Vi har grund til at være glade

„Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ — Esajas 35:10.

1. Hvem har i dag særlig grund til at være glade?

DU HAR sikkert lagt mærke til hvor få i verden der er rigtig glade nu om stunder. Men som sande kristne er Jehovas vidner glade. Millioner af andre, unge såvel som gamle, der endnu ikke er døbt men som kommer sammen med Jehovas vidner, har mulighed for at opnå den samme glæde. Det at du er i færd med at læse dette blad, viser at du allerede ejer en sådan glæde eller har mulighed for at få del i den.

2. Hvordan er kristnes glæde en kontrast til den tilstand de fleste mennesker befinder sig i?

² De fleste føler at de mangler noget i deres tilværelse. Hvad med os? Det er rigtigt at vi måske ikke har alle de materielle ting vi kunne ønske os, og vi ejer bestemt ikke alt det vore dages velhavende og indflydelsesrige mennesker besidder. Måske kunne vi også tænke os et bedre helbred og flere kræfter. Alligevel kan vi roligt sige at vi er sundere og gladere end de fleste andre af jordens milliarder. Hvordan det?

3. Hvilke betydningsfulde ord bør vi undersøge nærmere, og hvorfor?

³ Tænk på Jesu ord: „Disse ting har jeg sagt jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde kan blive hel og fuld.“ (Johannes 15:11) „Jeres glæde kan blive hel og fuld.“ Tænk engang! Hvis vi undersøger den kristne livsform nøjere, vil vi få øje på de mange grunde vi har til at vores glæde bør være hel og fuld. Men lad os lige nu se på de betydningsfulde ord i Esajas 35:10. De er betydningsfulde fordi de i høj grad henvender sig til os der lever i dag. Vi læser: „De der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“

4. Hvilken slags glæde er det der omtales i Esajas 35:10, og hvorfor bør vi være interesserede i denne profeti?

⁴ „En varig fryd.“ Ordet „varig“ er her oversat fra et hebraisk ord (‛ōlamʹ) der bruges om et uvist tidsrum, et tidsrum af lang varighed. Det er undertiden synonymt med evig, som i dette og andre skriftsteder. (Salme 45:6; 90:2; Esajas 40:28; se Hjælp til forståelse af Bibelen, side 309.) Den fryd der er tale om, vil altså være uden ende, evig, fordi der da vil råde forhold som giver grund til evig fryd og glæde. Lyder det ikke dejligt? Nogle vil måske mene at verset beskriver en abstrakt, uvirkelig situation. De tænker måske: ’Det angår egentlig ikke mig, og har ikke noget at gøre med mine daglige problemer og bekymringer.’ Men kendsgerningerne viser noget andet. Det profetiske løfte i Esajas 35:10 vedrører os der lever i dag. For at finde ud af hvordan, vil vi nu gennemgå de skønne tanker i Esajas, kapitel 35, og lægge mærke til de enkelte punkter i sammenhængen. Du vil glæde dig over det vi får at vide.

De der skulle glæde sig

5. Hvilken profeti fremsætter Esajas umiddelbart før det 35. kapitel?

⁵ Det vil hjælpe os at se lidt på den historiske baggrund for denne fascinerende profeti. Den blev skrevet af den hebraiske profet Esajas omkring år 732 f.v.t. Det var lang tid før de babyloniske hære ødelagde Jerusalem. Som det fremgår af Esajas 34:1, 2, havde Gud forudsagt at han ville bringe hævn over nationerne, deriblandt Edom, der nævnes i Esajas 34:6. Og Jehova lod tydeligvis fortidens Babylon eksekvere denne dom. Vi ved også at Gud lod babylonierne lægge Juda øde på grund af jødernes troløshed. Med hvilket resultat? Guds folk blev ført i fangenskab, og deres hjemland lå øde hen i 70 år. — 2 Krønikebog 36:15-21.

