Kapitel 11

Står dit navn i livets bog?

SARDES

1. Hvordan er den åndelige tilstand i menigheden i Sardes, og hvordan indleder Jesus sit budskab?

CIRKA 50 kilometer syd for det nutidige Akhisar (Tyatira) ligger ruinerne af Sardes, den næste by som den herliggjorte Jesus sendte et budskab til. I det sjette århundrede før vor tidsregning var denne by den stolte hovedstad i oldtidsriget Lydien og residensstad for den fabelagtigt rige kong Krøsus. På Johannes’ tid var der imidlertid trange kår i byen, og der var intet tilbage af dens fordums pragt under Krøsus. Og den kristne menighed i byen var åndeligt forarmet. For første gang indleder Jesus ikke sit budskab med rosende ord. Han siger i stedet: „Og skriv til menighedens engel i Sardes: Dette siger han som har Guds syv ånder og de syv stjerner: ’Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du har ry for at være levende, men du er død.’“ — Åbenbaringen 3:1.

2. (a) Hvad betyder det for de kristne i Sardes at Jesus har „Guds syv ånder“? (b) Hvad havde Sardesmenigheden ord for at være, men hvordan forholdt det sig i virkeligheden?

² Hvorfor præsenterer Jesus sig som den der „har Guds syv ånder“? Fordi disse ånder repræsenterer Jehovas hellige ånd i hele dens kraft og fylde. Senere beskriver Johannes dem også som „syv øjne“, hvilket viser hen til den gennemtrængende synsevne som Jesus har i kraft af Guds hellige ånd. (Åbenbaringen 5:6) Med denne evne er han i stand til at afsløre og tage sig af enhver situation der måtte forekomme. (Mattæus 10:26; 1 Korinther 4:5) Menigheden i Sardes har ord for at være levende og aktiv. Men Jesus kan se at den er åndeligt død. De fleste af dens medlemmer er åbenbart gledet tilbage i en tilstand af sløvhed og ligegyldighed som den de befandt sig i før de blev kristne. — Jævnfør Efeserbrevet 2:1-3; Hebræerbrevet 5:11-14.

3. (a) Hvorfor bør „menighedens engel i Sardes“ mærke sig at Jesus har „de syv stjerner“? (b) Hvilken kraftig vejledning giver Jesus menigheden i Sardes?

³ Jesus minder også „menighedens engel i Sardes“ om at han er den der har „de syv stjerner“. Han holder disse menighedsældste i sin højre hånd og har myndighed til at lede dem i deres arbejde som hyrder. De bør ’rette deres hjerte mod hjorden’ så de kan ’vide nøjagtigt hvordan deres småkvæg ser ud’. (Ordsprogene 27:23) De gør derfor klogt i at lytte opmærksomt til Jesu næste ord: „Bliv vågen og styrk det der er tilbage og som var ved at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldt gennemført i min Guds øjne. Du må derfor stadig huske på hvad du har modtaget og hørt, og du må blive ved med at holde dig til det, og ændre sind. Ja, hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du vil slet ikke vide i hvilken time jeg kommer over dig.“ — Åbenbaringen 3:2, 3.

4. Hvordan kunne Peters ord hjælpe menigheden i Sardes til at ’styrke det der er tilbage’?

⁴ De ældste i Sardes må huske på den glæde de oplevede og de velsignelser de erfarede dengang de lærte sandheden at kende. Nu er de døde hvad åndelig aktivitet angår. Deres menighedslampe brænder uklart og blafrende på grund af mangel på trosgerninger. Nogle år tidligere skrev apostelen Peter til menighederne i Asien (deriblandt sandsynligvis Sardes) for at øge deres værdsættelse af den herlige gode nyhed som de kristne havde modtaget og som var blevet forkyndt „ved hellig ånd udsendt fra himmelen“ — den ånd der er symboliseret ved de syv ånder i Johannes’ syn. Peter mindede også de asiatiske kristne om at de hørte til ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at de vidt og bredt skulle forkynde hans dyder, han som havde kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. (1 Peter 1:12, 25; 2:9) Ved at meditere over disse åndelige sandheder vil de kristne i Sardes kunne blive hjulpet til at ændre sind og ’styrke det der er tilbage’. — Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.

5. (a) Hvad er der sket med de kristnes værdsættelse i Sardes? (b) Hvordan vil det gå hvis de ikke følger Jesu vejledning?

⁵ I øjeblikket er deres værdsættelse af og kærlighed til sandheden som en ild der er nær ved at gå ud. Der er kun nogle få gløder tilbage. Jesus tilskynder dem til at puste til gløderne, få ilden til at flamme op, at angre de synder som deres forsømmelighed har ført dem ud i, og på ny blive åndeligt levende. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:6, 7.) Ellers vil menigheden i Sardes være uforberedt når Jesus kommer uventet — „som en tyv“ — for at eksekvere dommen. — Mattæus 24:43, 44.

’Jeg vil komme som en tyv’

6. Hvordan kom Jesus „som en tyv“ i 1918, og hvilken tilstand fandt han blandt dem der gjorde krav på at være hans disciple?

⁶ Jesu advarsel om at han ville „komme som en tyv“ rækker frem til vor tid. Den havde særlig adresse til de kristne der kom til at opleve Herrens dag. Kort efter 1914 indtraf der en opfyldelse af Malakias’ profeti: „’Pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger hærstyrkers Jehova.“ (Malakias 3:1; Åbenbaringen 1:10) Jesus kom som „pagtens sendebud“ for at inspicere og dømme dem der gjorde krav på at være hans disciple. (1 Peter 4:17) På det tidspunkt, i 1918, var kristenheden inddraget i blodsudgydelserne i den første verdenskrig og var i åndelig henseende fuldstændig død. Endog de sande kristne, der før krigen havde forkyndt så nidkært, oplevede en tid med åndelig døsighed. Nogle af deres fremtrædende ældste blev sat i fængsel, og forkyndelsen gik næsten i stå. Da Jehovas ånd året efter vækkede disse kristne, var de ikke alle parate. Nogle var, ligesom de tåbelige jomfruer i Jesu lignelse, ikke åndeligt udrustede til at påtage sig det privilegium at tjene Jehova. Dog var der lykkeligvis mange der, ligesom de kloge jomfruer, havde givet agt på Jesu advarsel: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:1-13.

7. Hvorfor må de kristne stadig holde sig vågne i dag?

⁷ De kristne skulle ikke kun være vågne ved begyndelsen af Herrens dag. I sin store profeti om „tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning“ fremsatte Jesus en kraftig advarsel: „Om den dag eller timen ved ingen noget ... Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Markus 13:4, 32, 33, 37) Ja, lige op til denne time må hver enkelt af os, hvad enten vi hører til de salvede eller den store skare, holde os vågne og kæmpe mod at falde åndeligt i søvn. Måtte vi, når Jehovas dag kommer „som en tyv om natten“, blive fundet lysvågne så vi kan få en gunstig dom. — 1 Thessaloniker 5:2, 3; Lukas 21:34-36; Åbenbaringen 7:9.

8. Hvordan har Johannesskaren i dag ansporet Guds folk til at holde sig åndeligt levende?

⁸ Johannesskaren er selv vågen for behovet for at anspore Guds folk til at holde sig åndeligt levende. Med dette formål holdes der ud over jorden særlige sammenkomster flere gange om året. I et år for ikke så længe siden blev der holdt 2981 områdestævner som blev overværet af i alt 10.953.744, og hvor 122.701 nye troende blev døbt. I over hundrede år har Johannesskaren anvendt bladet Vagttårnet til at forkynde Jehovas navn og hensigt. Foranlediget af den bitre forfølgelse under verdenskrigene tilskyndede Vagttårnet Jehovas Vidner til fornyet nidkærhed med artikler som „Salige er de, som ikke frygter“ (1919), „Et Kald til Virksomhed“ (1926) og „Sejr over Forfølgelsen“ (1943).

