1. Hvad var Marta overbevist om? (Se indledningsbilledet).

MARTA, en af Jesus’ disciple og nærmeste venner, var i dyb sorg fordi hun lige havde mistet sin bror, Lazarus. Var der noget som helst der kunne trøste hende? Ja. Jesus lovede hende: “Din broder skal opstå.” Det i sig selv har nok ikke fjernet alle Martas triste følelser. Men hun havde tillid til at Jesus’ ord ville blive opfyldt, for hun sagde: “Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.” (Joh. 11:20-24) Hun var overbevist om at det ville ske i fremtiden. Men samme dag udførte Jesus et mirakel – han oprejste Lazarus!

2. Hvorfor har vi brug for at være lige så overbevist som Marta om at der vil ske en opstandelse?

² Vi har ikke grund til at tro at Jesus eller hans Far vil udføre sådan et mirakel for os på nuværende tidspunkt. Men er du lige så overbevist som Marta om at dine kære vil blive oprejst i fremtiden? Måske har du mistet din ægtefælle, din mor, din far eller en af dine bedsteforældre. Eller det kan være at du har mistet en søn eller datter. Du savner sikkert den tid hvor I kunne tale sammen, grine sammen og give hinanden et kram. Men der er gode grunde til at sige ligesom Marta: ‘Jeg ved at min kære vil opstå i opstandelsen.’ Vi har dog alle sammen godt af at tænke nærmere over disse grunde.

3, 4. Hvad kan de ting Jesus havde gjort, have overbevist Marta om?

³ Marta boede tæt på Jerusalem, så hun har højst sandsynligt ikke set da Jesus oprejste en enkes søn i nærheden af byen Nain oppe i Galilæa. Men hun har nok hørt om det. Det samme gælder sikkert episoden hvor Jesus oprejste datteren til en mand der hed Jairus. De tilstedeværende “vidste at hun var død”, men Jesus tog den lille livløse piges hånd og sagde: “Pige, stå op!” Og det gjorde hun! (Luk. 7:11-17; 8:41, 42, 49-55) Både Marta og hendes søster, Maria, vidste imidlertid med sikkerhed at Jesus kunne helbrede folks sygdomme, og at han derfor kunne have forhindret Lazarus’ død hvis han var kommet noget før. Men hvad så nu hvor han var død? Husk at Marta talte om at Lazarus ville få en opstandelse i fremtiden, “på den yderste dag”. Hvorfor var hun så sikker på det? Og hvorfor kan du være sikker på at der vil komme en fremtidig opstandelse, hvor dine kære kan få livet igen?

⁴ Der er meget gode grunde til at tro på opstandelsen. I denne artikel vil vi se på nogle argumenter som du måske ikke har tænkt over tidligere. De kan styrke dig i troen på at du vil få dine kære at se igen.

BEGIVENHEDER DER GIVER HÅB

5. Hvorfor var Marta så sikker på at hendes bror ville blive oprejst?

⁵ Læg mærke til at Marta ikke var det mindste i tvivl om at hendes bror ville blive oprejst. Hun sagde: “Jeg ved han skal opstå.” En af grundene til at Marta var så overbevist, var at hun havde lært om nogle opstandelser der var sket før i tiden. Hun havde sikkert hørt om disse mirakler allerede som barn, både i sit hjem og i synagogen. Lad os se på tre af de beretninger.

6. Hvilket mirakel har Marta helt sikkert lært om?

⁶ Den første opstandelse vi vil se på, er også den første der er omtalt i Bibelen. Den skete i en tid hvor Gud havde givet profeten Elias evnen til at udføre mirakler. Nord for Israel, i den fønikiske kystby Zarepta, mødte Elias en fattig enke der viste ham gæstfrihed. Som belønning sørgede Jehova mirakuløst for at hendes mel og olie ikke slap op, så hun og hendes søn ville blive ved med at have noget at spise. (1 Kong. 17:8-16) Senere blev hendes søn imidlertid syg og døde. Men Elias kom hende til hjælp. Han bad: “Jehova min Gud, lad dog dette barns sjæl vende tilbage til ham.” Gud hørte Elias’ bøn, og drengen fik livet igen! (Læs 1 Kongebog 17:17-24). Marta har uden tvivl været godt kendt med denne bemærkelsesværdige beretning.