6. Hvilken forskel er der mellem det der skulle overgå edomitterne og det der skulle overgå jøderne?

⁶ Vi må ikke glemme at der er en betydelig forskel mellem det der overgik henholdsvis edomitterne og jøderne. Den straf Gud lod komme over edomitterne fik varige følger. Med tiden forsvandt de helt som folk betragtet. Man kan stadig besøge de øde ruiner af edomitternes fortidsbyer, for eksempel den verdensberømte ruinby Petra. Men i dag findes der intet folk der kaldes ’edomitter’. Skulle babyloniernes ødelæggelse af Juda også vare evigt, så landet for altid ville ligge øde hen?

7. Hvad kan de fangne jøder i Babylon have tænkt om profetien i Esajas, kapitel 35?

⁷ Den storslåede profeti i Esajas, kapitel 35, har i den forbindelse en spændende betydning. Man kan kalde den en genoprettelsesprofeti, eftersom den fik sin første opfyldelse på de jøder der vendte hjem til deres eget land i 537 f.v.t. De israelitter der havde været i fangenskab i Babylon fik frihed til at vende tilbage til deres hjemland. (Ezra 1:1-11) Indtil det skete har de fangne jøder i Babylon der studerede denne profeti fra Gud, måske spekuleret over hvilken tilstand Juda befandt sig i, og over hvordan forholdene ville blive for dem selv. Disse spørgsmål må vi have svar på for at forstå hvorfor vi har grund til at råbe af glæde.

8. Hvilke forhold ville de jøder der vendte tilbage fra Babylon opleve? (Jævnfør Ezekiel 19:3-6; Hoseas 13:8.)

⁸ Som vi kan forestille os, så forholdene ikke lovende ud for jøderne, selv ikke da de hørte at de kunne vende hjem til deres eget land. Landet havde ligget øde i 70 år, en hel menneskealder. Hvad var der sket med landet? De opdyrkede marker, vingårde og frugthaver var forvandlet til ødemark. Og de kunstvandede haver eller landområder lå nu hen som ufrugtbare sletter eller ørkener. (Esajas 24:1, 4; 33:9; Ezekiel 6:14) Der må desuden have vrimlet med vilde dyr, blandt andet løver og leoparder. (1 Kongebog 13:24-28; 2 Kongebog 17:25, 26; Højsangen 4:8) Der kunne også være bjørne — alle farlige dyr der kunne gå til angreb på mænd, kvinder og børn. (1 Samuel 17:34-37; 2 Kongebog 2:24; Ordsprogene 17:12) Der har også været giftslanger og skorpioner. (1 Mosebog 49:17; 5 Mosebog 32:33; Job 20:16; Salme 58:4; 140:3; Lukas 10:19) Havde vi været sammen med de jøder der vendte tilbage fra Babylon i 537 f.v.t., ville vi sikkert ikke have brudt os om at færdes i et sådant område. Det var langtfra noget paradis de vendte tilbage til.

9. Hvorfor kunne de tilbagevendende nære håb og tillid til fremtiden?

⁹ Men det var Jehova der havde ført sine tilbedere hjem, og han har magt til fuldstændig at ændre en håbløs situation. Tror du også at Skaberen er i stand til dette? (Job 42:2; Jeremias 32:17, 21, 27, 37, 41) Hvad ville han da gøre — ja, hvad gjorde han — for de hjemvendte jøder og for deres land? Hvad betyder dette for Guds folk i dag, og hvordan vil det berøre vores situation nu og i fremtiden? Lad os først se hvad der skete dengang.

Glæde over en ændret situation

10. Hvilken forandring forudsiges i Esajas 35:1, 2?

¹⁰ Hvad ville der ske når Kyros lod jøderne vende hjem til dette barske land? Lad os læse den spændende profeti i Esajas 35:1, 2: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“

11. Hvilket kendskab havde Esajas til landet?

¹¹ På Bibelens tid var Libanon, Karmel og Saron kendt for deres frodige skønhed. (1 Krønikebog 5:16; 27:29; 2 Krønikebog 26:10; Højsangen 2:1; 4:15; Hoseas 14:5-7) Esajas brugte disse eksempler for at beskrive hvordan landet ville blive med Guds hjælp. Men var der blot tale om en forandring af selve jordbunden? Bestemt ikke.

