5. Hvad er bemærkelsesværdigt ved det ottende kapitel i Zakarias’ Bog?

⁵ I Zakarias’ Bog i Bibelen finder vi flere inspirerede syner og profetier der opmuntrede Guds folk i det sjette århundrede før vor tidsregning. Også i dag forsikrer disse profetier os om Jehovas støtte. De giver os al mulig grund til at tro at Jehova også vil skænke sit folk fred i dag. For eksempel bruger profeten Zakarias i det ottende kapitel ti gange udtrykket: ’Således har Jehova sagt.’ Udtrykket anvendes hver gang umiddelbart før en udtalelse der tager sigte på Guds folks fred. Nogle af disse løfter blev opfyldt på Zakarias’ tid. Men de har alle fået, eller er i færd med at få, en opfyldelse i vor tid.

„Jeg vil være fyldt med stor nidkærhed for Zion“

6, 7. Hvordan var Jehova ’nidkær for Zion med stor forbitrelse’?

⁶ Udtrykket forekommer første gang i Zakarias 8:2, hvor vi læser: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Jeg vil være fyldt med stor nidkærhed for Zion, og med stor forbitrelse vil jeg være nidkær for det.’“ Jehova lovede at være fyldt med stor nidkærhed for sit folk, hvilket betød at han ville være stærkt interesseret i at genoprette dets fred. At Israel blev ført tilbage til sit land og templet blev genopbygget var et vidnesbyrd om denne nidkærhed.

⁷ Hvad skete der med dem der havde modstået Jehovas folk? Hans ’store forbitrelse’ mod disse fjender ville være lige så stærk som hans nidkærhed for sit folk. Når trofaste jøder tilbad i det genopbyggede tempel, ville de kunne tænke over den skæbne der var overgået det mægtige Babylon der nu var faldet. De kunne også tænke over at det på ingen måde var lykkedes fjenderne at forhindre genopbygningen af templet. (Ezra 4:1-6; 6:3) De kunne desuden takke Jehova for at han havde indfriet sit løfte. Hans nidkærhed havde givet dem sejr.

„Sandhedens By“

8. Hvordan ville Jerusalem på Zakarias’ tid blive en sandhedens by i modsætning til før?

⁸ Endnu en gang skriver Zakarias: „Således har Jehova sagt.“ Hvad har Jehova nu at sige? „Jeg vil vende tilbage til Zion og bo midt i Jerusalem; og Jerusalem skal kaldes Sandhedens By, og Hærstyrkers Jehovas bjerg skal kaldes Det Hellige Bjerg.“ (Zakarias 8:3) Op til år 607 f.v.t. var Jerusalem på ingen måde en sandhedens by. Byens præster og profeter var fordærvede, og dens indbyggere var troløse. (Jeremias 6:13; 7:29-34; 13:23-27) Nu var Guds folk i færd med at genopbygge templet, hvorved det viste sin nidkærhed for den rene tilbedelse. Jehova havde endnu en gang i ånden taget bolig i Jerusalem. Den sandhed der var forbundet med den rene tilbedelse blev atter talt i byen, og Jerusalem kunne derfor kaldes „Sandhedens By“. Dens ophøjede beliggenhed kunne omtales som „Jehovas bjerg“.

9. Hvilken bemærkelsesværdig forandring erfarede „Guds Israel“ i 1919?

⁹ Disse to udtalelser fik deres opfyldelse på fortidens Israel, men er også af stor betydning for os der lever her ved det 20. århundredes afslutning. For næsten 80 år siden, under den første verdenskrig, blev de få tusind salvede der dengang repræsenterede „Guds Israel“, ført i åndeligt fangenskab, ligesom fortidens Israel var blevet ført i fangenskab i Babylon. (Galaterne 6:16) De blev profetisk beskrevet som lig der lå på gaden. Ikke desto mindre havde de et oprigtigt ønske om at tilbede Jehova „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) I 1919 udfriede Jehova dem derfor fra fangenskabet og oprejste dem fra deres åndeligt døde tilstand. (Åbenbaringen 11:7-13) Jehova bekræftede således med eftertryk Esajas’ profetiske spørgsmål: „Kommer et land til verden under veer på én dag? Eller fødes en nation på et øjeblik?“ (Esajas 66:8) I 1919 blev Jehovas folk atter en åndelig nation i sit eget „land“, eller åndelige domæne på jorden.

