Kapitel 16

Fire ryttere i galop!

Tredje syn — Åbenbaringen 6:1-17

Emne: De fire ryttere, de dræbte vidner under alteret, og vredens store dag

Tiden for opfyldelsen: Fra 1914 frem til den nuværende tingenes ordnings ødelæggelse

1. Hvordan åbenbarer Jehova indholdet af den spændende skriftrulle som Jesus åbner, for Johannes?

ER VI ikke i disse krisetider levende interesserede i „det der snart skal ske“? Jo afgjort, for vi er selv impliceret i det! Lad os derfor slutte os til Johannes idet Jesus nu går i gang med at åbne den spændende skriftrulle. Det er bemærkelsesværdigt at Johannes ikke behøver at læse den. Hvorfor ikke? Fordi dens indhold præsenteres for ham „i tegn“ ved hjælp af en række dynamiske, handlingsmættede scener. — Åbenbaringen 1:1, 10.

2. (a) Hvad ser og hører Johannes, og hvad antyder kerubens udseende? (b) Hvem må den første kerubs befaling være henvendt til, og hvorfor?

² Hør hvad Johannes siger idet Jesus åbner skriftrullens første segl: „Og jeg så da Lammet åbnede et af de syv segl, og jeg hørte en af de fire levende skabninger sige med en stemme som torden: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:1) Det er den første kerub der siger dette. Dens løvelignende udseende antyder over for Johannes at Jehovas organisation vil handle modigt i forbindelse med at eksekvere Jehovas retfærdige domme. Hvem er kerubens befaling henvendt til? Det kan ikke være til Johannes, for Johannes er allerede blevet indbudt til at være med i disse profetiske scener. (Åbenbaringen 4:1) ’Tordenstemmen’ hidkalder andre som skal medvirke i den første af en serie på fire fængslende episoder.

Den hvide hest og dens glorværdige rytter

3. (a) Hvad beskriver Johannes nu? (b) Hvad må den hvide hest, ifølge Bibelens symbolik, være et billede på?

³ Johannes, og med ham den nidkære Johannesskare og dens medarbejdere i dag, får et livligt drama at se! Johannes siger: „Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åbenbaringen 6:2) Ja, som svar på det tordnende „Kom!“ stormer en hvid hest frem. I Bibelen er heste ofte et symbol på krig. (Salme 20:7; Ordsprogene 21:31; Esajas 31:1) Denne hest, uden tvivl en smuk hingst, er skinnende hvid, et tegn på ubesmittet hellighed. (Jævnfør Åbenbaringen 1:14; 4:4; 7:9; 20:11.) Dette er meget passende, for den skildrer en krigsførelse der er ren og retfærdig i Jehovas hellige øjne. — Se også Åbenbaringen 19:11, 14.

4. Hvem er rytteren på den hvide hest? Forklar.

⁴ Hvem er rytteren på denne hest? Han har en bue, et offensivt krigsvåben, men han får også en krone. De eneste retfærdige der skildres som bærende kroner på Herrens dag er Jesus og den skare der repræsenteres ved de 24 ældste. (Daniel 7:13, 14, 27; Lukas 1:31-33; Åbenbaringen 4:4, 10; 14:14)a Men det er usandsynligt at et medlem af den gruppe der fremstilles ved de 24 ældste ville blive skildret som en der ved egen fortjeneste fik overdraget en krone. Denne enlige rytter må derfor være Jesus Kristus og ingen anden. Johannes ser ham i himmelen i det historiske øjeblik i 1914 hvor Jehova erklærer at han har indsat sin konge for at give ham nationer i arv. (Salme 2:6-8)b Idet Jesus åbner det første segl åbenbarer han altså hvordan han selv, som den nykronede konge, drager ud til krig til Guds fastsatte tid.

5. Hvordan beskrives denne rytter tilsvarende i Salme 45?

⁵ Denne scene stemmer smukt overens med Salme 45:4-7, hvor der siges, henvendt til kongen som Jehova har indsat på tronen: „Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter. Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie fremfor dine partnere.“ Johannes kendte denne profetiske beskrivelse og ville forstå at den sigtede til Jesu virke som konge. — Jævnfør Hebræerbrevet 1:1, 2, 8, 9.

Rider ud sejrende

6. (a) Hvorfor må rytteren drage i krig? (b) I hvilken periode fortsætter sejrsridtet?

⁶ Men hvorfor må den nykronede konge drage i krig? Det må han fordi hans indsættelse i kongedømmet støder på bitter modstand hos Jehovas ærkemodstander, Satan Djævelen, og hos dem på jorden der — bevidst eller ubevidst — tjener Satans sag. Selve Rigets fødsel udløser en storkrig i himmelen. Under navnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“) overvinder Jesus Satan og hans dæmoner og kaster dem ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Jesu sejrsridt fortsætter i de indledende årtier af Herrens dag mens de mennesker der er som får, bliver indsamlet. Skønt hele verden stadig ligger i „den ondes magt“ vogter Jesus som en kærlig hyrde sine salvede brødre og deres medarbejdere og hjælper hver enkelt til at vinde troens sejr. — 1 Johannes 5:19.

7. Hvilke sejre har Jesus vundet på jorden i de første årtier af Herrens dag, og hvad bør vi være besluttede på at gøre?

⁷ Hvilke andre sejre har Jesus vundet i løbet af de godt og vel 90 år der nu er gået af Herrens dag? Over hele jorden har Jehovas folk, både som menighed og som enkeltpersoner, været udsat for mange vanskeligheder, trængsler og forfølgelser i lighed med dem apostelen Paulus beskriver for at begrunde at han er en Kristi tjener. (2 Korinther 11:23-28) Jehovas Vidner har, især i krigs- og voldshærgede områder, behøvet en „kraft som er ud over det normale“ for at holde ud. (2 Korinther 4:7) Men selv i de mest prøvende situationer har trofaste vidner kunnet sige som Paulus: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig.“ (2 Timoteus 4:17) Ja, Jesus har sejret på deres vegne. Og han vil fortsætte med at sejre på vore vegne, så længe vi er besluttede på at fuldføre vor trossejr. — 1 Johannes 5:4.

8, 9. (a) Hvilke sejre har den verdensomspændende menighed af Jehovas Vidner fået del i? (b) Hvor har Jehovas Vidner oplevet en særlig bemærkelsesværdig vækst?

⁸ Jehovas Vidners verdensomspændende menighed har fået del i mange sejre under ledelse af sin sejrende konge. I 1918 beskyttede han på storslået vis bibelstudenterne mod at blive tilintetgjort, da de selv midlertidigt var blevet besejret af Satans politiske organisation. Og i 1919 brød han fængselsportene op for at udfri dem, hvorefter han gav dem ny kraft til at forkynde den gode nyhed „til jordens fjerneste egne“. — Åbenbaringen 13:7; Apostelgerninger 1:8.

⁹ Før og under den anden verdenskrig forsøgte de diktatoriske aksemagter at udslette Jehovas Vidner i mange lande hvor religiøse ledere, især det romersk-katolske hierarki, åbenlyst eller stiltiende støttede de undertrykkende diktatorer. Men de 71.509 Jehovas Vidner der forkyndte da krigen begyndte i 1939, var blevet til 141.606 da den sluttede i 1945, selv om over 10.000 havde tilbragt lange år i fængsler og koncentrationslejre og omkring 2000 var blevet dræbt. Antallet af aktive Jehovas Vidner er nu vokset til over seks millioner. Væksten har været særlig bemærkelsesværdig i katolske lande og i de lande hvor forfølgelsen før var hårdest — som for eksempel i Tyskland, Italien og Japan, der nu tilsammen har over 600.000 aktive Jehovas Vidner som rapporterer forkyndelse på arbejdsmarken. — Esajas 54:17; Jeremias 1:17-19.

10. Hvordan har kongen velsignet sit folk med mange sejre i forbindelse med at „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“?

¹⁰ Vor sejrende konge har også velsignet sit nidkære folk ved at føre det til mange sejre i forbindelse med „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“ over for domstole og herskere. (Filipperne 1:7; Mattæus 10:18; 24:9) Dette har været tilfældet i internationalt omfang — i Australien, Argentina, Canada, Grækenland, Indien, Schweiz, Swaziland, Tyrkiet og andre lande. Blandt 50 sejre som Jehovas Vidner har vundet ved De Forenede Staters højesteret har nogle garanteret dem retten til at forkynde den gode nyhed „offentligt og fra hus til hus“ og retten til ikke at deltage i afguderiske patriotiske ceremonier. (Apostelgerninger 5:42; 20:20; 1 Korinther 10:14) Derved er vejen blevet holdt åben for aflæggelsen af et voksende vidnesbyrd i hele verden.

11. (a) Hvordan fuldender rytteren sin sejr? (b) Hvordan bør det der sker når det andet, det tredje og det fjerde segl åbnes, påvirke os?