9. (a) Hvad bør alle kristne spørge sig selv om? (b) Hvilke tilskyndelser er der blevet givet gennem Vagttårnet?

⁹ Ligesom det var i Sardesmenigheden, er stadig selvransagelse også vigtig for alle kristne i vore dages menigheder. Vi bør alle blive ved med at spørge os selv: Er vore gerninger „fuldt gennemført“ i vor Guds øjne? Opdyrker vi, uden at dømme andre, personligt selvopofrelsens ånd, og stræber vi efter at tjene Gud af hele vor sjæl? I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelser ved at behandle sådanne emner som „Bliv ved med at bedømme jer selv“, og „Vi lever ikke længere for os selv“.a Lad os, med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og i uangribelighed over for ham. — Salme 26:1-3; 139:23, 24.

„Nogle få navne“

10. Hvilket opmuntrende træk bemærkede Jesus i menigheden i Sardes, og hvordan bør dette berøre os?

¹⁰ Jesu næste ord til menigheden i Sardes er meget opmuntrende. Han siger: „Dog har du nogle få navne i Sardes som ikke har besmittet deres yderklæder, og de skal vandre sammen med mig i hvide klæder, fordi de er værdige dertil. Den der sejrer vil således blive iført hvide yderklæder; og jeg vil på ingen måde udslette hans navn af livets bog, men jeg vil anerkende hans navn over for min Fader og over for hans engle.“ (Åbenbaringen 3:4, 5) Vækker disse ord os ikke til dåd og bestyrker os i vor beslutning om at være trofaste? Et ældsteråds forsømmelighed kan bevirke at en menighed som helhed falder i dyb åndelig søvn. Men trods dette kan nogle enkeltpersoner i menigheden modigt stræbe efter at bevare deres kristne identitet ren og uplettet og således fortsætte med at have et godt navn hos Jehova. — Ordsprogene 22:1.

11, 12. (a) Hvad må der have været, selv under det store frafald, svarende til de få trofaste „navne“ i Sardes? (b) Hvilken befrielse oplevede de hvedelignende kristne på Herrens dag?

¹¹ Ja, ’yderklæderne’ står for et menneskes identitet som kristen. (Jævnfør Åbenbaringen 16:15; 19:8.) Det må være velgørende for Jesus at se at der, trods flertallets sløvhed og ligegyldighed, dog er „nogle få navne“, nogle få salvede kristne, i Sardes for hvem det lykkes at bevare denne identitet. På samme måde må der, under det århundredlange frafald hvor de navnkristne var blevet opslugt af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hele tiden have været nogle få enkeltpersoner som, trods de ugunstige forhold, forsøgte at gøre Jehovas vilje. De var som enkelte retfærdige hvedeplanter skjult blandt frodigt voksende sekterisk ukrudt. — Åbenbaringen 17:3-6; Mattæus 13:24-29.

¹² Jesus lovede at han ville være med disse hvedelignende kristne „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. Han ved hvem de er og hvilket godt navn de har skabt sig. (Mattæus 28:20; Prædikeren 7:1) Man kan forestille sig glæden hos de „få“ trofaste der var i live da Herrens dag begyndte! Nu blev de omsider skilt ud fra den åndeligt døde kristenhed og blev samlet i en retfærdig menighed der mere lignede menigheden i Smyrna. — Mattæus 13:40-43.

13. Hvilke velsignelser kan salvede kristne som „ikke har besmittet deres yderklæder“ se frem til?

¹³ De kristne i Sardes der er trofaste til enden og ikke tilsmudser deres kristne identitet, får opfyldt et vidunderligt håb. Efter at Jesu messianske rige er blevet oprettet i 1914, bliver de oprejst til åndeligt liv og bliver som sejrvindere iført hvide yderklæder som symbol på deres ubesmittede, pletfri retfærdighed. Da de har vandret på den trange vej der fører til livet, vil de opnå en evig belønning. — Mattæus 7:14; se også Åbenbaringen 6:9-11.

For evigt i livets bog!

14. Hvad er „livets bog“, og hvis navne bliver skrevet i den?

¹⁴ Hvad er „livets bog“, og hvis navne vil blive bevaret deri? Livets bog, eller bogrulle, er en fortegnelse over dem der tjener Jehova og som har udsigt til at opnå det evige livs gave. (Malakias 3:16) Her i Åbenbaringen er der specielt tale om de salvede kristnes navne, men navnene på dem der har udsigt til evigt liv på jorden er også med i bogen. Et navn kan blive ’slettet’ af bogen. (2 Mosebog 32:32, 33) Men de af Johannesskaren hvis navne bliver stående i livets bog indtil deres død, opnår udødeligt liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10) Det er deres navne Jesus vil anerkende over for sin Fader og over for hans engle. Hvilken storslået belønning!

15. Hvordan vil medlemmerne af den store skare få deres navne uudsletteligt indskrevet i livets bog?

¹⁵ Medlemmerne af den store skare, hvis navne også er skrevet i livets bog, vil komme levende ud af den store trængsel. Hvis de fortsat lægger tro for dagen gennem hele Jesu tusindårsrige og under den afgørende prøve der følger efter, vil de blive belønnet med evigt liv i det jordiske paradis. (Daniel 12:1; Åbenbaringen 7:9, 14; 20:15; 21:4) Deres navne vil da forblive uudsletteligt indskrevet i livets bog. I betragtning af alt dette, som er blevet fremstillet ved hjælp af den hellige ånd, efterkommer vi med glæde og begejstring Jesu gentagne tilskyndelse: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — Åbenbaringen 3:6.

[Fodnote]

Kapitel 12

„Bliv ved med at holde fast ved det du har“

FILADELFIA

1. I hvilken by lå den menighed som Jesu sjette budskab blev henvendt til, og hvad betyder byens navn?

BRODERLIG HENGIVENHED er en meget ønskværdig egenskab. Jesus har uden tvivl denne egenskab i tanke idet han fremsætter sit sjette budskab, der er stilet til menigheden i Filadelfia, for dette navn betyder „broderlig hengivenhed“. Den aldrende Johannes husker stadig hvordan Peter over 60 år tidligere tre gange bedyrede at han nærede inderlig hengivenhed for sin Herre, Jesus. (Johannes 21:15-17) Viser de kristne i Filadelfia også broderlig hengivenhed? Ja, det lader til det.

2. Hvilken slags by var Filadelfia, hvordan var den menighed der fandtes i byen, og hvad siger Jesus til denne menigheds engel?

² Filadelfia, der ligger knap 50 kilometer sydøst for Sardes (og svarer til den nutidige tyrkiske by Alasehir), er på Johannes’ tid en ret velstående by. Af større betydning er dog den åndelige velstand som råder i den kristne menighed dér. Dens medlemmer vil uden tvivl modtage sendebudet der kommer til dem — sandsynligvis via Sardes — med stor glæde. Det budskab han medbringer, indeholder opmuntrende tilskyndelser til dem. Men først henvises der til den herliggjorte afsenders myndighed. Han siger: „Og skriv til menighedens engel i Filadelfia: Dette siger han som er hellig, som er sand, som har Davids nøgle og som lukker op så ingen vil lukke i, og lukker i så ingen lukker op.“ — Åbenbaringen 3:7.

3. Hvorfor er det passende at Jesus omtales som „hellig“, og på hvilken måde er han „sand“?

³ Johannes havde hørt Peter sige til mennesket Jesus Kristus: „Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:68, 69) Eftersom Jehova Gud er selve indbegrebet af hellighed, må hans enestefødte søn også være hellig. (Åbenbaringen 4:8) Jesus er også „sand“. Det græske ord der anvendes her (alēthinosʹ ), betegner noget som er ægte. I denne betydning er Jesus det sande lys og det sande brød der kom ned fra himmelen. (Johannes 1:9; 6:32) Han er det sande vintræ. (Johannes 15:1) Jesus er også sand i den betydning at han er pålidelig, til at stole på. Han taler altid sandt. (Se Johannes 8:14, 17, 26.) Denne søn af Gud er afgjort værdig til at tjene som konge og dommer. — Åbenbaringen 19:11, 16.