10. Hvilke velsignelser har de salvede kristne fra og med 1919 nydt i deres „land“?

¹⁰ Da de salvede kristne var kommet i sikkerhed i dette land, tjente de i Jehovas store åndelige tempel. De blev udpeget til at være „den trofaste og kloge træl“ og tog imod den ansvarsopgave at føre tilsyn med det Jesus ejer på jorden, en forret som de stadig varetager her ved slutningen af det 20. århundrede. (Mattæus 24:45-47) De lærte at Jehova er „selve fredens Gud“. — 1 Thessaloniker 5:23.

11. Hvordan har kristenhedens religiøse ledere vist sig som fjender af Guds folk?

¹¹ Hvad er der sket med fjenderne af Guds Israel? Jehovas vrede mod modstanderne er lige så stærk som den nidkærhed han nærer for sit folk. Under den første verdenskrig lagde kristenhedens religiøse ledere et enormt pres på denne lille gruppe kristne der talte sandhed, for at bringe den til tavshed, men det slog fejl. Under den anden verdenskrig var kristenhedens præster kun forenede om én ting: På begge sider af fronten opfordrede de myndighederne til at undertrykke Jehovas Vidner. Den dag i dag opfordrer de religiøse ledere i mange lande de ledende til at forbyde Jehovas Vidners kristne forkyndelsesarbejde eller pålægge det begrænsninger.

12, 13. Hvordan er Jehovas vrede mod kristenheden kommet til udtryk?

¹² Jehova har ikke ladet dette gå upåagtet hen. Efter den første verdenskrig erfarede kristenheden, sammen med den øvrige del af Babylon den Store, et fald. (Åbenbaringen 14:8) Kristenhedens fald blev offentligt kendt da der fra og med 1922 blev udgydt en række symbolske plager der offentligt afslørede dens åndeligt døde tilstand og advarede om dens kommende ødelæggelse. (Åbenbaringen 8:7–9:21) At disse plager fortsætter med at blive udgydt fremgår af det foredrag der den 23. april 1995 blev holdt i hele verden med titlen: „Snart er vi fri for falsk religion.“ Dette foredrag blev fulgt op af uddelingen af hundrede millioner eksemplarer af en særlig udgave af Rigets Nyheder.

¹³ I dag befinder kristenheden sig i en ynkværdig tilstand. I hele det 20. århundrede har dens medlemmer slået hinanden ihjel i forkastelige krige der er blevet velsignet af dens præster. I nogle lande er kristenhedens indflydelse i dag stort set lig nul. Den er bestemt til at blive udslettet sammen med den øvrige del af Babylon den Store. — Åbenbaringen 18:21.

Jehovas folks fred

14. Hvilket profetisk billede skildrer et folk der lever i fred?

¹⁴ I modsætning hertil erfarer Jehovas folk her i 1996 fred i overflod i dets genoprettede land, sådan som det beskrives i Jehovas tredje udtalelse: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Der vil igen sidde gamle mænd og gamle kvinder på Jerusalems torve, hver med sin stav i hånden på grund af deres mange levedage. Og byens torve vil være fyldt med drenge og piger der leger på dens torve.’“ — Zakarias 8:4, 5.