¹¹ Hvordan ’fuldender Jesus sin sejr’?c Det gør han, som vi skal se, ved at fjerne den falske religion og derefter kaste enhver del som er tilbage af Satans synlige organisation i en symbolsk ildsø, den evige tilintetgørelse, hvorved Jehovas suverænitet ophøjes. Vi ser nu tillidsfuldt frem til den dag da ’kongernes Konge’ i Harmagedon vil vinde den endelige sejr over Satans undertrykkende politiske organisation! (Åbenbaringen 16:16; 17:14; 19:2, 14-21; Ezekiel 25:17) I mellemtiden fortsætter den uovervindelige sejrherre sit ridt på den hvide hest, samtidig med at Jehova bliver ved med at føje retsindige til sin retfærdige nation på jorden. (Esajas 26:2; 60:22) Er du, sammen med den salvede Johannesskare, med til at fremme denne glædelige vækst? I så fald vil det som apostelen Johannes ser efterhånden som de tre næste segl bliver åbnet, uden tvivl anspore dig til at deltage i endnu større udstrækning i den gerning Jehova lader udføre i dag.

Se, den ildrøde hest!

12. Hvad sagde Jesus ville markere hans usynlige nærværelse som konge?

¹² Hen imod slutningen af Jesu tjeneste på jorden spurgte hans disciple ham privat: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar forudsagde han nogle katastrofer der ville være „en begyndelse til veer“. Han sagde: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11) De ting Johannes ser efterhånden som resten af skriftrullens segl åbnes, danner en bemærkelsesværdig parallel til denne profeti. Læg mærke til hvad der sker idet den herliggjorte Jesus nu åbner det andet segl!

13. Hvilken modsætning kommer Johannes til at opleve?

¹³ „Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:3) Det er den anden kerub, den der ligner en tyr, der udsteder befalingen. Den symboliserer egenskaben magt, men magt anvendt på en retfærdig måde. I modsætning til dette får Johannes nu en grufuld, dødbringende magtudfoldelse at se.

14. Hvilken hest og rytter ser Johannes nu, og hvad skildrer dette syn?

¹⁴ Hvordan er reaktionen da på denne anden opfordring til at komme? „Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Hvilket uhyggeligt syn! Og der er ingen tvivl om hvad det skildrer. Det skildrer krig, ikke den retfærdige krig der føres af Jehovas sejrende konge, men menneskers grusomme, internationale krigsførelse med al dens unødige blodsudgydelse og lidelse. Hvor er det betegnende at denne rytter rider på en ildrød hest!

15. Hvorfor ønsker vi ingen andel i denne rytters ridt?

¹⁵ Johannes ønskede afgjort ikke at have noget at gøre med denne rytter og hans vilde ridt, for det var blevet forudsagt om Guds tjenere: „De skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Skønt Johannes stadig var „i verden“, var han ikke nogen del af denne blodplettede ordning, og det er Johannesskaren og den store skare i dag heller ikke. Vore våben er åndelige og „mægtige ved Gud“ til forkyndelse af sandheden, og de har ingen anvendelse i kødelig krigsførelse. — Johannes 17:11, 14; 2 Korinther 10:3, 4.

16. Hvornår og hvordan fik rytteren på den ildrøde hest „et stort sværd“?

¹⁶ Der var blevet ført mange krige før 1914, det år da rytteren på den hvide hest blev kronet. Men nu får rytteren på den røde hest „et stort sværd“. Hvad betyder det? Med udbruddet af den første verdenskrig blev menneskers krigsførelse mere blodig, mere ødelæggende end nogen sinde før. I det blodbad der fandt sted fra 1914 til 1918 blev tanks, giftgasser, flyvemaskiner, undervandsbåde, vældige kanoner og automatiske våben anvendt enten for første gang eller i et hidtil uset omfang. I omkring 28 lande var ikke blot professionelle soldater men hele befolkninger presset med i krigsbestræbelserne. Tabene var forfærdende. Over ni millioner soldater mistede livet, og antallet af dræbte og sårede blandt civilbefolkningen var astronomisk. Selv efter at krigen var afsluttet, skete der ikke nogen tilbagevenden til virkelig fred på jorden. Over 50 år efter denne krig sagde den tyske statsmand Konrad Adenauer: „Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ Ja, det blev sandelig givet rytteren på den ildrøde hest at tage freden bort fra jorden!

17. Hvordan er ’det store sværd’ fortsat blevet brugt efter den første verdenskrig?

¹⁷ Med skærpet blodtørst styrtede rytteren på den røde hest sig ud i den anden verdenskrig. Drabsredskaberne var blevet endnu mere djævelske, og tabstallene fra den første verdenskrig firdobledes. I 1945 sprængtes to atombomber over Japan som hver især — på et øjeblik — tilintetgjorde titusinder af mennesker. Under den anden verdenskrig krævede rytteren på den røde hest ikke mindre end 55 millioner menneskeliv, og så var han endda ikke tilfreds. Der er pålidelige rapporter om at godt og vel 20 millioner sjæle er faldet for ’det store sværd’ siden den anden verdenskrig.

18, 19. (a) Frem for at være en sejr for den militære teknologi, hvad har myrderierne siden den anden verdenskrig da snarere været et vidnesbyrd om? (b) Hvilken fare truer menneskeheden, men hvad vil rytteren på den hvide hest gøre?

¹⁸ Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om at den røde hests nådeløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd peger på risikoen for at en kernekrig vil bryde ud ved et uheld — for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

¹⁹ Så længe samfundet er præget af nationalistisk stolthed og had, vil menneskeheden have atomtruslen hængende over hovedet. Selv om nationerne i desperation skulle skrotte alle deres kernevåben, ville de stadig bevare deres tekniske viden. De ville hurtigt kunne fremstille nye morderiske kernevåben; så enhver krig med konventionelle våben ville nemt kunne udvikle sig til en verdensbrand. Den stolthed og det had der præger nationerne i dag vil ende med menneskehedens selvmord, medmindre — ja, medmindre rytteren på den hvide hest får standset den ildrøde hests vanvittige galop. Lad os have tillid til at kongen Kristus både vil fuldende sin sejr over den verden der beherskes af Satan, og oprette et nyt samfund på jorden der bygger på kærlighed — kærlighed til Gud og næsten — hvilket vil skabe en fred som er langt mere holdbar end den skrøbelige fred der i dag opretholdes ved hjælp af kernevåbenvanviddets gensidige afskrækkelsespolitik. — Salme 37:9-11; Markus 12:29-31; Åbenbaringen 21:1-5.

En sort hest styrter frem

20. Hvordan kan vi være sikre på at rytteren på den hvide hest vil gøre ende på alle ulyksalige forhold?

²⁰ Nu åbner Lammet Jesus det tredje segl! Hvad ser Johannes? „Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:5a) Denne tredje kerub „har et ansigt som et menneskes“, et træk der symboliserer egenskaben kærlighed. Den principbestemte kærlighed vil råde overalt i Guds nye verden, ligesom denne tiltalende egenskab præger hele Jehovas organisation i dag. (Åbenbaringen 4:7; 1 Johannes 4:16) Vi kan være forvissede om at rytteren på den hvide hest, der skal „herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder“, kærligt vil gøre ende på de ulyksalige forhold som Johannes nu bliver gjort opmærksom på. — 1 Korinther 15:25.

21. (a) Hvad skildrer den sorte hest og dens rytter? (b) Hvoraf fremgår det at den sorte hest stadig galoperer af sted?

²¹ Hvad ser Johannes som reaktion på den tredje opfordring til at komme? „Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd.“ (Åbenbaringen 6:5b) Streng hungersnød! Det er det dystre budskab der ligger i dette profetiske billede. Det peger frem til forhold tidligt på Herrens dag, hvor fødevarerne må rationeres, vejes af på vægtskåle. Siden 1914 har fødevaremangel været et permanent problem i verden. Moderne krigsførelse efterlader hungersnød i sit kølvand, for de midler der normalt bruges til at mætte de sultne med, bruges i stedet til anskaffelse af krigsvåben. Landarbejdere udskrives til militærtjeneste, og marker hærges af kamphandlinger eller afsvides af hære under tilbagetog, med det resultat at fødevareproduktionen nedsættes. Sådan var det under den første verdenskrig, da millioner led sult og døde. Og rytteren på hungersnødens sorte hest holdt ikke inde da krigen sluttede. I 1930’erne omkom fem millioner mennesker under en enkelt hungersnød i Ukraine. I kølvandet på den anden verdenskrig fulgte flere tilfælde af fødevaremangel og hungersnød. Den sorte hest galoperede videre, og midt i 1987 meddelte Verdensfødevarerådet at 512 millioner mennesker ikke får nok at spise og at 40.000 børn dagligt dør af årsager som skyldes underernæring.

22. (a) Hvad siger en stemme, og hvad gør den således opmærksom på? (b) Hvad betyder det at en liter hvede og tre liter byg koster en denar?

²² Johannes har mere at fortælle: „Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:6) Alle fire keruber gør i forening opmærksom på at der må føres nøje kontrol med fødevaremængden — ligesom da indbyggerne forud for Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. måtte „spise brød efter vægt og med ængstelse“. (Ezekiel 4:16) På Johannes’ tid blev en liter hvede regnet for at være dagsrationen for en soldat. Hvor meget skulle en sådan ration koste? En denar — en hel dagløn! (Mattæus 20:2)d Hvad så hvis manden havde familie at forsørge? Så kunne han købe tre liter grov byg i stedet. Men selv dét ville kun være nok til en lille familie, og byg blev ikke regnet for at være så nærende som hvede.