„Davids nøgle“

4, 5. Hvilken pagt har „Davids nøgle“ tilknytning til?

⁴ Jesus har „Davids nøgle“. Med den „lukker [han] op så ingen vil lukke i, og lukker i så ingen lukker op“. Hvad er det for en nøgle?

⁵ Det var med kong David af Israel at Jehova indgik en pagt om et evigt rige. (Salme 89:1-4, 34-37) Davids hus herskede fra Jehovas trone i Jerusalem fra 1070 til 607 f.v.t., men da blev Guds dom eksekveret over dette rige fordi det vendte sig til ugudelighed. Således begyndte Jehova at opfylde sin profeti i Ezekiel 21:27: „En ruin, en ruin, en ruin gør jeg det [det jordiske Jerusalem] til. Heller ikke dette [det davidiske dynastis kongescepter] skal blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“

6, 7. Hvornår og hvordan skulle den der havde „retten“ vise sig?

⁶ Hvornår og hvordan ville den der ’havde retten til det’ fremstå? Hvordan ville han få overdraget Davids riges scepter?

⁷ Omkring 600 år senere blev en af kong Davids efterkommere, den jødiske pige Maria, gravid ved hellig ånd. Gud sendte engelen Gabriel for at oplyse Maria om at hun ville få en søn som skulle hedde Jesus. Gabriel tilføjede: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

8. Hvordan viste Jesus sig kvalificeret til at arve det davidiske kongedømme?

⁸ Da Jesus i år 29 blev døbt i Jordanfloden og salvet med hellig ånd, blev han den designerede konge i Davids slægt. Han viste en forbilledlig nidkærhed i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og bemyndigede sine disciple til også at forkynde. (Mattæus 4:23; 10:7, 11) Han ydmygede sig, endog til døden på en marterpæl, og viste dermed at han var fuldt kvalificeret til at arve det davidiske kongedømme. Jehova oprejste ham som en udødelig ånd og ophøjede ham til pladsen ved sin egen højre hånd i himmelen. Dér arvede han alle de rettigheder der var knyttet til Davids rige. Når tiden var inde ville han gøre brug af sin ret til at ’herske midt blandt sine fjender’. — Salme 110:1, 2; Filipperne 2:8, 9; Hebræerne 10:13, 14.

9. På hvilken måde bruger Jesus Davids nøgle til at lukke op og til at lukke i?

⁹ I mellemtiden ville Jesus anvende Davids nøgle til at åbne for adgangen til muligheder og privilegier i forbindelse med Guds rige. Gennem Jesus ville Jehova nu udfri de salvede kristne på jorden „fra mørkets myndighed“ og overføre dem „til sin elskede søns rige“. (Kolossenserne 1:13, 14) Nøglen ville også blive anvendt til at afskære dem der viste sig utro, fra sådanne privilegier. (2 Timoteus 2:12, 13) Eftersom denne evige arving til Davids rige har Jehovas støtte, kan ingen skabning hindre ham i at udføre disse pligter. — Jævnfør Mattæus 28:18-20.

10. Hvilke opmuntrende ord henvender Jesus til menigheden i Filadelfia?

¹⁰ I betragtning af at budskabet til de kristne i Filadelfia kommer fra en så autoritativ kilde, må det være særlig trøstende for dem! Jesus roser dem idet han siger: „Jeg kender dine gerninger — se! jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke — og jeg ved at du har en lille kraft og at du har overholdt mit ord og ikke har fornægtet mit navn.“ (Åbenbaringen 3:8) Menigheden har været aktiv, og en dør har åbnet sig for den — uden tvivl en dør som giver adgang til en tjeneste der består i forkyndergerning. (Jævnfør Første Korintherbrev 16:9; Andet Korintherbrev 2:12.) Jesus tilskynder derfor menighedens medlemmer til at udnytte deres muligheder for at forkynde fuldt ud. De har holdt ud og har vist at de har kraft nok til, med Guds ånds hjælp, at gøre yderligere „gerninger“ i tjenesten for Jehova. (2 Korinther 12:10; Zakarias 4:6) De har adlydt Jesu bud og har ikke fornægtet Kristus, hverken i ord eller i handling.

„De bøjer sig for dig“

11. Hvad lover Jesus de kristne, og hvordan blev dette løfte indfriet?

¹¹ Jesus lover dem derfor at deres arbejde vil bære frugt: „Se! Jeg vil lade dem fra Satans synagoge, dem som siger de er jøder og ikke er det men lyver — se! jeg vil lade dem komme og bøje sig ærbødigt for fødderne af dig og lade dem vide at jeg har fået kærlighed til dig.“ (Åbenbaringen 3:9) Det er muligt at menigheden, ligesom den i Smyrna, har haft problemer med de stedlige jøder. Jesus betegner dem som „Satans synagoge“. Men i det mindste nogle af disse jøder vil indse at det de kristne har forkyndt om Jesus, er sandt. De vil uden tvivl „bøje sig ærbødigt“ på samme måde som beskrevet af Paulus i Første Korintherbrev 14:24, 25, idet de ændrer sind og bliver kristne i fuld erkendelse af den store kærlighed Jesus har vist sine disciple ved endog at sætte sin sjæl til for dem. — Johannes 15:12, 13.

12. Hvorfor ville medlemmerne af den jødiske synagoge i Filadelfia sikkert blive overraskede over at høre at nogle af dem ville komme til at „bøje sig“ for det lokale kristne samfund?

¹² Medlemmerne af den jødiske synagoge i Filadelfia ville sandsynligvis blive ikke så lidt overraskede over at høre at nogle af dem skulle „bøje sig ærbødigt“ for det lokale samfund af kristne. I betragtning af at der uden tvivl var mange ikkejøder i menigheden, ville de forvente det stik modsatte. Hvorfor? Fordi Esajas havde forudsagt: „[Ikkejødiske] konger skal blive dine [det israelitiske folks] plejefædre, og deres fyrstelige hustruer dine ammer. De bøjer sig for dig med ansigtet mod jorden.“ (Esajas 49:23; 45:14; 60:14) Og Zakarias var blevet inspireret til at skrive: „I de dage vil ti [ikkejødiske] mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) Ja, det var ikkejøderne der skulle bøje sig for jøderne, ikke omvendt!

13. Hvilke jøder ville erfare opfyldelsen af en række af de profetier der blev henvendt til fortidens Israel?

¹³ Disse profetier blev henvendt til Guds udvalgte nation. Da de blev udtalt, indtog det kødelige Israel denne ærefulde stilling. Men da den jødiske nation afviste Messias, forkastede Jehova den. (Mattæus 15:3-9; 21:42, 43; Lukas 12:32; Johannes 1:10, 11) På pinsedagen år 33 udvalgte han i stedet det sande Guds Israel, den kristne menighed. Dets medlemmer er åndelige jøder som har den sande omskærelse, nemlig hjertets omskærelse. (Apostelgerninger 2:1-4, 41, 42; Romerne 2:28, 29; Galaterne 6:16) Den eneste måde hvorpå kødelige jøder derefter kunne genvinde et godt forhold til Jehova, var ved at udvise tro på Jesus som Messias. (Mattæus 23:37-39) Dette skulle åbenbart ske for nogle i Filadelfia.a

14. Hvordan har Esajas 49:23 og Zakarias 8:23 fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i nutiden?

¹⁴ I vor tid har profetier som dem der findes i Esajas 49:23 og Zakarias 8:23 fået en markant opfyldelse. Som et resultat af Johannesskarens forkyndelse er et meget stort antal mennesker gået ind gennem den åbne dør til tjenesten for Riget.b De fleste af disse er kommet fra kristenheden, hvis kirkesamfund falskeligt hævder at være det åndelige Israel. (Jævnfør Romerbrevet 9:6.) Disse mennesker, der udgør en stor skare, vasker deres klæder og gør dem hvide ved at udvise tro på Jesu offerblod. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) Idet de lydigt underordner sig Kristi riges herredømme, håber de at arve de velsignelser det skænker her på jorden. De kommer til Jesu salvede brødre og bøjer sig i åndelig forstand for dem fordi de ’har hørt at Gud er med dem’. De hjælper disse salvede og bliver forenet med dem i et verdensomfattende brodersamfund. — Mattæus 25:34-40; 1 Peter 5:9.

