[Ramme på side 409]

Salvede fra alle nationer som gaver til Jehova

I 1920 forlod Juan Muñiz De Forenede Stater for at rejse til Spanien, hvorefter han rejste til Argentina og organiserede menigheder af salvede brødre og søstre. I 1923 begyndte sandhedens lys at skinne i Vestafrika da missionæren William R. Brown (kaldet Bibel-Brown) tog fat på at forkynde budskabet om Riget i Sierra Leone, Ghana, Liberia, Gambia og Nigeria. Samme år rejste canadieren George Young til Brasilien og derefter til Argentina, Costa Rica, Panama og Venezuela, ja endog Sovjetunionen. Omtrent på samme tid sejlede Edwin Skinner fra England til Indien, hvor han arbejdede trofast i høstarbejdet i mange år.

[Illustration på side 411]

Nogle af jøderne på Pinsedagen var „brødre fra alle nationerne“

[Helsides illustration på side 413]

9. Hvilken god nyhed forkynder Jehova?

⁹ Betød Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. at Jehova ikke længere havde nogen vidner på jorden? Nej. Mænd som Daniel og hans tre venner, der holdt fast ved deres uangribelighed, fortsatte med at tjene Jehova, også mens de var landflygtige i Babylon. (Daniel 1:6, 7) Ja, rækken af trofaste vidner for Jehova ville forblive ubrudt, og efter de 70 års landflygtighed ville trofaste mænd og kvinder forlade Babylon og vende tilbage til Juda for at genoprette den rene tilbedelse. Det er det næste Jehova siger: „Jeg skal sætte et tegn iblandt dem, og jeg skal sende nogle undslupne af dem til nationerne, til Tarsis, Pul og Lud, de som spænder buen, Tubal og Javan, de fjerne øer, som ikke har hørt rygtet om mig eller set min herlighed; og de skal fortælle om min herlighed blandt nationerne.“ — Esajas 66:19.

10. (a) Hvordan kom trofaste jøder der var blevet udfriet fra Babylon, til at tjene som et tegn? (b) Hvem tjener som et tegn i dag?

¹⁰ Den skare af trofaste mænd og kvinder der vendte tilbage til Jerusalem i 537 f.v.t., ville tjene som et forbløffende tegn, et vidnesbyrd om at Jehova havde udfriet sit folk. Hvem ville have drømt om at jøderne en dag ville blive udfriet fra fangenskabet og igen kunne tilbede Jehova i hans tempel? Noget tilsvarende fandt sted i det første århundrede. Da var det de salvede kristne der tjente „som tegn og som mirakler“ for de ydmyge og sagtmodige mennesker der sluttede sig til dem fordi de ønskede at tjene Jehova. (Esajas 8:18; Hebræerne 2:13) I dag tjener de salvede kristne, der befinder sig i deres genrejste „land“, også som et forbløffende tegn på jorden. (Esajas 66:8) De er et synligt vidnesbyrd om hvad Jehovas ånd kan udrette, og tiltrækker derfor dem der føler sig tilskyndet til at tjene Jehova.

11. (a) Hvordan gik det til at nogle fra nationerne lærte Jehova at kende efter genoprettelsen i 537 f.v.t.? (b) Hvordan begyndte Zakarias 8:23 at få sin opfyldelse?

¹¹ Men hvordan ville nogle fra nationerne som ikke havde hørt rygtet om Jehova, komme til at kende ham efter genoprettelsen i 537 f.v.t.? Det var ikke alle trofaste jøder der vendte tilbage til Jerusalem efter fangenskabet. Nogle, som for eksempel Daniel, blev i Babylon. Andre blev spredt og slog sig ned i forskellige lande. I det 5. århundrede før vor tidsregning var der jøder som fandtes spredt ud over hele Perserriget. (Ester 1:1; 3:8) Uden tvivl var der nogle af dem der fortalte deres hedenske naboer om Jehova, for der var mange i disse lande der blev jødiske proselytter. Det var øjensynlig det der var sket med den ætiopiske eunuk som den kristne discipel Filip forkyndte for i det første århundrede. (Apostelgerninger 8:26-40) Således begyndte profeten Zakarias’ ord at blive opfyldt: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) Jehova sendte virkelig sit lys ud til nationerne! — Salme 43:3.