7, 8. (a) Hvad gjorde Elisa for at trøste en sørgende mor? (b) Hvad fortæller Elisas mirakel os om Jehova?

⁷ Den næste opstandelse der beskrives i Bibelen, blev udført af Elias’ efterfølger, profeten Elisa. I en by der hed Sjunem, boede en fremtrædende israelitisk kvinde sammen med sin ældre mand. Hun havde ikke nogen børn, men fordi hun viste Elisa meget stor gæstfrihed, velsignede Jehova hende med en søn. Tragisk nok døde drengen nogle år senere. Kvinden tog til Karmels Bjerg, en rejse på 30 kilometer, for at søge hjælp hos Elisa. Profeten besluttede at følge med kvinden tilbage til byen, men sendte sin hjælper Gehazi i forvejen. Gehazi kunne imidlertid ikke vække drengen til live. Men så ankom Elisa med den sørgende mor. – 2 Kong. 4:8-31.

⁸ Elisa gik ind på værelset hvor den døde dreng lå, og bad til Jehova. Ved et mirakel fik drengen livet igen! Han blev derefter genforenet med sin mor. (Læs 2 Kongebog 4:32-37). Den taknemmelige kvinde kan meget vel være kommet i tanke om Hannas ord. Hanna havde også været barnløs, men Jehova havde givet hende sønnen Samuel, og da hun bragte ham til teltboligen, sagde hun: “Jehova ... sender ned til Sheol (eller: Graven) og henter op.” (1 Sam. 2:6) Ved at oprejse drengen i Sjunem beviste Jehova endnu en gang at han har kraft til at give døde livet igen.

9. Hvordan foregik den tredje opstandelse i Bibelen?

⁹ Det var dog ikke den sidste bemærkelsesværdige begivenhed Elisa var involveret i. Efter at have været profet i mere end 50 år blev Elisa syg og døde. Tiden gik, og til sidst var der ikke andet end hans knogler tilbage. En dag var nogle israelitter i gang med at begrave en mand, da de pludselig fik øje på en røverbande. Hurtigt smed de liget ind i Elisas grav og flygtede. Bibelen fortæller hvad der så skete: “Da manden rørte ved Elisas knogler, blev han levende.” (2 Kong. 13:14, 20, 21) Disse beretninger må have haft stor betydning for Marta og har overbevist hende om at Gud har magt over døden. Ved at tænke dybt over dem kan du også blive fuldstændigt overbevist om at Guds kraft er ubegrænset.

BEGIVENHEDER I DET FØRSTE ÅRHUNDREDE

10. Hvad gjorde Peter efter at en kristen søster var død?

¹⁰ Også i De Kristne Græske Skrifter findes der beretninger om opstandelser der blev foretaget af nogle af Guds tjenere. Vi har allerede set på de opstandelser der blev udført af Jesus i nærheden af byen Nain og i Jairus’ hjem. Senere oprejste apostlen Peter en kristen søster der hed Dorkas, der også blev kaldt Tabita. Efter at være blevet ført ind i det lokale hvor hendes lig var blevet lagt, bad han en bøn og sagde så: “Tabita, stå op!” I samme øjeblik blev hun levende, og Peter kaldte på hendes trosfæller så de kunne se at hun havde fået livet igen. Denne begivenhed førte til at “mange fik tro på Herren”. De nye disciple kunne ikke alene forkynde den gode nyhed om Jesus, men også med overbevisning fortælle at Jehova har kraft til at oprejse døde. – Apg. 9:36-42.

11. Hvad skriver lægen Lukas at der skete med en ung mand, og hvordan påvirkede det de tilstedeværende?

¹¹ De Kristne Græske Skrifter beskriver også en begivenhed hvor nogle så selve opstandelsen. Apostlen Paulus holdt foredrag i et lokale der lå på anden sal i et hus i Troas – en by i det nordvestlige Lilleasien, eller Tyrkiet. Foredraget varede helt til midnat. Til stede var en ung mand der hed Eutykus, der sad og lyttede i et vindue. På et tidspunkt døsede han dog hen og faldt ud af vinduet. Måske var lægen Lukas den første der nåede ned til Eutykus, hvor han kunne konstatere at den unge mand ikke blot var kommet til skade og lå bevidstløs – han var død. Da Paulus kom ned, tog han den døde krop i sine arme. Derefter sagde han noget som må have chokeret de tilstedeværende, nemlig at Eutykus var i live! Forestil dig hvor stort indtryk det må have gjort på dem der lige havde set den livløse krop! De havde været vidne til en opstandelse og følte sig ‘umådeligt trøstede’. – Apg. 20:7-12.

