Kapitel 38

Lovsyng Jah for hans domme!

1. Hvilke ord hører Johannes „som en stærk lyd af en stor skare i himmelen“?

BABYLON DEN STORE er borte! Dette er i sandhed en glædelig nyhed. Det er intet under at Johannes hører glad lovprisning i himmelen! „Efter dette hørte jeg noget der var som en stærk lyd af en stor skare i himmelen. De sagde: ’Halleluja!a Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.’ Og straks, for anden gang, sagde de: ’Halleluja!* Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 19:1-3.

2. (a) Hvad betyder ordet „halleluja“, og hvad understreges ved at Johannes hører det to gange på dette sted i Åbenbaringen? (b) Hvem får æren for Babylon den Stores ødelæggelse? Forklar.

² Ja, halleluja! Dette ord betyder „lovsyng Jah“, hvor „Jah“ er den korte form af Guds navn, Jehova. Vi mindes her om salmistens tilskyndelse: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ (Salme 150:6) At Johannes dette sted i Åbenbaringen to gange hører det himmelske jubelkor synge „Halleluja!“, understreger kontinuiteten i den guddommelige åbenbaring af sandheden. De Kristne Græske Skrifters Gud er den samme som den Gud der optræder i de gamle Hebraiske Skrifter, og hans navn er Jehova. Den Gud der forårsagede det gamle Babylons fald har nu dømt og ødelagt Babylon den Store. Tilskriv ham al æren og herligheden for dette! Det var ham der ved sin magt forårsagede dets undergang, og ikke nationerne, som blot var de redskaber han benyttede. Det er Jehova alene vi må tilskrive frelse. — Esajas 12:2; Åbenbaringen 4:11; 7:10, 12.

3. Hvorfor har den store skøge fortjent sin dom?

³ Hvorfor har den store skøge fuldt ud fortjent denne dom? Jo, ifølge den lov Jehova gav Noa — og gennem ham alle mennesker — kræver uberettiget blodsudgydelse at der idømmes dødsstraf. Dette blev nævnt igen i Guds lov til Israel. (1 Mosebog 9:6; 4 Mosebog 35:20, 21) Desuden var der under Moseloven dødsstraf for såvel legemlig som åndelig utroskab. (3 Mosebog 20:10; 5 Mosebog 13:1-5) Babylon den Store har haft blodskyld i årtusinder og har begået utroskab i stort omfang. Den romersk-katolske kirkes forbud mod at dens præster gifter sig, har således ført til at mange af dem begår grov umoralitet, og ikke så få af disse pådrager sig i dag AIDS. (1 Korinther 6:9, 10; 1 Timoteus 4:1-3) Men det store Babylons alvorligste synder, de synder der har ’hobet sig helt op til himmelen’, består i den chokerende åndelige utugt det har begået — ved at føre løgnelære og alliere sig med fordærvede politikere. (Åbenbaringen 18:5) Fordi det nu endelig er blevet indhentet af straffen, udbryder den store skare i himmelen nu for anden gang: „Halleluja!“

4. Hvad symboliserer det at røgen fra Babylon den Store „bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder“?

⁴ Som en erobret by er Babylon den Store blevet stukket i brand, og røgen fra det „bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder“. Når en bogstavelig by bliver brændt af erobrende hære, bliver røgen ved med at stige op så længe der er gløder i asken. Og enhver som forsøger at genopbygge byen så længe det stadig ryger fra den, vil blot brænde sig på de ulmende ruiner. Eftersom røgen fra Babylon den Store vil stige op „i evighedernes evigheder“ som et udtryk for at dommen er afgjort og endelig, vil ingen nogen sinde være i stand til at genrejse denne syndige by. Den falske religion vil være borte for evigt. Halleluja! — Jævnfør Esajas 34:5, 9, 10.

5. (a) Hvad gør og siger de 24 ældste og de fire levende skabninger? (b) Hvorfor lyder dette hallelujakor langt smukkere end de hallelujakor der lyder i kristenhedens kirker?

⁵ I et tidligere syn har Johannes rundt om tronen set fire levende skabninger samt 24 ældste som skildrer Rigets arvinger i deres herliggjorte stilling i himmelen. (Åbenbaringen 4:8-11) Nu ser han dem igen idet de istemmer et tredje, rungende halleluja på grund af Babylon den Stores ødelæggelse: „Og de fireogtyve ældste og de fire levende skabninger faldt ned og tilbad Gud som sad på tronen, og sagde: ’Amen! Halleluja!’“b (Åbenbaringen 19:4) Dette storslåede hallelujakor lyder altså efter at de har sunget den ’nye sang’ hvori Lammet blev lovprist. (Åbenbaringen 5:8, 9) De synger nu det flotte omkvæd til sejrssangen, hvori den suveræne Herre Jehova tilskrives al herlighed og ære for den afgørende sejr over den store skøge, Babylon den Store. Dette hallelujakor lyder langt smukkere end noget hallelujakor som synges i kristenhedens kirker, hvor Jehova, eller Jah, er blevet vanæret og ringeagtet. Hyklerisk sang der vanærer Jehovas navn er nu forstummet for evigt!

6. Hvis „stemme“ er det der lyder, hvad tilskynder den til, og hvem efterkommer tilskyndelsen?

⁶ Det var i 1918 Jehova begyndte at belønne ’dem der frygter hans navn, de små og de store’ — idet han oprejste de salvede kristne der var døde trofaste og gav dem plads i himmelen som en del af de symbolske 24 ældste. (Åbenbaringen 11:18) Andre føjer imidlertid også deres stemmer til hallelujakoret, for Johannes fortæller: „Og fra tronen lød en stemme som sagde: ’Pris vor Gud, alle I hans trælle som frygter ham, både små og store.’“ (Åbenbaringen 19:5) Denne „stemme“ kommer fra Jehovas talerør, hans søn Jesus Kristus, som står ’i midten hvor tronen er’. (Åbenbaringen 5:6) Alle Guds „trælle“, ikke blot i himmelen men også på jorden, deltager i sangen, og her på jorden er det den salvede Johannesskare der synger for. Jublende efterkommer de opfordringen: „Pris vor Gud.“

7. Hvem vil lovsynge Jehova efter at Babylon den Store er ødelagt?

⁷ Ja, disse trælle omfatter også medlemmerne af den store skare. Siden 1935 er de draget ud fra Babylon den Store og har erfaret opfyldelsen af Guds løfte: „Han vil velsigne dem der frygter Jehova, de små såvel som de store.“ (Salme 115:13) Når den babyloniske skøge tilintetgøres vil der være millioner på jorden som ’priser vor Gud’ — sammen med Johannesskaren og hele den himmelske hærskare. Senere vil de der bliver oprejst på jorden, hvad enten de førhen har været store eller små, fremtrædende eller ej, uden tvivl også synge med, når de hører at Babylon den Store er forsvundet for evigt. (Åbenbaringen 20:12, 15) Al pris til Jehova for hans eklatante sejr over den ældgamle skøge!