15. Hvilken fred erfarer Jehovas tjenere trods nationernes krige?

¹⁵ Dette smukke billede skildrer noget der er meget bemærkelsesværdigt i denne krigsplagede verden, nemlig et folk der lever i fred. Siden 1919 er følgende profetiske ord af Esajas gået i opfyldelse: „’Der vil være fortsat fred for den der er langt borte og for den der er nær,’ har Jehova sagt, ’og jeg vil helbrede ham.’ ’Men . . . der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ (Esajas 57:19-21) Selv om Jehovas tjenere ikke er en del af verden kan de naturligvis ikke undgå at blive berørt af de uroligheder der finder sted i forskellige lande. (Johannes 17:15, 16) I nogle lande udholder de alvorlige vanskeligheder, og nogle er endda blevet slået ihjel. Men på to væsentlige områder erfarer sande kristne fred. For det første har de „fred med Gud gennem [deres] Herre Jesus Kristus“. (Romerne 5:1) For det andet har de fred indbyrdes. De tilegner sig „visdommen ovenfra“ der „først og fremmest [er] ren, derefter fredsstiftende“. (Jakob 3:17; Galaterne 5:22-24) Desuden ser de frem til at nyde fred i ordets fulde forstand når ’de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og kan glæde sig over megen fred’. — Salme 37:11.

16, 17. (a) Hvordan har „gamle mænd og gamle kvinder“ samt „drenge og piger“ styrket Jehovas organisation? (b) Hvad viser at Jehovas folk nyder fred?

¹⁶ Der findes stadig „gamle mænd og gamle kvinder“ blandt Jehovas folk, salvede som husker nogle af de første sejre Jehovas organisation har vundet. Deres trofasthed og udholdenhed er højt værdsat. Yngre salvede førte an i de prøvende år i 1930’erne og under den anden verdenskrig og i de spændende år med vækst der fulgte. Siden, og især efter 1935, har ’den store skare’ af „andre får“ vist sig. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Efterhånden som de salvede kristne er blevet ældre og færre, har de andre får hjulpet dem med forkyndelsesarbejdet, og har sørget for at det i dag udføres overalt på jorden. I de senere år er de andre får i stort tal strømmet til Guds folks land. Alene sidste år blev 338.491 døbt som et symbol på at de havde indviet sig til Jehova. Disse nye er i åndelig forstand meget unge. Vi værdsætter deres iver og begejstring idet de slutter op om dem der taknemmeligt lovpriser „vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet“. — Åbenbaringen 7:10.

¹⁷ I dag er ’torvene fyldt med drenge og piger’, forkyndere med ungdommelig energi. I tjenesteåret 1995 blev der indsendt rapporter fra 232 lande og øgrupper. Men der forekommer ingen indbyrdes kappestrid, intet stammehad og ingen upassende skinsyge mellem de salvede og de andre får. Sammen vokser vi alle åndeligt, forenede i kærlighed. Det verdensomspændende brodersamfund af Jehovas Vidner er noget helt enestående i vore dages verden. — Kolossenserne 3:14; 1 Peter 2:17.

For vanskeligt for Jehova?

18, 19. Hvordan har Jehova i årene siden 1919 udrettet noget der kunne have forekommet for vanskeligt ud fra et menneskeligt synspunkt?

¹⁸ Da den salvede rest i 1918 blot bestod af nogle få tusind nedslåede sjæle der befandt sig i åndeligt fangenskab, kunne ingen mennesker have forudset den udvikling begivenhederne ville tage. Men det kunne Jehova, hvilket fremgår af hans fjerde profetiske udtalelse: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Skønt det i de dage skulle synes for vanskeligt for den rest der er tilbage af dette folk, skulle det da også synes for vanskeligt for mig?’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ — Zakarias 8:6.

¹⁹ I 1919 genopvakte Jehovas ånd hans folk til det arbejde der lå forude. Det krævede ikke desto mindre tro at holde sig til den lille organisation der udgjorde Jehovas tilbedere. De var så få, og meget stod dem ikke klart. Men Jehova styrkede dem lidt efter lidt organisationsmæssigt og udrustede dem til at udføre den kristne gerning at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Esajas 60:17, 19; Mattæus 24:14; 28:19, 20) Han hjalp dem gradvis til den rette forståelse af sådanne vigtige emner som neutralitet og den universelle suverænitet. Var det for vanskeligt for Jehova at gennemføre sin vilje ved hjælp af denne lille gruppe forkyndere? Bestemt ikke! Det fremgår af tallene på side 12 til 15 i dette blad, hvor vi finder oversigten over Jehovas Vidners virksomhed i tjenesteåret 1995.