23. Hvad ligger der i udtalelsen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“?

²³ Hvad ligger der i bemærkningen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“? Nogle har opfattet det som en hentydning til at selv om mange kom til at savne føde og lide sult, ville de riges luksusvarer ikke blive berørt. Men i Mellemøsten er olie og vin ikke luksusvarer. På Bibelens tid blev brød, olie og vin betragtet som almindelige næringsmidler. (Jævnfør Første Mosebog 14:18; Salme 104:14, 15.) Da vandet ikke altid var så godt, drak man i stor udstrækning vin og anvendte den undertiden også som lægemiddel. (1 Timoteus 5:23) Hvad olie angår, så havde enken fra Zarepta på Elias’ tid, skønt hun var fattig, stadig lidt olie tilbage hvormed hun kunne tilberede resten af sit mel. (1 Kongebog 17:12) Befalingen „gør ikke olivenolien og vinen skade“ synes derfor at være et råd om ikke at opbruge disse grundlæggende fornødenheder for hurtigt men spare på dem. Ellers vil de blive ’skadet’, det vil sige slippe op før hungersnøden er forbi.   

24. Hvorfor vil den sorte hest ikke få lov at fortsætte sin galop ret meget længere?

²⁴ Vi kan være lykkelige for at rytteren på den hvide hest snart vil tøjle og standse den galoperende sorte hest! Der siges nemlig om hans kærlige foranstaltninger i den nye verden: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. ... Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:7, 16; se også Esajas 25:6-8.

Den bleggrønne hest og dens rytter

25. Hvis stemme hører Johannes idet Jesus åbner det fjerde segl, og hvilken egenskab understreges her?

²⁵ Historien er ikke forbi endnu. Lammet åbner det fjerde segl, og Johannes beskriver resultatet: „Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:7) Denne stemme lyder fra den kerub der ligner en flyvende ørn. Den betegner vidtskuende visdom, og det er tydeligt at både Johannes, Johannesskaren og alle andre af Guds tjenere på jorden har måttet handle med visdom i betragtning af det der nu skildres. Gør vi dette, kan vi finde et vist mål af beskyttelse mod de plager som de verdsligvise i vore dages stolte og umoralske generation er hjemsøgt af. — 1 Korinther 1:20, 21.

26. (a) Hvem er den fjerde rytter, og hvorfor er hestens farve meget passende? (b) Hvem følger efter den fjerde rytter, og hvordan vil det gå hans ofre?

²⁶ Hvilke nye rædsler slippes løs idet den fjerde rytter efterkommer opfordringen? Johannes fortæller: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham.“ (Åbenbaringen 6:8a) Rytteren på den sidste hest har et navn: Døden. Han er den eneste af Åbenbaringens fire ryttere der røber sin identitet så direkte. Det er meget passende at Døden rider på en hest som er bleggrøn, for ordet bleggrøn (græsk: chlōrosʹ) anvendes i græsk litteratur til at beskrive ansigter der er blevet blege som af sygdom. Det er også meget passende at Døden — på en måde som ikke forklares nærmere — er tæt efterfulgt af Hades (graven), eftersom Hades opsluger de fleste af dem der falder som ofre for den fjerde rytters hærgen. Lykkeligvis vil disse kunne se frem til en opstandelse når ’døden og Hades giver de døde der er i dem, tilbage’. (Åbenbaringen 20:13) Men hvordan samler Døden sine ofre?

27. (a) Ved hjælp af hvilke midler kræver Døden sine ofre? (b) Hvad menes der med at Døden får myndighed over „en fjerdedel af jorden“?

²⁷ Nogle af måderne opregnes i synet: „Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ (Åbenbaringen 6:8b) Ikke nødvendigvis en bogstavelig fjerdedel af jordens befolkning, men en stor del af jorden, hvad enten den er tæt eller tyndt befolket, vil blive berørt af dette ridt. Denne rytter tager de ofre der falder for den anden rytters store sværd og den tredje rytters hærgende hungersnød og fødevaremangel. Desuden kræver han sine egne ofre ved hjælp af en dødbringende plage og, som beskrevet i Lukas 21:10, 11, ved jordskælv.

28. (a) Hvordan er profetien om „en dødbringende plage“ gået i opfyldelse? (b) Hvordan er Jehovas tjenere beskyttet mod mange sygdomme i dag?

²⁸ Her betones altså ’den dødbringende plage’. I kølvandet på den første verdenskrig krævede den spanske syge i 1918-19 over 20 millioner menneskeliv på ganske få måneder. Det eneste sted på jorden der undgik denne svøbe var den lille ø Skt. Helena. Der var steder hvor sygdommen tyndede så stærkt ud i befolkningen at man måtte skaffe ligene af vejen ved at stable dem og brænde dem. I dag er der de skræmmende forekomster af hjertesygdomme og kræft, som i vid udstrækning er forårsaget af tobaksforureningen. I 1980’erne, der blev kaldt „det uhyggelige årti“, resulterede en livsform der ifølge Bibelens normer er lovløs, i at aids-svøben føjede sig til ’den dødbringende plage’. I år 2000 sagde USA’s generallæge at sygdommen aids „sandsynligvis er den værste sygdomsepidemi verden nogen sinde har oplevet“. Han nævnte at 52 millioner mennesker jorden over havde fået hiv/aids, og at 20 millioner af dem var døde. Jehovas tjenere er i sandhed taknemmelige for at hans ords vise vejledning får dem til at holde sig fra utugt og misbrug af blod, hvorved så mange sygdomme i dag overføres! — Apostelgerninger 15:28, 29; jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11.

29, 30. (a) Hvad svarer de „fire slemme straffedomme“ i Ezekiel 14:21 til i dag? (b) Hvordan kan vi forstå omtalen af „vilde dyr“ i Åbenbaringen 6:8? (c) Hvad synes at være hovedpunktet i den profetiske scene?

²⁹ Den fjerde dødsårsag der nævnes i Johannes’ syn, er vilde dyr. I fortiden blev de fire svøber der omtales ved åbningen af det fjerde segl — krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr — regnet for at være de mest almindelige årsager til en for tidlig død. De skildrer derfor under ét alle årsager til en for tidlig død i dag. Jehova advarede fortidens Israel: „Således går det når jeg sender mine fire slemme straffedomme — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.“ — Ezekiel 14:21.

³⁰ Død forårsaget af vilde dyr har kun sjældent været forsidestof i vor tid, skønt rovdyr i tropiske lande jævnlig har krævet ofre. I fremtiden vil endnu flere måske blive dræbt af vilde dyr hvis store landområder bliver lagt øde på grund af krigshandlinger eller folk bliver for udtærede af hungersnød til at kunne afværge sultne dyrs angreb. Desuden er der mange mennesker i dag der, ligesom fornuftløse dyr, lægger egenskaber for dagen som står i grel modsætning til dem der beskrives i Esajas 11:6-9. Disse mennesker er for en stor del skyld i den omsiggribende vold — mord, sexforbrydelser, terrorisme og bombesprængninger — i den moderne verden. (Jævnfør Ezekiel 21:31; Romerbrevet 1:28-31; Andet Petersbrev 2:12.) Den fjerde rytter indsamler også deres ofre. Hovedpunktet i denne profetiske scene synes altså at være at rytteren på den bleggrønne hest på mange måder opsluger mennesker i en for tidlig død.

31. Hvorfor kan vi være opmuntrede, til trods for de ulykker der forårsages af rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest?

³¹ Det der er blevet åbenbaret ved åbningen af de fire første segl beroliger os, for det viser os at vi ikke skal fortvivle over krigen, hungeren, sygdommene og de andre svøber der kræver så mange menneskeliv i dag. Vi skal heller ikke miste håbet fordi de jordiske ledere ikke magter at løse problemerne. Selv om verdensforholdene tydeligt viser at rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest galoperer frem, må vi ikke glemme at den første der red ud, var rytteren på den hvide hest. Jesus er blevet konge, og han har allerede vundet den sejr at han har kastet Satan ud af himmelen. Han har også vundet sejre ved at indsamle de sidste åndelige israelitter og den internationale store skare, der nu tæller millioner, som vil overleve den store trængsel. (Åbenbaringen 7:4, 9, 14) Hans ridt vil fortsætte indtil han har fuldendt sin sejr.

32. Hvad var karakteristisk for åbningen af hvert af de fire første segl?

³² Hver gang et af de fire første segl blev åbnet, lød der en opfordring til at komme, og hver gang kom en hest galoperende med en rytter. Fra og med det femte segl hører vi ikke længere en sådan opfordring. Men rytterne rider stadig og vil fortsætte dermed under resten af denne afslutningsperiode for den nuværende tingenes ordning. (Jævnfør Mattæus 28:20.) Hvilke andre betydningsfulde begivenheder vil Jesus åbenbare når han åbner de tre sidste segl? Nogle af begivenhederne finder sted usynligt for det menneskelige øje. Andre er synlige, men hører fremtiden til. Ikke desto mindre vil de med sikkerhed finde sted. Lad os se hvilke begivenheder det er.

