-
RéunionJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
En af de første der begyndte at studere Bibelen i dette område, var Cléo Lapierre, en bygningshåndværker som kom i sandheden i 1968. „Det første møde jeg overværede, blev afholdt under et stort træ,“ siger Cléo. „Rigssalen — et tre gange tre meter stort skur — blev revet ned for at gøre plads til en større bygning som jeg var med til at bygge.“
Samme år blev Cléo, som var opført i reserven, indkaldt til militæret. „Jeg havde kun lidt bibelkundskab,“ siger Cléo, „men jeg skrev til myndighederne for at forklare det neutrale standpunkt jeg nu havde. De svarede ikke, så jeg tog til militærbasen i Saint-Denis på den anden side af øen for at undersøge sagen. En officer sagde at jeg skulle tage hjem, men indstille mig på at komme i fængsel. Jeg bad ofte og studerede flittigt, og inden længe blev jeg kaldt tilbage til militærbasen. Da vi var nået frem, sagde jeg til broderen som havde kørt mig, at han kun skulle vente en time. ’Hvis jeg ikke er der inden da, kommer jeg nok ikke tilbage. I så fald vil jeg bede dig om at sælge min bil og give pengene til min kone.’
Da jeg kom indenfor, lagde jeg mærke til at nogle militærfolk diskuterede hvad de skulle gøre med mig. Efter omkring 45 minutter kom en sergent hen imod mig.
’Forsvind, jeg vil ikke se dig her!’ sagde han. ’Gå hjem.’
Jeg var ikke gået 50 meter før han kaldte mig tilbage. I en helt anden tone sagde han: ’Jeg beundrer jer. Jeg har hørt om Jehovas Vidner i Frankrig, men du er den første jeg personligt har mødt.’
På det tidspunkt var jeg den eneste broder i Saint-Pierre, så jeg ledede alle menighedens møder. Indimellem fik jeg dog hjælp af andre, og i 1979 ankom missionærægteparret Antoine og Gilberte Branca.
-
-
RéunionJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
[Illustration på side 243]
Cléo Lapierre
-