8. Hvad bør de himmelske lovprisninger som Johannes hører, anspore os til at gøre nu, før Babylon den Store bliver ødelagt?

⁸ Alt dette ansporer os i sandhed til at være flittigt optaget af Guds gerning i dag! Ja, måtte alle Jahs tjenere af hele deres hjerte og sjæl forkynde hans domme, sammen med det storslåede håb om Riget, nu før den store skøge bliver kastet af vilddyret og tilintetgjort. — Esajas 61:1-3; 1 Korinther 15:58.

’Halleluja — Jehova er konge!’

9. Hvorfor er det sidste halleluja særlig fuldtonende og klangfuldt?

⁹ Der er flere grunde til at juble, for Johannes siger videre: „Og jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af mange vande og som lyden af stærke tordener. De sagde: ’Halleluja,c for Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge.’“ (Åbenbaringen 19:6) Dette sidste halleluja afrunder og fuldender proklamationen. Det er en fuldtonende himmelsk lyd, prægtigere end noget jordisk kor, mere majestætisk end noget jordisk vandfald, og mere ærefrygtindgydende end noget jordisk tordenvejr. Myriader af himmelske stemmer fejrer at „Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge“.

10. I hvilken forstand kan man sige at Jehova begynder at herske som konge efter at Babylon den Store er tilintetgjort?

¹⁰ Men i hvilken forstand er Jehova begyndt at herske? Der er gået flere tusind år siden salmisten erklærede: „Gud er dog min konge fra gammel tid.“ (Salme 74:12) Jehovas kongedømme havde varet længe allerede på det tidspunkt, så hvordan kan det universelle kor nu synge at „Jehova ... er begyndt at herske som konge“? Jo, for efter at Babylon den Store er tilintetgjort kan denne fjende ikke længere trodse Jehovas herredømme eller modvirke at han, som ret er, adlydes som universets Suveræn. Den falske religion vil ikke længere kunne ægge jordens herskere til at modstå ham. Da fortidens Babylon blev styrtet fra verdensherredømmet hørte Zion sejrsbudskabet: „Din Gud er blevet konge!“ (Esajas 52:7) Efter Rigets fødsel i 1914 erklærede de 24 ældste: „Vi takker dig, Jehova Gud, ... fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge.“ (Åbenbaringen 11:17) Og nu, efter Babylon den Stores ødelæggelse, lyder råbet igen: „Jehova ... er begyndt at herske som konge.“ Der er ingen menneskeskabte guder tilbage til at bestride den sande Gud Jehovas suverænitet!

Lammets bryllup er nær!

11, 12. (a) Hvordan omtalte fortidens Jerusalem det gamle Babylon, og hvordan kan det ny Jerusalem i lighed hermed omtale Babylon den Store? (b) Hvad synger og bekendtgør de himmelske hærskarer efter sejren over Babylon den Store?

¹¹ Fortidens Jerusalem, byen med Jehovas tempel, omtalte det afgudsdyrkende Babylon som sin fjende. (Mika 7:8) I lighed med dette har „den hellige by, det ny Jerusalem,“ bestående af brudens 144.000 medlemmer, al mulig grund til at betegne Babylon den Store som sin fjende. (Åbenbaringen 21:2) Men nu er den store skøge omsider blevet ramt af modgang, ulykke og ødelæggelse. Hendes astrologer og hendes spiritistiske handlinger har ikke været i stand til at frelse hende. (Jævnfør Esajas 47:1, 11-13.) Hvilken sejr for den sande tilbedelse!

¹² Nu da den frastødende skøge, Babylon den Store, er borte for evigt, kan opmærksomheden rettes mod den rene jomfru, Lammets brud! De himmelske hærskarer synger jublende til Jehovas pris: „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede. Ja, det er blevet givet hende at være klædt i skinnende, rent, fint linned, for det fine linned står for de helliges retfærdige handlinger.“ — Åbenbaringen 19:7, 8.

13. Hvilke forberedelser til Lammets bryllup har fundet sted op gennem århundrederne?

¹³ Op gennem århundrederne har Jesus kærligt truffet forberedelser til dette himmelske bryllup. (Mattæus 28:20; 2 Korinther 11:2) Han har renset de 144.000 åndelige israelitter „for at han kunne fremstille menigheden for sig i dens pragt, uden at den havde en plet eller rynke eller noget sådant, men så den kunne være hellig og dadelfri“. (Efeserne 5:25-27) For at opnå „sejrsprisen, kaldet opad fra Gud,“ har hver enkelt salvet kristen måttet afføre sig den gamle personlighed sammen med dens forehavender og iføre sig den nye kristne personlighed og øve retfærdige handlinger ’med hele sin sjæl som for Jehova’. — Filipperne 3:8, 13, 14; Kolossenserne 3:9, 10, 23.

14. Hvordan har Satan forsøgt at besmitte de vordende medlemmer af Lammets hustru?

¹⁴ Siden pinsedagen i år 33 har Satan ved hjælp af Babylon den Store forsøgt at besmitte de vordende medlemmer af Lammets hustru. Ved slutningen af det første århundrede var det lykkedes ham at så den babyloniske religions sæd i menigheden. (1 Korinther 15:12; 2 Timoteus 2:18; Åbenbaringen 2:6, 14, 20) Apostelen Paulus beskriver dem der ødelagde troen, med disse ord: „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinther 11:13, 14) I de efterfølgende århundreder iførte den frafaldne kristenhed, ligesom resten af det store Babylon, sig rigdommens og magtens klædning, „purpur og skarlagen og ... guld og kostbare sten og perler“. (Åbenbaringen 17:4) Dens præster og paver plejede omgang med blodtørstige kejsere som Konstantin og Karl den Store. Den klædte sig ikke i „de helliges retfærdige handlinger“. Som et falskneri, en efterligning af bruden, har den været et sandt mesterværk af satanisk bedrag. Omsider er den borte for evigt!

