Hvorfor løber så mange børn hjemmefra?

Bibelen og familielivet — Dette tema vil blive behandlet i fire på hinanden følgende numre af Vagttårnet

„Mon nogen kan forestille sig hvor meget en moder må lide når hendes datter løber hjemmefra? Det er et mareridt. Hvorfor gjorde hun det? Jeg forstår det ikke. Hun var sådan en sød og glad pige, og så ung.

Hvor er hun i aften? Fryser hun? Er hun sulten? Er hun ensom? Jeg elsker hende så højt. Der er ingen jeg kan tale med, kun vente.

Hver gang telefonen ringer hopper hjertet i livet på mig. Men hun ringer ikke, og jeg hører intet nyt fra hende. Jeg har bedt til at hun må være i god behold og at jeg må få styrke til at stå det igennem. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig at hun kan komme ind ad døren når som helst.

. . . Så mange vanvittige tanker farer gennem mit hoved mens jeg prøver at bide smerten i mig. Åh, Gud, lad min lille pige komme hjem.“

OVENSTÅENDE brev blev i begyndelsen af 70’erne sendt til en kendt brevkasseredaktør i Amerika. Man mente at de fleste af de børn der løb hjemmefra på det tidspunkt gjorde det af mindre alvorlige årsager: Eventyrlyst, uafhængighedstrang, hjertesorger eller utilfredshed med forældrenes krav. Det forekommer stadig at nogle løber hjemmefra af disse grunde, men i det store og hele har situationen ændret sig inden for de sidste 15 år.

Når nutidens unge løber hjemmefra er det ofte på grund af langt mere tragiske situationer: Fuldstændig underminerede familieforhold hvor de hverken føler sig ønskede eller elskede, og måske endda bliver mishandlet. Og i stedet for at stikke af til noget — en mere tillokkende livsform — stikker de nu af fra noget, et ulykkeligt familieliv der måske er ved at gå helt i opløsning. „Bortløbne børn og unge er helt anderledes nu end de var dengang der blev skrevet så meget om dem“ i begyndelsen af 70’erne, siger dr. Douglas Huenergardt, der er leder af et herberg for bortløbne børn i Florida. „Dengang fik vi børn ind som søgte alternative livsformer. Det sker ikke i dag. De børn der i dag stikker af fra deres hjem er nogle som simpelt hen ikke kan holde ud at være der længere.“

Nye undersøgelser har bekræftet dette, men de viser også noget andet der er overraskende. Ikke blot stikker mange børn af fra et utåleligt familieliv, men cirka halvdelen af de bortløbne børn i De Forenede Stater forlader hjemmet ufrivilligt — de bliver smidt ud eller opfordret til at flytte hjemmefra af deres egne forældre! „Mange unge løber hjemmefra som en reaktion på en uholdbar situation i familien, i skolen eller på arbejdspladsen,“ skriver bladet Family Relations. „En stor del af dem er i virkeligheden ikke løbet hjemmefra frivilligt men er mere eller mindre korporligt blevet smidt ud. De er blevet frosset ud eller har fået besked på at flytte af deres forældre. Nogle er gentagne gange blevet alvorligt mishandlet og kan ikke se andre muligheder end at stikke af.“

Hvor tragisk! Og hvor sørgeligt for børnene! For når de først står på gaden uden arbejde og så godt som uden penge er de ofte nødt til at begynde at tigge, handle med stoffer, stjæle eller prostituere sig — hvis de da ikke bliver udnyttet af andre. „Det er ikke socialrådgivere og psykologer der byder de bortløbne børn velkommen på bus- og jernbanestationerne, men alfonser, narkotikasælgere og pornoproducenter,“ skriver bladet Psychology Today. „Seksogfirs procent af de adspurgte eksperter sagde at man kun gør lidt eller slet intet for at beskytte de bortløbne børn mod at blive ofre for disse udbyttere. Det er ikke overraskende at de bortløbne børns helbred bliver dårligere og dårligere jo længere tid de opholder sig på gaden.“

Der oprettes ganske vist hele tiden nye centre hvor hjemløse børn kan få husly, mad og vejledning. Men det er ikke let at få børnene til at komme der, og det er heller ikke let at hjælpe dem. „Det er vores arbejde at give dem en vis selvagtelse, at få dem til at interessere sig lidt for sig selv,“ siger en rådgiver. „Og det er den sværeste opgave jeg nogen sinde har haft.“ Når de unge henvender sig i centrene er de ofte sky og skeptiske over for voksne; de er sårede, vrede eller fortvivlede, og overvejer måske endda at begå selvmord.

Er det mon muligt at nå ned til ondets rod? „I langt de fleste tilfælde hvor børn eller unge løber hjemmefra skyldes det en eller anden form for familieproblemer,“ oplyser Search, et kontor i New Jersey hvor savnede personer registreres. „Et menneske der er fuldkommen lykkeligt løber ikke hjemmefra.“ Hvad kan man da gøre for at hjælpe de enkelte medlemmer af en familie til at blive lykkeligere? Kan båndet mellem forældre og børn styrkes?