12. Hvorfor kan vi sige at profetien i Esajas, kapitel 35, er møntet på mennesker?

¹² I Esajas 35:2 tales der om at landet skal „juble med fryd og glade råb“. Selve jorden og planterne kunne naturligvis ikke rent bogstaveligt „juble med fryd“. Men når landet blev forvandlet så det blev frugtbart og gav sin afgrøde, ville det få folk til at reagere på denne måde. (3 Mosebog 23:37-40; 5 Mosebog 16:15; Salme 126:5, 6; Esajas 16:10; Jeremias 25:30; 48:33) De bogstavelige forandringer med selve landet ville svare til forandringerne hos menneskene, for det er dem profetien drejer sig om. Der er derfor al mulig grund til at mene at Esajas’ ord hovedsagelig skal møntes på de forandringer der fandt sted hos de jøder der vendte tilbage, især på deres glæde.

13, 14. Hvilken forandring ville ifølge Esajas 35:3, 4 finde sted hos menneskene?

¹³ Lad os derfor fortsætte vort studium af denne spændende profeti og se hvordan den blev opfyldt efter at jøderne fik deres frihed og vendte tilbage fra Babylon. I vers 3 og 4 taler Esajas om andre forandringer hos dem der vendte hjem: „Styrk de slappe hænder og gør de vaklende knæ faste. Sig til de forskræmte hjerter: ’Vær stærke. Vær ikke bange. Se! Jeres Gud, han kommer med hævn, ja med gengæld kommer Gud. Han kommer selv og frelser jer.’“

¹⁴ Er det ikke opmuntrende at tænke på at Gud, som kunne ændre jordens ufrugtbare tilstand, viser så stor interesse for dem der tilbeder ham? Han ønskede ikke at de fangne jøder skulle føle sig svage og mismodige eller være bekymrede for hvad fremtiden ville bringe. (Hebræerne 12:12) Forestil dig engang disse fangne jøders tilstand. Bortset fra det håb som Guds profetier gav dem grund til at nære med hensyn til fremtiden, var det svært for dem at være optimistiske. Det var som om de befandt sig i en mørk fangekælder, lukket inde, uden mulighed for at tjene Jehova. Måske har de haft svært ved at se lys forude. — Jævnfør Femte Mosebog 28:29; Esajas 59:10.

15, 16. (a) Hvad kan vi slutte at Jehova gjorde for de jøder der vendte hjem? (b) Hvorfor kan de hjemvendte ikke have forventet mirakuløse fysiske helbredelser, men hvordan opfyldte Gud Esajas 35:5, 6?

¹⁵ Men alt dette ændrede sig da Jehova lod Kyros befri dem så de kunne vende hjem! Der er intet i Bibelen der tyder på at Gud mirakuløst åbnede blinde jøders øjne, lukkede bogstavelige ører op eller helbredte halte. Han gjorde i virkeligheden noget langt mere storslået. Han førte dem tilbage til lyset og til friheden i deres elskede land!

¹⁶ De jøder der vendte tilbage har sikkert ikke forventet at Jehova ville udføre sådanne mirakuløse fysiske helbredelser. De vidste at Gud ikke havde gjort noget sådant for Isak, Samson eller Eli. (1 Mosebog 27:1; Dommerne 16:21, 26-30; 1 Samuel 3:2-8; 4:15) Men hvis de havde set frem til at Gud i symbolsk forstand ville ændre deres situation, blev de ikke skuffede. Vers 5 og 6 fik nemlig en symbolsk opfyldelse. Esajas havde forudsagt: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“

Landet bliver som et paradis

17. Hvilke fysiske forandringer udvirkede Jehova?

¹⁷ De tilbagevendende jøder ville have grund til at råbe af glæde over de forhold som Esajas videre beskrev: „For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder. På sjakalers bosted — deres hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.“ (Esajas 35:6b, 7) Selv om vi måske ikke finder sådanne forhold overalt i dette område i dag, er der vidnesbyrd om at det der udgjorde Juda engang var „et paradisisk græsland“.a

18. Hvordan har de jøder der vendte hjem sikkert reageret da de så at Gud velsignede deres arbejde?

¹⁸ Mon ikke de der hørte til den jødiske rest har været glade for at vende hjem til det forjættede land? De kunne begynde at opdyrke de øde områder hvor sjakaler og andre vilde dyr holdt til. Vi ville sikkert også have følt en stor glæde og tilfredsstillelse ved at være med i et sådant genopbygningsarbejde, når vi vidste at Gud velsignede vore anstrengelser.

