræbelser og Jehova Guds hjælp kan vi være milde af sind, barmhjertige og stifte fred. Vi kan genspejle det åndelige lys til herliggørelse af Jehova, og vi kan slutte fred med vores broder når det er nødvendigt.

²² Til en antagelig tilbedelse af Jehova hører at vi behandler vores næste på rette måde. (Mark. 12:31) I den følgende artikel vil vi se på nogle andre udtalelser i Bjergprædikenen der kan hjælpe os til at blive ved med at gøre godt mod andre. Efter at have tænkt over de nævnte punkter fra Jesu enestående tale spørger vi måske os selv: ’Hvor godt behandler jeg andre?’

[Fodnote]

Fortsæt med at gøre godt

’Bliv ved med at gøre godt.’ — LUK. 6:35.

1, 2. Hvorfor er det ofte svært at gøre godt mod andre?

DET kan ofte være svært at gøre godt mod andre. Vi erfarer nemlig at den venlighed vi viser dem, ikke altid bliver gengældt. Selvom vi gør en ihærdig indsats for at fortælle andre den herlige gode nyhed om ’den lykkelige Gud’ og hans søn fordi vi ved at det er det bedste vi kan gøre for dem, viser de måske ingen interesse for eller værdsættelse af vores budskab. (1 Tim. 1:11) Andre viser sig at være „fjender af Messias’ marterpæl“. (Fil. 3:18) Hvordan skal vi som kristne optræde over for dem?

² Jesus sagde til sine disciple: „I skal . . . blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt.“ (Luk. 6:35) Lad os se nærmere på denne formaning og andre udtalelser af Jesus om at gøre godt mod sin næste.

’Elsk jeres fjender’

3. (a) Gengiv med egne ord Jesu udtalelse i Mattæus 5:43-45. (b) Hvilken opfattelse angående jøder og ikkejøder havde bredt sig blandt de jødiske religiøse ledere i det første århundrede?

³ I sin berømte bjergprædiken befalede Jesus sine tilhørere at elske deres fjender og bede for dem der forfulgte dem. (Læs Mattæus 5:43-45). De der var til stede ved den lejlighed, var jøder, som kendte følgende bud: „Du må ikke hævne dig eller bære nag mod dit folks sønner; men du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mos. 19:18) De jødiske religiøse ledere i det første århundrede havde den opfattelse at udtrykkene „dit folks sønner“ og „din næste“ kun gjaldt jøder. Moseloven krævede at israelitterne holdt sig adskilt fra andre folkeslag, men den opfattelse havde bredt sig at alle ikkejøder var fjender, og at de skulle hades som enkeltpersoner.

4. Hvordan skulle Jesu disciple handle over for deres fjender?

⁴ I modsætning hertil erklærede Jesus: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Matt. 5:44) Disciplene skulle altså elske dem der var fjendtligt indstillet over for dem. Ifølge Lukas’ evangelium sagde Jesus: „Jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer, at velsigne dem der forbander jer, at bede for dem der fornærmer jer.“ (Luk. 6:27, 28) Ligesom dem der i det første århundrede tog Jesu ord til sig og rettede sig efter dem, ’gør vi godt mod dem der hader os’ ved at gengælde deres fjendtlighed med venlighed. Vi ’velsigner dem der forbander os’ ved at tale venligt til dem, og vi ’beder for dem der forfølger os’ med fysisk vold eller på andre ’fornærmende’ måder. Med sådanne bønner anmoder vi Jehova om at vore forfølgere må ændre sind, og at de må handle på en måde der vil medføre Guds godkendelse.

5, 6. Hvorfor skal vi elske vore fjender?

⁵ Hvorfor skal vi elske vore fjender? Jesus svarer: „Så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ (Matt. 5:45) Hvis vi følger Jesu råd, bliver vi „sønner“ af Gud på den måde at vi efterligner ham som „lader . . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. Eller, som Lukas’ beretning siger, „han er venlig mod de utaknemmelige og onde“. — Luk. 6:35.

⁶ Jesus understregede hvor stor betydning det havde for disciplene at de ’blev ved med at elske deres fjender’, idet han sagde: „Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør? Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør?“ (Matt. 5:46, 47) Hvis vi begrænser vores kærlighed til kun at omfatte dem der gengælder den, fortjener vi ikke nogen „belønning“, eller gunstbevisning, fra Guds side. Selv skatteopkræverne, som man almindeligvis foragtede, viste kærlighed til dem der elskede dem. — Luk. 5:30; 7:34.