ET SIKKERT HÅB

12, 13. Hvilke spørgsmål angående opstandelsen vil vi se på nu?

¹² De beretninger vi har set på indtil nu, kan give os et lige så sikkert håb som Marta havde. Vi kan være fuldstændigt overbevist om at vores Gud og Livgiver er i stand til at give en der er død, livet igen. Disse begivenheder skete dog i en tid hvor Gud udførte mirakler, og hver gang var der en af Jehovas særligt udvalgte tjenere til stede, som for eksempel Elias, Jesus eller Peter. Men hvad så med dem der døde i andre tidsperioder? Havde trofaste mænd og kvinder der levede i en tid hvor Gud ikke oprejste mennesker, grundlag for at tro at en opstandelse ville finde sted i fremtiden? Kunne de føle sig lige så sikre som Marta, der var fuldstændigt overbevist om at hendes bror skulle opstå “på den yderste dag”? Hvorfor kunne Marta i det hele taget være så sikker på at det ville ske, og hvorfor kan du?

¹³ I Guds inspirerede ord er der adskillige passager der viser at hans loyale tjenere vidste at der ville ske en opstandelse i fremtiden. Lad os se på nogle få af dem.

14. Hvad lærer vi om opstandelsen ud fra beretningen om Abraham?

¹⁴ Tænk over hvad Jehova bad Abraham om at gøre med Isak, den arving han havde ventet så længe på. Jehova sagde: “Tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og begiv dig til Morijas land og bring ham dér som et brændoffer.” (1 Mos. 22:2) Forestil dig hvad Abraham har tænkt. Havde Jehova ikke lovet at det ville være gennem Abrahams afkom at alle nationerne ville blive velsignet? (1 Mos. 13:14-16; 18:18; Rom. 4:17, 18) Og havde Jehova ikke specifikt sagt at den velsignelse skulle komme gennem Isak? (1 Mos. 21:12) Hvordan skulle det kunne gå i opfyldelse hvis Abraham bragte ham som offer? Under inspiration forklarede Paulus at Abraham havde tro på at Gud var i stand til at oprejse Isak fra de døde. (Læs Hebræerne 11:17-19). Bibelen siger ikke at Abraham tænkte at han ville få sin søn tilbage inden for et par timer, en dag eller en uge. Abraham kunne ikke vide præcis hvornår Jehova ville oprejse Isak, men han havde fuld tillid til at han ville gøre det.

15. Hvilket sikkert håb havde Job?

¹⁵ Job, en anden af Guds trofaste tjenere, vidste også at der ville ske en opstandelse i fremtiden. Han var klar over at et fældet træ kunne spire og blive som et nyt træ igen, men at det forholdt sig anderledes med mennesker. (Job 14:7-12; 19:25-27) Hvis et menneske dør, kan det ikke bringe sig selv til live igen. (2 Sam. 12:23; Sl. 89:48) Men det betyder ikke at Gud ikke kan oprejse vedkommende. Det vidste Job også. (Læs Job 14:13-15). Job kunne ganske vist ikke vide hvornår Gud ville give ham livet igen. Men han var overbevist om at den der havde skabt alt og givet mennesker livet, ville huske ham og oprejse ham.

16. Hvilken opmuntring gav en engel Daniel?

¹⁶ Tænk også på profeten Daniel. Han forblev loyal gennem hele sit liv, og Jehova var med ham. Ved en lejlighed kaldte en engel ham en ‘højt skattet mand’ og sagde: “Måtte du have fred. Vær stærk.” – Dan. 9:22, 23; 10:11, 18, 19.

17, 18. Hvilket løfte fik Daniel?

