Køreturen fra Saint-Denis til Le Port, som i dag tager 15 minutter, var dengang en anstrengende rejse på to timer. „Det krævede tro at rejse ad den vej,“ mindes en broder. På grund af stenskred er den nye vej heller ikke ufarlig. Ved visse vejsider rejser bjergene sig næsten lodret op, og undertiden kan kraftige regnskyl løsne klippestykker som vejer flere tons. Gennem årene er adskillige mennesker blevet dræbt her.

David Souris fik tildelt distrikt i Le Port,

Den tredje gruppe der blev dannet i begyndelsen af 1960’erne, mødtes i havnebyen Le Port. Her kom der også interesserede fra Saint-Paul, omkring otte kilometer længere sydpå. Le Port bestod af simple træhuse omgivet af en kaktuslignende plante uden torne, kaldt levende pind. David Souris lejede et hus, og dér afholdt man møderne. I december 1963 ansøgte gruppen om at blive en menighed. Der var 16 forkyndere, hvoraf 8 var døbt, og de brugte i gennemsnit 22,5 timer i forkyndelsen hver måned. David og hans assistent ledede tilsammen 38 bibelstudier! Da kredstilsynsmanden kom på besøg den måned, var der 53 til stede da han holdt det offentlige foredrag.

Specialpionererne Christian og Josette Bonnecaze fik også tildelt distrikt i Le Port. Christian var blevet døbt i Fransk Guyana, og han flyttede til Réunion i begyndelsen af 1960’erne. Dengang var han ugift, og ingen andre i hans familie var i sandheden. Broder Souris var så venlig at flytte ind i et andet hus så Christian og Josette kunne bo i det hus hvor møderne blev afholdt. Med tiden voksede menigheden imidlertid så meget at også de måtte flytte.

Præsterne i dette katolskdominerede område begyndte i mellemtiden at vende befolkningen mod Jehovas Vidner. Om dagen smed børn og unge ofte sten efter forkynderne, og om aftenen kastede de sten på taget af brødrenes huse.

Raphaëlla Hoarau, som kort forinden var begyndt at studere Bibelen, kendte nogle af disse unge mennesker. Efter en episode hvor de havde kastet med sten, fulgte hun efter dem og sagde til dem: „Hvis I bliver ved med at kaste sten mod min bror, vil I få med mig at bestille.“

„Undskyld, fru Hoarau,“ sagde de unge. „Vi vidste ikke at det var din bror.“

Raphaëlla tog imod sandheden, og det gjorde hendes tre døtre også. Den ene af dem, Yolaine, blev gift med Lucien Véchot.

Præsternes indflydelse fik folk til at nære fordomme, men brødrenes nidkærhed og Jehovas velsignelse resulterede alligevel i en menighed af flittige forkyndere i Le Port, og der kom så mange til møderne at der var trangt med plads. Ofte var der flere som lyttede uden for salen end indenfor. Man satte stole op alle vegne, endda på podiet. Langs kanten af podiet sad en række børn med front mod tilhørerne. Omsider fik brødrene bygget en dejlig rigssal, og i dag er der seks menigheder i området.