I slutningen af 1998 blev Karpato-Ukraine ramt af en naturkatastrofe. Ifølge officielle kilder blev 6754 huse oversvømmet, og 895 huse blev totalt ødelagt af mudderskred. Syvogtredive af de ødelagte huse tilhørte Jehovas Vidner. Afdelingskontoret i Lviv sendte straks en lastbil til området med fødevarer, vand, sæbe, senge og tæpper. Senere kom der tøj og boligudstyr fra brødre i Canada og Tyskland. Forkyndere fra Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn sendte fødevarer og sørgede desuden for byggematerialer til genopbygning af de ødelagte huse. Mange lokale brødre deltog i genopbygningsarbejdet. Jehovas Vidner hjalp ikke kun deres trosfæller i området, men også andre, med mad, tøj og brændsel. De hjalp med at rydde gårdspladser og marker og med at reparere huse der tilhørte ikke-vidner.

Sandheden motiverer en til at hjælpe og støtte andre. Det oplevede vi i særlig grad i 1998 da der var en stor oversvømmelse i Karpato-Ukraine og i hundredvis af mennesker mistede deres hjem og ejendele på en enkelt nat.

I løbet af to dage kom der brødre og nedsatte nogle nødhjælpskomitéer. De vurderede hvilken hjælp de enkelte familier og landsbyer havde brug for. Landsbyerne Vari og Visjkove var særlig hårdt ramt. På blot to-tre dage blev det planlagt hvilke familier der skulle have hjælp, hvor meget hjælp de skulle have, og hvem der skulle yde hjælpen. Så ankom vores brødre i lastbiler og begyndte at skovle mudderet væk.

Til stor overraskelse for alle i området medbragte de tørt tømmer. Alle som ikke selv var Jehovas Vidner, var forbløffede. En søster fra Visjkove opholdt sig i det område hvor et hold brødre skovlede mudder væk. En journalist gik hen til hende og spurgte: „Kender du de mennesker?“

Hun sagde: „Jeg kender dem ikke særlig godt, for vi taler forskellige sprog — rumænsk, ungarsk, ukrainsk og russisk. Men én ting ved jeg: de er mine brødre og søstre, og de hjælper mig.“

Brødrenes hjælp var nået frem på to-tre dage; de havde taget sig af de ramte familier og indlogeret dem andre steder. Efter et halvt års tid var praktisk talt alle Jehovas Vidners huse blevet genopbygget, og Vidnerne var de første der kunne vende tilbage til området og flytte ind i deres nye huse.