7. Hvorfor ville det ikke være noget særligt hvis vi kun hilste på vore „brødre“?

⁷ I den almindelige jødiske hilsen indgik ordet for „fred“. (Dom. 19:20; Joh. 20:19) Heri lå et ønske om sundhed, lykke og velstand for den man hilste på. Det vil ikke være noget „særligt“ hvis vi kun hilser på dem vi anser for at være vore „brødre“. Som Jesus påpegede, gjorde „folk fra nationerne“ det samme.

8. Hvad opfordrede Jesus sine tilhørere til da han sagde: „I må altså være fuldkomne“?

⁸ På grund af den nedarvede synd var Jesu disciple ikke fejlfri, eller fuldkomne. (Rom. 5:12) Alligevel sluttede Jesus denne del af sin tale med at sige: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:48) Dermed opfordrede han sine tilhørere til at efterligne deres „himmelske Fader“, Jehova, ved at gøre deres kærlighed fuldkommen — eller fuldendt — ved at elske deres fjender. Det samme forventes af os.

Hvorfor skal vi tilgive?

9. Hvad menes der med ordene: „Tilgiv os vor skyld“?

⁹ Vi ’gør godt’ når vi barmhjertigt tilgiver en der har syndet mod os. Faktisk indeholder den mønsterbøn Jesus gav disciplene, ordene: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ (Matt. 6:12) Her er der naturligvis ikke tale om at eftergive en bogstavelig skyld, eller gæld. Lukasevangeliet viser at den „skyld“ Jesus tænkte på, er synder, for her siges der: „Tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os.“ — Luk. 11:4.

10. Hvordan kan vi efterligne Gud med hensyn til at tilgive?

¹⁰ Vi må efterligne Gud, som frit tilgiver angrende syndere. Apostelen Paulus skrev: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:32) David siger i en af sine salmer: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. . . . Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. . . . Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Sl. 103:8-14.

11. Hvem får Jehovas tilgivelse?

¹¹ Vi kan kun få Guds tilgivelse hvis vi selv har tilgivet dem der har syndet mod os. (Mark. 11:25) Jesus understregede dette da han tilføjede: „For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, så vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ (Matt. 6:14,15) Ja, Gud tilgiver kun dem der frit tilgiver andre. Og en af de måder hvorpå man kan gøre godt, er ved at følge Paulus’ opfordring: „Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kol. 3:13.

„Hold op med at dømme“

12. Hvilken vejledning gav Jesus med hensyn til at dømme andre?

¹² En anden måde hvorpå man kan gøre godt, nævnte Jesus i Bjergprædikenen da han sagde til sine tilhørere at de skulle holde op med at dømme, og derefter brugte en magtfuld illustration for at understrege dette påbud. (Læs Mattæus 7:1-5). Lad os se nærmere på hvad Jesus mente da han sagde: „Hold op med at dømme.“

13. Hvordan kunne Jesu tilhørere ’blive ved med at frikende’?

¹³ I Mattæusevangeliet gengives Jesu ord således: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ (Matt. 7:1) Ifølge Lukas sagde Jesus: „Hold op med at dømme, så skal I afgjort ikke dømmes; og hold op med at fordømme, så skal I afgjort ikke fordømmes. Bliv ved med at frikende, så vil I blive frikendt.“ (Luk. 6:37) Farisæerne i det første århundrede dømte andre strengt og gjorde det tilmed på grundlag af ubibelske overleveringer. De der gjorde det blandt Jesu tilhørere, skulle ’holde op med at dømme’. De skulle i stedet ’blive ved med at frikende’, det vil sige tilgive andres fejl og mangler. Apostelen Paulus gav som tidligere nævnt en lignende vejledning med hensyn til at tilgive.

14. Hvad kunne Jesu disciple indgive andre ved selv at tilgive?

¹⁴ Ved at tilgive kunne Jesu disciple indgive andre en tilgivende ånd. Og Jesus sagde videre: „Med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt.“ (Matt. 7:2) Vi kommer til at høste hvad vi har sået, også med hensyn til hvordan vi behandler andre. — Gal. 6:7.

15. Hvordan viste Jesus at det er forkert at være overdrevent kritisk?

¹⁵ For at vise hvor forkert det er at være overdrevent kritisk, spurgte Jesus: „Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje?“ (Matt. 7:3, 4) En der er tilbøjelig til at kritisere, lægger mærke til en mindre fejl i sin broders „øje“. Den der kritiserer, antyder at broderens opfattelse af tingene er mangelfuld, og at hans dømmekraft ikke er god. Selvom det kun er en lille fejl — ligesom en splint — tilbyder han at „tage splinten ud“. Hyklerisk tilbyder han at hjælpe broderen til at se mere klart.