Lammets hustru har gjort sig rede

15. Hvordan finder beseglingen sted, og hvad kræves der af en salvet kristen?

¹⁵ Nu, efter næsten 2000 års forløb, har alle brudeskarens 144.000 medlemmer gjort sig rede. Men på hvilket tidspunkt gælder det så at ’Lammets hustru har gjort sig rede’? Fra og med pinsedagen i år 33 er troende salvede blevet „beseglet med den lovede hellige ånd“ med henblik på „dagen for udfrielsen ved en løsesum“. Som apostelen Paulus udtrykker det, har Gud „sat sit segl på os og har som forskud på det der skal komme, givet os ånden i vore hjerter“. (Efeserne 1:13; 4:30; 2 Korinther 1:22) Hver enkelt salvet kristen er blevet kaldet og udvalgt og har måttet vise sig trofast. — Åbenbaringen 17:14.

16. (a) Hvornår var apostelen Paulus’ besegling fuldstændig, og hvordan ved vi det? (b) Hvornår vil Lammets hustru fuldt ud have „gjort sig rede“?

¹⁶ Efter at Paulus var blevet prøvet i årtier, kunne han erklære: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.“ (2 Timoteus 4:7, 8) Apostelens besegling lader til at have været fuldstændig, selv om han stadig befandt sig i kødet og endnu ikke havde lidt martyrdøden. I lighed med dette må den tid komme da alle som er tilbage på jorden af de 144.000 er blevet beseglet som nogle der hører Jehova til. (2 Timoteus 2:19) Til den tid har Lammets hustru fuldt ud gjort sig rede — idet størstedelen af de 144.000 allerede har opnået deres himmelske belønning og de der endnu er tilbage på jorden er blevet endeligt godkendt og beseglet som trofaste.

17. Hvornår kan Lammets bryllup finde sted?

¹⁷ På dette punkt i Jehovas tidsplan, når beseglingen af de 144.000 er blevet fuldbyrdet, slipper englene den store trængsels fire vinde løs. (Åbenbaringen 7:1-3) Først eksekveres dommen over det skøgelignende store Babylon. Dernæst drager den sejrende Kristus hurtigt ud til Harmagedon for at tilintetgøre den øvrige del af Satans organisation på jorden og, til sidst, kaste Satan og hans dæmoner i afgrunden. (Åbenbaringen 19:11–20:3) Hvis nogen af de salvede overlever trængselen på jorden, vil de uden tvivl hurtigt gå ind til deres himmelske belønning og slutte sig til brudeskarens øvrige medlemmer. Derefter, når Guds tid er inde, kan Lammets bryllup finde sted!

18. Hvordan bekræfter Salme 45 rækkefølgen af begivenhederne i forbindelse med Lammets bryllup?

¹⁸ Den profetiske beskrivelse i Salme 45 viser begivenhedernes rækkefølge. Først rider den indsatte konge ud for at besejre sine fjender. (Versene 1-7) Så bliver ægteskabet indgået, og den himmelske brud er ledsaget af sine veninder på jorden, jomfruerne, det vil sige den store skare. (Versene 8-15) Derefter bærer ægteskabet frugt, idet den opstandne menneskehed bliver ført frem til fuldkommenhed under tilsyn af „fyrster på hele jorden“. (Versene 16, 17) Hvilke herlige velsignelser der følger med Lammets bryllup!

Lykkelige er de der er indbudt

19. Hvordan lyder den fjerde af de syv saligprisninger i Åbenbaringen, og hvem får del i den lykke der her er tale om?

¹⁹ Johannes nedfælder nu den fjerde af de syv saligprisninger i Åbenbaringen: „Og han [den engel der har åbenbaret disse ting for Johannes] siger til mig: ’Skriv: Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.’ Og han siger til mig: ’Dette er sande Guds ord.’“ (Åbenbaringen 19:9)d De der er indbudt til „aftensmåltidet ved Lammets bryllup“ er brudeskarens medlemmer. (Jævnfør Mattæus 22:1-14.) Hele den salvede brudeskare har del i den lykke der er forbundet med denne indbydelse. De fleste af de indbudte er allerede kommet i himmelen, dér hvor bryllupsmåltidet finder sted. De der stadig befinder sig på jorden er også lykkelige for indbydelsen. Pladsen ved bryllupsmåltidet holdes rede til dem. (Johannes 14:1-3; 1 Peter 1:3-9) Når de bliver oprejst til himmelen vil hele den forenede brud deltage sammen med Lammet i dette overmåde lykkelige bryllup.

20. (a) Hvad ligger der i ordene: „Dette er sande Guds ord“? (b) Hvordan blev Johannes berørt af engelens ord, og hvordan reagerede engelen?

²⁰ Engelen tilføjer at „dette er sande Guds ord“. Ordet „sande“ er her en oversættelse af det græske alēthinosʹ, som betyder „ægte“ eller „sanddru“. Eftersom ordene stammer fra Jehova, er de troværdige og pålidelige. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:1-3; Åbenbaringen 21:5; 22:6.) Som en der selv var indbudt til denne bryllupsfest, må Johannes være blevet fyldt med glæde ved at høre dette og ved at tænke på de velsignelser der ventede brudeskaren. Ja, han blev så dybt bevæget at engelen måtte vejlede ham, som vi læser: „Så faldt jeg ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han siger til mig: ’Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud.’“ — Åbenbaringen 19:10a.

21. (a) Hvilket vidnesbyrd aflægger Åbenbaringen om englene? (b) Hvordan bør vi som kristne forholde os til englene?