„Jeg vil være deres Gud“

20. Hvor omfattende skulle indsamlingen af Guds folk blive ifølge profetien?

²⁰ Den femte udtalelse viser også noget om den glædelige tilstand Jehovas vidner i dag befinder sig i: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Se, jeg frelser mit folk fra landet hvor solen står op og fra landet hvor solen går ned. Og jeg vil hente dem, og de skal bo midt i Jerusalem; og de skal blive mit folk, og jeg vil være deres Gud i sandhed og retfærdighed.’“ — Zakarias 8:7, 8.

21. Hvordan er freden blandt Jehovas folk blevet bevaret og øget?

²¹ Nu i 1996 kan vi uden betænkelighed sige at den gode nyhed er blevet forkyndt overalt i verden, „fra landet hvor solen står op“ til „landet hvor solen går ned“. Der er blevet gjort disciple af folk af alle nationer, og de har erfaret opfyldelsen af Jehovas løfte: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ (Esajas 54:13) Vi har fred fordi vi er oplært af Jehova. Til dette formål er der blevet udgivet publikationer på over 300 sprog. Alene sidste år blev der føjet yderligere 21 sprog til. Vagttårnet udkommer nu samtidigt på 111 sprog og Vågn op! på 54 sprog. De områdestævner og internationale stævner der afholdes, er et offentligt vidnesbyrd om Guds folks fred. De ugentlige møder forener os og giver os den opmuntring vi behøver for at kunne stå fast. (Hebræerne 10:23-25) Ja, Jehova oplærer sit folk „i sandhed og retfærdighed“. Han skænker sit folk fred, og det er en stor forret at vi kan få del i denne fred.

„Elsk sandhed og fred“!

„Hærstyrkers Jehovas ord kom fortsat til mig, og det lød: ’. . . Elsk sandhed og fred.’“ — Zakarias 8:18, 19.

1, 2. (a) Hvordan har historien formet sig hvad fred angår? (b) Hvorfor vil den nuværende verden aldrig komme til at opleve sand fred?

„VERDEN har aldrig oplevet fred. Der har altid været krig et eller andet sted, ofte flere steder samtidig.“ Denne sørgelige kommentar om menneskeheden er blevet fremsat af professor Milton Mayer fra Massachusetts’ universitet i USA. Det er ikke fordi folk ikke har ønsket fred. Politikere har forsøgt alt muligt for at bevare freden, lige fra „den romerske fred“, Pax Romana, til politikken med „Mutually Assured Destruction“ (Gensidig forvisning om tilintetgørelse) under den kolde krig. Men alle deres bestræbelser har været forgæves. Som Esajas sagde for mange hundrede år siden ’har fredens sendebud grædt bittert’. (Esajas 33:7) Hvorfor forholder det sig sådan?

² Fordi varig fred er udelukket hvis der findes had og begærlighed. Freden må desuden bygge på sandhed; den kan ikke bygge på løgne. Det er grunden til at Jehova sagde følgende da han lovede at genoprette fortidens Israel og skabe fred: „Se, jeg leder fred til hende som en flod, og nationernes herlighed som en rivende regnflod.“ (Esajas 66:12) Denne tingenes ordnings gud, Satan Djævelen, er „en manddraber“, en morder, og „en løgner og løgnens fader“. (Johannes 8:44; 2 Korinther 4:4) Hvordan kan en verden med en sådan gud nogen sinde opnå fred?

3. Hvilken bemærkelsesværdig gave har Jehova skænket sit folk, til trods for at det lever i en verden præget af uroligheder?

³ Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at Jehova skænker sit folk fred, selv om det må leve i Satans krigshærgede verden. (Johannes 17:16) I det sjette århundrede før vor tidsregning opfyldte Gud det løfte han havde givet gennem Jeremias og skænkede „fred og sandhed“ til sit særlige folk da han førte det tilbage til dets hjemland. (Jeremias 33:6) Her i de sidste dage har han skænket sit folk „fred og sandhed“ i dets „land“, dets åndelige domæne på jorden, selv om det har gennemlevet de værste uroligheder som denne verden indtil nu har oplevet. (Esajas 66:8; Mattæus 24:7-13; Åbenbaringen 6:1-8) Når vi fortsætter behandlingen af Zakarias, kapitel 8, vil vi få dybere værdsættelse af denne gudgivne fred og sandhed og forstå hvad vi må gøre for fortsat at få del heri.

„Lad jeres hænder være stærke“

4. Hvad opmuntrede Zakarias Israel til, som en betingelse for at det kunne erfare fred?

⁴ For sjette gang i Zakarias, kapitel 8, hører vi en spændende udtalelse af Jehova: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Lad jeres hænder være stærke, I som i disse dage hører disse ord af profeternes mund, de som talte den dag grundvolden til Hærstyrkers Jehovas hus blev lagt så templet kunne bygges. For før de dage var der ingen løn til mennesker, og heller ingen løn til husdyr; og der var ingen fred for den der gik ud og den der gik ind, på grund af modstanderen, for jeg slap alle mennesker løs mod hinanden.’“ — Zakarias 8:9, 10.

5, 6. (a) Hvilken situation opstod i Israel da israelitterne blev modløse? (b) Hvilken forandring lovede Jehova at der ville indtræffe hvis de lod tilbedelsen af ham komme først i deres liv?

⁵ Zakarias udtalte disse ord mens templet i Jerusalem var ved at blive genopbygget. De israelitter der var vendt tilbage fra Babylon havde mistet modet og indstillet tempelbyggeriet. Da de i stedet begyndte at gå op i deres egen bekvemmelighed, erfarede de ikke Jehovas velsignelse og fred. Selv om de dyrkede deres jord og passede deres vingårde, havde de ingen fremgang. (Haggaj 1:3-6) Det var som om de arbejdede uden at få løn.

⁶ Nu da templet var ved at blive genopbygget opfordrede Zakarias jøderne til at „være stærke“ og modigt sætte tilbedelsen af Jehova først. Hvad ville der ske hvis de gjorde det? „’Nu vil jeg ikke være mod resten af dette folk som i tidligere dage,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. ’For der vil være et fredens afkom [eller: ’en fredens sæd’]; vinstokken vil give sin frugt, og jorden vil give sin afgrøde, og himmelen vil give sin dug; og jeg vil lade den rest der er tilbage af dette folk tage alt dette i eje. Og det skal ske at ligesom I blev en forbandelse blandt nationerne, Judas hus og Israels hus, sådan vil jeg frelse jer, så I bliver en velsignelse. Vær ikke bange; lad jeres hænder være stærke.’“ (Zakarias 8:11-13) Hvis Israel ville handle beslutsomt ville folket opleve fremgang. Når nationerne før ville henvise til nogle der var blevet til en forbandelse, kunne de pege på Israel. Men nu ville israelitterne blive et eksempel på et folk der var blevet velsignet. Der var derfor al mulig grund til at de ’lod deres hænder være stærke’.

7. (a) Hvilke spændende forandringer har Jehovas folk erfaret frem til 1995? (b) Hvilke lande i årsrapporten er værd at bemærke, når vi ser på antallet af forkyndere, pionerer og det gennemsnitlige antal timer der er anvendt i forkyndelsen?

