7, 8. (a) På hvilke to tidspunkter begyndte der et „velviljens år“? (b) Hvornår indtraf der en „hævnens dag fra vor Gud“, og hvornår kommer der endnu en?

⁷ Der er givet en bestemt tidsperiode hvori den gode nyhed skal forkyndes. Jesus og hans disciple fik befaling til at „udråbe et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud; for at trøste alle de sørgende“. (Esajas 61:2) Et år er lang tid, men det har en begyndelse og en afslutning. „Velviljens år fra Jehova“ er den tidsperiode hvori Jehova giver de sagtmodige lejlighed til at høre og tage stilling til budskabet om udfrielse.

⁸ I det første århundrede begyndte „velviljens år“ for det jødiske folk i år 29 da Jesus påbegyndte sin jordiske tjeneste. Han sagde til jøderne: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 4:17) Dette år med velvilje varede indtil „hævnens dag“, der kom i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. (Mattæus 24:3-22)

Esajas opfyldte således sit hverv som profet, der bestod i „at tildele dem der sørger over Zion, give dem en hovedbeklædning i stedet for aske, glædens olie i stedet for sorg, lovsangs kappe i stedet for mismodig ånd; og de skal kaldes retfærdigheds vældige træer, Jehovas plantning til hans hæder.“ — Esajas 61:3.

11. Hvem i det første århundrede havde god grund til at prise Jehova for det han havde gjort for dem?

¹¹ De jøder som blev udfriet fra trældom under falsk religion i det første århundrede, priste ligeledes Gud for det han havde gjort til gavn for dem. Deres mismod blev erstattet af „lovsangs kappe“ da de blev udfriet fra en åndeligt død nation. Som de første erfarede Jesu disciple denne forandring da sorgen over hans død blev vendt til glæde over at de var blevet salvet med hellig ånd af deres opstandne Herre. Kort efter erfarede 3000 andre en lignende forandring da de blev døbt efter at have taget imod det budskab som blev forkyndt af de kristne der var blevet salvet kort forinden. Det skete alt sammen på pinsedagen i år 33. (Apostelgerninger 2:41) De havde nu vished for at de havde Jehovas velsignelse. I stedet for at ’sørge over Zion’ modtog de hellig ånd, og deres sorg blev lindret med „glædens olie“, et symbol på den glæde der fylder dem der bliver velsignet af Jehova. — Hebræerne 1:9.

6. Hvem var den gode nyhed til opmuntring for i fortiden, og hvem er den til opmuntring for i dag?

⁶ Esajas’ inspirerede budskab var til opmuntring for de angrende jøder i Babylon. På Jesu og hans disciples tid var budskabet til opmuntring for jøder hvis hjerter var sønderbrudte på grund af ondskab og ugudelighed i Israel, og som følte sig fanget og undertrykt af jødedommens falske religiøse overleveringer. (Mattæus 15:3-6)

¹⁵ I år 33 blev Jesu disciple grebet af sorg på grund af hans arrestation, forhøret af ham og hans død. (Mattæus 26:31) Men der skete en forandring da han viste sig for dem efter sin opstandelse. Og så snart den hellige ånd var blevet udgydt over dem, fik de travlt med at forkynde den gode nyhed, „både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) På denne måde begyndte de at genoprette den rene tilbedelse.