²¹ Gennem hele Åbenbaringen aflægges et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om englenes flid og trofasthed. De medvirker som et led i den kanal hvorigennem sandheden åbenbares. (Åbenbaringen 1:1) De samarbejder med mennesker i forbindelse med at forkynde den gode nyhed og udgyde de symbolske plager. (Åbenbaringen 14:6, 7; 16:1) De har kæmpet sammen med Jesus for at kaste Satan og hans engle ud af himmelen, og de vil igen kæmpe sammen med ham i Harmagedon. (Åbenbaringen 12:7; 19:11-14) De har endog adgang til selve Jehovas nærhed. (Mattæus 18:10; Åbenbaringen 15:6) Alligevel er de blot Guds ydmyge trælle. Der er ikke inden for den sande tilbedelse givet rum for at man kan tilbede engle eller yde Gud relativ tilbedelse gennem en „helgen“ eller en engel. (Kolossenserne 2:18) Kristne tilbeder kun Jehova, og de retter deres bønner til ham i Jesu navn. — Johannes 14:12, 13.

Jesu rolle i profetien

22. Hvad siger engelen til Johannes, og hvad ligger der i disse ord?

²² Engelen siger derpå: „Det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ (Åbenbaringen 19:10b) Hvad vil det sige? Det vil sige at alle inspirerede profetier er blevet fremsat på grund af Jesus og den rolle han spiller i Jehovas hensigter. Den første profeti i Bibelen gav løfte om et afkom der skulle komme. (1 Mosebog 3:15) Dette afkom viste sig at være Jesus. Gennem efterfølgende åbenbaringer blev der på dette grundlæggende løfte opbygget et vældigt kompleks af profetiske sandheder. Apostelen Peter sagde til den troende hedning Kornelius: „Om ham [Jesus] vidner alle profeterne.“ (Apostelgerninger 10:43) Omkring tyve år senere sagde apostelen Paulus: „Uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham [Jesus].“ (2 Korinther 1:20) Treogfyrre år senere igen sagde Johannes: „Sandheden er kommet gennem Jesus Kristus.“ — Johannes 1:17.

23. Hvorfor trækker Jesu høje stilling og myndighed ikke noget fra den tilbedelse vi yder Jehova?

²³ Trækker dette noget fra den tilbedelse vi yder Jehova? Nej. Husk engelens advarende ord: „Tilbed Gud.“ Jesus forsøger aldrig at rivalisere med Jehova. (Filipperne 2:6) Det er sandt at englene får at vide at de skal „bøje sig ærbødigt“ for Jesus og at hele skabningen skal anerkende hans høje stilling — „at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig“. Men læg mærke til at dette sker „til ære for Gud, Faderen,“ og på hans bud. (Hebræerne 1:6; Filipperne 2:9-11) Det var Jehova der gav Jesus hans store myndighed, og ved at anerkende denne myndighed giver vi Gud æren. Hvis vi nægter at underlægge os Jesu herredømme, forkaster vi i virkeligheden Jehova Gud selv. — Salme 2:11, 12.

24. Hvilke to store begivenheder ser vi frem til, og hvilke ord bør vi derfor istemme?

²⁴ Lad os derfor i forening istemme de ord der indleder Salme 146 til 150: „I skal lovsynge Jah!“ Ja, måtte der lyde et kraftigt hallelujakor i forventning om Jehovas sejr over den falske religions babyloniske verdensimperium! Og måtte der råde stor glæde over at Lammets bryllup nu nærmer sig!

[Fodnoter]

[Ramme på side 273]

„Brevet til Sodoma og Gomorra“

Under denne overskrift fortalte Londonavisen Daily Telegraph den 12. november 1987 om et forslag der var forelagt den engelske kirkes generalsynode. Forslaget gik ud på at homoseksuelle „kristne“ skulle udstødes af kirken. Spalteskribenten Godfrey Barker skrev: „Ærkebiskoppen af Canterbury sagde i går dystert: ’Hvis Skt. Paulus skulle skrive et brev til den engelske kirke, kunne vi meget vel spørge os selv hvilken slags brev det ville blive.’“ Journalisten kommenterede at „det måtte blive et brev til Sodoma og Gomorra“, og tilføjede: „Dr. Runcie [ærkebiskoppen] forestillede sig at det ville lyde som Romerbrevet, kapitel 1.“

Journalisten citerede Paulus’ ord i Romerbrevet 1:26-32: „Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; ... mænd øvede skamløshed med mænd ... De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.“ Han sluttede: „Skt. Paulus var kun bekymret for dem der sad på kirkebænkene. Dr. Runcies problem er dem der står på prædikestolene.“

Hvorfor har ærkebiskoppen dette problem? Store overskrifter i Londonavisen Daily Mail for 22. oktober 1987 havde forkyndt: „’Hver tredje sognepræst homofil’ ... Kampagne for at fjerne homoseksuelle ’ville lukke den engelske kirke’.“ I artiklen blev generalsekretæren for Den Kristelige Bevægelse af Lesbiske og Homoseksuelle, som selv er præst, citeret for at sige: „Hvis dette forslag blev vedtaget ville det sprænge kirken, og det er ærkebiskoppen af Canterbury udmærket klar over. Generelt anslået mener vi at mellem 30 og 40 procent af den engelske kirkes præster er homofile. Og de er de mest aktive i kirkens arbejde.“ Den dalende kirkegang kan uden tvivl i nogen grad tilskrives folks væmmelse ved homoseksualitetens udbredelse i præstestanden.

Hvilken beslutning traf kirkesynoden? Et overvældende flertal på 388 medlemmer (95 procent af præsterne) stemte for et mildere, udvandet forslag. Herom skrev The Economist for 14. november 1987: „Den engelske kirke er imod homoseksuelle handlinger, men ikke særlig meget. Generalsynoden, kirkens parlament, afgjorde i denne uge, med homoseksuelle præster i tanke, at homoseksuelle handlinger, i modsætning til utugt og ægteskabsbrud, ikke er syndige: de svarer blot ’ikke til det ideal’ at ’kønslig omgang er et udtryk for fuldstændig hengivelse som rettelig hører hjemme inden for et varigt, ægteskabeligt forhold’.“ Bladet fremhævede modsætningen mellem ærkebiskoppen af Canterburys holdning og apostelen Paulus’ ligefremme erklæring i Romerbrevet 1:26, 27, og skrev under et citat af Paulus’ ord: „Skt. Paulus vidste hvad han mente.“

Også Jesus Kristus vidste hvad han mente, og han gav tydeligt udtryk for det. Han sagde at det på dommens dag ville være „mere udholdeligt for Sodomas land“ end for de religiøse mennesker der afviste hans budskab. (Mattæus 11:23, 24) Han anvendte her en hyperbel for at vise at de religiøse ledere der forkastede Guds søn og hans lære, var endnu mere dadelværdige end Sodomas indbyggere. Ifølge Judas 7 led de der boede i Sodoma „en evig ilds retslige straf“, det vil sige evig tilintetgørelse. (Mattæus 25:41, 46) Hvor alvorlig bliver dommen da ikke for de såkaldt kristne ledere der i blinde leder deres forblindede hjorde bort fra Guds riges høje moralnormer ind på denne verdens principløse, fordærvede veje! (Mattæus 15:14) Med hensyn til den falske religion, det store Babylon, siger stemmen fra himmelen indtrængende: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:2, 4.