[Fodnoter]

[Ramme på side 92]

Kongens sejrsridt

I 1930’erne og 1940’erne forsøgte fjender med stor beslutsomhed at skabe det indtryk at Jehovas Vidners tjeneste var lovstridig, kriminel eller direkte samfundsnedbrydende. (Salme 94:20) Alene i 1936 blev der i De Forenede Stater foretaget 1149 arrestationer. Jehovas Vidner førte mange retssager helt op til De Forenede Staters højesteret, og her nævnes nogle få af deres fremtrædende sejre:

Den 3. maj 1943 afgjorde Højesteret i sagen Murdock mod Pennsylvania at Jehovas Vidner ikke behøvede at løse vandrebrev for at sprede læsestof mod betaling. Samme dag blev det i sagen Martin mod City of Struthers afgjort at det ikke var ulovligt at ringe på folks døre for at uddele løbesedler og andet averteringsmateriale fra hus til hus.

Den 14. juni 1943 afgjorde Højesteret i sagen Taylor mod Mississippi at Jehovas Vidner ikke tilskynder til oprør mod regeringen med deres forkyndelse. Samme dag blev der i sagen West Virginia State Board of Education mod Barnette afsagt kendelse om at skolemyndigheder ikke havde ret til at bortvise Jehovas Vidners børn der nægtede at hilse flaget. Dagen efter ophævede højesteretten i Australien forbudet mod Jehovas Vidner i dette land og erklærede at forbudet havde været „ubegrundet, vilkårligt og despotisk“.

[Ramme på side 94]

’Det blev givet ham at tage freden bort fra jorden’

Hvor fører teknologien hen? Torontoavisen The Globe and Mail bragte den 22. januar 1987 følgende uddrag af en tale holdt af Ivan L. Head, lederen af Internationalt Center for Udviklingsforskning:

„Det er fra pålidelig side blevet anslået at en fjerdedel af alle videnskabsmænd og teknologer i verden som er beskæftiget med forskning og udvikling, arbejder med våben. ... I 1986-priser er udgiften over 1,5 millioner dollars [10 millioner kroner] i minuttet. ... Er vi alle blevet mere trygge som følge af den teknologiske prioritering? De kernevåbenarsenaler der opretholdes af supermagterne indeholder samme sprængkraft som al den ammunition der blev affyret af alle de kæmpende i hele den anden verdenskrig — 6000 gange. Seks tusind krige på størrelse med Anden Verdenskrig. Siden 1945 har der været mindre end syv uger hvor verden har været fri for militær aktivitet. Der er blevet udkæmpet over 150 krige, enten internationale krige eller borgerkrige, som anslås at have krævet 19,3 millioner menneskeliv, heraf de fleste som et resultat af den effektive nye teknologi der er opstået her i De Forenede Nationers æra.“

I året 2005 havde militær aktivitet krævet over 20 millioner menneskeliv.

Kapitel 17

De ihjelslåede sjæle får deres belønning

1. I hvilken tidsperiode lever vi, og hvoraf fremgår dette?

GUDS rige hersker! Rytteren på den hvide hest vil snart fuldende sin sejr! Den røde, den sorte og den bleggrønne hest galoperer ud over jorden! Jesu egne profetier om hans kongelige nærværelse går ubestrideligt i opfyldelse. (Mattæus, kapitel 24, 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21) Ja, vi lever i denne tingenes ordnings sidste dage. (2 Timoteus 3:1-5) Lad os, i betragtning af dette, lægge godt mærke til hvad der sker når Lammet, Jesus Kristus, bryder skriftrullens femte segl. Hvilken åbenbaring bliver vi nu vidne til?

2. (a) Hvad så Johannes da det femte segl blev åbnet? (b) Hvorfor skulle det ikke overraske os at læse om et symbolsk offeralter i himmelen?

² Johannes beskriver en bevægende scene: „Og da det åbnede det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning de havde haft.“ (Åbenbaringen 6:9) Hvad er det? Et offeralter oppe i himmelen? Ja! Det er første gang Johannes omtaler et alter. I forvejen har han imidlertid beskrevet Jehova på hans trone, de omgivende keruber, glashavet, lamperne og de 24 ældste med røgelse — noget der alt sammen svarer til forskellige træk i det jordiske tabernakel, Jehovas helligdom i Israel. (2 Mosebog 25:17, 18; 40:24-27, 30-32; 1 Krønikebog 24:4) Skulle det da overraske os at vi også finder et symbolsk offeralter i himmelen? — 2 Mosebog 40:29.

3. (a) Hvordan blev „sjæle“ udgydt ved foden af alteret i det gamle jødiske tabernakel? (b) Hvorfor så Johannes sjælene af de dræbte vidner under et symbolsk alter i himmelen?

³ Under dette alter findes „sjælene af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning de havde haft“. Hvad vil det sige? Det kan ikke være sjæle der har forladt deres kødelige legemer — som dem de hedenske grækere troede på. (1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4) Johannes er imidlertid klar over at sjælen, eller livet, i symbolsk forstand fremstilles ved blodet, og da præsterne i det gamle jødiske tabernakel slagtede et offerdyr slyngede de dets blod „mod alteret, hele vejen rundt“, eller hældte det ud „ved foden af brændofferalteret“. (3 Mosebog 3:2, 8, 13; 4:7; 17:6, 11, 12) Dyrets sjæl blev således nært forbundet med offeralteret. Men hvorfor ses sjælene, eller blodet, af disse Guds tjenere under et symbolsk alter i himmelen? Fordi deres død betragtes som et offer.

4. På hvilken måde er de åndsavlede kristnes død et offer?

⁴ Alle der er blevet avlet som Guds åndelige sønner lider i virkeligheden en offerdød. På grund af den plads de skal indtage i Jehovas himmelske rige er det hans vilje at de ofrer eller giver afkald på ethvert håb om evigt liv på jorden. I denne henseende underkaster de sig en offerdød for Jehovas suverænitet. (Filipperne 3:8-11; jævnfør 2:17.) Dette gælder i særdeleshed dem som Johannes ser under alteret. Det er de salvede der i tidens løb har lidt døden som martyrer på grund af deres nidkære tjeneste hvorved de har forkyndt Jehovas ord og forsvaret hans suverænitet. Deres sjæle ’er blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning [martyriʹan] de har haft’.

5. Hvordan kan de trofastes sjæle råbe på hævn skønt de er døde?

⁵ Handlingen fortsætter: „Og de råbte med høj røst og sagde: ’Hvor længe, suveræne Herre, du hellige og sande, vil du afholde dig fra at dømme og hævne vort blod på dem som bor på jorden?’“ (Åbenbaringen 6:10) Hvordan kan deres sjæle, eller blod, råbe på hævn, når Bibelen viser at de døde er uden bevidsthed? (Prædikeren 9:5) Jo, råbte den retfærdige Abels blod ikke efter at Kain havde myrdet ham? Jehova sagde dengang til Kain: „Hvad har du gjort? Hør! Din broders blod råber til mig fra agerjorden.“ (1 Mosebog 4:10, 11; Hebræerne 12:24) Det vil ikke sige at Abels blod rent bogstaveligt udtalte ord. Abel var imidlertid faldet som et uskyldigt offer for en morders hånd, og retfærdigheden krævede at morderen blev straffet. På samme måde er disse kristne martyrer uskyldige, og de må i retfærdighedens navn hævnes. (Lukas 18:7, 8) Råbet om hævn lyder højt fordi der er mange tusind der har lidt døden på denne måde. — Jævnfør Jeremias 15:15, 16.

6. Hvilken udgydelse af uskyldigt blod blev hævnet i 607 f.v.t.?

⁶ Situationen kan også sammenlignes med forholdene i det frafaldne Juda efter at kong Manasse var kommet på tronen i 716 f.v.t. Han udgød meget uskyldigt blod. Efter alt at dømme gennemsavede han profeten Esajas. (Hebræerne 11:37; 2 Kongebog 21:16) Selv om Manasse senere angrede og omvendte sig, bestod denne blodskyld stadig. Da babylonierne i 607 f.v.t. lagde Juda rige øde, var det „udelukkende på Jehovas befaling at dette skete med Juda, for han ville fjerne det fra sin nærhed på grund af Manasses synder, alt det han havde gjort; og også på grund af det uskyldige blod som han havde udgydt, idet han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det“. — 2 Kongebog 24:3, 4.

7. Hvem har især gjort sig skyldig i at udgyde ’helliges blod’?

⁷ Ligesom det var på Bibelens tid, sådan kan mange af dem der i nyere tid har dræbt Guds vidner for længst være døde, men den organisation der har forårsaget disse vidners martyrdød er stadig levende og aktiv, og bærer på blodskyld. Det er Satans jordiske organisation, hans jordiske afkom. En fremtrædende del af denne organisation er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium.a Det beskrives som en skøge der er „beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“. „Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 17:5, 6; 18:24; Efeserne 4:11; 1 Korinther 12:28) Hvilken byrde af blodskyld! Så længe Babylon den Store eksisterer, vil blodet af dets ofre råbe på retfærdighed. — Åbenbaringen 19:1, 2.

8. (a) Hvem havde lidt martyrdøden mens Johannes levede? (b) Hvilken forfølgelse blev iværksat af romerske kejsere?