19. Hvilke forpligtelser var knyttet til det at vende tilbage fra det babyloniske fangenskab?

¹⁹ Det var dog ikke hvem som helst af jøderne der kunne eller ville vende tilbage og deltage i dette glædebringende arbejde. Gud stillede nogle betingelser. De der var besmittet fordi de fulgte babyloniske, hedenske religiøse skikke, havde ikke ret til at vende hjem. (Daniel 5:1, 4, 22, 23; Esajas 52:11) De der opførte sig dåragtigt kunne heller ikke vende tilbage. Ingen af den slags mennesker opfyldte Guds krav. De der fulgte Guds normer, de jøder som han i relativ forstand betragtede som hellige, kunne derimod begive sig mod Juda. Det var som fulgte de en Hellighedens Vej. Det understregede Esajas i vers 8: „Der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den. Men den vil være for den der vandrer på vejen, og ingen dårer flakker om på den.“

20. Hvad behøvede jøderne ikke at frygte da de vendte hjem, og hvad blev resultatet?

²⁰ De jøder der vendte hjem behøvede ikke at frygte angreb fra rovdyrlignende mennesker eller røverbander. Hvorfor ikke? Fordi Jehova ikke ville tillade sådanne at færdes på denne vej sammen med sine genløste tjenere. Hans folk kunne derfor drage af sted, lette om hjertet og med lykkelige fremtidsudsigter. Læg mærke til hvordan Esajas slutter sin profeti: „Der vil ingen løver være dér, og rovdyr kommer ikke op på den. De vil ikke findes dér; men de genløste skal vandre på den. Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ — Esajas 35:9, 10.

21. Hvordan bør vi i dag betragte den opfyldelse af Esajas, kapitel 35, der allerede har fundet sted?

²¹ Hvilken storslået profeti! Vi bør dog ikke betragte den som ren og skær historie, som om den blot er en interessant beretning der ikke rigtig vedkommer os eller vores fremtid. Faktum er at denne profeti får en storslået opfyldelse på Guds folk i dag, så den vedrører afgjort hver eneste af os. Den giver os god grund til at råbe af glæde. Hvordan den berører vort liv nu og i fremtiden vil blive behandlet i den følgende artikel.

Glade nu og i al fremtid

„I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ — Esajas 65:18.

1. Hvordan har den sande tilbedelse i århundredernes løb berørt folk?

I ÅRHUNDREDERNES løb har mange opnået stor glæde ved at tjene den sande Gud, Jehova. David var blot én af dem der glædede sig over den sande tilbedelse. Bibelen fortæller at da pagtens ark blev ført op til Jerusalem, ’bragte David og hele Israels hus Jehovas ark op med jubelråb og hornklang’. (2 Samuel 6:15) Denne glæde ved at tjene Jehova er ikke blot noget der hører fortiden til. Du kan opnå en lignende glæde, ja, om kort tid endog en endnu større glæde.

2. Hvem bliver Esajas, kapitel 35, opfyldt på i dag?

² I den foregående artikel så vi på den første opfyldelse af den spændende profeti i Esajas, kapitel 35. Vi kan med rette kalde den en genoprettelsesprofeti, fordi det var sådan den oprindelig blev opfyldt på fortidens jøder. Og den får en lignende opfyldelse i vor tid. Hvordan det? Jo, siden pinsedagen år 33, hvor apostlene og andre af de første kristne var forsamlede, har Jehova taget sig af åndelige israelitter. Det er enkeltpersoner der er blevet salvet med Guds hellige ånd, og som er blevet en del af det apostelen Paulus kalder for „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Romerne 8:15-17) Det er også dem der i Første Petersbrev 2:9 omtales som „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom“. Peter beskriver videre den opgave det åndelige Israel har fået, og siger at de „’vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt [dem] ud af mørket ind til sit vidunderlige lys“.

En opfyldelse i vor tid

3, 4. Hvad var situationen da Esajas, kapitel 34, begyndte at få sin nutidige opfyldelse?