¹⁷ Daniel nærmede sig 100 år og afslutningen på sit liv, så han har sikkert tænkt over hvad der ville ske med ham i fremtiden. Ville han få livet igen? Helt bestemt! Læg mærke til det løfte Gud gav ham, som findes til sidst i Daniels Bog. Løftet indledes med ordene: “Du selv, gå du enden i møde; og du skal hvile.” (Dan. 12:13) Daniel vidste at han snart skulle dø. Men han vidste også at døden er som en søvn, og at der hverken er “planlægning eller kundskab eller visdom” i Graven. (Præd. 9:10) Døden ville dog ikke være det sidste der skete for Daniel.

¹⁸ Guds opmuntrende løfte fortsatte: “Stå op til din lod ved dagenes ende.” Ordene om at Daniel skulle ‘stå op til sin lod’, var et direkte løfte om at han ville blive oprejst. Hvornår ville det ske? “Ved dagenes ende,” eller som der siges i Jerusalem-Bibelen, “ved tidens ende” – altså på et tidspunkt langt ude i fremtiden.

19, 20. (a) Hvilken forbindelse er der mellem Martas udtalelse om opstandelsen og de begivenheder vi har set på i denne artikel? (b) Hvad vil vi se på i næste artikel?

¹⁹ Marta havde tydeligvis god grund til at være overbevist om at hendes trofaste bror ville “opstå i opstandelsen på den yderste dag”. Hvad kan vi der lever i dag, udlede af Jehovas løfte til Daniel og af det Marta sagde? At de døde vil blive oprejst!

²⁰ I denne artikel har vi set på nogle eksempler fra fortiden der viser at det ikke er noget problem for Jehova at oprejse de døde. Vi har også lært at trofaste tjenere for Jehova var sikre på at de døde ville få livet igen i fremtiden. Men hvilke beviser er der for at en opstandelse kan finde sted lang tid efter at løftet om den er givet? Og hvornår i fremtiden vil de døde få livet igen? Disse spørgsmål vil blive taget op i den næste artikel. Svarene vil styrke din tro på at der vil ske en opstandelse.

1-3. (a) Hvad er en af de vigtigste læresætninger i vores tro? (b) Hvorfor er opstandelsen af så stor betydning? (Se indledningsbilledet).

HVIS nogen spurgte ind til hvad de vigtigste læresætninger i din tro var, hvad ville du så svare? Du ville helt sikkert nævne at Jehova er den der har skabt alt og givet os livet. Du ville nok også fortælle om Jesus Kristus og løskøbelsen. Og du ville sikkert fortælle begejstret om Paradiset på jorden, hvor alle der tjener Gud, skal leve evigt. Men ville du også nævne opstandelsen?

² Vi har god grund til at betragte opstandelsen som en af de vigtigste læresætninger i vores tro – selv hvis vi personligt regner med at overleve den store trængsel og leve videre på jorden for evigt. Apostlen Paulus forklarede hvor central en plads opstandelsen har i vores tro, med ordene: “Hvis dødes opstandelse ikke finder sted, så er Kristus heller ikke blevet oprejst.” Hvis Jesus ikke var blevet oprejst, kunne han ikke være vores konge i himlen, og så ville det være meningsløst at forkynde om Riget. (Læs 1 Korinther 15:12-19). Men vi ved at Jesus blev oprejst! Vores overbevisning står i skarp kontrast til de jødiske saddukæere på Jesus’ tid, der blankt afviste at de døde ville få livet igen. Om så nogen skulle gøre nar af os, holder vi fast ved vores tro på opstandelsen. – Mark. 12:18; Apg. 4:2, 3; 17:32; 23:6-8.

³ Paulus sagde at læren om “dødes opstandelse” var en del af “grundlærdommen om Messias”. (Hebr. 6:1, 2) Og han gav udtryk for at det var en lære han troede på. (Apg. 24:10, 15, 24, 25) Men selvom opstandelsen er en grundsandhed, eller en af “de elementære ting i Guds hellige udsagn”, må vi stadig sætte os grundigt ind i denne lære. (Hebr. 5:12) Hvorfor?

4. Hvilke spørgsmål kunne man stille i forbindelse med opstandelsen?

⁴ Når nogle begynder at studere Bibelen, bliver de bekendt med beretninger om opstandelser i fortiden, som for eksempel Lazarus’ opstandelse. De lærer også at Abraham, Job og Daniel var overbevist om at døde på et tidspunkt i fremtiden ville få livet igen. Men er der beviser for at et løfte om en opstandelse kan gå i opfyldelse mange hundrede år senere? Og siger Bibelen noget om hvornår opstandelsen vil finde sted? Lad os se på de trosstyrkende svar.