Kapitel 39

Krigerkongen sejrer i Harmagedon

Trettende syn — Åbenbaringen 19:11-21

Emne: Jesus drager ud i spidsen for de himmelske hære for at tilintetgøre Satans tingenes ordning

Tiden for opfyldelsen: Efter Babylon den Stores ødelæggelse

1. Hvad er Harmagedon, og hvad fører frem til det?

HARMAGEDON er for mange et ildevarslende ord. Men for dem der elsker retfærdighed varsler det om den længe ventede dag da Jehova vil fuldbyrde den endelige dom over nationerne. Det vil ikke være menneskers krig, men „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ — den dag han tager hævn over jordens herskere. (Åbenbaringen 16:14, 16; Ezekiel 25:17) Med ødelæggelsen af Babylon den Store vil den store trængsel allerede være begyndt. Derefter vil det skarlagenrøde vilddyr og dets ti horn, ansporet dertil af Satan, koncentrere deres angreb mod Jehovas folk. Mere rasende på Guds hustrulignende organisation end nogen sinde er Djævelen besluttet på at lade sine håndlangere føre en krig på liv og død mod dem der er tilbage af hendes afkom. (Åbenbaringen 12:17) Det er Satans sidste chance!

2. Hvem er Gog fra Magog, og hvordan får Jehova ham til at angribe sit folk?

² Djævelens voldsomme angreb bliver levende beskrevet i Ezekiel, kapitel 38. Den fornedrede Satan kaldes her „Gog fra Magogs land“. Jehova sætter symbolske kroge i Gogs kæber og trækker ham og hans vældige kampstyrke frem til angrebet. Hvordan gør han dette? Ved at lade Gog se hans vidner som et forsvarsløst folk der er „samlet fra nationerne, et folk der erhverver sig velstand og ejendom, som bor på jordens navle“. De befinder sig midt på verdensskuepladsen som det eneste folk der har nægtet at tilbede vilddyret og dets billede. Deres åndelige styrke og velstand gør Gog rasende. Derfor rykker Gog og hans talrige kampstyrke, som omfatter vilddyret fra havet med dets ti horn, imod dem for at udslette dem. Men i modsætning til Babylon den Store nyder dette rene folk Guds beskyttelse! — Ezekiel 38:1, 2, 4, 11, 12, 15; Åbenbaringen 13:1.

3. Hvordan gør Jehova det af med Gogs krigsmagt?

³ Hvordan gør Jehova det af med Gog og alle hans horder? Lyt! „’Jeg vil kalde et sværd frem imod ham i hele mit bjergland,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. ’Hver mand har sit sværd rettet mod sin broder.’“ Hverken kernevåben eller konventionelle våben vil hjælpe noget i denne kamp, for Jehova erklærer: „Jeg vil have et retsopgør med ham, med pest og blod; og en rivende skylregn og haglsten, ild og svovl lader jeg regne ned over ham og hans hærafdelinger og de mange folkeslag der er med ham. Og jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 38:21-23; 39:11; jævnfør Josua 10:8-14; Dommerbogen 7:19-22; Anden Krønikebog 20:15, 22-24; Job 38:22, 23.

Den der kaldes „Trofast og Sand“

4. Hvordan beskriver Johannes den kampklare Jesus Kristus?

⁴ Jehova kalder et sværd frem. Hvem er det der svinger dette sværd? Vender vi tilbage til Åbenbaringen finder vi svaret i et andet dramatisk syn. Himmelen åbner sig for Johannes’ øjne og afslører noget som indgyder ærefrygt — Jesus Kristus som kampklar kriger! Johannes fortæller: „Og jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed. Hans øjne er en ildflamme, og på hans hoved er der mange diademer.“ — Åbenbaringen 19:11, 12a.

5, 6. Hvad betegner (a) den hvide hest? (b) navnet Trofast og Sand? (c) dét at Jesu øjne er som en ildflamme? (d) de mange diademer?

⁵ Ligesom i synet af de fire ryttere, er den ’hvide hest’ her et passende symbol på retfærdig krigsførelse. (Åbenbaringen 6:2) Og hvem af Guds sønner kunne være mere retfærdig end denne vældige kriger? Eftersom han kaldes „Trofast og Sand“, må han være „det trofaste og sande vidne“, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 3:14) Han fører krig for at eksekvere Jehovas retfærdige domme. Han optræder således i egenskab af Jehovas udnævnte dommer, den der kaldes „Vældig Gud“. (Esajas 9:6) Hans øjne er frygtindgydende, som „en ildflamme“, idet han ser hen til sine fjenders brændende tilintetgørelse.

⁶ Krigerkongens hoved er kronet med diademer. Det vilddyr Johannes så komme op af havet, havde ti diademer, hvilket symboliserede dets midlertidige herredømme på den jordiske skueplads. (Åbenbaringen 13:1) Jesus har imidlertid „mange diademer“. Hans herlige herredømme er uforligneligt, for han er „Kongen over dem der hersker som konger, og Herren over dem der hersker som herrer“. — 1 Timoteus 6:15.

7. Hvilket „navn“ står skrevet på Jesus?

⁷ Johannes’ beskrivelse fortsætter: „Han har et navn skrevet som ingen kender uden han selv.“ (Åbenbaringen 19:12b) Bibelen har tidligere omtalt Guds søn ved navne som Jesus, Immanuel og Mikael. Her omtales imidlertid et „navn“ som ikke nævnes. Det synes at stå for den stilling og de privilegier Jesus har på Herrens dag. (Jævnfør Åbenbaringen 2:17.) I en beskrivelse af Jesus efter 1914 siger Esajas: „Hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste.“ (Esajas 9:6) Apostelen Paulus forbandt Jesu navn med hans store tjenesteprivilegier da han skrev: „Derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig.“ — Filipperne 2:9, 10.