³ Der var en tid i begyndelsen af dette århundrede hvor denne rest af åndelige israelitter ikke konsekvent forkyndte et sådant budskab. Den kunne heller ikke fuldt ud glæde sig over lyset fra Gud, eftersom den befandt sig i et betragteligt mørke. Hvornår var det? Og hvad gjorde Jehova Gud ved det?

⁴ Det var under den første verdenskrig, kort efter at Guds messianske rige i 1914 var ’blevet oprettet’ i himmelen. Nationerne var som bekendt ’blevet vrede’ og lå i krig med hinanden, støttet af gejstligheden i adskillige lande. (Åbenbaringen 11:17, 18) Gud var naturligvis lige så meget imod den frafaldne kristenhed med dens ophøjede præsteklasse som han havde været imod den hovmodige nation Edom. Profetien i Esajas, kapitel 34, vil derfor få en nutidig opfyldelse på kristenheden, det modbilledlige Edom; og den vil lige så sikkert blive opfyldt denne gang som den blev opfyldt på fortidens Edom. Kristenheden vil blive fuldstændig udslettet. — Åbenbaringen 18:4-8, 19-21.

5. Hvilken opfyldelse har Esajas, kapitel 35, fået i vor tid?

⁵ Hvordan forholder det sig så med forudsigelserne i Esajas, kapitel 35, hvor det betones at vi har grund til at være glade? De har også fået en opfyldelse i vor tid. Hvordan det? Ved at også det åndelige Israel er blevet udfriet fra en form for fangenskab. Lad os se hvad der er sket i den teokratiske historie her i nyere tid, inden for en tidsperiode som huskes af mange der stadig lever.

6. Hvorfor kan det siges at resten af det åndelige Israel befandt sig i en fangen tilstand?

⁶ I en relativt kort periode under den første verdenskrig havde resten af åndelige israelitter ikke helt og holdent bevaret sin åndelige renhed, og den havde ikke fuldt ud rettet sig ind efter Guds vilje. Nogle blandt ’resten’ var besmittede af ubibelske lærepunkter og var gået på kompromis ved ikke at tage et klart standpunkt for Jehova da man forsøgte at presse dem til at støtte de krigsførende nationer. I disse krigsår blev de udsat for alle mulige former for forfølgelse, og deres bibelske publikationer blev forbudt i mange lande. Til sidst blev nogle af de ledende brødre dømt og fængslet på falske anklager. Når man ser tilbage er det ikke svært at se at Guds folk ikke var frit, men befandt sig i en fangen tilstand. (Jævnfør Johannes 8:31, 32.) Det havde så at sige vanskeligt ved at se klart i åndelig forstand. (Efeserne 1:16-18) Lovprisningen af Gud var til en vis grad forstummet, hvilket medførte at Guds folk ikke bar frugt åndeligt set. (Esajas 32:3, 4; Romerne 14:11; Filipperne 2:11) Dets tilstand lignede den fortidens jøder befandt sig i under deres fangenskab i Babylon.

7, 8. Hvilken genrejsning har vor tids rest af åndelige israelitter erfaret?

⁷ Men ville Gud lade sine nutidige tjenere forblive i denne tilstand? Nej, som forudsagt hos Esajas var han besluttet på at genrejse dem. Profetien i kapitel 35 får derfor også en detaljeret opfyldelse i vor tid, hvor resten af det åndelige Israel er blevet genrejst og nu oplever velstand og sundhed i et åndeligt paradis. I Hebræerbrevet 12:12 anvender Paulus Esajas 35:3 symbolsk, hvilket viser at det er korrekt at sige at denne del af Esajas’ profeti også vil få en åndelig opfyldelse.

⁸ I efterkrigstiden kom den salvede rest af åndelige israelitter så at sige ud af sit fangenskab. Jehova Gud udfriede den ved hjælp af den større Kyros, Jesus Kristus. På den måde kunne resten påbegynde et genopbygningsarbejde, ligesom resten af fortidens jøder havde gjort da den var vendt tilbage til sit land for at genopbygge det bogstavelige tempel i Jerusalem. Vore dages åndelige israelitter kunne desuden begynde at opdyrke og frembringe et frodigt åndeligt paradis, en symbolsk Edens have.