EN OPSTANDELSE FORUDSAGT FLERE HUNDREDE ÅR I FORVEJEN

5. Hvad vil vi nu se nærmere på?

⁵ Bibelen indeholder flere beretninger om nogle der er blevet oprejst kort tid efter deres død. (Joh. 11:11; Apg. 20:9, 10) Men vi har brug for at blive overbevist om at et løfte om en opstandelse der er givet hundreder af år i forvejen, kan gå i opfyldelse. Har du tillid til at et sådant løfte kan blive opfyldt, uanset om den døde har ligget kort eller lang tid i graven? Faktisk tror du allerede på en opstandelse der fandt sted flere hundrede år efter at den var blevet forudsagt. Hvad er det for en opstandelse? Og hvordan er den forbundet med din tro på at de døde vil få livet igen i fremtiden?

6. Hvilken forbindelse er der mellem ordene i Salme 118 og Jesus?

⁶ Med hensyn til om en opstandelse kan finde sted mange år efter at den er blevet forudsagt, er det interessant at se nærmere på Salme 118. Salmen, der måske er skrevet af kong David, indeholder ordene: “Jehova, frels dog! ... Velsignet er den der kommer i Jehovas navn.” Disse profetiske ord om Messias blev citeret af en folkemængde da Jesus red ind i Jerusalem den 9. nisan, nogle få dage før sin død. (Sl. 118:25, 26; Matt. 21:7-9) Men Salme 118 indeholder også nogle ord der pegede frem til en opstandelse – en opstandelse der ville ske mange år efter at salmen blev nedskrevet. Profetien lød: “Den sten bygmestrene forkastede er blevet hovedhjørnesten.” – Sl. 118:22.

7. I hvilken udstrækning forkastede jøderne Jesus?

⁷ “Bygmestrene” der forkastede Messias, var de jødiske ledere. De nøjedes ikke bare med at ignorere Jesus eller nægte at tage imod ham som Kristus. Sammen med mange andre jøder krævede de at han blev slået ihjel! (Luk. 23:18-23) Ja, de bar en stor del af ansvaret for Jesus’ død.

8. Hvad var nødvendigt for at Jesus kunne blive hovedhjørnestenen?

⁸ Men hvordan skulle Jesus kunne blive hovedhjørnestenen i menigheden af salvede kristne når han var blevet forkastet og dræbt? Det ville kun kunne lade sig gøre hvis han fik en opstandelse. Det havde Jesus selv forklaret. Han fortalte en lignelse om en mand der ejede en vingård. På et tidspunkt sendte manden nogle sendebud til de vinavlere der passede vingården for ham. Vinavlerne behandlede sendebuddene meget dårligt, ligesom israelitterne behandlede Guds profeter. Til sidst sendte ejeren sin elskede søn til dem. Hvordan tog de imod ham? De slog ham ihjel! Efter at have fortalt lignelsen kædede Jesus den sammen med de profetiske ord i Salme 118:22. (Luk. 20:9-17) Apostlen Peter henviste til det samme vers da han talte til “lederne og de ældste og de skriftlærde” der var samlet i Jerusalem. Han påpegede at de havde slået Jesus Kristus ihjel, men at “Gud oprejste [ham] fra de døde”. Derefter sagde Peter ligeud: “Han er ‘stenen som blev regnet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten’.” – Apg. 3:15; 4:5-11; 1 Pet. 2:5-7.

9. Hvilken epokegørende begivenhed pegede Salme 118:22 frem til?

⁹ Ja, flere hundrede år i forvejen indikerede de profetiske ord i Salme 118:22 at der ville ske en opstandelse. Messias ville blive forkastet og dø, men få livet igen så han kunne blive hovedhjørnestenen. Efter at være blevet oprejst blev Jesus den der bærer det “navn hvorved vi skal frelses”. – Apg. 4:12; Ef. 1:20.

10. (a) Hvad blev forudsagt i Salme 16:10? (b) Hvad viser at Salme 16:10 ikke blev opfyldt på David?