„Prøvelsens time“

15. (a) Hvad lovede Jesus de kristne i Filadelfia, og hvad blev de tilskyndet til at gøre? (b) Hvilken „krone“ så de kristne frem til at modtage?

¹⁵ Jesus siger videre: „Fordi du har overholdt ordet om min udholdenhed, vil jeg også holde dig fra prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord for at sætte dem der bor på jorden på prøve. Jeg kommer hurtigt. Bliv ved med at holde fast ved det du har, for at ingen skal tage din krone.“ (Åbenbaringen 3:10, 11) Selv om de kristne på Johannes’ tid ikke ville nå at opleve Herrens dag (der begyndte i 1914), ville deres tro på Jesu komme give dem kraft til at fortsætte i forkyndelsen. (Åbenbaringen 1:10; 2 Timoteus 4:2) Deres „krone“, det evige livs belønning, ventede dem i himmelen. (Jakob 1:12; Åbenbaringen 11:18) Hvis de var trofaste til døden, kunne ingen berøve dem denne belønning. — Åbenbaringen 2:10.

16, 17. (a) Hvad er „prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord“? (b) I hvilken tilstand var de salvede kristne ved begyndelsen af „prøvelsens time“?

¹⁶ Men hvad er „prøvelsens time“? De kristne i Asien blev utvivlsomt udsat for endnu en bølge af hård forfølgelse fra Romerrigets side.c Men den store opfyldelse er den sigtningens og dommens time der indtraf på Herrens dag, specielt fra 1918 og fremefter. Prøvelsen, eller prøven, vil afgøre om man er for Guds oprettede rige eller for Satans verden. Den er af forholdsvis kort varighed — en „time“ — men er endnu ikke forbi. Så længe den varer ved, må vi ikke på noget tidspunkt glemme at vi befinder os i „prøvelsens time“ da alle ’sættes på prøve’. — Lukas 21:34-36.

¹⁷ I 1918 blev Johannesskaren af salvede kristne — ligesom den trofaste og standhaftige menighed i Filadelfia — udsat for modstand fra den nutidige „Satans synagoge“. Kristenhedens religiøse ledere, som hævdede at være åndelige jøder, fik underfundigt de styrende til at undertrykke de sande kristne. Men disse kristne bestræbte sig ihærdigt for at ’overholde ordet om Jesu udholdenhed’, og med åndelig hjælp — en betydningsfuld „lille kraft“ — stod de vanskelighederne igennem og blev genopvakt så de kunne gå ind ad den dør der nu åbnede sig for dem. Hvordan?

„En åben dør“

18. Hvilken udnævnelse foretog Jesus i 1919, og hvilken opgave fik den udnævnte, i lighed med Ezekias’ trofaste hushovmester?

¹⁸ I 1919 opfyldte Jesus sit løfte og anerkendte den lille skare ægte salvede kristne som sin „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) De gik ind til en betroet tjeneste som svarede til den der blev overdraget den trofaste hushovmester Eljakim på kong Ezekias’ tid.d Jehova sagde om Eljakim: „Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op så ingen lukker i, og han skal lukke i så ingen lukker op.“ Eljakim røgtede en ansvarsfuld opgave for Davids kongelige søn Ezekias. På samme måde er „nøglen til Davids hus“ i dag blevet lagt på den salvede Johannesskares skulder, idet den har fået det messianske riges jordiske interesser betroet. Jehova har styrket sine tjenere til at røgte dette ansvar ved at gøre deres lille kraft til en styrke så stor at de kan udføre et vældigt verdensomfattende vidnearbejde. — Esajas 22:20, 22; 40:29.

19. Hvordan varetog Johannesskaren den opgave Jesus gav den i 1919, og med hvilket resultat?

¹⁹ Fra og med 1919 gik den salvede rest, efter Jesu eksempel, energisk i gang med at forkynde den gode nyhed om Riget vidt og bredt. (Mattæus 4:17; Romerne 10:18) Som et resultat af denne kampagne kom nogle fra Satans synagoge, kristenheden, angrende til den salvede rest og ’bøjede sig for den’ i anerkendelse af trællens myndighed. De begyndte at tjene Jehova i samhørighed med de ældre medlemmer af Johannesskaren. Dette fortsatte indtil det fulde antal af Jesu salvede brødre var indsamlet. Derefter er „en stor skare ... af alle nationer“ kommet og har ’bøjet sig’ for den salvede træl. (Åbenbaringen 7:3, 4, 9) Trællen og denne store skare tjener i forening som én hjord af Jehovas Vidner.

20. Hvorfor må Jehovas Vidner i dag være særlig stærke i troen og aktive i tjenesten for Gud?

²⁰ Nutidens Jehovas Vidner, der ligesom de kristne i Filadelfia er knyttet sammen i ægte broderlig hengivenhed, forstår at deres forkyndelsesarbejde haster. Snart vil den store trængsel lade tæppet gå ned for Satans onde verden. Måtte vi, når dette sker, hver især blive fundet stærke i troen og aktive i Guds tjeneste, så vore navne ikke bliver slettet af livets bog som Jehova fører. (Åbenbaringen 7:14) Lad os tage Jesu formaning til menigheden i Filadelfia meget alvorligt, så vi kan bevare vore tjenesteforrettigheder og opnå det evige livs belønning.

Velsignelser til dem der sejrer

21. Hvordan har de salvede kristne i dag ’overholdt ordet om Jesu udholdenhed’, og hvilken belønning venter der dem?

²¹ Johannesskarens medlemmer har ’overholdt ordet om Jesu udholdenhed’ — de har fulgt hans eksempel og har holdt ud. (Hebræerne 12:2, 3; 1 Peter 2:21) Derfor har Jesu næste ord til menigheden i Filadelfia været til stor opmuntring for dem: „Den der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere gå ud af det.“ — Åbenbaringen 3:12a.

22. (a) Hvori består Guds tempel? (b) Hvordan vil de salvede kristne der sejrer, blive søjler i dette tempel?

²² Hvilken forret at blive en søjle i Jehovas tempel! I fortidens Jerusalem var det bogstavelige tempel centeret for tilbedelsen af Jehova. I dette tempel frembar ypperstepræsten offerdyrenes blod én dag om året foran det mirakuløse lys der repræsenterede Jehovas tilstedeværelse i „det Allerhelligste“. (Hebræerne 9:1-7) Ved Jesu dåb blev et andet tempel til, en stor, åndelig, tempellignende ordning for tilbedelsen af Jehova. Det Allerhelligste i dette tempel findes i himmelen, hvor Jesus på behørig vis trådte frem „for Guds person“. (Hebræerne 9:24) Jesus er ypperstepræsten, og der bringes kun ét offer til fuldstændig soning af synder: det fuldkomne menneske Jesu udgydte blod. (Hebræerne 7:26, 27; 9:25-28; 10:1-5, 12-14) Så længe de salvede kristne på jorden forbliver trofaste, tjener de som underpræster i dette tempels jordiske forgårde. (1 Peter 2:9) Men når de har sejret, kommer de også ind i det himmelske Allerhelligste og bliver urokkelige støtter, eller søjler, i den tempellignende tilbedelsesordning. (Hebræerne 10:19; Åbenbaringen 20:6) Der er ingen fare for at de nogen sinde ’går ud derfra’.

23. (a) Hvilket løfte giver Jesus dernæst de salvede kristne der sejrer? (b) Hvad medfører det at Jehovas navn og det ny Jerusalems navn bliver skrevet på de kristne sejrvindere?

