-
Han lærte at vise barmhjertighedEfterlign deres tro
-
-
7, 8. (a) Hvordan reagerede ninevitterne på Jonas’ budskab? (b) Hvad gjorde Nineves konge som følge af Jonas’ proklamation?
7 Jonas’ budskab fangede ninevitternes opmærksomhed. Han havde uden tvivl forventet at de ville reagere fjendtligt og voldeligt, men i stedet skete der noget bemærkelsesværdigt. Folk hørte efter! Hans ord bredte sig som en løbeild. Og inden længe talte hele byen om Jonas’ domsprofeti. (Læs Jonas 3:5). Rig som fattig, stærk som svag og ung som gammel, alle blev de grebet af anger og afholdt sig fra at spise. Der gik ikke længe førend kongen fik nys om folkets stærke reaktion.
Jonas havde brug for tro og mod for at forkynde i Nineve
8 Også kongen reagerede positivt på Jonas’ proklamation. Overvældet af gudsfrygt rejste han sig fra sin trone, tog sine fornemme kongelige klæder af, iførte sig den samme simple klædedragt som sine undersåtter og „satte sig i asken“. Derefter udstedte han sammen med sine „stormænd“ en befaling der ændrede fasten fra at være en spontan reaktion hos folket til at være noget der var påbudt af staten. Han befalede at alle skulle være klædt i sækkelærred, selv husdyrene.b Efter at han ydmygt havde erkendt at hans folk var skyldigt i at have øvet ondskab og vold, udtrykte han håb om at den sande Gud ville vise barmhjertighed når han så deres anger. Han sagde: „Hvem véd om ikke den sande Gud vil . . . vende sig fra sin brændende vrede, så vi ikke går til grunde?“ — Jon. 3:6-9.
9. Hvad har nogle kritikere betvivlet angående ninevitterne, men hvordan ved vi at kritikken er ubegrundet?
9 Nogle kritikere har betvivlet at ninevitterne kunne ændre indstilling så hurtigt. Men flere bibelforskere har peget på at en sådan reaktion harmonerer med at folk i den slags kulturer i oldtiden af natur var overtroiske og letbevægelige. At sådanne kritikere tager fejl, fremgår desuden af at selveste Jesus Kristus henviste til at ninevitterne havde ændret sind. (Læs Mattæus 12:41). Han vidste hvad han talte om, for han havde befundet sig i himlen og set det finde sted. (Joh. 8:57, 58) Vi må aldrig tro at det er umuligt for mennesker at ændre sind — uanset hvor onde vi synes de er. Det er kun Jehova der kan se hvad der bor i et menneskes hjerte.
-
-
Han lærte at vise barmhjertighedEfterlign deres tro
-
-
b Denne detalje kan forekomme mærkværdig, men noget sådant var ikke uden fortilfælde i oldtiden. Den græske historiker Herodot skrev at da de gamle persere engang sørgede over at en vellidt general var afgået ved døden, lod de deres husdyr indgå i sørgeritualerne.
-