Mange krybskytter er villige til at sætte livet på spil fordi der er mange penge at tjene. „Et enkelt horn [fra et næsehorn] kan indbringe 25.000 dollars,“ rapporterer den afrikanske avis The Star. En miljøforkæmper, ph.d. Esmond Martin, besøgte i 1988 et asiatisk land og fandt ud af at prisen på horn fra næsehorn var steget fra cirka 10.000 kroner pr. kg til cirka 30.000 kroner pr. kg over en periode på blot tre år.

Hvem kommer først?

Der er blevet truffet omfattende forholdsregler mod den trussel som efterspørgselen efter elfenben og horn fra næsehorn frembyder mod dyrelivet. I juli 1989 kunne millioner af fjernseere i hele verden se hvordan Kenyas præsident, Daniel arap Moi, satte ild til 12 tons elfenben til en anslået værdi af mellem tre og seks millioner dollars. Dr. Richard Leakey, der er direktør for Kenyas naturstyrelse, blev spurgt om hvordan man kunne retfærdiggøre et sådant åbenlyst spild. Han svarede: „Vi kan ikke få folk i Amerika, Canada eller Japan til at lade være med at købe elfenben hvis vi bliver ved med at sælge det.“ Dette fik mange til at overholde et internationalt forbud mod handel med elfenben. Efterspørgselen efter elfenbensprodukter faldt markant.

Næsehornets historie er anderledes. I 1990 satte Kenyas præsident ild til horn fra næsehorn til en værdi af flere millioner dollars, men efterspørgselen er stadig stor. (Se rammen: „Hvorfor næsehornets horn er så eftertragtet,“ på side 9.) I et forsøg på at redde de svindende bestande af næsehorn har man i nogle lande set sig nødsaget til at save hornene af disse dyr. Derved opstår det groteske kapløb om hvem der kommer først: naturfredningsmanden med bedøvende pile eller krybskytten med dødbringende automatiske våben!

[Ramme/illustrationer på side 9]

Hvorfor næsehornets horn er så eftertragtet

„THREE LEGS Brands næsehornshorns-antifebervand.“ Sådan hedder en populær medicin der sælges i Malaysia, ifølge forfatterne Daryl og Sharna Balfour, der har skrevet bogen Rhino. I varedeklarationen til denne ’medicin’ står der: „Denne medicin er med stor omhu fremstillet af antifeberstoffer og de fineste horn fra næsehorn og under nøje tilsyn af eksperter. Medicinen er enestående og har en fantastisk virkning med øjeblikkelig lindring af lidelser som malaria, høj temperatur, feber der påvirker hjertet og alle fire lemmer, klimakuller, sindssyge, tandpine, osv.“

Denne forestilling er meget udbredt i de asiatiske lande. Præparater af næsehornets horn kan let erhverves i mange asiatiske byer, enten i flydende eller pulveriseret form. Daryl og Sharna Balfour håber at kunne modvirke denne tendens, idet de siger: „Indtagelse af en dosis af horn fra et næsehorn har ikke større medicinsk effekt end det at bide negle.“

I Yemen værdsættes hornet af en anden årsag — det kan bruges som håndtag til dolke. I løbet af 70’erne importerede landet mere end 22 tons, og det er svært at finde noget der kan erstatte det. Daryl og Sharna Balfour forklarer: „Yemenitterne har fundet ud af at der ikke er noget der kan måle sig med næsehornets horn, hverken hvad angår udseende eller holdbarhed. . . . Jo ældre [dolkehåndtagene] bliver, jo bedre ser de ud. De bliver efterhånden gennemsigtige som gammelt rav.“