De nyankomne mødte hurtigt stor interesse blandt befolkningen, og de afholdt endda møder på deres hotelværelse i hovedstaden Saint-Denis. Så snart familien var flyttet ind i et hus, begyndte de at holde møderne dér. Omkring et år senere lejede den nyoprettede gruppe en lille sal med omkring 30 siddepladser. Det var en træbygning med bølgebliktag, to vinduesåbninger med skodder og en dør. Efter at have fået tilladelse rev brødrene de indvendige vægge ned, byggede et lille podium og satte bænke uden ryglæn op.

På en skyfri, tropisk søndag formiddag forvandledes bliktaget til en meget effektiv radiator. Snart begyndte sveden at dryppe fra alle i forsamlingen, især fra dem der befandt sig på podiet og derfor kun stod få centimeter fra taget! Ventilationen blev heller ikke bedre af at salen ofte var fyldt, og at mange derfor måtte stå udenfor og lytte gennem skodderne og den åbne dør.

’VI ER OVERVÆLDEDE!’

Trods disse gener sørgede brødrene for at alle følte sig velkomne, og ved slutningen af det første år var der cirka 50 som regelmæssigt overværede møderne.

Antallet af tilstedeværende ved søndagsmøderne steg til 100, og de kom fra mange forskellige etniske grupper.