⁸ Johannes havde selv været vidne til martyrier i det første århundrede da den grusomme slange og dens jordiske afkom førte krig mod den voksende menighed af salvede kristne. Han havde set vor Herre blive pælfæstet, og havde oplevet at flere af hans nærmeste, deriblandt Stefanus, Peter, Paulus og hans egen broder Jakob, var blevet dræbt af forfølgere. (Johannes 19:26, 27; 21:15, 18, 19; Apostelgerninger 7:59, 60; 8:2; 12:2; 2 Timoteus 1:1; 4:6, 7) I år 64 havde den romerske kejser Nero gjort de kristne til syndebukke for Roms brand for at modvirke et rygte om at han selv havde påsat den. Historikeren Tacitus beretter: „Man nøjedes ikke med at henrette dem, men drev ovenikøbet løjer med dem: nogle bedækkedes med dyrehuder og sønderreves af hunde, andre [pælfæstedes],b atter andre indsvøbtes i brændbare stoffer, og når dagen var omme, tjente de til at oplyse natten.“ En senere bølge af forfølgelse under kejser Domitian (år 81-96) havde bevirket at Johannes selv var blevet forvist til øen Patmos. Som Jesus havde sagt: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ — Johannes 15:20; Mattæus 10:22.

9. (a) Hvilket mesterværk af bedrag havde Satan frembragt i begyndelsen af det fjerde århundrede, og hvad er det den mest fremtrædende del af? (b) Hvordan behandlede nogle af de politiske ledere i kristenheden Jehovas Vidner under de to verdenskrige?

⁹ Ved begyndelsen af det fjerde århundrede havde den gamle slange, Satan Djævelen, frembragt sit mesterværk af et bedrag, kristenhedens frafaldne religion — et babylonisk system dækket af en „kristen“ fernis. Dette er den mest fremtrædende del af slangens afkom, og det har udviklet sig til en mængde indbyrdes stridende sekter. Ligesom det utro Juda i fortiden har kristenheden pådraget sig stor blodskyld, blandt andet ved at være stærkt involveret på begge sider i de to verdenskrige. Nogle af kristenhedens politiske ledere benyttede endda disse krige som et påskud for at myrde Guds salvede tjenere. I en anmeldelse af Friedrich Zipfels bog Kirchenkampf in Deutschland (Kirkekamp i Tyskland) siges følgende om Hitlers forfølgelse af Jehovas Vidner: „En tredjedel af dem mistede livet, enten ved henrettelse, andre voldshandlinger, sult, sygdom eller tvangsarbejde. Denne behandling var i sin hårdhed uden fortilfælde og skyldtes en kompromisløs tro som ikke kunne bringes i harmoni med den nationalsocialistiske ideologi.“ Det kan i sandhed siges om kristenheden og dens præsteskab: „På dine kappeflige er der fundet pletter af blod fra fattige, uskyldige sjæle.“ — Jeremias 2:34.c

10. Hvilken forfølgelse har unge mænd af den store skare været udsat for i mange lande?

¹⁰ Siden 1935 har trofaste unge mænd af den store skare været udsat for en særlig hård forfølgelse i mange lande. (Åbenbaringen 7:9) I den anden verdenskrigs sidste måneder blev fjorten unge Jehovas Vidner i en enkelt europæisk by henrettet ved hængning. Deres forbrydelse? De havde nægtet at „lære at føre krig“. (Esajas 2:4) Siden er unge mænd i Det Fjerne Østen og i Afrika blevet slået til døde eller henrettet ved skydning af samme grund. Disse unge martyrer, værdige støtter for Jesu salvede brødre, vil med sikkerhed få en opstandelse på den lovede nye jord. — 2 Peter 3:13; jævnfør Salme 110:3; Mattæus 25:34-40; Lukas 20:37, 38.

En lang, hvid klædning

11. I hvilken forstand får de salvede kristne der har lidt martyrdøden „en lang, hvid klædning“?

¹¹ Efter at have beskrevet den stærke tro som mange af fortidens uangribelige lagde for dagen, sagde apostelen Paulus: „Og skønt alle disse fik godt vidnesbyrd ved deres tro, erfarede de ikke opfyldelsen af løftet, da Gud havde forudset noget bedre for os, for at de ikke skulle gøres fuldkomne uden os.“ (Hebræerne 11:39, 40) Hvad er dette „bedre“ som Paulus og andre salvede kristne forventer? Johannes ser det her i synet: „Og der blev givet hver af dem en lang, hvid klædning; og der blev sagt til dem at de skulle hvile endnu en kort tid, indtil tallet også var fuldt på deres medtrælle og deres brødre som skulle dræbes ligesom også de var blevet det.“ (Åbenbaringen 6:11) At de får „en lang, hvid klædning“ hentyder til deres opstandelse til udødelighed som åndeskabning. De ligger ikke længere som dræbte sjæle under alteret, men er blevet oprejst og udgør en del af gruppen på de 24 ældste som tilbeder foran Guds himmelske trone. Dér har de også selv fået troner, hvilket viser at de har fået del i kongelige privilegier. Og de er „klædt i hvide yderklæder“ som et udtryk for at de er blevet kendt retfærdige, værdige til en ærefuld plads foran Jehova i den himmelske tronsal. Dette er samtidig en opfyldelse af Jesu løfte til de trofaste salvede kristne i Sardesmenigheden: „Den der sejrer vil således blive iført hvide yderklæder.“ — Åbenbaringen 3:5; 4:4; 1 Peter 1:4.

12. På hvilken måde hviler de opstandne salvede endnu en kort tid, og indtil hvornår?

¹² Alt tyder på at denne himmelske opstandelse begyndte i 1918, efter at Jesus var blevet indsat på tronen i 1914 og var redet ud for at indlede sit kongelige sejrsridt med at rense himmelen for Satan og hans dæmoner. De opstandne salvede får imidlertid at vide at de må „hvile endnu en kort tid, indtil tallet også [er] fuldt på deres medtrælle“. De af Johannesskarens medlemmer der stadig befinder sig på jorden, må bevise deres uangribelighed under prøve og forfølgelse, og nogle af dem vil måske blive dræbt. Til sidst vil alt det retfærdige blod som Babylon den Store og dets politiske elskere har udgydt, imidlertid blive hævnet. I mellemtiden er de opstandne uden tvivl travlt optaget af opgaver i himmelen. De ’hviler’, ikke ved at dase uvirksomme i himmelsk lyksalighed, men i den forstand at de tålmodigt afventer dagen for Jehovas hævn. (Esajas 34:8; Romerne 12:19) Da vil deres hvile høre op når de ser den falske religion blive ødelagt og de, som „de kaldede og udvalgte og trofaste“, ledsager Herren Jesus Kristus i forbindelse med at eksekvere dommen over alle andre dele af Satans onde afkom på jorden. — Åbenbaringen 2:26, 27; 17:14; Romerne 16:20.

De døde som skal opstå først

13, 14. (a) Hvornår begynder den himmelske opstandelse, og med hvem, ifølge apostelen Paulus? (b) Hvornår bliver de salvede der lever på Herrens dag oprejst til himmelen?

¹³ Den indsigt vi har fået ved at det femte segl er blevet åbnet, stemmer helt overens med indholdet af andre skriftsteder som handler om den himmelske opstandelse. Apostelen Paulus skrev for eksempel: „For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“ — 1 Thessaloniker 4:15-17.

¹⁴ Det er spændende perspektiver der skildres her! De af Jesu salvede brødre der bliver tilbage til Jesu nærværelse, altså de der stadig befinder sig på jorden under hans nærværelse, kommer ikke i himmelen forud for dem der allerede er døde. De der er døde i samhørighed med Kristus opstår først. Jesus stiger ned, det vil sige retter sin opmærksomhed mod dem, og oprejser dem til åndeligt liv idet han giver dem „en lang, hvid klædning“. Når de der stadig lever som mennesker derefter fuldfører deres jordiske livsløb — mange af dem ved en voldelig død for modstanderes hånd — kommer de ikke til at sove i døden sådan som de der er gået forud for dem. Nej, i samme øjeblik som de dør forvandles de, „i et nu“, og rykkes bort til himmelen for at blive forenet med Jesus og de øvrige lemmer på hans legeme. (1 Korinther 15:50-52; jævnfør Åbenbaringen 14:13.) De salvede kristnes opstandelse begynder altså kort efter at de fire apokalyptiske ryttere er redet ud.

15. (a) For hvem har åbningen af det femte segl været en god nyhed? (b) Hvordan afslutter rytteren på den hvide hest sit sejrsridt?

¹⁵ Åbningen af skriftrullens femte segl har været en god nyhed for de salvede sejrvindere som bevarer deres uangribelighed til døden. Men det har ikke været nogen god nyhed for Satan og hans afkom. Rytteren på den hvide hest fortsætter sit sejrsridt, og det vil kulminere i en regnskabets time for den verden der „ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Det fremgår af det der sker når Lammet åbner det sjette segl.

[Fodnoter]

Kapitel 18

Jordskælv på Herrens dag

1, 2. (a) Hvordan er det at opleve et kraftigt jordskælv? (b) Hvad beskriver Johannes idet det sjette segl bliver åbnet?