Der bringes „en gave til Jehova“

12, 13. Hvordan ville mange „brødre“ blive ’bragt’ til Jerusalem efter 537 f.v.t.?

¹² Efter at Jerusalem var blevet genopbygget, ville de jøder som fandtes spredt rundt om, langt fra deres hjemland, se hen til byen med dens genindsatte præsteskab som center for ren tilbedelse. Mange ville rejse langt for at komme til de årlige højtider. Esajas skriver under inspiration: „’De skal bringe alle jeres brødre fra alle nationerne som en gave til Jehova, på heste og i vogne og i overdækkede transportvogne og på muldyr og på hurtige hunkameler, op til mit hellige bjerg, Jerusalem,’ har Jehova sagt, ’ligesom når Israels sønner bringer gaven i et rent kar til Jehovas hus. Og også af dem vil jeg tage nogle til præsterne, til levitterne.’“ — Esajas 66:20, 21.

¹³ Nogle af disse „brødre fra alle nationerne“ var til stede i Jerusalem på Pinsedagen da den hellige ånd blev udgydt over Jesu disciple. Beretningen lyder: „I Jerusalem boede der jøder, gudfrygtige mænd, fra enhver nation under himmelen.“ (Apostelgerninger 2:5) De var kommet til Jerusalem for at tilbede efter jødisk skik, men da de hørte den gode nyhed om Jesus Kristus, fik mange tro på ham og blev døbt.

14, 15. (a) Hvordan indsamlede salvede kristne flere af deres åndelige „brødre“ efter den første verdenskrig, og hvordan blev disse bragt som ’en gave i et rent kar’? (b) På hvilken måde tog Jehova „nogle til præsterne“? (c) Nævn eksempler på hvordan salvede kristne tog del i indsamlingen af deres åndelige brødre. (Se rammen på denne side.)

¹⁴ Får denne profeti en opfyldelse i vor tid? Ja. Efter den første verdenskrig forstod Jehovas salvede tjenere ud fra Skrifterne at Guds rige var blevet oprettet i himmelen i 1914. Ved et omhyggeligt bibelstudium kom de til klarhed over at der var flere rigsarvinger, „brødre“, der skulle indsamles. Med alle mulige transportmidler rejste uforfærdede forkyndere til „jordens fjerneste egne“ for at søge efter mulige medlemmer af den salvede rest, og når man havde fundet dem — de fleste af dem i kristenhedens kirkesamfund — blev de bragt som en gave til Jehova. — Apostelgerninger 1:8.

¹⁵ De salvede som blev indsamlet i disse første år, forventede ikke at Jehova tog imod dem som de var før de fik kendskab til Bibelens sandheder. De tog skridt til at rense sig åndeligt og moralsk så de kunne blive bragt som ’en gave i et rent kar’, eller, som apostelen Paulus udtrykker det, blive fremstillet som „en ren jomfru for Messias“. (2 Korinther 11:2) Ud over at de måtte befri sig for religiøse vildfarelser, måtte de også lære hvordan man forholder sig neutral i denne verdens politiske anliggender. I 1931, da Jehovas tjenere var blevet renset i en antagelig grad, skænkede Jehova dem i sin godhed det privilegium at bære hans navn som Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Men hvordan tog Jehova „nogle til præsterne“? Det gjorde han ved at de blev indlemmet i „et kongeligt præsteskab, en hellig nation“, der bragte Gud lovprisningsofre. — 1 Peter 2:9; Esajas 54:1; Hebræerne 13:15.

Indsamlingen fortsætter

16, 17. Hvem er efter den første verdenskrig det „afkom“ der nævnes?

¹⁶ Det fulde antal som skulle udgøre dette ’kongelige præsteskab’ ville være på 144.000, og med tiden ville indsamlingen af dem være tilendebragt. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1) Vil det sige at hele indsamlingsarbejdet var færdigt? Nej. Esajas’ profeti fortsætter: „’Ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’“ (Esajas 66:22) I den første opfyldelse af disse ord begyndte de jøder som var vendt tilbage fra fangenskabet, at sætte børn i verden. På den måde blev den genrejste jødiske rest, „den nye jord“, grundfæstet under den nye jødiske administration, „de nye himle“. Profetien har imidlertid fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i vor tid.

