Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 23. bog — Esajas’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • De øvrige kapitler, fra 40 til 66, har som tema udfrielsen fra Babylon, den jødiske rests tilbagevenden og genrejsningen af Zion.

  • Bibelens 23. bog — Esajas’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • Se nu et skud, en kvist fra Davids fader Isajs stub! Denne „kvist“ skal herske med retfærdighed, og gennem ham skal hele skabningen komme til at glæde sig; der voldes ingen skade eller ødelæggelse, „for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. (11:1, 9) Med ham som signal for nationerne går der en banet vej ud fra Assyrien for den hjemvendende rest. Med glæde skal man trække vand op af frelsens kilder og synge og spille for Jehova.

  • Bibelens 23. bog — Esajas’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • Men når tiden er inde vil han vende sin opmærksomhed mod fangerne og indsamle dem. Han er en fæstning og et tilflugtssted. Han vil berede et festmåltid på sit bjerg, opsluge døden for bestandig og tørre tårerne af alle ansigter. „Se, dette er vor Gud,“ skal man sige. „Dette er Jehova.“ (25:9) Juda har en by med frelse som mure. For dem der har tillid til Jehova er der fortsat fred, „for i Jah, Jehova, har vi en varig klippe“. Men de ugudelige ’lærer ikke retfærdighed’. (26:4, 10) Jehova vil fælde sine modstandere men genrejse Jakob.

      18, 19. (a) Hvilke veer og glæder bliver forkyndt for henholdsvis Efraim og Zion? (b) I egenskab af hvad vil Jehova frelse og styre sit folk?

      18 Guds harme og hans velsignelser (28:1–35:10). Ve Efraims drankere, hvis „prydelse“ skal falme! Men Jehova skal blive „en krone til prydelse og en hæderskrans“ for dem der er tilbage af hans folk. (28:1, 5) Imidlertid ser Jerusalems pralhalse hen til løgn som deres tilflugtssted i stedet for til den prøvede og værdifulde hjørnesten i Zion. En flodbølge vil skylle dem alle bort. Jerusalems profeter sover og Guds bog er forseglet for dem. Folket holder sig nær til Gud med læberne, men hjerterne er langt borte fra ham. Dog skal den dag komme da de døve skal høre bogens ord. De blinde skal se og de sagtmodige skal fryde sig.

      19 Ve dem der går ned til Ægypten for at søge ly! Dette opsætsige folk ønsker glatte ord og bedragende syner. Det vil blive udslettet, men Jehova vil bringe en rest tilbage. Medlemmerne af denne rest skal se deres store Lærer, og de vil kaste deres afgudsbilleder bort og betegne dem som „snavs“. (30:22) Jehova er Jerusalems sande forsvarer. En konge skal regere med retfærdighed sammen med sine fyrster. Han vil indføre fred, ro og tryghed for stedse. Forræderi vil få fredens sendebud til at græde bittert, men Majestæten, Jehova, er Dommer, Lovgiver og Konge for sit folk, og han vil selv frelse det. Til den tid vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“ — 33:24.

      20. Hvilken harme skal udøses over folkene, men hvilke velsignelser venter den genløste rest?

      20 Jehova må udøse sin harme mod nationerne. Der vil blive en stank af lig, og bjergene vil opløses på grund af blod. Edom skal ødelægges. Men for Jehovas genløste skal ørkensletten blomstre, og de skal se „Jehovas herlighed, vor Guds pragt“. (35:2) De blinde, døve og stumme vil blive helbredt, og Hellighedens Vej vil blive banet for Jehovas genløste når de vender tilbage til Zion med jubel.

  • Bibelens 23. bog — Esajas’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 24. (a) Hvilken trøstende nyhed fremholder Jehova? (b) Kan folkeslagenes guder sammenlignes med Jehova i storhed, og hvad opfordrer han folkeslagene til?