HAR du nogen sinde oplevet et kraftigt jordskælv? Det er ikke nogen behagelig oplevelse. Det kan begynde med en uhyggelig gyngen og en dyb rumlen. Uroen bliver stødvis værre mens du skyndsomst søger i dækning — måske under et skrivebord. Eller det kan komme som en pludselig, altomfattende rystelse hvor porcelæn knuses, møbler splintres og bygninger styrter sammen. Skaden kan være katastrofal, og ofte følger der nye rystelser som gør ødelæggelsen og elendigheden endnu værre.

² Lad os med dette i tanke overveje det Johannes beskriver da det sjette segl bliver åbnet: „Og jeg så da det åbnede det sjette segl, og et stort jordskælv fandt sted.“ (Åbenbaringen 6:12a) Dette må falde inden for den samme tidsramme som åbningen af de øvrige segl. Hvornår på Herrens dag indtræffer dette jordskælv, og hvilken slags rystelse er det? — Åbenbaringen 1:10.

3. (a) Hvilke begivenheder forudsagde Jesus i profetien om tegnet på sin nærværelse? (b) Hvilken forbindelse er der mellem de bogstavelige jordskælv og det store jordskælv i Åbenbaringen 6:12?

³ Bogstavelige og symbolske jordskælv er omtalt flere gange i Bibelen. I sin store profeti om tegnet på sin nærværelse i Rigets magt forudsagde Jesus „jordskælv det ene sted efter det andet“. De ville, sammen med andre ting, være „en begyndelse til veer“. Siden 1914, hvor jordens befolkning er vokset så eksplosionsagtigt, har bogstavelige jordskælv bidraget væsentligt til menneskehedens trængsler. (Mattæus 24:3, 7, 8) Men selv om disse rystelser har opfyldt profetien, har det drejet sig om naturlige katastrofer. De går forud for det store symbolske jordskælv der omtales i Åbenbaringen 6:12. Denne katastrofe indtræffer som den altødelæggende afslutning på en serie forudgående rystelser der rokker Satans jordiske tingenes ordning i sine grundvolde.a

Rystelser i menneskesamfundet

4. (a) Siden hvornår havde Jehovas folk forventet at katastrofale begivenheder ville begynde i 1914? (b) Hvilken tidsperiode ville 1914 markere udløbet af?

⁴ Fra midt i 1870’erne havde Jehovas folk forventet at der i 1914 ville begynde katastrofale begivenheder som ville markere udløbet af hedningernes tider. Dette er den periode på „syv tider“ (2520 år) der skulle gå fra Davids rige i Jerusalem blev omstyrtet i 607 f.v.t. til Jesus blev indsat på tronen i det himmelske Jerusalem i 1914.b — Daniel 4:24, 25; Lukas 21:24, den danske autoriserede oversættelse.

5. (a) Hvad bekendtgjorde C. T. Russell den 2. oktober 1914? (b) Hvilke politiske omvæltninger har fundet sted siden 1914?

⁵ Da Charles T. Russell trådte ind i spisesalen på Brooklyn Betel om morgenen den 2. oktober 1914, bragte han derfor denne dramatiske meddelelse: „Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi!“ De omvæltninger der begyndte i 1914 var så vidtrækkende at mange gamle monarkier forsvandt. Zardømmets fald under den bolsjevikiske revolution i 1917 gav stødet til en langvarig konfrontation mellem marxismen og kapitalismen. Politiske rystelser og forandringer skaber stadig uro i menneskesamfundet ud over jorden. Mange af vore dages regeringer overlever ikke mere end et år eller to. Mangelen på stabilitet i den politiske verden ses tydeligt i et land som Italien, der i løbet af blot 42 år siden Anden Verdenskrig har haft 47 nye regeringer. Men disse rystelser er kun optakten til en altomfattende, afgørende regeringsomvæltning. Resultatet? Guds rige overtager eneherredømmet over jorden. — Esajas 9:6, 7.

6. (a) Hvordan beskrev H. G. Wells den nye og betydningsfulde epoke? (b) Hvad har en filosof og en statsmand skrevet om epoken siden 1914?

⁶ Historikere, filosoffer og politiske ledere har peget på 1914 som det år der indledte en ny og betydningsfuld epoke. Sytten år inde i denne epoke sagde historikeren H. G. Wells: „Profeten ville med glæde profetere gode tidender. Men det er hans pligt at fortælle hvad han ser. Han ser en verden der stadig er stærkt kontrolleret af soldater, patrioter, ågerkarle og økonomiske lykkejægere; en verden der ligger under for mistænksomhed og had, som meget hurtigt er ved at miste det der er tilbage af personlige friheder, som tumler mod bitre klassekonflikter og forbereder sig på nye krige.“ I 1953 skrev filosoffen Bertrand Russell: „Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. ... De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder — ligesom helten i en græsk tragedie — uden længere at være herre over sin skæbne.“ I 1980 sagde statsmanden Harold Macmillan med tanke på det 20. århundredes fredelige begyndelse: „Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. ... En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“

7-9. (a) Hvilke omvæltninger har rystet menneskesamfundet siden 1914? (b) Hvilken situation i menneskesamfundet ville de mange omvæltninger under Jesu nærværelse føre til?

⁷ Den anden verdenskrig bragte nye omvæltninger med sig. Og verden rystes til stadighed af mindre krige og af international terrorisme. Den frygtelige trussel om at terrorister skal slå til, eller at stater skal benytte sig af masseødelæggelsesvåben, eksisterer stadig.

⁸ Der findes imidlertid også andre ting foruden krige som har rystet menneskesamfundet i sine grundvolde siden 1914. En af de mest traumatiske omvæltninger udløstes af det amerikanske børskrak den 29. oktober 1929. Det medførte den store depression, der berørte alle kapitalistiske lande. Den nåede lavpunktet mellem 1932 og 1934, men vi mærker stadig virkningerne. Siden 1929 er en økonomisk syg verden blevet flikket sammen med nødløsninger. Regeringer kalkulerer med underskud på statsbudgettet. Oliekrisen i 1973 og dykket på aktiebørsen i 1987 afstedkom nye rystelser i finansverdenen. Samtidig køber millioner af mennesker meget på kredit. Utallige har ladet sig lokke og udbytte af økonomiske fiduser, pyramideforetagender og lotterier, hvoraf mange drives af staten, der skulle beskytte borgernes interesser. Selv kristenhedens tv-evangelister rækker hånden ud efter deres klækkelige andel! — Jævnfør Jeremias 5:26-31.

⁹ De økonomiske problemer beredte Mussolinis og Hitlers vej til magten. Babylon den Store var ikke længe om at bejle til deres gunst, og Vatikanet sluttede konkordat med Italien i 1929 og med Tyskland i 1933. (Åbenbaringen 17:5) De mørke år der fulgte, var tydeligvis med til at opfylde Jesu profeti om tegnet på hans nærværelse, hvor der til sidst ville være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind ... mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:7-9, 25-31)c Ja, de rystelser der begyndte at præge menneskesamfundet i 1914 er blevet fulgt op af nye rystelser, og virkningen har været dybtgående.

Jehova fremkalder rystelser

10. (a) Hvad er årsagen til de mange rystelser der har præget menneskesamfundet? (b) Hvad gør Jehova, og som en forberedelse til hvad?

¹⁰ Disse rystelser i menneskesamfundet er et resultat af menneskets manglende evne til at styre sine egne skridt. (Jeremias 10:23) Desuden fremkalder den gamle slange, Satan, „som vildleder hele den beboede jord“, veer på jorden i sit sidste fortvivlede forsøg på at vende alle mennesker bort fra tilbedelsen af Jehova. Den moderne teknologi har knyttet jordens befolkning sammen i et enkelt samfund der rystes i sine grundvolde af nationalisme og racehad, uden at de såkaldt Forenede Nationer kan gøre noget virkeligt ved det. Som aldrig før udøver det ene menneske myndighed over det andet til skade for det. (Åbenbaringen 12:9, 12; Prædikeren 8:9) Imidlertid har den suveræne Herre Jehova, himmelens og jordens Skaber, også været i færd med at ryste menneskesamfundet i næsten 90 år, og dette som en forberedelse til at løse jordens problemer én gang for alle. Hvordan det?

11. (a) Hvilken rystelse beskrives i Haggaj 2:6, 7? (b) Hvordan går Haggajs profeti i opfyldelse?

¹¹ I Haggaj 2:6, 7 læser vi: „For således har hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund. Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ Især siden året 1919 har Jehova ladet sine vidner forkynde sine domme blandt alle elementer af menneskesamfundet på jorden. Satans verdensordning har fået en grundig advarsel gennem denne verdensomspændende forkyndelse.d Efterhånden som advarselen er blevet forstærket er gudfrygtige mennesker, „kostbare skatte“, blevet tilskyndet til at skille sig ud fra nationerne. De kommer ikke ud som følge af rystelserne i Satans organisation. Men når de erkender hvordan situationen er, beslutter de selv at hjælpe den salvede Johannesskare med at fylde Jehovas tilbedelseshus med herlighed. Hvordan gøres dette? Ved nidkær forkyndelse af den gode nyhed om Guds oprettede rige. (Mattæus 24:14) Dette rige, som består af Jesus og hans salvede disciple, vil blive stående til Jehovas ære som „et rige der ikke kan rystes“. — Hebræerne 12:26-29.

