-
RéunionJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
RIGSSALSBYGGERI
Til at begynde med mødtes menighederne og grupperne som regel i ombyggede huse og private hjem. På grund af de hyppige cykloner var der imidlertid behov for mere solide bygninger. Men murstensbygninger er kostbare og tager lang tid at opføre. Jehovas hånd er dog aldrig for kort, og med tiden blev der bygget sådanne rigssale på Réunion. — Es. 59:1.
I byen Saint-Louis var en ung broder i færd med at tage en uddannelse som murer da menigheden fik tegningerne til deres nye rigssal. Den unge broder forkyndte for sin lærer og fortalte om den nye rigssal og om hvordan den ville blive bygget ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Hvad var lærerens reaktion? Han tog hele klassen med hen til byggepladsen så de kunne få praktisk oplæring! Klassen hjalp med at grave ud til soklen, og læreren forærede senere noget jern til fundamentet.
Brødrene planlagde at støbe det 190 kvadratmeter store betonfundament på en helligdag, og over hundrede ivrige frivillige ankom tidligt på dagen for at være med i arbejdet, men af en eller anden grund var der lukket for vandet i byen! En broder tog hurtigt initiativ til at tale med byens flinke brandchef som han kendte, og satte ham ind i den uheldige situation. Brandchefen sendte straks en brandbil ud til byggepladsen med vand nok til at fuldføre arbejdet.
Da rigssalen var færdig, hev en nyinteresseret mand sit checkhæfte frem og bidrog med et beløb som næsten var stort nok til at købe et nyt lydanlæg for. Da Carey Barber fra Jehovas Vidners Styrende Råd besøgte Mauritius i december 1988, kom han også til Réunion for at holde indvielsesforedraget. Den første hurtigbyggede rigssal blev fuldført i 1996 i Saint-Gilles-les Bains. I dag er der 17 rigssale som betjener 34 menigheder på Réunion.
-
-
RéunionJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
Kort efter tilbød Louis Nelaupe, broderen der var vokset op i Cirque de Mafate, at man kunne bygge en midlertidig stævnehal på hans stykke land i Saint-Denis. Der blev lavet en enkel, åben konstruktion bestående af et træskelet, et bliktag og vægge af flettede palmeblade.
Det første stævne der blev afholdt dér, var et tredages områdestævne. En af stævnedeltagerne, Myriam Andrien, fortæller: „På stævnets første dag gik vi ud i forkyndelsen om formiddagen og kom tilbage og fik et varmt måltid mad til middag — et rigtigt kreolsk måltid bestående af ris, bønner og kylling tilsat stærk chilipeber. Til dem der ikke var vant til stærk chili, havde kokkene tilberedt rougail marmaille, børnechutney.“
Efterhånden som der kom flere til stævnerne, blev stævnehallen udvidet, og den blev også brugt som rigssal. Med tiden flyttede de familier som havde boet til leje på stævnehalsgrunden, og Louis forærede hele grunden til menigheden. I dag ligger der på denne grund en smuk murstensbygning der tjener som rigssal for to menigheder i Saint-Denis.
-
-
RéunionJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
[Illustration på side 248]
Den færdigbyggede rigssal i Saint-Louis, 1988
-