⁷ Hvordan forholder det sig i nutiden? I årene forud for 1919 manglede Jehovas tjenere til en vis grad nidkærhed. De forholdt sig ikke fuldstændig neutrale i den første verdenskrig, og de var tilbøjelige til at følge et menneske i stedet for deres konge, Jesus Kristus. Som følge heraf blev nogle modløse på grund af modstand inden for organisationen og udefra. Men i 1919 lod de med Jehovas hjælp deres hænder være stærke. (Zakarias 4:6) Jehova gav dem fred, og de oplevede stor fremgang. Det fremgår af det der er sket i de forløbne 75 år, kulminerende med tjenesteåret 1995. Som folk betragtet har Jehovas Vidner skyet nationalisme, stammestrid, fordomsfuldhed og alt andet der skaber had. (1 Johannes 3:14-18) De tjener Jehova med stor nidkærhed i hans åndelige tempel. (Hebræerne 13:15; Åbenbaringen 7:15) Alene sidste år brugte de over én milliard timer på at tale med andre om deres himmelske Fader! Hver måned ledede de gennemsnitlig 4.865.060 bibelstudier. Og hver måned var der i gennemsnit 663.521 som deltog i pionertjenesten. Når præster i kristenheden gerne vil pege på nogle der viser stor nidkærhed i deres gudsdyrkelse, peger de somme tider på Jehovas Vidner.

8. Hvordan kan vi som kristne hver især drage nytte af ’fredens sæd’?

⁸ Som følge af denne nidkærhed giver Jehova sit folk ’en fredens sæd’. De der opdyrker denne sæd vil erfare at freden vokser i deres hjerte og det vil præge deres tilværelse. Enhver troende kristen der søger fred med Jehova og med sine medkristne, får del i den sandhed og fred der kendetegner det folk Jehovas navn er nævnet over. (1 Peter 3:11; jævnfør Jakob 3:18.) Det er noget ganske særligt.

„Vær ikke bange“

9. Hvad lovede Jehova sit folk i fortiden?

⁹ Den syvende udtalelse fra Jehova lyder: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Ligesom jeg havde i sinde at volde jer ulykke fordi jeres forfædre gjorde mig harmfuld,’ har Hærstyrkers Jehova sagt, ’og jeg ikke fortrød det, sådan vil jeg i disse dage til gengæld have i sinde at gøre godt mod Jerusalem og mod Judas hus. Vær ikke bange.’“ — Zakarias 8:14, 15.

10. Hvad viser at Jehovas vidner ikke har været bange?

¹⁰ Selv om Jehovas folk i åndelig forstand var spredt under den første verdenskrig, ønskede det i sit hjerte at gøre det der var ret. Efter at Jehova havde givet det en vis tugt, ændrede han derfor handlemåde over for det. (Malakias 3:2-4) Vi kan i dag se tilbage på alt dette og takke ham inderligt for det han har gjort. Det er sandt at vi er blevet „genstand for alle nationernes had“. (Mattæus 24:9) Mange har været fængslet, og nogle er endog blevet slået ihjel på grund af deres tro. Vi bliver ofte mødt med ligegyldighed eller en fjendtlig indstilling. Men vi er ikke bange. Vi ved at Jehova er stærkere end nogen som helst synlig eller usynlig modstand. (Esajas 40:15; Efeserne 6:10-13) Vi vil altid give agt på ordene: „Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt.“ — Salme 27:14.

„Tal sandhed med hinanden“

11, 12. Hvad må vi hver især huske på hvis vi ønsker at få fuld gavn af de velsignelser Jehova giver sit folk?

¹¹ For til fulde at erfare Jehovas velsignelser er der noget vi må huske. Zakarias siger: „’Det I bør gøre, er dette: Tal sandhed med hinanden. Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte. Og udtænk ikke ulykke mod hinanden i jeres hjerte, og elsk ikke en falsk ed; for alt dette er noget jeg hader,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Zakarias 8:16, 17.