9. Hvordan er der i vor tid sket noget der svarer til det der er beskrevet i Esajas 35:1, 2, 5-7?

⁹ Lad os med dette i tanke igen se på Esajas kapitel 35, og først læse vers 1 og 2. Det der for de åndelige israelitter havde set ud som et udtørret land, begyndte nu at blomstre og blive lige så frugtbart som Sarons sletter i fortiden. Læg også mærke til vers 5 til 7. ’Resten’, hvoraf nogle stadig lever og er aktive i Jehovas tjeneste, fik åbnet forstandens øjne. Den kunne bedre se betydningen af det der var sket i 1914 og derefter. Dette har haft betydning for de mange af os der udgør ’den store skare’, som nu tjener sammen med den salvede rest. — Åbenbaringen 7:9.

Har du del i opfyldelsen?

10, 11. (a) Hvordan har du oplevet at Esajas 35:5-7 er gået i opfyldelse på dig selv? (b) Hvad mener du om disse forandringer?

¹⁰ Vi kan bare se på os selv. Læste vi regelmæssigt i Bibelen før vi kom i kontakt med Jehovas Vidner? Hvis vi gjorde, hvor meget forstod vi da af det vi læste? Nu kender vi for eksempel sandheden om de dødes tilstand. Hvis nogen ønsker at vide noget om dette, vil du sikkert kunne henvise til passende skriftsteder fra Første Mosebog, kapitel 2, Prædikeren, kapitel 9, og Ezekiel, kapitel 18, foruden mange andre passager i Bibelen. Vi forstår sandsynligvis hvad Bibelen lærer om mange emner og spørgsmål. Disse vigtige sandheder står klart for os, og vi kan forklare dem for andre, hvilket du sikkert allerede har haft lejlighed til.

¹¹ Vi kan passende spørge os selv: ’Hvordan har vi lært alt det vi ved om sandheden fra Bibelen?’ Havde vi fundet alle de førnævnte skriftsteder før vi begyndte at studere med Jehovas vidner? Forstod vi dem, og havde vi draget de rette slutninger ud fra det vi havde læst? Vort ærlige svar er sandsynligvis nej. Det er ikke for meget at sige at vi faktisk var blinde for disse skriftsteder og deres betydning, vel? Skriftstederne fandtes i Bibelen, men vi kunne ikke se dem eller forstå meningen med dem. Hvordan er vore øjne da i åndelig forstand blevet åbnet? Ved at Jehova har ladet Esajas 35:5 få sin opfyldelse på den salvede rest. Siden har vi også fået vore øjne åbnet; vi befinder os ikke længere i åndeligt mørke. Vi kan se! — Jævnfør Åbenbaringen 3:17, 18.

12. (a) Hvorfor kan vi sige at tiden endnu ikke er inde til mirakuløse fysiske helbredelser? (b) Hvordan er eksemplet med broder F. W. Franz med til at vise hvordan Esajas 35:5 bliver opfyldt i vor tid?

¹² De der omhyggeligt har studeret Bibelen og har lagt mærke til hvad Gud har gjort i historiens løb, véd at tiden endnu ikke er inde til at der skal ske bogstavelige mirakler hvor mennesker bliver helbredt. (1 Korinther 13:8-10) Vi forventer derfor ikke at Jesus Kristus nu bogstaveligt vil åbne blindes øjne for at bevise at han er Messias, Guds profet. (Johannes 9:1-7, 30-33) Han vil heller ikke give alle døve hørelsen igen. Frederick W. Franz, der var en af de salvede og i en årrække præsident for Vagttårnsselskabet, var på det nærmeste blind og måtte bruge høreapparat i slutningen af sit næsten 100 år lange liv. I sine sidste år kunne han ikke længere se at læse. Men hvem ville nogen sinde opfatte ham som ’blind’ og ’døv’ i den forstand der er tale om her i Esajas 35:5? Med sit klare åndelige syn blev han ved med at være til opmuntring for Guds tjenere overalt i verden.

