11. Hvilken rolle spiller festerne i tilbedelsen og i det daglige liv?

¹¹ Da shinto ikke har nogen formel lære, søger den at fremme harmonien i samfundet gennem ritualer og fester. „Det vigtigste i shintoismen er om vi fejrer festerne eller ikke,“ siger det japanske opslagsværk Nihon Shukyo Jiten. (Se side 193.) Når folk i risdyrkende samfund kom sammen til fester til ære for deres forfædreguder, bidrog det til at skabe et godt sammenhold blandt dem. De største fester har den dag i dag tilknytning til risdyrkningen. Om foråret påkalder landsbyboerne „risguden“ for at han skal stige ned til landsbyen, og de beder om en god afgrøde. Om efteråret takker de guderne for høsten. Under festerne bærer de guderne rundt på en mikoshi, en transportabel helligdom, og har et fællesskabsmåltid med guderne bestående af sake (risvin) og mad.

▪ Tsukimi, hvor man beskuer efterårsfuldmånen mens man ofrer små runde riskager og den første nye afgrøde.

▪ Kanname-sai, kejserens ofring af den første nye ris i oktober.

▪ Niiname-sai fejres af kejserfamilien i november, hvor kejseren, præsiderende som kejser-shintos øverste præst, smager på den nye ris.