      24 Jehova trøster sine vidner (40:1–44:28). Det første ord i kapitel 40, „trøst“, beskriver på udmærket måde resten af Esajas’ Bog. I ørkenen råber en røst: „I skal rydde Jehovas vej!“ (40:1, 3) Der er godt nyt til Zion. Jehova vogter sin hjord, bærer lammene i sin favn. Fra de høje himle ser han ned på jordens kreds. Med hvad kan hans storhed sammenlignes? Han giver øgede kræfter til de trætte og matte der håber på ham. Han erklærer at nationernes støbte billeder er luft og tomhed. Hans udvalgte vil blive en pagt for folket, et lys for nationerne, for at åbne de blinde øjne. Jehova siger til Jakob: „Jeg elsker dig,“ og siger til solopgangen, solnedgangen, norden og syden: ’Giv slip! Bring mine sønner og døtre tilbage.’ (43:4, 6) Retten sættes, og han opfordrer nationernes guder til at føre vidner for at bevise at de er guder. Israels folk er Jehovas vidner, hans tjener, der bevidner at han er Gud og Befrier. Han lover at give Jesjurun („den retskafne“, Israel) sin ånd, og skammer derefter dem ud der laver afgudsbilleder som ingenting ser og ingenting ved. Jehova er sit folks Genløser; Jerusalem skal igen blive beboet og dets tempel genopbygget.

      25. Hvad vil mennesker komme til at erkende ved hjælp af Jehovas domme over Babylon og dets falske guder?

      25 Hævn over Babylon (45:1–48:22). For Israels skyld kalder Jehova Kyros til at besejre Babylon. Menneskene vil blive nødt til at erkende at Jehova alene er Gud, Skaberen af himmelen, jorden og mennesket på den. Han spotter Babylons guder Bel og Nebo, for kun han kan fra begyndelsen fortælle om enden. Babylons jomfruelige datter skal sidde i støvet, nøgen og uden trone, og hendes mange rådgivere skal brændes op som halmstrå. Jehova fortæller de israelitiske afgudsdyrkere der har ’nakker som jern og pander af kobber’, at de kan opnå fred, retfærdighed og fremgang ved at lytte til ham, men ’der er ingen fred for de ugudelige’. — 48:4, 22.

      26. Hvordan vil Zion blive trøstet?

      26 Zion trøstes (49:1–59:21). Idet han gør sin tjener til et lys for nationerne, råber Jehova til dem der er i mørket: „Kom til syne!“ (49:9) Zion vil blive trøstet og dets ørken skal blive som Eden, Jehovas have, med en overflod af glæde, fryd og taksigelse, og lyden af sang og spil. Jehova vil lade himmelen opløses som røg og jorden blive slidt op som en klædning, og dens indbyggere vil dø som myg. Så hvorfor være bange for dødelige menneskers smæden? Det forbitrelsens bæger Jerusalem har drukket af, skal nu gå videre til de nationer der har trampet på hende.

      27. Hvilken god nyhed forkyndes for Zion, og hvad profeteres der om ’Jehovas tjener’?

      27 ’Vågn op, Zion, rejs dig af støvet!’ Se sendebudet der kommer til fods over bjergene med godt nyt og som siger til Zion: „Din Gud er blevet konge.“ (52:1, 2, 7) Drag ud fra det urene sted og bevar jer rene, I der tjener Jehova. Profeten beskriver nu ’Jehovas tjener’. (53:11) Han er en mand der er ringeagtet og undgået, en der bærer vore lidelser og dog bliver regnet for slået af Gud. Han bliver gennemboret for vor overtrædelse, men vi bliver helbredt ved hans sår. Ligesom et får der føres til slagtning øver han ikke vold, og der er ikke svig i hans mund. Han giver sin sjæl som et skyldoffer for at bære manges misgerninger.

      28. Hvordan beskrives Zions kommende velsignede tilstand, og i forbindelse med hvilken pagt omtales den?

      28 Som ægtemand siger Jehova til Zion at hun skal råbe af glæde, for nu vil hun få børn. Skønt nødstedt og stormhærget vil Zion blive en by med en grundvold af safirer, med brystværn af rubiner og porte af ildrøde, strålende sten. Hendes sønner, der er oplært af Jehova, skal nyde stor fred, og intet våben der dannes imod dem vil du’. „Hej, alle I tørstige!“ råber Jehova. Hvis de kommer, vil han slutte sin pagt med dem om „de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David“. Han vil give dem en fører og leder som et vidne for folkestammer. (55:1-4) Guds tanker er uendeligt højere end menneskers, og hans ord vil gennemføre hvad han har sendt det til. Eunukker der holder hans lov vil, uanset hvilket folkeslag de tilhører, få et navn der er bedre end sønner og døtre. Hans hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.