²³ Jesus fortsætter med ordene: „Og jeg vil skrive min Guds navn på ham og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud, og mit eget nye navn.“ (Åbenbaringen 3:12b) Ja, disse sejrvindere får Jehovas — deres Guds og Jesu Guds — navn skrevet på sig. Dette er et tydeligt vidnesbyrd om at Jehova og Jesus er to adskilte personer og ikke to dele af en treenig gud eller treenighed. (Johannes 14:28; 20:17) Hele skabningen skal se at disse salvede tilhører Jehova. De er hans vidner. Der bliver også skrevet et andet navn på dem, navnet på det ny Jerusalem, den himmelske by der kommer ned fra himmelen i den forstand at den udstrækker sit gavnlige herredømme til at omfatte hele den trofaste menneskehed. (Åbenbaringen 21:9-14) Alle de kristne „får“ på jorden vil således også være klar over at disse salvede sejrvindere er borgere i Riget, det himmelske Jerusalem. — Salme 87:5, 6; Mattæus 25:33, 34; Filipperne 3:20; Hebræerne 12:22.

24. Hvad står Jesu nye navn for, og i hvilken forstand bliver det skrevet på de trofaste, salvede kristne?

²⁴ Det tredje navn der bliver skrevet på de salvede sejrvindere, er Jesu nye navn. Dette sigter til Jesu nye embede og de enestående privilegier Jehova har skænket ham. (Filipperne 2:9-11; Åbenbaringen 19:12) Ingen ud over Jesus lærer dette navn at kende, forstået på den måde at ingen erfarer det samme som han eller får de samme privilegier betroet. Men ved at Jesus skriver dette navn på sine trofaste brødre drages de ind i et nært forhold til ham i det himmelske rige og får endog del i hans privilegier. (Lukas 22:29, 30) Det er intet under at Jesus afslutter sit budskab til disse salvede ved at gentage formaningen: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — Åbenbaringen 3:13.

25. Hvordan kan hver enkelt kristen i dag give agt på princippet i den vejledning Jesus gav menigheden i Filadelfia?

²⁵ Dette budskab må have været til stor opmuntring for de trofaste kristne i Filadelfia! Og det har bestemt meget at sige Johannesskaren nu, her på Herrens dag. De principper der fremholdes i det, er imidlertid af betydning for hver eneste kristen, hvad enten vedkommende hører til de salvede eller til de andre får. (Johannes 10:16) Vi må hver især blive ved med at frembringe Rigets frugt ligesom de kristne i Filadelfia. Vi har alle i det mindste en lille kraft. Vi kan alle udrette noget i Jehovas tjeneste. Lad os bruge denne kraft! Lad os være parate til at gå ind ad enhver dør der måtte åbne sig for os til større forrettigheder i forbindelse med Riget. Vi kan tilmed bede Jehova om at åbne en sådan dør for os. (Kolossenserne 4:2, 3) Når vi er udholdende som Jesus og er tro mod hans navn, viser vi at vi hører hvad Guds hellige ånd siger til menighederne.

[Fodnoter]

[Ramme på side 63]

Mange hjælpes til at bøje sig

Af de 144.000 salvede der arver det himmelske rige er der efter alt at dømme en rest tilbage på mindre end 9000 (nemlig Johannesskaren) som endnu må fuldføre deres livsløb på jorden. Samtidig er den store skare vokset til over 6.600.000. (Åbenbaringen 7:4, 9) Hvad har medvirket til denne vældige vækst? De forskellige skoler som Jehovas Vidner driver, har ydet et stort bidrag. Til forskel fra kristenhedens præsteseminarier, der underviser i verdslig filosofi og forklejner Bibelen, opbygger disse skoler en stærk tro på Guds ord. De viser hvordan man ved at følge Bibelen kan føre et moralsk rent liv og tjene Gud i et indviet forhold til ham. Siden 1943 er der i alle Jehovas Vidners menigheder jorden over blevet afholdt en ugentlig teokratisk skole med et ensartet bibelundervisningsprogram der følges af millioner af mennesker.

Siden 1959 har Jehovas Vidner også haft en Rigets Tjenesteskole til oplæring af ældste og menighedstjenere. Siden 1977 er der blevet afholdt pionerskoler hvor der indtil nu er blevet undervist hundredtusinder af brødre og søstre som med sand filadelfisk ånd tjener Jehova på heltidsbasis i forkyndergerningen. Og i 1987 blev der oprettet en ny skole, Skolen for Udnævnte Tjenere, hvis mål er at uddanne mandlige Jehovas Vidner til særlige opgaver i den verdensomspændende arbejdsmark.

En særlig plads blandt de skoler der drives af Jehovas Vidner, indtages af Vagttårnets Bibelskole Gilead. Siden 1943 har denne missionærskole, der ligger i staten New York, for det meste uddannet to hold elever om året. Over 7000 Jehovas Vidner er til dato udgået fra denne skole for at tjene som missionærer i det fremmede. De har tjent i over hundrede lande, hvor de i mange tilfælde har været med til at bane vejen for Rigets arbejde. Mange af de første missionærer der blev udsendt for omkring 60 år siden er stadig aktive i deres distrikter, hvor de sammen med nyere missionærer fremmer Jehovas organisations verdensomspændende vækst. Det har i sandhed været en storslået vækst!

[Oversigt på side 64]

I 1919 åbnede den regerende konge Jesus Kristus en dør som gav adgang til kristen tjeneste. Et stigende antal hengivne kristne er gået ind ad denne dør.

1918 14 3.868 591

1928 32 23.988 1.883

1938 52 47.143 4.112

1948 96 230.532 8.994

1958 175 717.088 23.772

1968 200 1.155.826 63.871

1978 205 2.086.698 115.389

1988 212 3.430.926 455.561

1998 233 5.544.059 698.781

2005 235 6.390.022 843.234

[Fodnoter]

[Oversigt på side 65]

Jehovas Vidner udfører en helhjertet tjeneste. Læg for eksempel mærke til hvor mange timer de har brugt på at forkynde og undervise og hvor mange gratis bibelstudier de har ledt i folks hjem.

1918 19.116 Ikke rapporteret

1928 2.866.164 Ikke rapporteret

1938 10.572.086 Ikke rapporteret

1948 49.832.205 130.281

1958 110.390.944 508.320

1968 208.666.762 977.503

1978 307.272.262 1,257.084

1988 785.521.697 3,237.160

1998 1.186.666.708 4,302.852

2005 1.278.235.504 6,061.534

Kapitel 13

Køb guld lutret i ild

LAODIKEA

1, 2. Hvor ligger den sidste af de syv menigheder der får et budskab fra den herliggjorte Jesus, og hvad er der at sige om byen?

LAODIKEA er den sidste af de syv menigheder der får et budskab fra den opstandne Jesus. Det er et budskab der sætter nogle vigtige ting på plads og tilskynder til omgående handling.

² I dag finder man Laodikeas ruiner i nærheden af Denizli, cirka 90 kilometer sydøst for Alasehir. I det første århundrede var Laodikea en driftig og velstående by. Den lå ved et trafikknudepunkt og var et vigtigt center for handel og bankvæsen. Salget af en velkendt øjensalve øgede byens rigdom, og den var også kendt for sin handel med klæder af god kvalitet som blev fremstillet lokalt af fin, sort uld. Det problem at byen ikke havde nogen vandforsyning havde man løst ved at lede vand dertil fra varme kilder som lå et stykke borte. Vandet var derfor lunkent når det nåede byen.

