Omkring et år senere lejede den nyoprettede gruppe en lille sal med omkring 30 siddepladser. Det var en træbygning med bølgebliktag, to vinduesåbninger med skodder og en dør. Efter at have fået tilladelse rev brødrene de indvendige vægge ned, byggede et lille podium og satte bænke uden ryglæn op.

På en skyfri, tropisk søndag formiddag forvandledes bliktaget til en meget effektiv radiator. Snart begyndte sveden at dryppe fra alle i forsamlingen, især fra dem der befandt sig på podiet og derfor kun stod få centimeter fra taget! Ventilationen blev heller ikke bedre af at salen ofte var fyldt, og at mange derfor måtte stå udenfor og lytte gennem skodderne og den åbne dør.

En af de nye der blev studeret med, var Myriam Andrien, som var begyndt at studere Bibelen i Madagaskar i 1961. Hun kan huske at den førnævnte sal også blev brugt som en slags stævnehal. Brødrene udvidede salens kapacitet ved at lave en overdækning af palmegrene.