12. Hvis man er begyndt at give agt på den forkyndelse der er forudsagt i Mattæus 24:14, hvad bør man da gøre før det store jordskælv der omtales i Åbenbaringen 6:12 indtræffer?

¹² Er du begyndt at give agt på denne forkyndelse, og er du måske en af de millioner der i de senere år har overværet højtiden til minde om Jesu død? Da bliv ved med at gøre fremskridt i dit studium af Bibelens sandheder. (2 Timoteus 2:15; 3:16, 17) Tag fuldstændig afstand fra den fordærvede levevis der præger Satans dødsdømte jordiske samfund! Kom helt ind i den nye verdens kristne samfund og deltag fuldt ud i dets arbejde før hele Satans verden knuses af det sidste katastrofale „jordskælv“. Hvori består dette store jordskælv? Lad os se.

Det store jordskælv

13. I hvilken forstand er dette store jordskælv noget helt nyt som menneskene aldrig før har oplevet?

¹³ Ja, de kritiske sidste dage har været en tid med både bogstavelige og symbolske jordskælv. (2 Timoteus 3:1) Men ingen af disse rystelser udgør den store afsluttende rystelse som Johannes ser da det sjette segl bliver åbnet. Tiden med de indledende rystelser er forbi. Der indtræffer nu et stort jordskælv hvis lige menneskene aldrig før har oplevet. Det er så stort at de rystelser og omvæltninger det forårsager, ikke kan måles hverken på Richterskalaen eller ved hjælp af nogen anden menneskelig målingsmetode. Det er ikke blot en lokal rystelse men en verdensomfattende katastrofe der ødelægger hele „jorden“, det vil sige hele det fordærvede menneskesamfund.   

14. (a) I hvilken profeti forudsiges et stort jordskælv og dets følger? (b) Hvad må Joels profeti og Åbenbaringen 6:12, 13 sigte til?

¹⁴ Andre af Jehovas profeter har også forudsagt et sådant jordskælv og dets katastrofale følger. Joel talte omkring år 820 f.v.t. om „Jehovas store og frygtindgydende dag“ hvor „solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod“. Og han tilføjede: „Der er skarer og atter skarer i afgørelsens lavning, for Jehovas dag er nær i afgørelsens lavning. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage. Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde. Og himmelen og jorden vil ryste; men Jehova er et tilflugtssted for sit folk og en fæstning for Israels sønner.“ (Joel 2:31; 3:14-16) Denne rystelse kan kun sigte til Jehovas domseksekvering i den store trængsel. (Mattæus 24:21) Den parallelle beretning i Åbenbaringen 6:12, 13 må derfor handle om det samme. — Se også Jeremias 10:10; Zefanias 1:14, 15.

15. Hvilken vældig rystelse forudsagde profeten Habakkuk?

¹⁵ Omkring 200 år efter Joel sagde profeten Habakkuk i en bøn til Gud: „Jehova, jeg har hørt om dit ry. Jeg er kommet til at frygte dit virke, Jehova. Bring det til live i årenes midte! Måtte du gøre det kendt i årenes midte! Måtte du huske at vise barmhjertighed under opbragt vrede!“ Hvad vil Jehovas ’opbragte vrede’ resultere i? Habakkuk fortsætter med en malende beskrivelse af den store trængsel idet han siger om Jehova: „Han stod stille og fik jorden til at ryste. Han så og fik nationerne til at springe. ... Med fordømmelse skred du frem over jorden. I vrede tærskede du nationerne. ... jeg [vil] dog juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud.“ (Habakkuk 3:1, 2, 6, 12, 18) Ja, Jehova vil i sandhed ryste jorden når han tærsker nationerne!

16. (a) Hvad har profeten Ezekiel forudsagt vil finde sted når Satan retter sit endelige angreb mod Guds folk? (b) Hvad bliver følgen af det store jordskælv i Åbenbaringen 6:12?

¹⁶ Ezekiel forudsagde på samme måde at når Gog fra Magog (den fornedrede Satan) retter sit endelige angreb mod Guds folk, vil Jehova lade „et stort jordskælv“ indtræffe „på Israels jord“. (Ezekiel 38:18, 19) Selv om der også kan være bogstavelige jordskælv involveret, må vi huske at Åbenbaringen er fremstillet i tegn. Både denne og de andre profetier der er nævnt her, er stærkt symbolske. Det der afsløres ved åbningen af det sjette segl synes derfor at være kulminationen af alle de rystelser der rammer den jordiske tingenes ordning — det store jordskælv hvori alle mennesker som er modstandere af Jehova Guds suveræne herredømme bliver tilintetgjort.

En tid med mørke

17. Hvordan berører det store jordskælv solen, månen og stjernerne?

¹⁷ Som Johannes videre viser, ledsages det store jordskælv af forfærdende begivenheder som endog berører himmelen. Han siger: „Og solen blev sort som sækkelærred af hår, og hele månen blev som blod, og himmelens stjerner faldt ned til jorden, som når et figentræ rystes af en kraftig vind og kaster sine umodne figner.“ (Åbenbaringen 6:12b, 13) Dette er i sandhed bemærkelsesværdige fænomener! Forestil dig hvilket skræmmende mørke der ville blive følgen hvis profetien blev opfyldt bogstaveligt! Intet varmt og velgørende sollys om dagen! Intet mildt og sølvhvidt månelys om natten! Og de tusinder af stjerner ville ikke længere tindre på den fløjlsagtige nattehimmel. I stedet ville der overalt være et dystert, ubarmhjertigt mørke. — Jævnfør Mattæus 24:29.

18. På hvilken måde ’blev himmelen mørk’ for Jerusalem i 607 f.v.t.?

¹⁸ Det blev forudsagt at fortidens Israel i åndelig forstand skulle opleve et sådant mørke. Jeremias advarede: „En ødemark skal hele landet blive, og vil jeg ikke gennemføre udslettelsen? Derfor vil landet sørge, og himmelen oventil skal blive mørk.“ (Jeremias 4:27, 28) Da denne profeti blev opfyldt i 607 f.v.t. så det i sandhed mørkt ud for Jehovas folk. Deres hovedstad, Jerusalem, faldt for babylonierne. Deres tempel blev ødelagt, og deres land blev øde og forladt. Der var intet velgørende lys fra himmelen for dem. Det var som Jeremias sorgfuldt sagde til Jehova: „Du har dræbt; du har ikke vist skånsel. Du har spærret adgangen til dig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem.“ (Klagesangene 3:43, 44) For Jerusalem betød dette mørke på himmelen død og udslettelse.

19. (a) Hvordan beskriver Guds profet Esajas et mørke på himmelen som fortidens Babylon skulle opleve? (b) Hvornår og hvordan gik Esajas’ profeti i opfyldelse?

¹⁹ Senere blev et lignende mørke på himmelen ensbetydende med ulykke for fortidens Babylon. Guds profet blev inspireret til at skrive om dette: „Se, Jehovas dag kommer, grusom og med en heftig og brændende vrede, for at gøre landet til noget man forfærdes over, og for at tilintetgøre dets syndere og fjerne dem fra det. For himmelens stjerner og deres kesil-stjernebilleder vil ikke udstråle deres lys; solen er formørket når den står op, og månen lader ikke sit lys skinne. Og jeg skal bringe straf over det frugtbare land for dets ondskab, og over de ugudelige for deres misgerning.“ (Esajas 13:9-11) Denne profeti blev opfyldt i 539 f.v.t. da Babylon faldt for mederne og perserne. Den beskriver glimrende det mørke, den håbløshed, den totale mangel på velgørende lys som Babylon oplevede da det for evigt faldt fra stillingen som det førende rige i verden.

20. Hvilke forfærdende følger vil det store jordskælv få for denne tingenes ordning?

²⁰ På samme måde vil hele den nuværende verdensordning blive opslugt af det totale mørkes fortvivlelse når det store jordskælv indtræffer. De klare, skinnende lysgivere i Satans jordiske ordning vil ikke udsende noget glimt af håb. Allerede nu er jordens politiske ledere, især i kristenheden, kendt for deres korruption, falskhed og umoralske levned. (Esajas 28:14-19) Man kan ikke længere stole på dem. Deres blafrende lys vil gå helt ud når Jehova eksekverer dommen. Deres månelignende indflydelse på jordens anliggender vil blive afsløret som blodig og dødbringende. Deres verdslige stjerner eller „superstars“ vil blive udslukket som faldende meteoritter og spredt som umodne figner i et hylende stormvejr. Hele kloden vil skælve under „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21) I sandhed skræmmende udsigter!

„Himmelen“ forsvinder

21. Hvad ser Johannes i sit syn vedrørende „himmelen“ og „hvert bjerg og hver ø“?

²¹ Johannes’ syn fortsætter: „Og himmelen forsvandt som en skriftrulle der rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sit sted.“ (Åbenbaringen 6:14) Det er tydeligvis ikke den bogstavelige himmel eller de bogstavelige bjerge og øer der er tale om. Men hvad symboliserer disse udtryk?