13. Hvilken forandring eller genrejsning har Guds folk erfaret i vor tid?

¹³ Hvad angår tungen var Guds salvede tjenere måske nok blevet bragt til tavshed under deres åndelige fangenskab. Men så snart Gud havde ændret deres tilstand, begyndte deres tunge at råbe af glæde om alt det de vidste om Guds oprettede rige og hans løfter for fremtiden. De har måske også hjulpet os til at bruge tungen. Hvor meget fortalte vi andre om sandheden fra Bibelen før i tiden? Måske har vi på et tidspunkt tænkt: ’Jeg kan godt lide at studere, men jeg vil aldrig gå ud og tale med fremmede.’ Men er det ikke sandt at „den stummes tunge“ nu „råber af glæde“? — Esajas 35:6.

14, 15. Hvordan har mange i vor tid valgt at slå ind på „Hellighedens Vej“?

¹⁴ Fortidens jøder, der var blevet udfriet fra Babylon, havde en lang rejse foran sig. Hvad svarer det til i vor tid? Lad os se hvad der siges i Esajas 35:8: „Der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den.“

¹⁵ Efter at den salvede rest er blevet udfriet fra sit åndelige fangenskab, er den, sammen med millioner af andre får, draget ud fra Babylon den Store og er slået ind på en symbolsk vej, en ren Hellighedens Vej der fører til et åndeligt paradis. Vi har gjort meget for at få adgang til denne Hellighedens Vej og forblive på den. Er de moralnormer og principper vi følger nu, ikke meget højere og bedre end dem vi fulgte da vi var i verden? Gør vi ikke meget mere nu for at rette vore tanker og handlinger ind efter Guds normer? — Romerne 8:12, 13; Efeserne 4:22-24.

16. Hvilke forhold kan vi glæde os over mens vi vandrer på Hellighedens Vej?

¹⁶ Og når vi fortsat vandrer på denne Hellighedens Vej, behøver vi ikke at ængstes for rovdyrlignende mennesker. I verden må man hele tiden være på vagt fordi hadske og begærlige folk i symbolsk forstand søger at opsluge deres medmennesker. Mange er rovlystne og griske. Hvilken slående kontrast til Guds folk! Her befinder vi os i trygge omgivelser. Vore brødre og søstre er naturligvis ikke fuldkomne, og det sker af og til at de begår fejl eller fornærmer os. Men vi ved at de ikke er ude på at skade os eller opsluge os. (Salme 57:4; Ezekiel 22:25; Lukas 20:45-47; Apostelgerninger 20:29; 2 Korinther 11:19, 20; Galaterne 5:15) De interesserer sig derimod for os, de hjælper os og ønsker at tjene sammen med os.

17, 18. I hvilken forstand findes der et paradis i dag, og hvilken virkning har dette på os?

¹⁷ Når vi gennemgår Esajas 35, vers 1 til 8, med denne nutidige opfyldelse i tanke, er det tydeligt at vi har fundet det der med rette kan kaldes et åndeligt paradis. Er det et fuldkomment åndeligt paradis? Nej, ikke endnu. Men det er ikke desto mindre et paradis, for vi kan allerede nu, som der siges i vers 2, „se Jehovas herlighed, vor Guds pragt“. Hvad bliver resultatet? Vers 10 siger: „De der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ Hvor er det sandt! Vi har virkelig opnået stor glæde fordi vi har forladt falsk religion og har antaget den sande tilbedelse der har Guds velbehag.

¹⁸ Og er det ikke rigtigt at den glæde der er forbundet med den sande tilbedelse hele tiden bliver større? Vi ser nye gøre forandringer og blive grundfæstet i sandheden. Vi ser unge vokse op og gøre åndelige fremskridt i menigheden. Vi oplever at nogle vi kender bliver døbt. Giver alt dette os ikke grund til at være glade i dag? Jo, det er en stor glæde når nogle slutter sig til os i vor åndelige frihed og vort åndelige paradis!

