Efter en tid hørte jeg lyden af en hakke. „Hr. Quijano!“ råbte jeg, „Gud har sendt nogen for at redde os! De kan snart være her, og jeg skal sørge for at de får Dem ud!“ Hans eneste svar var en sagte jamren og derefter tavshed.

Ikke længe efter lød der en stemme fra mørket foran mig: „Er her nogen?“

„Ja, ja!“ råbte jeg.

„Hvor mange?“

„Vi er flere, og nogle er alvorligt såret,“ svarede jeg. Der blev hakket kraftigere. Så: „Kan du se lys?“

„Ja!“ råbte jeg tilbage, „jeg ser lyset!“ Redningsfolkene blev ved med at hakke omkring åbningen, og snart var det hul jeg lå i næsten oplyst.

„Kan du finde vej ud ved at følge lyset?“ råbte redningsfolkene. „Ja, jeg prøver!“ svarede jeg.

Jeg råbte til de andre fra første sal: „Kom herover, prøv at komme herover! Vi kan komme ud! Lad drengen komme først!“

Så begyndte jeg at kravle fremad over ruinerne af forvredet jern, mursten, glas og beton. ’Jeg må blive ved med at kravle fremad,’ tænkte jeg. ’Jeg kan ikke blive her.’ Jeg var så nær ved åbningen at jeg kunne nå en slange med en iltmaske der blev rakt ned gennem hullet. Jeg blev ved med at kravle langsomt fremad, indtil jeg nåede den snævre åbning.

Redningsfolkene trak mig ud, først den ene arm og derefter resten af kroppen. Mit tøj var forrevet, min krop fuld af hudafskrabninger. „Hvordan har du det?“ spurgte de. „Udmærket,“ svarede jeg.

Da jeg kom ud på gaden var der en mængde mennesker; nogle hjalp de sårede og andre gravede i bygningens ruiner. Oprevne tilskuere flokkedes om mig og ønskede at få at vide hvilken del af bygningen jeg havde været i.

„Har De set min kone?“ „Har De set min far?“ „Så De min søster?“ spurgte de desperat. Jeg kunne kun svare: „Der er mange flere som sidder fast og er i live dernede, så bliv ved med at prøve.“

Andre, deriblandt nogle alvorligt sårede, blev reddet gennem den samme åbning som jeg. Men mange andre døde som følge af kvælning. På gaden lige uden for bygningen mødte der én et sørgeligt syn — en række af lig. Hr. Quijano og drengen fra første sal var blandt disse uheldige. — Fortalt af Antonieta de Urbina.

Antonieta de Urbina blev reddet i live først på aftenen den dag jordskælvet indtraf