3. Hvordan indleder Jesus sit budskab til menigheden i Laodikea?

³ Laodikea lå ikke langt fra Kolossæ. Da apostelen Paulus skrev til kolossenserne nævnte han et brev han havde sendt til laodikenserne. (Kolossenserne 4:15, 16) Vi ved ikke hvad Paulus skrev i dette brev, men det budskab som Jesus nu sender til laodikenserne viser at de var kommet i en beklagelig åndelig tilstand. Men som sædvanlig henviser Jesus først til sine akkreditiver, idet han siger: „Og skriv til menighedens engel i Laodikea: Dette siger Amen, det trofaste og sande vidne, Guds skaberværks begyndelse.“ — Åbenbaringen 3:14.

4. I hvilken forstand er Jesus „Amen“?

⁴ Hvorfor kalder Jesus sig selv for „Amen“? Denne titel føjer juridisk vægt til hans budskab. „Amen“ er en translitteration af et hebraisk ord der betyder „det er sikkert“ eller „lad det ske“ og som bruges ved afslutningen af bønner for at bekræfte de ting der er fremsagt deri. (1 Korinther 14:16) Jesus er „Amen“ fordi han ved sin ubrydelige uangribelighed og sin offerdød bekræftede og stillede en garanti for opfyldelsen af alle Jehovas dyrebare løfter. (2 Korinther 1:20) Siden da er alle bønner med rette blevet henvendt til Jehova gennem Jesus. — Johannes 15:16; 16:23, 24.

5. På hvilken måde er Jesus „det trofaste og sande vidne“?

⁵ Jesus er også „det trofaste og sande vidne“. I profetierne bliver han ofte forbundet med trofasthed, sandhed og retfærdighed, for han er fuldt ud pålidelig som en Jehova Guds tjener. (Salme 45:4; Esajas 11:4, 5; Åbenbaringen 1:5; 19:11) Han er det største vidne for Jehova. Ja, eftersom han er „Guds skaberværks begyndelse“, har han forkyndt Guds herlighed lige fra begyndelsen. (Ordsprogene 8:22-30) Som menneske på jorden vidnede han om sandheden. (Johannes 18:36, 37; 1 Timoteus 6:13) Efter sin opstandelse lovede han sine disciple den hellige ånd og sagde til dem: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ Fra Pinsedagen og fremefter ledede han de salvede kristne i forkyndelsen af den gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. (Apostelgerninger 1:6-8; Kolossenserne 1:23) Ja, Jesus fortjener i sandhed at blive kaldt det trofaste og sande vidne. De salvede kristne i Laodikea vil have gavn af at lytte til hans ord.

6. (a) Hvordan beskriver Jesus Laodikeamenighedens åndelige tilstand? (b) Hvilket eksempel som Jesus satte, har de kristne i Laodikea undladt at følge?

⁶ Hvilket budskab har Jesus til laodikenserne? Han roser dem ikke, men siger rent ud: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åbenbaringen 3:15, 16) Hvordan ville du reagere på et sådant budskab fra Herren Jesus Kristus? Ville du ikke vågne op og ransage dig selv? Laodikenserne har bestemt brug for at vågne op, for de er blevet åndeligt lade og tager øjensynlig for meget for givet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 6:1.) Jesus, det forbillede de skulle have fulgt som kristne, viser altid en brændende nidkærhed for Jehova og hans tjeneste. (Johannes 2:17) Desuden har de sagtmodige erfaret at han altid er mild og venlig, lige så forfriskende som et bæger koldt vand på en kvælende varm dag. (Mattæus 11:28, 29) Men de kristne i Laodikea er hverken varme eller kolde. Ligesom vandet der føres ind i deres by, er de blevet lunkne. De er i fare for at blive fuldstændig forkastet af Jesus, ’udspyet af hans mund’! Måtte vi, for vort vedkommende, stræbe nidkært som Jesus efter at virke åndeligt forfriskende på andre. — Mattæus 9:35-38.

„Du siger: ’Jeg er rig’“

7. (a) Hvordan peger Jesus på den egentlige årsag til laodikensernes situation? (b) Hvorfor siger Jesus at de kristne i Laodikea er ’blinde og nøgne’?

⁷ Hvad er den egentlige grund til laodikensernes situation? Det fremgår i nogen grad af Jesu næste ord: „Fordi du siger: ’Jeg er rig og har erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget,’ mens du ikke ved at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ (Åbenbaringen 3:17; jævnfør Lukas 12:16-21.) De lever i en velstående by og føler sig trygge på grund af deres rigdom. Deres livsform er uden tvivl blevet præget af byens stadion, dens gymnasier og dens teatre, så de er blevet „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“.a (2 Timoteus 3:4) Men de materielt rige laodikensere er åndeligt forarmede. De har kun få, om overhovedet nogen, „værdier i himmelen“. (Mattæus 6:19-21) De har ikke bevaret deres øje klart, givet Guds rige førstepladsen i deres liv. De er i virkeligheden i mørke, blinde, uden åndelig synsevne. (Mattæus 6:22, 23, 33) Og trods alle de fine klæder de måske har købt for deres materielle rigdom, er de nøgne i Jesu øjne. De har ingen åndelige klæder der identificerer dem som kristne. — Jævnfør Åbenbaringen 16:15.

8. (a) Hvilken tilstand som den der fandtes i Laodikea, råder også i dag? (b) Hvordan har nogle kristne ladet sig bedrage i denne begærlige og havesyge verden?

⁸ Hvilken chokerende tilstand! Men ser vi ikke ofte en lignende tilstand råde i dag? Hvad er årsagen? Det er en selvsikker indstilling som udspringer af tillid til materielle midler og menneskers formåen. Ligesom kristenhedens kirkegængere har nogle af Jehovas tjenere bedraget sig selv ved at mene de kan behage Gud ved blot at overvære møderne nu og da. De forsøger at være „ordets gørere“ med en symbolsk indsats. (Jakob 1:22) Trods gentagne advarsler fra Johannesskaren går de meget op i at have smart tøj, flotte biler og moderne boliger og lader livet dreje sig om fornøjelser og adspredelser. (1 Timoteus 6:9, 10; 1 Johannes 2:15-17) Alt dette fører til at deres åndelige opfattelsesevne sløves. (Hebræerne 5:11, 12) I stedet for at være ligegyldigt lunkne bør de få ånden til at brænde på ny og vise en forfriskende iver efter at ’forkynde ordet’. — 1 Thessaloniker 5:19; 2 Timoteus 4:2, 5.

9. (a) Hvilke ord af Jesus bør ruske op i kristne som er blevet lunkne, og hvorfor? (b) Hvordan kan menigheden hjælpe „får“ som er kommet på afveje?

⁹ Hvordan betragter Jesus lunkne kristne? Hans ligefremme ord burde ruske op i dem: „Du [ved ikke] at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ Deres samvittighed er så sløvet at de slet ikke indser hvor forfærdende en tilstand de befinder sig i. (Jævnfør Ordsprogene 16:2; 21:2.) Denne alvorlige tilstand i menigheden kan ikke uden videre ignoreres. Ved at sætte et godt eksempel i nidkærhed og ved at vise omsorg som kærlige hyrder kan de ældste og andre som de udpeger, måske hjælpe disse vildfarne „får“ til at genvinde glæden ved helhjertet tjeneste. — Lukas 15:3-7.

Vejledning om at „blive rig“

10. Hvori består det „guld“ som Jesus siger de kristne i Laodikea bør købe af ham?

¹⁰ Kan den sørgelige situation i Laodikea afhjælpes? Ja, hvis de kristne dér vil følge Jesu råd: „Jeg [råder] dig til hos mig at købe guld lutret i ild så du kan blive rig.“ (Åbenbaringen 3:18a) Ægte kristent „guld“, lutret i ild og renset for alle slagger, vil gøre dem ’rige hos Gud’. (Lukas 12:21) Hvor kan de købe dette guld? Ikke hos de lokale bankmænd, men hos Jesus! Apostelen Paulus forklarede hvad dette guld består i da han gav Timoteus besked om at pålægge de rige kristne „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid“. Kun ved at beflitte sig med dette kunne de „få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:17-19) De materielt velstående laodikensere burde have fulgt Paulus’ råd så de var blevet åndeligt rige. — Se også Ordsprogene 3:13-18.