¹² Jehova opfordrer os til at tale sandhed. (Efeserne 4:15, 25) Han lytter ikke til de bønner der bedes af dem der udtænker noget skadeligt eller skjuler sandheden for personlig vindings skyld, eller som aflægger falsk ed. (Ordsprogene 28:9) Da han hader frafald ønsker han at vi skal holde os til det Bibelen kalder sandheden. (Salme 25:5; 2 Johannes 9-11) Ældste der behandler udvalgssager må desuden, ligesom de ældste i Israels byporte, basere deres vejledning og afgørelser på Bibelens sandhedsord og ikke på personlige opfattelser. (Johannes 17:17) Jehova ønsker at de skal dømme „med fredens dom“, idet de som kristne hyrder forsøger at genoprette freden mellem dem der har noget at udsætte på hinanden og hjælper angrende syndere til igen at få fred med Gud. (Jakob 5:14, 15; Judas 23) De bevarer desuden freden i menigheden ved modigt at ekskludere dem der forstyrrer denne fred og med overlæg fortsætter med det forkerte. — 1 Korinther 6:9, 10.

’En glæde og en fryd’

13. (a) Hvilken forandring ville der ifølge Zakarias’ profeti ske i forbindelse med fasteperioderne? (b) Hvilke fasteperioder holdt man i Israel?

¹³ Nu hører vi en ottende højtidelig udtalelse: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Fasten i den fjerde og fasten i den femte og fasten i den syvende og fasten i den tiende måned skal blive til glæde og til fryd og til gode festtider for Judas hus. Så elsk sandhed og fred!’“ (Zakarias 8:19) Under Moseloven fastede israelitterne på forsoningsdagen for at give udtryk for sorg over deres synder. (3 Mosebog 16:29-31) De fire fasteperioder Zakarias omtaler blev øjensynlig holdt for at sørge over begivenheder i forbindelse med Jerusalems indtagelse og ødelæggelse. (2 Kongebog 25:1-4, 8, 9, 22-26) Nu var templet imidlertid blevet genopbygget og Jerusalem var atter befolket. Sorg var blevet vendt til glæde, og fasteperioderne kunne nu blive festtider.

14, 15. (a) Hvordan var fejringen af mindehøjtiden i 1995 til stor glæde, og hvad bør det minde os om? (b) Hvilke lande har ifølge årsrapporten et bemærkelsesværdigt mindehøjtidstal?

¹⁴ I dag overholder vi ikke de fasteperioder der er omtalt hos Zakarias eller den faste Loven foreskrev. Da Jesus har bragt sit liv som et offer for vore synder kan vi glæde os over den større forsoningsdags velsignelser. Det indbefatter at vi kan opnå fuldstændig og ikke blot symbolsk tilgivelse for vore synder. (Hebræerne 9:6-14) Vi adlyder den himmelske ypperstepræsts, Jesu Kristi, befaling om at fejre mindet om hans død, hvilket er den eneste højtid i den kristne kalender. (Lukas 22:19, 20) Oplever vi ikke ’glæde og fryd’ når vi hvert år samles for at fejre denne højtid?

¹⁵ Sidste år samledes 13.147.201 for at fejre mindehøjtiden, hvilket er 858.284 flere end i 1994. Hvilken stor skare! Forestil jer den glæde der har rådet i Jehovas Vidners 78.620 menigheder da et usædvanlig højt antal strømmede til deres rigssale til denne højtid. Alle tilstedeværende følte sig afgjort bevæget til at ’elske sandhed og fred’ idet de mindedes hvorledes den der kaldes „vejen og sandheden og livet“ døde og nu hersker som Jehovas store „Fredsfyrste“! (Johannes 14:6; Esajas 9:6) Denne højtid havde særlig betydning for dem der måtte fejre den i lande der hærges af krig. Nogle af vore brødre har oplevet ubeskrivelige rædsler i 1995. Men ’Guds fred, som overgår al forstand, beskyttede ved Kristus Jesus deres hjerter og deres sind’. — Filipperne 4:7.

’Lad os formilde Jehovas ansigt’

16, 17. Hvordan kan folk fra nationerne „formilde Jehovas ansigt“?