¹⁰ Lad os se på et andet vers der fortalte om en fremtidig opstandelse. Verset blev skrevet mere end tusind år før opstandelsen fandt sted, hvilket styrker vores tro på at der kan ske en opstandelse lang tid efter at den er blevet forudsagt. I Salme 16, der er skrevet af David, står der: “Du vil ikke efterlade min sjæl i Sheol. Du vil ikke tillade at din loyale ser gravens dyb.” (Sl. 16:10) Davids ord betød ikke at han aldrig selv ville dø og blive begravet. Bibelen viser at David blev gammel, og siger udtrykkeligt at han døde og “blev begravet i Davidsbyen”. (1 Kong. 2:1, 10) Så hvem drejer ordene i Salme 16:10 sig om?

11. Hvornår kastede Peter lys over ordene i Salme 16:10?

¹¹ Vi behøver ikke at gætte os til hvem ordene i Salme 16:10 drejer sig om. Mere end tusind år efter at de var blevet skrevet, og kort tid efter Jesus’ død og opstandelse, forklarede Peter det nemlig for flere tusind jøder og proselytter. (Læs Apostelgerninger 2:29-32). De der lyttede til Peter, var udmærket klar over at han havde ret da han sagde at David var død og begravet. Og der siges ikke noget om at nogen af dem erklærede sig uenige i hans ord om at David “forudså ... og talte om Messias’ opstandelse”.

12. Hvordan blev Salme 16:10 opfyldt, og hvad viser det angående profetier om en fremtidig opstandelse?

¹² Peter underbyggede sin pointe ved at citere Davids ord i Salme 110:1. (Læs Apostelgerninger 2:33-36). Hans ræsonnement, der byggede på Guds ord, var med til at overbevise den store folkemængde om at Jesus var “både Herre og Kristus”. Folk forstod at ordene i Salme 16:10 blev opfyldt da Jesus blev oprejst fra de døde. Det var de samme stærke argumenter Paulus brugte da han talte til nogle jøder i Antiochia i Pisidien. Folk tog godt imod det han sagde, og ønskede at høre mere. (Læs Apostelgerninger 13:32-37, 42). Det kan også styrke vores tro at tænke over at disse profetier om en fremtidig opstandelse talte sandt, selvom der gik flere hundrede år før de blev opfyldt.

HVORNÅR VIL OPSTANDELSEN FINDE STED?

13. Hvilke spørgsmål kunne dukke op angående opstandelsen?

¹³ En opstandelse kan altså finde sted flere hundrede år efter at den er blevet forudsagt. Det er opmuntrende at vide. Men nogle tænker måske: ‘Betyder det så at der vil gå lang tid før jeg får dem jeg har mistet, at se igen? Hvornår kommer den opstandelse som jeg glæder mig til?’ Jesus sagde ganske vist til sine apostle at der var visse ting som de ikke forstod, og at der er nogle ‘tider og perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed’. (Apg. 1:6, 7; Joh. 16:12) Men det betyder ikke at vi slet ikke ved noget om hvornår opstandelsen vil finde sted.

14. Hvordan adskilte Jesus’ opstandelse sig fra de tidligere?

¹⁴ Som et grundlag for at forstå hvornår opstandelsen vil finde sted, kan det være en hjælp at tænke på de opstandelser der er forudsagt i Bibelen. Jesus’ opstandelse er selvfølgelig den vigtigste. Hvis ikke han var blevet oprejst, ville ingen af os have håb om at se dem vi har mistet, igen. De der tidligere var blevet oprejst af for eksempel Elias og Elisa, døde igen på et senere tidspunkt, men sådan var det ikke med Jesus. Bibelen siger at han, efter at være “blevet oprejst fra de døde, ikke mere dør; døden er ikke mere herre over ham”. Han befinder sig i himlen og “lever i evighedernes evigheder”. – Rom. 6:9; Åb. 1:5, 18; Kol. 1:18; 1 Pet. 3:18.

15. Hvad ligger der i at Jesus kaldes “førstegrøden”?

¹⁵ Jesus’ opstandelse til liv i himlen som en åndeskabning var den første og mest betydningsfulde af den form for opstandelse. (Apg. 26:23) Men han var ikke den eneste der fik løfte om at blive oprejst til liv i himlen som en åndeskabning. Jesus lovede sine trofaste apostle at de ville komme til at regere sammen med ham i himlen. (Luk. 22:28-30) De ville imidlertid være nødt til at dø først og derefter blive oprejst til liv som åndeskabninger for at kunne få denne belønning. Paulus skrev at Kristus var “blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden”. Men derefter indikerede han at der også var andre der ville blive oprejst til liv i himlen, ved at sige: “Hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias’ nærværelse, de der tilhører ham.” (1 Kor. 15:20, 23) Læg mærke til formuleringen “under Messias’ nærværelse”.