11. Hvilke nutidige eksempler har vi på at nogle har købt „guld lutret i ild“?

¹¹ Er der nutidige eksempler på at nogle har købt „guld lutret i ild“? Ja, det er der! Allerede da Herrens dag nærmede sig, var en lille gruppe bibelstudenter ved at blive opmærksomme på det forkerte i kristenhedens mange babyloniske læresætninger, som for eksempel læren om treenigheden, om sjælens udødelighed, om et brændende helvede, om barnedåb og om dyrkelse af billeder og symboler (deriblandt korset og Mariabilleder). Disse kristne gik i brechen for Bibelens sandheder ved at forkynde Jehovas rige som menneskenes eneste håb og Jesu genløsningsoffer som grundlaget for frelse. Næsten 40 år i forvejen pegede de frem til 1914 som det år hvor hedningetiderne ifølge bibelprofetien ville udløbe og forbløffende begivenheder ville finde sted på jorden. — Åbenbaringen 1:10.

12. Hvem gik i spidsen blandt de kristne der var ved at vågne op, og hvordan satte han et enestående eksempel med hensyn til at samle sig værdier i himmelen?

¹² En som gik i spidsen blandt disse kristne der var ved at vågne op, var Charles Taze Russell, der i begyndelsen af 1870’erne dannede en bibelstudiegruppe i Allegheny (nu en del af Pittsburgh) i staten Pennsylvanien, USA. Da han begyndte at søge efter sandheden, drev han i kompagniskab med sin fader en forretningskæde og var godt på vej til at blive millionær. Men han solgte sin andel i forretningen og brugte sin formue på at finansiere arbejdet med at forkynde Guds rige på hele jorden. I 1884 blev Russell den første præsident for det selskab der nu er kendt som Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Han døde i 1916 i et tog i nærheden af Pampa i Texas, på vejen tilbage til New York efter en udmattende forkyndelsesrejse i den vestlige del af De Forenede Stater. Han satte et enestående eksempel med hensyn til at samle sig åndelige skatte i himmelen, et eksempel der i dag følges af hundredtusinder af selvopofrende pionerforkyndere. — Hebræerne 13:7; Lukas 12:33, 34; jævnfør Første Korintherbrev 9:16; 11:1.

Brug åndelig øjensalve

13. (a) Hvordan vil åndelig øjensalve forbedre laodikensernes tilstand? (b) Hvilken slags klæder anbefaler Jesus, og hvorfor?

¹³ Jesus giver også laodikenserne denne strenge formaning: „[Køb] hvide yderklæder så du kan blive påklædt og din nøgenheds skam ikke skal blive gjort kendt, og øjensalve til at gnide ind i dine øjne så du kan se.“ (Åbenbaringen 3:18b) De bør søge at komme af med deres åndelige blindhed ved at købe en helbredende øjensalve, ikke den der fås hos de lokale helbredere, men den som kun Jesus kan skaffe dem. Det vil hjælpe dem til at få åndelig dømmekraft, så de kan vandre på „de retfærdiges sti“ med deres klare blik rettet mod det at gøre Guds vilje. (Ordsprogene 4:18, 25-27) Så vil de kunne iføre sig, ikke de kostbare klæder af sort uld der laves i Laodikea, men fine „hvide yderklæder“ der tydeligt identificerer dem som nogle der har det privilegium at være Jesu Kristi disciple. — Jævnfør Første Timoteusbrev 2:9, 10; Første Petersbrev 3:3-5.

14. (a) Hvilken åndelig øjensalve har kunnet fås siden 1879? (b) Hvad har været den egentlige kilde til det økonomiske grundlag for Jehovas Vidners arbejde? (c) Hvordan adskiller Jehovas Vidner sig fra andre med hensyn til brugen af de bidrag de får?

¹⁴ Fås der åndelig øjensalve i vor tid? Helt bestemt! I 1879 begyndte pastor Russell, som man hengivent kaldte ham, at udgive et blad til forsvar for sandheden, nemlig det blad der i dag er kendt overalt i verden som Vagttårnet, Forkynder af Jehovas rige. I bladets andet nummer erklærede han: „[Dette blad] har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: ’Mit er sølvet, og mit er guldet’ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.“ Nogle tv-evangelister har samlet sig vældige formuer og levet i skamløs overdådighed (og undertiden umoralitet). (Åbenbaringen 18:3) I modsætning hertil har bibelstudenterne, i dag kendt som Jehovas Vidner, brugt alle de frivillige bidrag de har fået, til at organisere og fremme den verdensomspændende forkyndelse af Jehovas kommende rige. Johannesskaren har indtil denne dag forestået udgivelsen af Vagttårnet og Vågn op!, der i 2006 tilsammen udkom i over 59 millioner eksemplarer. Vagttårnet foreligger på omkring 150 sprog. Det er det officielle organ for en menighed der tæller over seks millioner kristne som har brugt denne åndelige øjensalve til at få deres øjne åbnet for den falske religion og for vigtigheden af at forkynde den gode nyhed blandt alle nationerne. — Markus 13:10.

Drag nytte af retledningen og tugten

15. Hvad er grunden til at Jesus vejleder de kristne i Laodikea så strengt, og hvordan bør menigheden reagere på det?

¹⁵ Lad os vende tilbage til laodikenserne. Hvordan vil de reagere på den strenge vejledning fra Jesus? Skal de miste modet og føle at Jesus ikke længere vil acceptere dem som sine disciple? Nej, slet ikke. Budskabet siger videre: „Alle dem jeg holder af, retleder og tugter jeg. Du skal derfor være nidkær og ændre sind.“ (Åbenbaringen 3:19) Ligesom det er tilfældet når Jehova tugter, er tugten fra Jesus et tegn på kærlighed. (Hebræerne 12:4-7) De kristne i Laodikea bør benytte sig af hans hengivne omsorg for dem og følge hans vejledning. De bør indse at deres lunkenhed er ensbetydende med synd, og ændre sind. (Hebræerne 3:12, 13; Jakob 4:17) Deres ældste må lægge materialismen bag sig og „opflamme“ den gave de har fra Gud. Når den åndelige øjensalve begynder at virke, vil alle i menigheden blive vederkvæget som af forfriskende koldt kildevand. — 2 Timoteus 1:6; Ordsprogene 3:5-8; Lukas 21:34.

16. (a) Hvordan kommer Jesu kærlighed og hengivenhed til udtryk i dag? (b) Hvordan bør vi reagere hvis vi får streng vejledning?

¹⁶ Hvordan forholder det sig med os i dag? Jesus elsker fortsat ’sine egne der er i verden’. Det vil han gøre „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Johannes 13:1; Mattæus 28:20) Hans kærlighed og hengivenhed kommer til udtryk gennem den nutidige Johannesskare og stjernerne eller de ældste i den kristne menighed. (Åbenbaringen 1:20) I disse meget vanskelige tider er de ældste dybt interesserede i at hjælpe os alle, både unge og gamle, til at holde os inden for den teokratiske folds grænser og modstå verdens uafhængige ånd, materialistiske begær og umoralske snavs. Hvis vi somme tider bliver vejledt eller tugtet strengt, må vi huske på at „tugten som retleder er livets vej“. (Ordsprogene 6:23) Vi er alle ufuldkomne og bør være ivrige efter at ændre sind når vi har behov for det, så vi atter kan komme i den rette tilstand og forblive i Guds kærlighed. — 2 Korinther 13:11.

17. Hvordan kan rigdom bringe os i åndelig fare?

¹⁷ Vi må ikke lade materialisme, rigdom eller mangelen på rigdom gøre os lunkne. Velstand kan åbne muligheder for os i tjenesten, men den kan også være farlig. (Mattæus 19:24) En velhavende kristen kan føle at han ikke behøver at være så nidkær i forkyndelsen som andre, blot han nu og da giver nogle store bidrag. Eller han kan føle at hans velstand berettiger ham til visse gunstbevisninger. Den velhavende har også adgang til mange fornøjelser og fritidsbeskæftigelser som andre ikke har råd til. Men disse adspredelser tager tid og kan drage de uforsigtige eller uforstandige bort fra den kristne tjeneste, så de bliver lunkne. Lad os undgå alle sådanne snarer og blive ved med at ’slide i det og kæmpe energisk’ af hele vort hjerte, med evigt liv for øje. — 1 Timoteus 4:8-10; 6:9-12.