¹⁷ Det „afkom“ som den nye åndelige nation får, er ’den store skare’ af mennesker som har håb om evigt liv på jorden. De kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ og står „foran tronen og foran Lammet“. De har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:9-14; 22:17) De kommer ud af det åndelige mørke og ind i lyset fra Jehova. De viser tro på Jesus Kristus og stræber efter at forblive åndeligt og moralsk rene ligesom deres salvede brødre og søstre. Som gruppe betragtet fortsætter de med at tjene under Kristi ledelse og vil „bestå“ for evigt! — Salme 37:11, 29.

18. (a) Hvordan handler medlemmerne af den store skare ligesom deres salvede brødre? (b) Hvordan tilbeder de salvede og deres medarbejdere Jehova „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“?

¹⁸ Disse mænd og kvinder som har et jordisk håb, véd at det er vigtigt at forblive åndeligt og moralsk rene, men de véd også at der skal mere til for at behage Jehova. Indsamlingsarbejdet er i fuld gang, og de vil gerne have en andel i det. Åbenbaringens Bog siger om dem: „De [er] foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat.“ (Åbenbaringen 7:15) Disse ord leder tanken hen på det næstsidste vers i Esajas’ profetiske bog: „’Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat vil alt kød komme for at bøje sig for mig,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 66:23) Det sker i dag. „Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“ — det vil sige regelmæssigt, hver uge og hver måned — samles de salvede kristne og deres medarbejdere, den store skare, for at tilbede Jehova. Det gør de blandt andet ved at overvære kristne møder og tage del i den offentlige forkyndelse. Er du en af dem der kommer regelmæssigt og ’bøjer dig for Jehova’? Jehovas folk finder stor glæde ved det, og de som hører til den store skare, ser frem til den dag da „alt kød“ — alle mennesker som da lever — vil tjene Jehova „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“ i al evighed.

Guds fjenders endeligt

19, 20. Hvilket formål tjente Gehenna på Bibelens tid, og hvad er det et billede på?

¹⁹ Der er ét vers tilbage i vort studium af Esajas’ profeti. Bogen slutter med disse ord: „De skal gå ud og se på de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod mig; for deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke, og de skal blive frastødende for alt kød.“ (Esajas 66:24) Det var uden tvivl denne profeti Jesus tænkte på da han opfordrede sine disciple til at leve et enkelt liv og sætte Rigets interesser først. Han sagde: „Hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så kast det bort; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna, hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes.“ — Markus 9:47, 48; Mattæus 5:29, 30; 6:33.

²⁰ Hvad er Gehenna? For århundreder siden skrev den jødiske lærde David Kimhi: „Det er et sted . . . i nærheden af Jerusalem, og det er et afskyeligt sted, og dér kaster man urene ting og ådsler hen. Der var også en stadig ild dér til at brænde de urene ting og ådslernes ben. Derfor kaldes dommen over de onde billedligt Gehinnom.“ Hvis Gehenna, som der her siges, blev brugt som et sted hvor man henkastede affald og de døde kroppe af dem man ikke fandt værdige til en begravelse, ville ild være et meget passende middel til at skaffe alt dette af vejen med. Dét som ilden ikke fortærede, ville ormene gøre det af med. Et udmærket billede på Guds fjenders endeligt!b

21. Hvem vil synes at afslutningen på Esajas’ Bog er opmuntrende, og hvad er grunden?

²¹ Med dette billede af døde kroppe, ild og orm ender altså Esajas’ profetiske bog. Et gruopvækkende billede? Det vil Guds erklærede fjender sikkert sige. Men for Guds venner er Esajas’ beskrivelse af de ondes evige tilintetgørelse i høj grad opmuntrende. Jehovas folk har brug for denne forsikring om at dets fjender aldrig mere vil få overtaget. De som har voldt Guds tjenere så megen trængsel og bragt så stor forsmædelse over Guds navn, vil blive tilintetgjort for evigt. Derefter vil freden være sikret, for „der opstår ikke trængsel to gange“. — Nahum 1:9.