22. Hvilken slags ’himmel’ i Edom blev ’rullet sammen som en bogrulle’?

²² Hvad „himmelen“ angår, kan vi hente hjælp i en lignende profeti som fortæller om Jehovas harme mod alle nationerne: „Og hele himmelens hær skal rådne bort. Og himmelen skal rulles sammen som en bogrulle.“ (Esajas 34:4) Det var specielt Edom det ville gå ud over. Hvordan? Ved at landet blev løbet over ende af babylonierne kort efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. På det tidspunkt blev der ikke registreret bemærkelsesværdige hændelser på den bogstavelige himmel. Men Edoms ’himmel’e blev udsat for katastrofale begivenheder. Landets regeringsmagt blev styrtet ned fra sin himmelhøje stilling. (Esajas 34:5) Den blev ’rullet sammen’ og lagt til side, så at sige, ligesom en gammel skriftrulle der ikke længere var til gavn for nogen.

23. Hvilken ’himmel’ er det der vil ’forsvinde som en skriftrulle’, og hvordan bekræfter Peters ord denne forståelse?

²³ „Himmelen“ der skal ’forsvinde som en skriftrulle’ sigter altså til de gudfjendske regeringer der hersker over jorden. De vil blive fjernet for bestandig af den altbesejrende rytter på den hvide hest. (Åbenbaringen 19:11-16, 19-21) Denne forståelse bekræftes af det apostelen Peter skrev da han forudsagde de samme begivenheder som skildres ved åbningen af det sjette segl: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Peter 3:7) Men hvad betyder det så at „hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sit sted“?

24. (a) I hvilken forbindelse siger Bibelen profetisk at bjerge og øer rystes eller gøres ustabile? (b) På hvilken måde ’rystede bjergene’ da Nineve faldt?

²⁴ I Bibelens profetier tales der om at bjerge og øer rokkes eller på anden måde gøres ustabile i tider med store politiske omvæltninger. I en profeti om Jehovas straffedom over Nineve skrev profeten Nahum for eksempel: „Bjerge ryster for ham, og højene smelter. Og jorden hæves for hans ansigt.“ (Nahum 1:5) Der findes ingen beretning om at bogstavelige bjerge skælvede da Nineve faldt i 632 f.v.t. Men et verdensrige der hidtil havde forekommet stærkt og stabilt som et bjerg, faldt pludseligt sammen. — Jævnfør Jeremias 4:24.

25. Hvordan vil „hvert bjerg og hver ø“ blive flyttet fra sit sted når denne tingenes ordning bringes til ophør?

²⁵ De ’bjerge’ og ’øer’ der omtales i forbindelse med åbningen af det sjette segl, må derfor være politiske regeringer og deres underordnede organisationer, som har forekommet mange at være meget stabile. De vil blive rystet så de vakler og flytter sig, til bestyrtelse og rædsel for dem der før har sat deres lid til dem. Som profetien videre viser, vil der ikke være nogen tvivl om at Jehovas og hans søns vredes store dag — den endelige rystelse der fjerner hele Satans organisation — er kommet og at deres hævn nu fuldbyrdes!

„Fald over os og skjul os“

26. Hvordan vil mennesker der modstår Guds suverænitet handle i deres rædsel, og med hvilke ord vil de give udtryk for deres rædsel?

²⁶ Johannes fortsætter: „Og jordens konger og stormændene og militærtribunerne og de rige og de stærke og hver træl og fri skjulte sig i hulerne og i bjergenes klipper. Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: ’Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?’“ — Åbenbaringen 6:15-17.

27. Hvad råbte de utro israelitter i Samaria, og hvordan gik disse ord i opfyldelse?

²⁷ Da Hoseas forkyndte Jehovas dom over Samaria, hovedstaden i nordriget Israel, sagde han: „Bet-Avens offerhøje, Israels synd, skal tilintetgøres. Der vil vokse torn og tidsel på deres altre. Og man vil sige til bjergene: ’Dæk os!’ og til højene: ’Fald over os!’“ (Hoseas 10:8) Hvordan gik disse ord i opfyldelse? Jo, da Samaria faldt for de grusomme assyrere i 740 f.v.t., var der ingen steder israelitterne kunne søge tilflugt. Hoseas’ ord skildrer den følelse af hjælpeløshed, rædsel og håbløshed der fyldte de overvundne israelitter. Hverken de bogstavelige høje eller Samarias bjerglignende institutioner kunne beskytte dem, til trods for at de før havde forekommet så solide og urokkelige.

28. (a) Hvilken advarsel henvendte Jesus til Jerusalems kvinder? (b) Hvordan gik Jesu ord i opfyldelse?

²⁸ Da Jesus undervejs ud til sin død henvendte sig til Jerusalems kvinder, benyttede han et lignende ordvalg idet han sagde: „Der skal komme dage i hvilke folk vil sige: ’Lykkelige er de ufrugtbare kvinder, og de moderliv som ikke fødte, og de bryster som ikke gav die!’ Da vil man sige til bjergene: ’Fald over os!’ og til højene: ’Dæk os!’“ (Lukas 23:29, 30) Jerusalems ødelæggelse for romernes hånd i år 70 er veldokumenteret, og det er tydeligt at Jesu ord havde samme betydning som Hoseas’. Der fandtes intet skjulested for de jøder der blev tilbage i Judæa. Uanset hvor de søgte tilflugt, i Jerusalem eller endog på den befæstede bjergtop Masada, blev de indhentet af den voldelige fuldbyrdelse af Jehovas dom.

29. (a) Hvordan vil de der støtter denne tingenes ordning være stillet når Jehovas vredes dag kommer? (b) Hvilken profeti af Jesus vil gå i opfyldelse når Jehova udøser sin vrede?

²⁹ Åbningen af det sjette segl har vist at der vil ske noget tilsvarende på Jehovas vredes dag i fremtiden. Når den jordiske tingenes ordning rystes for sidste gang, vil de der går ind for den og støtter den, desperat søge et skjulested, men ikke finde noget. Den falske religion, Babylon den Store, har allerede sørgeligt svigtet dem. Hverken huler i de bogstavelige bjerge, eller symbolske bjerge i form af politiske og kommercielle organisationer, vil yde dem nogen sikkerhed i økonomisk eller anden henseende. Intet vil beskytte dem mod Jehovas vrede. Den rædsel der vil præge dem, beskrives udmærket af Jesus med disse ord: „Derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ — Mattæus 24:30.

30. (a) Hvad ligger der i spørgsmålet: „Hvem kan bestå?“ (b) Vil nogen kunne bestå når Jehova eksekverer sin dom?

³⁰ Ja, de der har nægtet at anerkende den sejrende rytters myndighed, vil blive tvunget til at indrømme at de har taget fejl. De mennesker der villigt har været en del af slangens afkom, vil gå undergangen i møde når Satans verden forsvinder. (1 Mosebog 3:15; 1 Johannes 2:17) Verdenssituationen vil være sådan at mange i realiteten vil spørge: „Hvem kan bestå?“ De vil øjensynlig mene at ingen som helst vil kunne stå godkendte over for Jehova på denne hans domsdag. Men dér tager de fejl, som Åbenbaringen videre viser.

[Fodnoter]

[Ramme/​Illustration på side 105]

1914 forudset

„Det var i 606 f. Kr. at Guds rige ophørte med at eksistere, hovedbindet blev fjernet og hele jorden blev overgivet til hedningerne. 2520 år fra 606 f. Kr. vil udløbe i 1914 e. Kr.“f — The Three Worlds, udgivet i 1877, side 83.

„Bibelen paapeger klart og bestemt, at ’Hedningernes Tider’ er et Tidsrum paa 2520 Aar, der begyndte Aar 606 f. K. og ender 1914 e. K.“ — Studier i Skriften, bind 2, skrevet af C. T. Russell, udgivet på engelsk i 1889 og på dansk i 1895, side 83.

Charles Taze Russell og hans medarbejdere indså årtier i forvejen at 1914 ville markere udløbet af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Selv om de ikke fuldt ud forstod hvad dette ville betyde, var de overbevist om at 1914 ville blive et vendepunkt i verdenshistorien, og de fik ret. Læg mærke til følgende aviscitat:

„Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’, bedre kendt som ’millennister’, gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb.“ — Newyorkerbladet The World, 30. august 1914.

[Fodnote]

[Ramme på side 106]

1914 – et vendepunkt

I værket Politikens Verdenshistorie — Historiens magt og mening, udgivet i København 1987, hedder det på side 40:

„Det 19. århundredes fremskridtstro fik et afgørende knæk i 1914. Den danske historiker og politiker Peter Munch skrev året før krigsudbruddet optimistisk: ’Al sandsynlighed taler for, at vi ikke vil komme til at opleve nogen krig mellem europæiske stormagter. „Krigsfaren“ vil drive over også i fremtiden, som den har gjort det gang på gang siden 1871.’

I hans erindringer kan man derimod læse: ’Krigens udbrud i 1914 er det store vendepunkt i menneskehedens historie. Fra en lys fremgangstid, hvor arbejdet kunne øves i rimelig tryghed, gik vi over til en ulykkernes, uhyggens og hadets tid, hvor alt var utryghed. Ingen kunne vide, og ingen kan nu vide, om den mørketid, vi da gled ind i, vil blive til varig ødelæggelse af den kulturbygning, menneskene gennem årtusinder har skabt sig.’“