      29. Hvad siger Jehova til afgudsdyrkerne, men hvilken forsikring giver han sit folk?

      29 Som den Høje og Ophøjede hvis navn er helligt, fortæller Jehova de sexgale afgudsdyrkere at han ikke for evigt vil gå i rette med Israel. Deres fromme fasten er kun et dække for ugudelighed. Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse og hans øre er ikke for tungt til at høre, men „det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud“, siger Esajas. (59:2) Det er årsagen til at de håber på lys men famler i mørke. På den anden side garanterer Jehovas ånd, der hviler over hans trofaste pagtsfolk, at hans ord ufravigeligt vil forblive i deres mund i alle fremtidige generationer.

      30. Hvordan smykker Jehova Zion, og hvilke nye navne belyser dette?

      30 Jehova smykker Zion (60:1–64:12). „Rejs dig, kvinde, lys, for . . . Jehovas herlighed er steget op over dig.“ I modsætning hertil indhyller tykt mulm jorden. (60:1, 2) Til den tid skal Zion, Jehovas hustru, løfte sine øjne og stråle, og hendes hjerte skal bæve når hun ser nationernes forråd komme til sig på en vældig flok af kameler. Ligesom skyer af flyvende duer vil hendes sønner flokkes om hende. Udlændinge skal bygge hendes mure, konger skal tjene hende, og hendes porte skal aldrig lukkes. Hendes Gud skal være hendes hæder, og han vil hurtigt gøre den mindste til tusind og den ringeste til en mægtig nation. Guds tjener udbryder at Jehovas ånd er over ham og har salvet ham til at forkynde denne gode nyhed. Zion får et nyt navn, „hende har jeg behag i“ (Hefziba), og hendes land kaldes „ejet som hustru“ (Be’ula). (62:4, NW, 1984-udgaven, fodnoter) En befaling udgår om at anlægge en banet vej tilbage fra Babylon og at rejse et signal i Zion.

      31. Hvem kommer fra Edom, og hvilken bøn beder Guds folk?

      31 Fra Bozra i Edom kommer én i blodrøde klæder. I sin vrede har han nedtrådt folkeslag i et persekar så blodet har sprøjtet på ham. Jehovas tjenere er fuldstændig klar over deres urene tilstand og beder en gribende bøn: ’Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os. Bliv ikke harm, Jehova, til overmål. Vi er alle dit folk.’ — 64:8, 9.

      32. Hvad skal Jehovas folk glæde sig over, i modsætning til dem der svigter ham?

      32 „Nye himle og en ny jord“! (65:1–66:24). Det folk der har forladt Jehova til fordel for „lykkeguden“ og „skæbneguden“ skal sulte og blive beskæmmet. (65:11) Guds egne tjenere skal juble af glæde. Se nu! Jehova skaber nye himle og en ny jord. Der er jubel og glæde i Jerusalem og blandt dets indbyggere! Der skal bygges huse og plantes vingårde, mens ulv og lam græsser sammen. Der voldes ikke skade eller forårsages ødelæggelse.

      33. Hvilken glæde, herlighed og fremtid skal de der elsker Jerusalem opleve?

      33 Himmelen er Jehovas trone og jorden hans fodskammel, så hvilket hus kan mennesker bygge ham? En nation skal fødes på én dag, og alle der elsker Jerusalem, indbydes til at fryde sig når Jehova leder fred til hende som en flod. Imod sine fjender vil han komme som en ild, med stridsvogne som en uvejrsvind, og han vil udbetale sin vrede med forbitrelse og flammende ild mod alt ulydigt kød. Sendebud skal drage ud blandt alle folkeslag og til fjerne øer for at fortælle om hans herlighed. Hans nye himle og nye jord vil bestå for evigt. De der tjener ham skal også bestå, og ligeså deres afkom. De der ikke tjener ham straffes med evig død.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del