16. Hvad viser Paulus’ ord om tidspunktet for opstandelsen til liv i himlen?

¹⁶ Paulus’ ord viser os noget om tidspunktet for opstandelsen til himmelsk liv. Den finder sted “under Messias’ nærværelse”. Jehovas Vidner har i mange år bevist ud fra Bibelen at “Messias’ nærværelse” begyndte i 1914. Vi lever stadig i denne særlige tid, men enden for den onde verden nærmer sig hurtigt.

17, 18. Hvad vil der ske med de salvede der befinder sig på jorden under den store trængsel?

¹⁷ Bibelen indeholder flere detaljer om opstandelsen til liv i himlen. Der står blandt andet: “Vi [ønsker] ikke at I skal være uvidende om dem som sover ind i døden ... For som vi tror at Jesus døde og opstod, således vil Gud også føre dem som ved Jesus er sovet ind i døden, frem sammen med ham. For dette siger vi jer ... at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, ... og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.” – 1 Thess. 4:13-17.

¹⁸ Opstandelsen til liv i himlen gik i gang på et tidspunkt efter at Kristus’ “nærværelse” var begyndt. Salvede der stadig befinder sig på jorden under den store trængsel, vil blive ‘rykket bort i skyer’. De der bliver ‘rykket bort’, skal ikke “sove ind i døden”, altså være døde i lang tid. I stedet “skal [de] alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet”. – 1 Kor. 15:51, 52; Matt. 24:31.

19. Hvilken “bedre opstandelse” ligger forude?

¹⁹ Langt de fleste af Jehovas trofaste tjenere i dag er ikke salvede og skal derfor ikke regere sammen med Kristus i himlen. I stedet ser de frem til at jorden bliver renset for ondskab på “Jehovas dag”. Ingen af os ved præcis hvornår den dag kommer, men alt tyder på at den er meget nær. (1 Thess. 5:1-3) Derefter vil en anden form for opstandelse finde sted, nemlig opstandelsen til liv i et paradis på jorden. De der får livet igen til den tid, kan se frem til at blive fuldkomne og ikke behøve at dø igen. Det vil helt bestemt være “en bedre opstandelse” end de opstandelser der fandt sted i fortiden hvor de der blev oprejst, døde igen på et senere tidspunkt. – Hebr. 11:35.

20. Hvorfor kan vi regne med at opstandelsen på jorden vil foregå på en ordnet måde?

²⁰ Bibelen siger at de der skal i himlen, vil blive oprejst “hver i sit hold”. (1 Kor. 15:23) Vi kan også forvente at opstandelsen til liv på jorden vil foregå på en ordnet måde. Men hvordan? Vil de der dør i vores tid, blive oprejst i begyndelsen af tusindårsriget så de kan blive budt velkommen af nogle der kender dem? Vil trofaste mænd fra fortiden med særlige lederevner blive oprejst på et tidligt tidspunkt for at hjælpe med organiseringen i den nye verden? Og hvad med alle dem der aldrig har tjent Jehova? Hvor og hvornår vil de blive oprejst? Ja, der opstår mange spørgsmål i forbindelse med opstandelsen, men hvorfor ikke bare vente og se hvad der sker! Hvor bliver det spændende at se hvordan Jehova vil tage sig af tingene.

21. Hvad ser du frem til?

²¹ Indtil den fantastiske tid kommer, må vi styrke vores tro på Jehova. Gennem sin søn, Jesus, forsikrede han os om at han husker de døde, og at de vil få en opstandelse. (Joh. 5:28, 29; 11:23) Jesus understregede at Jehova er i stand til at oprejse de døde, ved at sige at Abraham, Isak og Jakob er “levende for ham”. (Luk. 20:37, 38) Ja, ligesom Paulus har vi masser af grunde til at have “håb til Gud” om at “der vil finde en opstandelse sted”. – Apg. 24:15.