8. Hvordan kan det være et navn som kun Jesus kender, og hvem deler han nogle af sine store privilegier med?

⁸ Jesu privilegier er enestående. Bortset fra Jehova selv, er det kun Jesus der ved hvad det vil sige at beklæde så høj en stilling. (Jævnfør Mattæus 11:27.) Af alle Guds skabninger er det derfor kun Jesus der fuldt ud forstår betydningen af dette navn. Han deler imidlertid nogle af disse privilegier med sin brud, for han har lovet at han vil ’skrive sit eget nye navn’ på den der sejrer. — Åbenbaringen 3:12.

9. Hvad betegner det at (a) Jesus er „klædt i en yderklædning der er bestænket med blod“? (b) Jesus kaldes „Guds Ord“?

⁹ Johannes siger videre: „Og han er klædt i en yderklædning der er bestænket med blod, og det navn han bærer er Guds Ord.“ (Åbenbaringen 19:13) Hvis „blod“ er dette? Det kunne være Jesu eget livsblod, som han har udgydt for menneskeheden. (Åbenbaringen 1:5) Men i denne sammenhæng sigter det snarere til hans fjenders blod, som bliver udgydt når Jehovas domme eksekveres over dem. Vi mindes her om det tidligere syn hvori jordens vintræ blev høstet og trådt i Guds harmes store vinperse indtil blodet stod „helt op til hestenes bidsler“ — hvilket betegnede en stor sejr over Guds fjender. (Åbenbaringen 14:18-20) På samme måde bekræfter det blod der er stænket på Jesu yderklædning, at hans sejr bliver afgørende og fuldstændig. (Jævnfør Esajas 63:1-6.) Nu taler Johannes igen om at Jesus bærer et navn. Denne gang er det et navn som er almindeligt kendt — „Guds Ord“. Det viser at denne krigerkonge er Jehovas ypperste talerør og forkæmper for sandheden. — Johannes 1:1; Åbenbaringen 1:1.

Krigerne som følger Jesus

10, 11. (a) Hvordan viser Johannes at Jesus ikke er alene i kampen? (b) Hvad betegner det at hestene er hvide og at rytterne er klædt i „hvidt, rent, fint linned“? (c) Hvem udgør de himmelske hære?

¹⁰ Jesus kommer ikke til at kæmpe alene. Johannes fortæller: „Og hærene som var i himmelen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned.“ (Åbenbaringen 19:14) At hestene er hvide betegner at krigen er retfærdig. „Fint linned“ er en passende klædedragt for kongens ryttere, og at det er skinnende hvidt symboliserer en ren og retfærdig stilling ind for Jehova. Men hvem udgør disse hære? De hellige engle er uden tvivl med i rækkerne. Tidligt på Herrens dag var det Mikael og hans engle der kastede Satan og hans dæmoner ud af himmelen. (Åbenbaringen 12:7-9) Og når Jesus sidder på sin herligheds trone for at dømme jordens folk og nationer, vil „alle englene“ stå ham til tjeneste. (Mattæus 25:31, 32) Når Guds domme fuldbyrdes i den afgørende krig, vil Jesus selvsagt igen være ledsaget af sine engle.

¹¹ Hans hærstyrker vil også omfatte andre. I sit budskab til menigheden i Tyatira lovede han: „Den der sejrer og holder sig til mine gerninger til enden, ham vil jeg give myndighed over nationerne, og han skal vogte dem med en jernstav så de knuses som lerkar, således som jeg også har fået myndighed fra min Fader.“ (Åbenbaringen 2:26, 27) Når tiden er inde vil de af Kristi brødre som allerede befinder sig i himmelen, være med til at vogte folkene og nationerne med denne jernstav.

12. (a) Vil Guds tjenere på jorden være med til at kæmpe i Harmagedon? (b) Hvordan er Guds folk på jorden inddraget i Harmagedon?

¹² Hvordan så med Guds tjenere på jorden? Johannesskaren vil ikke få nogen aktiv andel i Harmagedonkrigen; det vil dens loyale medarbejdere, de folk fra alle nationer der er strømmet til Jehovas åndelige tilbedelseshus, heller ikke. Disse fredelige mennesker har allerede smedet deres sværd til plovjern. (Esajas 2:2-4) Alligevel er de i allerhøjeste grad inddraget i krigen! Som allerede nævnt, er det Jehovas tilsyneladende forsvarsløse folk der bliver angrebet af Gog og alle hans horder. Dette er signalet til at Jehovas krigerkonge i spidsen for de himmelske hære indleder en udryddelseskrig mod disse nationer. (Ezekiel 39:6, 7, 11; jævnfør Daniel 11:44–12:1.) Som tilskuere vil Guds tjenere på jorden vise krigen deres fulde opmærksomhed. Harmagedon vil betyde deres frelse, og de vil derefter kunne leve i al evighed som nogle der har været øjenvidner til den store krig hvori Jehova hævdede sin suverænitet.

13. Hvordan ved vi at Jehovas Vidner ikke er imod regeringerne i denne verden?

¹³ Vil det sige at Jehovas Vidner er imod al regering? Slet ikke! De adlyder apostelen Paulus’ vejledning: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder.“ De erkender at så længe den nuværende ordning er til, har Gud tilladt disse „højere myndigheder“ at eksistere for at opretholde en vis orden i menneskesamfundet. Derfor betaler Jehovas Vidner deres skat, adlyder lovene, overholder færdselsreglerne, lader sig registrere, og så videre. (Romerne 13:1, 6, 7) Desuden følger de Bibelens principper om at man skal være sandfærdig og ærlig, vise næstekærlighed, opbygge et stærkt og moralsk rent familieliv og oplære sine børn til at blive gode borgere. Derved tilbagebetaler de ikke blot „kejseren det der er kejserens“, men også „Gud det der er Guds“. (Lukas 20:25; 1 Peter 2:13-17) Eftersom Guds ord viser at regeringerne i denne verden er midlertidige, forbereder Jehovas Vidner sig nu til det bedre liv, det virkelige liv, som man snart vil kunne opnå under Kristi riges herredømme. (1 Timoteus 6:17-19) De skal ikke være med til at omstyrte denne verdens magter, men de anerkender med ærefrygt det som Guds inspirerede ord, Bibelen, siger om den dom Jehova vil eksekvere i Harmagedon. — Esajas 26:20, 21; Hebræerne 12:28, 29.

