13. (a) Hvilket opmuntrende billede tegner Esajas? (b) Hvordan ved vi at den fred Esajas omtaler, ikke blot betød at man ville være i sikkerhed for vilde dyr?

¹³ Esajas tegner nu et opmuntrende billede af de forhold Gud ville sørge for i landet. Han siger: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. Og det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:6-9) Varmer disse ord os ikke om hjertet? Læg mærke til at den fred der beskrives her, er et resultat af kundskab om Jehova. Der er altså tale om mere end blot at være i sikkerhed for vilde dyr. Kundskab om Jehova forandrer ikke dyr, men den vil forandre mennesker. Hverken på vejen hjem eller i det genrejste land behøvede israelitterne at frygte vilde dyr eller dyriske mennesker. — Ezra 8:21, 22; Esajas 35:8-10; 65:25.

14. Hvilken større opfyldelse får Esajas 11:6-9?

¹⁴ Denne profeti får imidlertid en større opfyldelse. I 1914 blev Jesus, Messias, indsat på tronen på det himmelske Zions Bjerg. I 1919 blev resten af „Guds Israel“ udfriet fra babylonisk fangenskab og gik i gang med at genoprette den sande tilbedelse. (Galaterne 6:16) Som følge heraf var vejen åbnet for en nutidig opfyldelse af Esajas’ profeti om et paradis. „Nøjagtig kundskab“, kundskab om Jehova, har forandret menneskers personlighed. (Kolossenserne 3:9, 10) Nogle som før var voldelige, er blevet fredelige. (Romerne 12:2; Efeserne 4:17-24) Dette har nu berørt millioner af mennesker fordi Esajas’ profeti er blevet opfyldt i forbindelse med et voksende antal kristne som har et jordisk håb. (Salme 37:29; Esajas 60:22) De ser hen til det tidspunkt da hele jorden vil være et trygt og fredfyldt paradis, sådan som det var Guds oprindelige hensigt. — Mattæus 6:9, 10; 2 Peter 3:13.

Den rene tilbedelse genoprettes under Messias

16. Hvad stod som et signal for Guds folk i 537 f.v.t.?

¹⁶ Den rene tilbedelse blev første gang udsat for angreb i Edens have da det lykkedes Satan at få Adam og Eva til at overtræde Guds bud. Indtil den dag i dag har Satan ikke opgivet sit mål: at vende så mange som muligt bort fra Gud. Men Jehova vil aldrig tillade at den rene tilbedelse forsvinder fra jorden. Det er hans navn det gælder, og desuden har han omsorg for dem der tjener ham. Han giver derfor følgende bemærkelsesværdige løfte gennem Esajas: „På den dag vil Isajs rod stå som et signal for folkeslagene. Ham skal nationerne søge til, og hans hvilested er herligt.“ (Esajas 11:10) I 537 f.v.t. stod Jerusalem, den by som David havde gjort til nationens hovedstad, som et signal der kaldte en trofast rest af jøder hjem for at genopbygge templet.

17. På hvilken måde ’rejste Jesus sig for at herske over nationerne’ i det første århundrede, og hvordan er det sket i vor tid?

¹⁷ Men profetien peger frem til mere end det. Som vi allerede har set, peger den frem til Messias’ herredømme, til den eneste sande fører og leder for folk fra alle nationer. Apostelen Paulus citerede Esajas 11:10 for at vise at folk fra nationerne på hans tid ville få en plads i den kristne menighed. Idet han citerer verset ifølge Septuaginta-oversættelsen, skriver han: „Og yderligere siger Esajas: ’Isajs rod skal være der, ja, den der rejser sig for at herske over nationerne; på ham vil nationerne håbe.’“ (Romerne 15:12) Og profetien rækker videre endnu — helt frem til vor tid da folk fra nationerne viser deres kærlighed til Jehova ved at støtte Messias’ salvede brødre. — Esajas 61:5-9; Mattæus 25:31-40.

18. Hvordan har Jesus været et samlingsmærke i vor tid?

¹⁸ I den nutidige opfyldelse begyndte „den dag“ som Esajas omtaler, i 1914, da Messias blev indsat som konge i Guds himmelske rige. (Lukas 21:10; 2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 12:10) Siden da har Jesus stået som et tydeligt signal, et samlingsmærke, for det åndelige Israel og for folk fra alle nationer som længes efter en retfærdig regering. Under Messias’ ledelse er den gode nyhed om Riget blevet forkyndt for alle nationerne som forudsagt af Jesus. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Det har bevirket at „en stor skare, som ingen [er] i stand til at tælle, af alle nationer“ har underordnet sig Messias og sluttet sig til den salvede rest i den rene tilbedelse. (Åbenbaringen 7:9) Efterhånden som mange nye slutter sig til resten i Jehovas åndelige „bedehus“, bliver Messias’ „hvilested“, Guds store åndelige tempel, fyldt med endnu større herlighed. — Esajas 56:7; Haggaj 2:7.