’Jeg vil spise aftensmad med ham’

18. Hvad tilbyder Jesus de kristne i Laodikea?

¹⁸ Jesus siger videre: „Se! Jeg står ved døren og banker. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og spise aftensmad med ham og han med mig.“ (Åbenbaringen 3:20) Hvis blot de kristne i Laodikea vil byde Jesus velkommen i deres menighed, vil han hjælpe dem til at overvinde deres lunkenhed! — Mattæus 18:20.

19. Hvad hentyder Jesus til når han lover at spise aftensmad med menigheden i Laodikea?

¹⁹ At Jesus taler om at spise aftensmad minder uden tvivl laodikenserne om de gange hvor han spiste sammen med sine disciple. (Johannes 12:1-8) Disse måltider var altid til åndelig velsignelse for dem der var til stede. Også efter Jesu opstandelse var der lejligheder hvor han var sammen med disciplene ved et måltid, hvilket styrkede dem meget. (Lukas 24:28-32; Johannes 21:9-19) Hans løfte om at gå ind til menigheden i Laodikea og spise aftensmad sammen med dens medlemmer, er derfor et løfte om at bringe dem rige åndelige velsignelser hvis blot de vil tage imod ham.

20. (a) Hvad resulterede kristenhedens lunkenhed i ved begyndelsen af Herrens dag? (b) Hvordan har Jesu dom berørt kristenheden?

²⁰ Jesu kærlige formaning til laodikenserne har stor betydning for de salvede kristne der er tilbage i dag. Nogle af dem husker at de religiøse i kristenheden ved begyndelsen af Herrens dag var lunkne i forfærdende grad. I stedet for at byde Herren velkommen ved hans genkomst i 1914, lod kristenhedens præsteskab sig engagere i blodsudgydelserne under den første verdenskrig, hvori 24 af de 28 deltagende lande hævdede at være kristne. Hvilken blodskyld de pådrog sig! Under den anden verdenskrig, der også hovedsagelig blev udkæmpet i kristenheden, hobede den falske religions synder sig igen „helt op til himmelen“. (Åbenbaringen 18:5) Desuden har præsteskabet vendt Jehovas kommende rige ryggen ved at støtte Folkeforbundet, De Forenede Nationer og nationalistiske, revolutionære bevægelser, hvoraf ingen kan løse menneskehedens problemer. Jesus har for længst forkastet disse religiøse ledere, dømt dem og kastet dem bort, ligesom en fisker kasserer de ubrugelige fisk der fanges i hans net. Det fremgår af den sørgelige forfatning kristenhedens kirker i dag befinder sig i. Måtte dens endelige skæbne tjene som en advarsel for os! — Mattæus 13:47-50.

21. Hvordan har kristne i den sande menighed fra 1919 og fremefter reageret på Jesu ord til de kristne i Laodikea?

²¹ Selv i den sande menighed har der været nogle der har været lunkne, ligesom en drik der hverken er opkvikkende varm eller forfriskende kold. Men Jesus elsker stadig sin menighed inderligt. Han stiller sig til rådighed for de kristne der tager gæstfrit imod ham, og mange har budt ham velkommen som til et aftensmåltid. Som følge af dette er deres øjne fra og med 1919 blevet åbnet for betydningen af Bibelens profetier. De har oplevet en periode med stor oplysning og indsigt. — Salme 97:11; 2 Peter 1:19.

22. Hvilket fremtidigt aftensmåltid kan Jesus have haft i tanke, og hvem kommer til at deltage i det?

²² I sit budskab til laodikenserne kan Jesus også have haft et andet aftensmåltid i tanke. Senere i Åbenbaringen læser vi: „Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.“ Det er den majestætiske sejrsbanket til ære for Jehova efter at han har eksekveret dommen over den falske religion — en banket som Jesus og hans fuldtallige brud på 144.000 i himmelen deltager i. (Åbenbaringen 19:1-9) De medlemmer af Laodikeamenigheden der giver agt — ja, og Jesu Kristi trofaste brødre i dag som har rene kristne identifikationsklæder — vil alle få del i dette aftensmåltid sammen med deres brudgom. (Mattæus 22:2-13) I sandhed en tilskyndelse til at være nidkær og ændre sind!

En trone til dem der sejrer

23, 24. (a) Hvilken yderligere belønning taler Jesus om? (b) Hvornår satte Jesus sig på sin messianske trone, og hvornår begyndte han at dømme dem der bekendte sig som kristne? (c) Hvilket storslået løfte gav Jesus sine disciple da han indstiftede måltidet til minde om sin død?

²³ Jesus taler om endnu en belønning idet han siger: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans trone.“ (Åbenbaringen 3:21) Som en opfyldelse af Davids ord i Salme 110:1, 2 blev Jesus, der bevarede sin uangribelighed og sejrede over verden, i år 33 oprejst og ophøjet til at sætte sig sammen med sin Fader på hans himmelske trone. (Apostelgerninger 2:32, 33) I et andet afgørende år, 1914, kom Jesus for at sætte sig på sin egen messianske trone som konge og dommer. Dommen begyndte øjensynlig i 1918 med dem der bekendte sig som kristne. Derefter skulle de salvede sejrvindere som var døde før den tid, oprejses og slutte sig til Jesus i hans rige. (1 Peter 4:17) Han havde lovet dem dette da han indstiftede måltidet til minde om sin død, hvor han sagde til sine disciple: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Lukas 22:28-30.

²⁴ Hvilken herlig opgave — at sidde sammen med den regerende konge i „genskabelsen“ og sammen med ham, på grundlag af hans fuldkomne offer, føre den lydige menneskeverden frem til paradisisk fuldkommenhed! (Mattæus 19:28; 20:28) Som Johannes fortæller, gør Jesus dem der sejrer, til „et kongerige, præster for sin Gud og Fader“, så de kan sidde på troner rundt om Jehovas egen prægtige himmelske trone. (Åbenbaringen 1:6; 4:4) Lad os alle — hvad enten vi hører til de salvede eller til den nye jord, det samfund der skal være med til at genoprette Paradiset — lægge os disse ord til laodikenserne på sinde! — 2 Peter 3:13; Apostelgerninger 3:19-21.

25. (a) Hvordan afslutter Jesus sit budskab til Laodikea? (b) Hvordan bør kristne i dag som enkeltpersoner reagere på Jesu ord til menigheden i Laodikea?

²⁵ Som i de foregående budskaber afslutter Jesus også dette budskab med en formaning: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ (Åbenbaringen 3:22) Vi er langt fremme på endens tid. Overalt omkring os ser vi vidnesbyrd om at kærligheden er blevet kold i kristenheden. Måtte vi, i modsætning til dette, som sande kristne reagere positivt på Jesu budskab til menigheden i Laodikea, ja, på hans budskaber til alle de syv menigheder. Det kan vi gøre ved at deltage med flid og energi i opfyldelsen af Jesu store profeti angående vor tid: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:12-14.

26. Hvornår taler Jesus igen til Johannes, og i hvilken sammenhæng møder vi ham også i Åbenbaringen?

²⁶ Hermed er Jesu vejledning til de syv menigheder afsluttet. Han taler ikke til Johannes igen før i Åbenbaringens sidste kapitel, men han optræder i mange af synerne, for eksempel i forbindelse med eksekveringen af Jehovas domme. Lad os nu sammen med Johannesskaren betragte det andet bemærkelsesværdige syn som blev åbenbaret af Herren Jesus Kristus.

[Fodnote]