Til det afgørende slag!

14. Hvad symboliserer det ’lange, skarpe sværd’ som udgår af Jesu mund?

¹⁴ Med hvilken myndighed fuldender Jesus sin sejr? Johannes forklarer: „Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav.“ (Åbenbaringen 19:15a) Dette ’lange, skarpe sværd’ repræsenterer Jesu gudgivne myndighed til at beordre alle som nægter at støtte Guds rige henrettet. (Åbenbaringen 1:16; 2:16) Denne levende symbolik har et sidestykke i Esajas’ profeti: „Han [Jehova] gjorde min mund til et skarpt sværd. I sin hånds skygge skjulte han mig. Og han gjorde mig til en sleben pil.“ (Esajas 49:2) Esajas var her et forbillede på Jesus, der forkynder Guds domme og eksekverer dem, som med en pil der ikke forfejler sit mål.

15. Hvem er på dette tidspunkt allerede blevet afsløret og dømt, og hvad er dermed begyndt?

¹⁵ Til den tid vil Jesus have opfyldt Paulus’ ord: „Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden.“ Ja, Jesu nærværelse (græsk: parousiʹa) har siden 1914 kunnet iagttages ud fra den omstændighed at lovløshedens menneske, kristenhedens gejstlighed, er blevet afsløret og dømt. Og hans nærværelse vil træde tydeligt frem, blive ganske åbenbar, når det skarlagenrøde vilddyrs ti horn eksekverer den afsagte dom og hærger kristenheden og hele resten af Babylon den Store. (2 Thessaloniker 2:1-3, 8) Det vil være begyndelsen af den store trængsel! Derefter vil Jesus vende sig mod det der er tilbage af Satans organisation, i overensstemmelse med profetien: „Han slår jorden med sin munds kæp; og med sine læbers ånde bringer han død over den ugudelige.“ — Esajas 11:4.

16. Hvordan bliver krigerkongens indgriben beskrevet i Salmerne og hos Jeremias?

¹⁶ Som Jehovas udnævnte krigerkonge vil han gøre skel mellem dem der skal overleve og dem der skal dø. Jehova siger profetisk til ham: „Du skal sønderslå dem [jordens herskere] med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ Og Jeremias siger, henvendt til de fordærvede herskere og deres lakajer: „Hyl, I hyrder, og skrig! Og vælt jer, I hjordens mægtige, for dagene indtil I skal slagtes og I skal spredes er til ende, og I skal falde ned som et kostbart kar!“ Uanset hvor dyrebare disse herskere har forekommet den onde verden, vil de blive sønderslået med et eneste slag af kongens jernscepter, som et værdifuldt kar der bliver slået i stykker. Det vil være som David forudsagde med henblik på Herren Jesus: „Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’ Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag. Han vil holde dom over nationerne; han vil fylde op med døde kroppe.“ — Salme 2:9, 12; 83:17, 18; 110:1, 2, 5, 6; Jeremias 25:34.

17. (a) Hvordan beskriver Johannes krigerkongens eksekvering af dommen? (b) Gengiv nogle profetier som viser hvor katastrofal Guds vredes dag vil blive for nationerne.

¹⁷ Denne vældige krigerkonge optræder igen i synets næste scene: „Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.“ (Åbenbaringen 19:15b) I et tidligere syn har Johannes allerede set „Guds harmes store vinperse“ blive trådt. (Åbenbaringen 14:18-20) Esajas beskriver også en vinperse hvori der eksekveres dom, og andre profeter fortæller hvilken katastrofe der vil ramme nationerne på Guds vredes dag. — Esajas 24:1-6; 63:1-4; Jeremias 25:30-33; Daniel 2:44; Zefanias 3:8; Zakarias 14:3, 12, 13; Åbenbaringen 6:15-17.

18. Hvordan beskriver profeten Joel at Jehova fuldbyrder dommen over nationerne?

¹⁸ Profeten Joel forbinder en vinperse med dét at Jehova kommer for at „dømme alle nationerne rundt om“. Og Jehova udsteder denne befaling, uden tvivl til sin meddommer, Jesus, og hans himmelske hære: „Gå i gang med seglen, for høsten er moden. Kom, stig ned, for vinpersen er fuld. Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor. Der er skarer og atter skarer i afgørelsens lavning, for Jehovas dag er nær i afgørelsens lavning. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage. Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde. Og himmelen og jorden vil ryste; men Jehova er et tilflugtssted for sit folk og en fæstning for Israels sønner. Og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud.“ — Joel 3:12-17.

19. (a) Hvordan vil det spørgsmål der stilles i Første Petersbrev 4:17 blive besvaret? (b) Hvilket navn står skrevet på Jesu yderklædning, og hvordan vil det vise sig at være et yderst passende navn?

¹⁹ Det vil i sandhed blive en undergangens dag for de ulydige mennesker og nationer, men en befrielsens dag for alle som har gjort Jehova og hans krigerkonge til deres tilflugt! (2 Thessaloniker 1:6-9) Dommen der begyndte med Guds hus i 1918 vil nu være ført igennem til sit klimaks, og spørgsmålet i Første Petersbrev 4:17 — „Hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed?“ — vil være besvaret. Den store sejrherre vil have afsluttet trædningen af vinpersen og vist at han er den ophøjede om hvem Johannes siger: „Og på sin yderklædning, ja på sin hofte, har han et navn skrevet, kongers Konge og herrers Herre.“ (Åbenbaringen 19:16) Han har vist sig at være langt mægtigere end nogen jordisk hersker, nogen menneskelig konge eller herre. Han overgår dem alle i værdighed og pragt. Han har kæmpet for „sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag“ og har sejret for evigt og altid! (Salme 45:4) På hans blodbestænkte klædning står det navn skrevet som han har fået af den suveræne Herre Jehova, hvis suverænitet han har hævdet!