Styrk familiebåndene

Årsagerne til at unge løber hjemmefra er mange. Denne artikel indeholder ikke en udtømmende behandling, men den viser at hvis man anvender Bibelens principper kan man undgå at familien bliver splittet.

DET er svært at sige nøjagtig hvor mange børn der årligt løber hjemmefra. I De Forenede Stater anslår nogle at 600.000 børn årligt savnes, mens andre mener at tallet er helt oppe på 3.000.000. Disse tal dækker både dem der frivilligt er stukket af, dem der er blevet smidt ud og dem der er blevet bortført af den af deres fraskilte forældre som ikke har forældremyndigheden. Her i Danmark har alene Døgnkontakten i København årligt kontakt med 1500 børn der er løbet hjemmefra. Det er dog ikke sikkert at disse tal giver et billede af virkeligheden, for nogle børn stikker af regelmæssigt. „En 16-årig der løber hjemmefra fem gange om året og hver gang bliver borte et døgn, vil figurere i . . . statistikken som fem savnede børn,“ skriver The New York Times. Derfor er det umuligt at sige nøjagtig hvor mange børn det drejer sig om.

Det vigtigste er dog også at finde årsagen til at de forsvinder fra deres hjem. „Når børn og unge løber hjemmefra er det som regel et symptom på at noget ikke er som det skal være i hjemmet,“ skriver bladet Medical Aspects of Human Sexuality. Reaktionen kan skyldes allerede eksisterende problemer, for eksempel fysisk mishandling, ligegyldighed, mangel på kærlighed, at forældrene er blevet skilt, stiller for store krav eller opstiller for strenge regler. Det kan også skyldes frygt for bebrejdelser, for eksempel hvis de er blevet gravide eller er kommet i konflikt med loven. Hvis man spørger unge om hvorfor de er løbet hjemmefra, angiver de fleste nogle årsager der har at gøre med deres forhold til forældrene. „Forholdet til forældrene er åbenbart yderst afgørende for om børnene løber hjemmefra,“ siges der i bladet Adolescence. Bladet tilføjer: „Bortløbne unge nævner et dårligt forhold mellem forældre og børn, ligegyldige forældre, dårlig kommunikation med forældrene, store konflikter i familien og et spændt forhold mellem familiemedlemmerne som de vigtigste årsager til at de er løbet hjemmefra.“

Forstå årsagerne

Vi lever i en vanskelig tid. „Efterhånden som arbejdsløsheden vokser og flere og flere familier kommer i økonomiske vanskeligheder, intensiveres spændingen i hjemmet og problemerne mangedobles,“ skriver bladet Ladies’ Home Journal. „Når en fader bliver fyret og terminen ikke bliver betalt, går det ud over hele familien. Unge, der endnu ikke formår at klare dette pres, løber hjemmefra for at slippe væk fra det hele.“ Somme tider kan forældre ufrivilligt komme til at drive deres børn ud. De siger måske vredt til dem at de skal adlyde eller forsvinde. Den daglige kamp med økonomien har tappet dem for energi og gjort dem irritable, så de ikke har overskud til at tage sig af deres børn.

Samtidig giver ungdommen i sig selv problemer. Teenagere vakler mellem behovet for den tryghed og omsorg de modtog som børn, og følelsen af at være uafhængige af forældrene i deres kamp for at blive voksne. Det skaber forvirring og ængstelse. Desuden sker der legemlige forandringer. Deres tilværelse er pludselig blevet meget kompliceret, og alene dét er måske mere end de føler de kan overskue. De udsættes for pres fra deres forældre og deres jævnaldrende. Til tider tvivler de på sig selv og er deprimerede. „I perioden hvor du prøver at finde ud af dig selv skal du ikke blive overrasket hvis du somme tider føler at de misforstår dig derhjemme,“ skriver bladet ’Teen som et godt råd til unge. „Hvis du ikke forstår dig selv, kan du trods alt heller ikke forvente at dine forældre skal kunne forstå dig.“ Mange forældre er i tvivl om hvor stor frihed de skal give deres børn, især deres første barn. For mange strikse regler og mangel på forståelse har fået mange unge til at løbe hjemmefra.

„Men det løser ingen problemer at løbe hjemmefra,“ skriver forfatteren Judy Blume i bogen Letters to Judy. „At løbe hjemmefra er et symptom, ikke en løsning. Familiens medlemmer bør i stedet sætte sig ned og se kendsgerningerne i øjnene. De må løse de problemer der trænger sig på. Først derefter kan de foretage de forandringer der kan hjælpe dem til at leve sammen i fred. Og de har ofte brug for hjælp til dette.“

Hvor kan man få hjælp?

Den bedste kilde til hjælp er Guds ord, Bibelen. Hvorfor? Fordi Gud, som menneskenes Skaber, ved hvad der er bedst for dem. Og han har givet os en vejledning der er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelens principper virker, og de omfatter alle områder af tilværelsen.