¹⁶ Hvor kom alle de der overværede mindehøjtiden fra? Den niende udtalelse fra Jehova lyder: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Folk og indbyggere fra mange byer vil igen komme, og indbyggerne fra den ene by skal gå til den anden og sige: „Lad os beslutsomt gå hen for at formilde Jehovas ansigt og søge Hærstyrkers Jehova. Jeg går også med.“ Og mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge Hærstyrkers Jehova i Jerusalem for at formilde Jehovas ansigt.’“ — Zakarias 8:20-22.

¹⁷ Folk der overværede mindehøjtiden ønskede at „søge Hærstyrkers Jehova“. Mange af disse var hans indviede og døbte tjenere. Millioner af andre der var til stede har endnu ikke taget dette skridt. I nogle lande var det antal der overværede mindehøjtiden fire til fem gange højere end antallet af forkyndere. Disse mange interesserede har brug for hjælp til fortsat at gøre fremskridt. Lad os lære dem at glæde sig over at Jesus døde for vore synder og nu hersker i Guds rige. (1 Korinther 5:7, 8; Åbenbaringen 11:15) Lad os opmuntre dem til at indvi sig til Jehova Gud og underlægge sig hans udnævnte Konge, og på den måde „formilde Jehovas ansigt“. — Salme 116:18, 19; Filipperne 2:12, 13.

„Ti mænd af alle nationers tungemål“

18, 19. (a) Hvem er i dag den „jøde“ som er profetisk omtalt i Zakarias 8:23? (b) Hvem er de „ti mænd“ der ’griber fat i en jødes kappeflig’?

¹⁸ For sidste gang i Zakarias, kapitel 8, læser vi: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt.“ Hvad er den sidste udtalelse fra Jehova? „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) På Zakarias’ tid var det kødelige Israel Guds udvalgte folk. Men i det første århundrede forkastede Israel Jehovas Messias. Derfor valgte vor Gud ’en jøde’, et nyt Israel, til at være sit særlige folk, „Guds Israel“, der består af åndelige jøder. (Galaterne 6:16; Johannes 1:11; Romerne 2:28, 29) Dette Israel skulle til sidst bestå af 144.000 der var blevet udvalgt blandt menneskene til at regere med Jesus i hans himmelske rige. — Åbenbaringen 14:1, 4.

¹⁹ De fleste af disse 144.000 er allerede døde som trofaste og har fået deres himmelske belønning. (1 Korinther 15:51, 52; Åbenbaringen 6:9-11) Der er stadig nogle få af dem tilbage på jorden, og de glæder sig over at se at de „ti mænd“ der har valgt at gå med ’jøden’, virkelig er blevet „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9; Esajas 2:2, 3; 60:4-10, 22.

20, 21. Hvordan kan vi bevare vor fred med Jehova nu hvor afslutningen for denne verden nærmer sig?

²⁰ Efterhånden som afslutningen for denne verden ubønhørligt nærmer sig, kan følgende ord møntes på kristenheden, der er som Jerusalem på Jeremias’ tid: „Der blev håbet på fred, men der kom intet godt; på en tid med helbredelse, men se, rædsel!“ (Jeremias 14:19) Denne rædsel vil nå sit klimaks når nationerne vender sig mod falsk religion for at udslette den. Kort derefter vil nationerne selv blive udslettet i Guds krig ved Harmagedon. (Mattæus 24:29, 30; Åbenbaringen 16:14, 16; 17:16-18; 19:11-21) Det vil være en tid med store omvæltninger.

²¹ Under alt dette vil Jehova beskytte dem der elsker sandhed og opdyrker ’fredens sæd’. (Zakarias 8:12; Zefanias 2:3) Lad os derfor forblive i sikkerhed i hans folks land, idet vi nidkært lovpriser ham offentligt og hjælper så mange som muligt til at „formilde Jehovas ansigt“. Hvis vi gør det vil vi altid erfare Jehovas fred. Ja, „Jehova vil give styrke til sit folk. Jehova vil velsigne sit folk med fred.“ — Salme 29:11.