Guds store aftensmåltid

20. Hvordan beskriver Johannes „Guds store aftensmåltid“, og hvilken lignende profeti bringes hermed i erindring?

²⁰ Efter udslettelsen af Gogs horder i Ezekiels syn bliver fuglene og de vilde dyr indbudt til et festmåltid. De rydder landskabet for lig ved at æde kødet af Jehovas døde fjender. (Ezekiel 39:11, 17-20) Johannes’ næste ord bringer denne gamle profeti i levende erindring: „Jeg så også en engel som stod på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fuglene som flyver midt på himmelen: ’Kom, saml jer til Guds store aftensmåltid, så I kan æde kød af konger og kød af militærtribuner og kød af stærke mænd og kød af heste og af dem som sidder på dem, og kød af alle, af frie såvel som af trælle og af små og store.’“ — Åbenbaringen 19:17, 18.

21. Hvad fremgår af (a) dét at engelen ’står på solen’? (b) dét at de døde bliver efterladt på jorden? (c) listen over dem hvis lig bliver efterladt på jorden? (d) udtrykket „Guds store aftensmåltid“?

²¹ Engelen ’står på solen’, et centralt sted hvorfra han kan påkalde sig fuglenes opmærksomhed. Han indbyder dem til at gøre sig rede til at mæske sig med kødet af dem der vil blive dræbt af krigerkongen og hans himmelske hære. At de døde bliver efterladt på jorden vidner om at de vil lide en forsmædelig død. Ligesom fortidens Jesabel vil de ikke få en ærefuld begravelse. (2 Kongebog 9:36, 37) Listen over dem hvis lig vil ligge spredt på jorden, illustrerer ødelæggelsens omfang: Der er både konger, militærtribuner, stærke mænd, frie og trælle. Ingen går fri. Hvert eneste spor af den oprørske verden som er i opposition til Jehova vil blive fjernet. Efter dette vil der ikke længere findes noget hvileløst hav af rastløse mennesker. (Åbenbaringen 21:1) Det er „Guds store aftensmåltid“ eftersom det er ham der indbyder fuglene til at deltage i det.

22. Hvordan giver Johannes et resumé af krigens forløb?

²² Johannes giver et resumé af krigens forløb: „Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær. Og vilddyret blev grebet, og sammen med det den falske profet som for dets øjne havde gjort de tegn hvormed han vildledte dem der modtog vilddyrets mærke og dem som tilbeder dets billede. Mens de endnu var i live blev de begge kastet i ildsøen som brænder med svovl. Men de øvrige blev dræbt med det lange sværd der tilhørte ham som sad på hesten, det der udgik af hans mund. Og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åbenbaringen 19:19-21.

23. (a) I hvilken forstand udkæmpes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved „Har-Magedon“? (b) Hvilken advarsel har „jordens konger“ ignoreret, og hvad bliver konsekvensen?

²³ Efter at den sjette skål med Jehovas harme var blevet udgydt, nævnte Johannes at „kongerne på hele den beboede jord“ blev samlet af dæmonisk propaganda til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Krigen udkæmpes ved Harmagedon — som ikke er et bogstaveligt sted, men den verdensomspændende situation der kræver at Jehovas dom eksekveres. (Åbenbaringen 16:12, 14, 16) Nu ser Johannes frontlinjen. Alle „jordens konger og deres hære“ har taget opstilling imod Gud. De har stædigt nægtet at underkaste sig Jehovas konge. Han har givet dem en rimelig advarsel i det inspirerede budskab: „Kys sønnen, at [Jehova] ikke vredes og I går til grunde på jeres vej.“ Da de ikke har villet underlægge sig Kristi herredømme, må de dø. — Salme 2:12.

24. (a) Hvilken dom eksekveres over vilddyret og den falske profet, og i hvilken forstand er de ’endnu i live’? (b) Hvorfor må ildsøen være symbolsk?

²⁴ Det syvhovedede, tihornede vilddyr fra havet, som repræsenterer Satans politiske organisation, bliver ryddet af vejen, og sammen med det den falske profet, den syvende verdensmagt. (Åbenbaringen 13:1, 11-13; 16:13) Mens de endnu er „i live“, ja mens de endnu er aktive i deres forenede modstand mod Guds folk på jorden, kastes de i „ildsøen“. Er det en bogstavelig ildsø? Nej, lige så lidt som vilddyret og den falske profet er bogstavelige dyr. Det er derimod et symbol på endelig, fuldstændig tilintetgørelse, et sted hvorfra man ikke vender tilbage. Det er her døden og Hades, og Djævelen selv, senere vil ende. (Åbenbaringen 20:10, 14) Det er på ingen måde et helvede med evig pine for de onde, for selve tanken om et sådant sted er Jehova en vederstyggelighed. — Jeremias 19:5; 32:35; 1 Johannes 4:8, 16.

25. (a) Hvem er „de øvrige“ som bliver dræbt med „det lange sværd“? (b) Skal vi forvente at nogen af dem der bliver „dræbt med det lange sværd“ vil få en opstandelse?

²⁵ „De øvrige“, det vil sige alle som ikke direkte er med til at udøve regeringsmagt men som ikke desto mindre er en uforbederlig del af denne fordærvede menneskeverden, bliver ’dræbt med det lange sværd der tilhører ham som sidder på hesten’. Jesus vil erklære at de fortjener døden. Skal vi regne med at de vil få en opstandelse, eftersom ildsøen ikke nævnes i deres tilfælde? Nej, vi læser ingen steder at de der til den tid bliver henrettet af Jehovas dommer, vil blive oprejst igen. Som Jesus selv sagde, vil alle som ikke er ’får’ gå bort „til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“, det vil sige „evig afskærelse“. (Mattæus 25:33, 41, 46) Dermed har „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ nået sit klimaks. — 2 Peter 3:7; Nahum 1:2, 7-9; Malakias 4:1.

26. Beskriv kort udfaldet af Harmagedon.

²⁶ Dermed er hele Satans jordiske organisation blevet bragt til ophør. „Den tidligere himmel“, det politiske styre, er forsvundet. „Jorden“, det tilsyneladende stabile og varige system som Satan har opbygget gennem århundrederne, er tilintetgjort. „Havet“, den ugudelige menneskemasse som har været i opposition til Jehova, er ikke mere. (Åbenbaringen 21:1; 2 Peter 3:10) Men hvad skal der ske med Satan selv? Det fortæller Johannes nu.