16. Hvorfor kan man sige at farisæerne havde „en bjælke“ i deres øje?

¹⁶ Især de jødiske religiøse ledere var stærkt kritiske over for andre. Som eksempel kan nævnes at da en blindfødt var blevet helbredt af Jesus og derefter erklærede at Jesus måtte være fra Gud, svarede farisæerne skarpt: „Du er helt og holdent født i synder, og dog underviser du os?“ (Joh. 9:30-34) Med hensyn til at have et klart åndeligt syn og evnen til at dømme rigtigt på baggrund af Jehovas normer havde farisæerne „en bjælke“ i deres øje og var totalt blinde. Jesus tilføjede derfor: „Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Matt. 7:5; Luk. 6:42) Hvis vi er besluttede på at gøre godt og behandle andre venligt, vil vi ikke dømme andre strengt og altid lede efter en billedlig splint i vores broders øje. Vi vil i stedet erkende at vi er ufuldkomne, og vil derfor undgå at være dømmesyge og kritisk indstillede over for vore trosfæller.

Hvordan vi bør behandle andre

17. Hvordan skal vi behandle andre ifølge Mattæus 7:12?

¹⁷ I Bjergprædikenen påpegede Jesus at Gud er som en far over for sine tjenere når han besvarer deres bønner. (Læs Mattæus 7:7-12). Læg også mærke til følgende regel som Jesus fremsatte: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) Kun hvis vi behandler vore medmennesker på denne måde, kan vi vise at vi er sande disciple af Jesus Kristus.

18. Hvordan viste „Loven“ at vi bør behandle andre sådan som vi ønsker at de skal behandle os?

¹⁸ Efter at have udtalt disse ord om at behandle andre sådan som vi ønsker at de skal behandle os, tilføjede Jesus: „Det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“ Når vi behandler andre som angivet af Jesus, handler vi i overensstemmelse med ånden i „Loven“ — de skrifter der udgør bibelbøgerne fra Første til og med Femte Mosebog. Ud over at åbenbare at det er Jehovas hensigt at tilvejebringe et afkom der vil fjerne alt ondt, indeholder disse bøger den lov Gud gav Israels folk gennem Moses i 1513 f.v.t. (1 Mos. 3:15) Blandt andet indeholdt den påbud om at israelitterne skulle handle retfærdigt, at de ikke måtte være partiske, og at de skulle gøre godt mod de nødstedte og de fastboende udlændinge i landet. — 3 Mos. 19:9, 10, 15, 34.

19. Hvordan viser „Profeterne“ at vi skal gøre godt?

¹⁹ Med udtrykket „Profeterne“ mente Jesus de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. De indeholder messianske profetier der blev opfyldt på Jesus selv. De viser også at Gud velsigner sit folk når det gør hvad der er ret i hans øjne, og behandler andre ordentligt. For eksempel indeholdt Esajas’ profeti følgende vejledning til israelitterne: „Således har Jehova sagt: ’I skal overholde hvad der er ret, og gøre hvad der er retfærdigt. . . . Lykkeligt er det dødelige menneske som gør dette, og den menneskesøn som holder fast ved det, som . . . holder sin hånd fra at gøre noget som helst der er ondt.’“ (Es. 56:1, 2) Ja, Gud forventer at hans folk bliver ved med at gøre godt.

Gør altid godt mod andre

20, 21. Hvordan reagerede skarerne på Jesu bjergprædiken, og hvorfor bør vi tænke nærmere over dens indhold?

²⁰ Vi har kun set på nogle få af de mange vigtige udtalelser Jesus fremsatte i sin uforlignelige bjergprædiken. Men alligevel kan vi let forstå reaktionen hos dem der hørte hvad han sagde ved den lejlighed. Den inspirerede beretning fortæller: „Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ — Matt. 7:28, 29.

²¹ Det er hævet over enhver tvivl at Jesus var den forudsagte ’Underfulde Rådgiver’. (Es. 9:6) Bjergprædikenen er et af de bedste eksempler på Jesu indgående kendskab til sin himmelske Fader og hans måde at betragte tingene på. Ud over de ting vi allerede har set på, har Bjergprædikenen meget at sige om hvordan man opnår sand lykke, undgår kønslig umoralitet, øver retfærdighed, får en tryg og lykkelig fremtid, og mange andre emner. Hvorfor ikke endnu en gang læse Mattæusevangeliet, kapitlerne 5-7, omhyggeligt og under bøn? Tænk over og følg de råd og den enestående vejledning Jesus gav i Bjergprædikenen. Så vil du være bedre i stand til at behage Jehova, behandle andre på rette måde og fortsætte med at gøre godt.