En fremtidig opfyldelse

19. Hvilket håb fylder Esajas, kapitel 35, os med?

¹⁹ Indtil nu har vi talt om den første opfyldelse af Esajas 35, da jøderne vendte tilbage fra fangenskabet, samt den åndelige opfyldelse profetien får i dag. Men det er ikke alt. Profetien vil få en langt større opfyldelse. Bibelen forsikrer os nemlig om at der også rent bogstaveligt vil blive genindført paradisiske tilstande på jorden. — Salme 37:10, 11; Åbenbaringen 21:4, 5.

20, 21. Hvorfor er det logisk og i overensstemmelse med Bibelen at mene at Esajas, kapitel 35, vil få endnu en opfyldelse?

²⁰ Jehova ville ikke give os en så levende beskrivelse af et paradis og så begrænse dens opfyldelse til at gælde åndelige anliggender. Dermed være ikke sagt at den åndelige opfyldelse er af mindre betydning. Tænk blot på hvordan det ville være at leve i et bogstaveligt paradis hvis den smukke natur og de fredelige dyr blev skæmmet af åndeligt fordærvede mennesker, nogle der opførte sig som vilde rovdyr. (Jævnfør Titus 1:12.) Det åndelige paradis må indføres først. Det er nemlig det vigtigste.

²¹ Det kommende paradis vil dog ikke kun omfatte den åndelige tilstand vi oplever nu og som vi i endnu højere grad vil nyde godt af i fremtiden. Vi har god grund til også at forvente en bogstavelig opfyldelse af profetier som den i Esajas, kapitel 35. Hvorfor? Blandt andet fordi Esajas ifølge kapitel 65 profeterede om „nye himle og en ny jord“. Og apostelen Peter anvendte dette skriftsted da han beskrev hvad der vil ske efter Jehovas dag. (Esajas 65:17, 18; 2 Peter 3:10-13) Peters ord viser at det Esajas har beskrevet, med sikkerhed vil gå i opfyldelse når ’den nye jord’ bliver til virkelighed. Det gælder blandt andet den beskrivelse som du måske kender: folk skal bygge huse og bo der, plante vingårde og spise deres frugt, glæde sig over det de udretter, se ulven og lammet græsse sammen og opleve at der ikke voldes skade på hele jorden. Med andre ord: et langt liv, gode boligforhold, rigeligt med mad, et tilfredsstillende arbejde og fred med dyrene og blandt dyrene indbyrdes.

22, 23. Hvordan vil den fremtidige opfyldelse af Esajas, kapitel 35, resultere i stor glæde?

²² Fylder dette håb os ikke med glæde? Det burde det gøre, for det var sådanne forhold Gud skabte os til at leve under. (1 Mosebog 2:7-9) Profetien i Esajas 35 giver os altså yderligere grund til at råbe af glæde. Vi kan glæde os til at se de bogstavelige ørkener og udtørrede landområder blomstre. Til den tid vil alle som nu er blinde få deres syn igen. De af vore medkristne som er døve — eller de af os som blot har svært ved at høre — vil igen kunne høre tydeligt. Tænk på den glæde det vil være at kunne høre Guds ord blive læst op og forklaret, at høre et barn le, at høre den skønne lyd af vindens susen i træerne og fuglenes sang!

²³ Det vil også betyde at de der er halte, måske fordi de er plaget af gigtsygdomme, vil kunne gå omkring uden at føle smerte. Hvor befriende! Til den tid vil regnfloder vælde frem i ørkenen. Vi vil både kunne se og høre det brusende vand. Vi vil kunne færdes der og røre ved det grønne græs og papyrusplanterne. Tænk på den glæde at kunne komme på nært hold af en løve eller andre vilde dyr uden at vi behøver at være bange. Jo, da vil Paradiset være genoprettet! Der kunne nævnes meget mere, men det er ikke nødvendigt, for vi ser det sikkert allerede for vort indre blik.

24. Hvorfor kan vi tilslutte os det der siges i Esajas 35:10?

²⁴ Esajas giver følgende forsikring: „De der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved.“ Vi kan sikkert være enige om at vi har grunde nok til at være glade — glade over det Jehova allerede nu gør for sit folk i vort åndelige paradis, og glade over det vi kan se frem til i det bogstavelige paradis der er så nært forestående. Om dem der føler en sådan glæde — om os — siger Esajas: „Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ — Esajas 35:10.