Et forenet folk tjener Jehova

19. Ved hvilke to lejligheder har Jehova genrejst en rest af sit folk som har været spredt ud over jorden?

¹⁹ Esajas minder derefter israelitterne om at Jehova én gang tidligere har udfriet dem fra undertrykkelse under en mægtig fjende. Dette afsnit af Israels historie — folkets udfrielse fra fangenskabet i Ægypten — står alle troende jøders hjerter nær. Esajas skriver: „Og på den dag rækker Jehova igen sin hånd frem, for anden gang, for at erhverve sig den rest af hans folk der er tilbage, fra Assyrien og fra Ægypten og fra Patros og fra Kusj og fra Elam og fra Sinear og fra Hamat og fra øerne i havet. Og han vil rejse et signal for nationerne og føre Israels fordrevne sammen; og Judas spredte samler han fra jordens fire hjørner.“ (Esajas 11:11, 12) Jehova vil så at sige tage en trofast rest af både Israel og Juda ved hånden og føre den ud fra de nationer den er blevet spredt til, og bringe den sikkert hjem. Dette skete i en mindre opfyldelse i 537 f.v.t. Men den større opfyldelse er omgivet af endnu større herlighed! I 1914 blev Jesus Kristus af Jehova rejst som „et signal for nationerne“ da han blev indsat på tronen i himmelen. I 1919 begyndte resten af „Guds Israel“ ivrigt at flokkes om dette signal for at være med i den rene tilbedelse under Guds rige. Denne åndelige nation, der er noget helt enestående, kommer „ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“. — Åbenbaringen 5:9.

20. Hvilken enhed ville Guds folk erfare når det vendte tilbage fra Babylon?

²⁰ Esajas beskriver nu den genrejste nations enhed idet han taler om både det nordlige rige, Efraim, og det sydlige rige, Juda. Han siger: „Efraims skinsyge skal forsvinde, og de der modstår Juda vil blive udryddet. Efraim vil ikke være skinsyg på Juda, og Juda vil ikke modstå Efraim. Men de skal slå ned på filistrenes skulder mod vest; sammen vil de røve fra Østens sønner. Mod Edom og Moab udrækker de deres hånd, og Ammons sønner bliver deres undersåtter.“ (Esajas 11:13, 14) Når jøderne vendte tilbage fra Babylon, ville de ikke længere være delt i to nationer. Medlemmer af alle Israels stammer ville sammen vende tilbage til deres land. (Ezra 6:17) De ville ikke længere nære uvilje eller fjendskab mod hinanden. I forening ville de gøre front mod deres fjender i de omgivende folk og sejre over dem.

21. Hvordan er enheden blandt Guds folk i dag noget ganske særligt?

²¹ Endnu mere slående er enheden i „Guds Israel“, det åndelige Israels 12 symbolske stammer. De har i næsten 2000 år erfaret en enhed der er grundlagt på kærlighed til Gud og til deres åndelige brødre og søstre. (Kolossenserne 3:14; Åbenbaringen 7:4-8) I dag kan Jehovas folk — både de åndelige israelitter og de der har et jordisk håb — glæde sig over verdensomspændende enhed og fred under Messias’ herredømme, en fred og enhed man ikke kender i kristenhedens kirker. Jehovas Vidner danner en enig åndelig front mod Satans bestræbelser for at lægge hindringer i vejen for deres gudsdyrkelse. Som et forenet folk adlyder de Jesu befaling om at forkynde den gode nyhed om Messias’ rige og gøre disciple af folk af alle nationer. — Mattæus 28:19, 20.

Hindringer vil blive overvundet

22. Hvordan ville Jehova „afskære Det Ægyptiske Havs bugt“ og „svinge sin hånd mod Floden“?

²² Der var mange forhindringer, både bogstavelige og billedlige, der stillede sig i vejen for israelitternes tilbagevenden fra landflygtigheden. Hvordan ville disse forhindringer blive overvundet? Esajas siger: „Jehova vil afskære Det Ægyptiske Havs bugt og svinge sin hånd mod Floden i sin ånds glød. Og han skal slå den på dens syv regnfloder, og han vil udvirke at man kan færdes dér i sandaler.“ (Esajas 11:15) Det var Jehova der ville fjerne alt hvad der kunne hindre folket på dets vej. Selv en så formidabel forhindring som Det Ægyptiske Havs bugt, Suezbugten i Det Røde Hav, eller en så vældig flod som Eufratfloden, ville så at sige blive tørret ud så man kunne gå over uden at tage sandalerne af!

23. Hvordan ville der blive „en banet vej fra Assyrien“?

²³ På Moses’ tid banede Jehova en vej for Israel ud af Ægypten til det forjættede land. Han ville gøre noget lignende nu: „Der skal blive en banet vej fra Assyrien for den rest af hans folk som er tilbage, ligesom der var for Israel på den dag da det drog op fra Ægyptens land.“ (Esajas 11:16) Jehova ville føre de landflygtige hjem til deres land ad en banet vej som var det en landevej. Modstandere ville forsøge at standse dem, men deres Gud, Jehova, ville være med dem. I dag bliver der ligeledes lagt hindringer i vejen for de salvede kristne og deres medarbejdere, men de fortsætter modigt fremad. De er kommet ud af det modbilledlige Assyrien, Satans verden, og de hjælper andre til også at gøre sig fri af den. De ved at den rene tilbedelse vil sejre. Det er ikke menneskers, men Guds værk.