Som nævnt før må alle medlemmer af familien være villige til at se kendsgerningerne i øjnene og foretage nogle forandringer. Er de ikke det, vil problemerne ikke blive løst, og barnet vil stadig føle trang til at løbe hjemmefra. Dette gælder især i familier der har problemer med seksuelt misbrug og afhængighed af alkohol og stoffer. Disse problemer må løses før livets normale vanskeligheder kan overvindes. Tro på Gud og et oprigtigt ønske om at behage ham, baseret på nøjagtig kundskab om hans ord, har hjulpet mange familier til at kæmpe sig ud af tragiske situationer som i andre familier har fået unge til at løbe hjemmefra. — Jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11.

Bare det at leve i denne moderne verden med dens voksende selviskhed, mistillid og kriminalitet kan være en belastning for familiebåndene. Men „alt det der forud er skrevet [i Bibelen], er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. — Romerne 15:4.

Anvend Bibelens principper

Når man er blevet klar over hvilke faktorer der får børn til at løbe hjemmefra, kan man anvende Bibelens principper. Bibelen behandler disse faktorer, idet den råder forældre til at tilbringe den nødvendige tid sammen med deres børn og give dem en konsekvent og kærlig opdragelse. Forældrene bør hverken være ligegyldige eller gå til den anden yderlighed og tugte børnene alt for strengt. Guds ord giver dette råd: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4; Ordsprogene 22:6.

Ligesom på Bibelens tid skal forældre hele tiden holde øje med deres børn, vise dem opmærksomhed og give dem oplæring, nemlig både ’når de sidder i deres hus og når de vandrer på vejen og når de lægger sig og når de står op’. (5 Mosebog 11:19) Fra tid til anden kan det være nødvendigt at give børnene tugt, men det skal gøres med kærlighed. (Ordsprogene 13:24) Der er ingen tvivl om at enhver familie ville blive mere lykkelig hvis denne vejledning blev fulgt!

Børnene skal også gøre deres del: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder.’“ (Efeserne 6:1, 2) Den vise Salomon, der nedskrev sine ordsprog „for at give de uerfarne klogskab, den unge mand kundskab og evnen til at tænke“, gav også dette råd: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov. . . . giv ikke efter hvis syndere prøver at lokke dig.“ — Ordsprogene 1:1-10.

Hvordan skulle familieproblemer gribes an på Bibelens tid? I kærlighed, for Bibelen siger: „Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ (1 Korinther 16:14) Denne kærlighed skulle være dybt rodfæstet, en kærlighed der var villig til at overse de fejl og mangler hos andre som kunne vække irritation og gå en på nerverne. „Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden,“ siges der i Bibelen, „for kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Peter 4:8.

En sådan kærlighed vil få en til at vise interesse for sine slægtninges lykke og velfærd, og derfor vil den knytte familien sammen. Læg mærke til at den såkaldte gyldne regel kræver at man gør noget aktivt: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) De fleste af de bortløbne børn og unge som i en undersøgelse blev udspurgt, sagde at de havde så lidt som muligt at gøre med resten af familien før de løb hjemmefra. „’Familiefrigørelse’ spiller en stor rolle for børns beslutning om at løbe hjemmefra og lade være med at komme hjem igen,“ skriver Adolescence. Men hvis man følger Bibelens vejledning og „ikke hver især blot har øje for [sine] egne interesser, men også hver især for de andres“, vil man tilbringe mere tid sammen som familie, og problemerne med et køligt forhold og en dårlig kommunikation forældre og børn imellem kan overvindes. (Filipperne 2:4) Hvis forældre og børn viser interesse for hinanden og føler sig knyttet til hinanden, vil børnene heller ikke så let kunne lokkes til at løbe hjemmefra af deres venner.

Hvis man anvender Bibelens principper bliver man klar over at det ikke nytter noget at stikke af fra livets problemer. Hvis hvert enkelt medlem af en familie gør sit, kan familien blive en fredelig oase hvor verdens pres ikke mærkes. Denne lykke kan næres af en større forståelse af Bibelens principper og deres anvendelse, sammen med det håb som Gud giver. Hvorfor ikke tale med Jehovas vidner om det?

[Illustrationer på side 5]

Forholdet mellem forældre og børn har stor betydning

[Ramme/illustration på side 7]

HVAD FORÆLDRENE KAN GØRE

Tilbring tid sammen med jeres børn; kend deres problemer og behov

Vær konsekvente i jeres opdragelse

Undervis og tugt med kærlighed

Gør hjemmet til et dejligt sted at være

HVAD BØRNENE KAN GØRE

Vær lydige, kærlige og respektfulde over for jeres forældre

Hold jer ikke for jer selv; vær aktivt interesserede i familiens anliggender

Betragt familien som et hele, se ikke blot på jeres egne interesser

Vær åbne; tal med jeres forældre