„Vogt jer for enhver form for havesyge“

„Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — LUKAS 12:15.

1, 2. (a) Hvad har du lagt mærke til med hensyn til folks interesser og mål i dag? (b) Hvordan kan vi blive påvirket af sådanne holdninger?

PENGE, ejendele, prestige, højtlønnede jobs og familie — det er nogle af de ting folk betragter som en målestok for succes eller som en garanti for en tryg fremtid. Det er tydeligt at mange mennesker i både rige og fattige lande sætter alt ind på at opnå materielle fordele og en højere levestandard. Deres eventuelle interesse for åndelige ting er derimod hastigt aftagende.

² Det er præcis sådan Bibelen har forudsagt at det ville være. Den siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ (2 Timoteus 3:1-5) Sande kristne der lever blandt sådanne mennesker dag ud og dag ind, er under et konstant pres for at tilpasse sig denne tankegang og livsstil. Hvad kan hjælpe os til at modstå verdens bestræbelser for at ’presse os ind i sin egen form’? — Romerne 12:2, The New Testament in Modern English af J.B. Phillips.

3. Hvilket råd som Jesus gav, vil vi nu se på?

³ Som „vor tros hovedformidler og fuldender“ har Jesus givet os nogle magtfulde belæringer om dette. (Hebræerne 12:2) Da Jesus ved en lejlighed talte til en folkeskare om nogle åndeligt oplysende emner, afbrød en mand ham for at komme med en anmodning: „Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ Som svar gav Jesus denne mand — og alle de andre tilhørere — nogle alvorlige råd. Han gav en utvetydig advarsel mod havesyge og forstærkede sin udtalelse ved at fortælle en tankevækkende lignelse. Vi gør klogt i at give agt på det Jesus sagde ved den lejlighed, og tænke over hvordan det vil gavne os at følge hans råd. — Lukas 12:13-21.

En upassende anmodning

4. Hvorfor var det malplaceret at manden afbrød Jesus?

⁴ Inden Jesus blev afbrudt af manden, havde han talt til sine disciple og andre om at være på vagt over for hykleri, om at have mod til at vedgå samhørighed med Menneskesønnen og om at få hjælp fra den hellige ånd. (Lukas 12:1-12) Disse vigtige tanker havde disciplene afgjort brug for at tage til hjerte. Og det var midt i dette foredrag, der manede til selvransagelse, at manden pludselig brød ind og bad Jesus om at afgøre en sag der umiddelbart ikke så ud til at være andet end en familiestrid om materielle ejendele. Der er dog noget vigtigt vi kan lære af denne hændelse.

5. Hvad røbede mandens anmodning om ham?

⁵ Det er blevet sagt at „en mands sande karakter ofte afsløres af hvad hans tanker kredser om når han lytter til et foredrag om religiøse emner“. Mens Jesus talte om dybe åndelige spørgsmål, spekulerede manden sandsynligvis på hvad han skulle gøre for at opnå visse økonomiske fordele. Om han havde en berettiget grund til klage i forbindelse med arven, siges der ikke noget om. Måske prøvede han at drage fordel af at Jesus havde stor myndighed og var kendt for at være en vís og forstandig dommer. (Esajas 11:3, 4; Mattæus 22:16) Men hvordan det end forholdt sig, så røbede hans spørgsmål at der var noget galt med hans hjerteindstilling — han manglede i høj grad værdsættelse af åndelige emner. Skulle det ikke få os til at ransage os selv? Ved de kristne møder er det for eksempel let at lade tankerne gå på langfart eller at dvæle ved noget vi måske skal senere. Men i stedet burde vi lytte opmærksomt til det der bliver sagt, og tænke over hvordan vi personligt kan gøre brug af oplysningerne så vi kan forbedre forholdet til vores himmelske Fader, Jehova Gud, og til vores trosfæller. — Salme 22:22; Markus 4:24.

6. Hvorfor nægtede Jesus at efterkomme mandens anmodning?

⁶ Hvad der end lå til grund for mandens anmodning, så ville Jesus ikke efterkomme den. I stedet sagde Jesus til ham: „Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?“ (Lukas 12:14) Ved at sige dette henviste Jesus til noget som folk var godt kendt med, nemlig at der ifølge Moseloven var udnævnt dommere i byerne til at afgøre netop sådanne sager. (5 Mosebog 16:18-20; 21:15-17; Rut 4:1, 2) Jesus var optaget af vigtigere ting — nemlig at vidne om sandheden om Riget og at undervise folk i hvad der var Guds vilje. (Johannes 18:37) Hvis vi følger Jesu eksempel i stedet for at lade dagligdagens problemer aflede vores opmærksomhed, vil vi bruge vores tid og energi på at forkynde den gode nyhed og ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. — Mattæus 24:14; 28:19.

Vogt dig for havesyge

7. Hvilken skarpsindig iagttagelse gjorde Jesus?

⁷ Eftersom Jesus var i stand til at bedømme menneskers inderste motiver, vidste han at der var en dybereliggende årsag til at manden anmodede ham om at gribe ind i et personligt anliggende. Jesus nøjedes derfor ikke med at afvise mandens anmodning, men gik lige til sagens kerne ved at sige: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

8. Hvad er havesyge, og hvad kan havesyge føre til?

⁸ Havesyge er mere end blot ønsket om at have penge eller eje bestemte ting, som kunne have deres berettigelse. Ifølge en ordbog er havesyge „stærk, hensynsløs begærlighed efter at komme i besiddelse af noget, skaffe sig ejendom“. Det kan omfatte en umættelig og grådig trang til at besidde ting — måske nogle som tilhører en anden — ene og alene med det formål at komme til at eje tingene og uden hensyn til om man har behov for dem eller ej, og uden at tænke på hvilken indvirkning det vil have på andre. En der er havesyg, lader genstanden for sit begær dominere sin tankegang og sine handlinger i en sådan grad at det han begærer, i virkeligheden bliver hans gud. Husk at apostelen Paulus sidestiller en der er havesyg, med en afgudsdyrker, som ikke har nogen del i Guds rige. — Efeserne 5:5; Kolossenserne 3:5.

9. Hvordan kan havesyge komme til udtryk? Nævn nogle eksempler.

⁹ Interessant nok advarede Jesus mod „enhver form for havesyge“. Havesyge kan antage mange former. Det sidste af De Ti Bud opregnede nogle af dem med ordene: „Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører din næste.“ (2 Mosebog 20:17) Bibelen er fyldt med eksempler på nogle der begik alvorlige synder på grund af havesyge af den ene eller den anden slags. Satan var den første til at begære noget som tilhørte en anden — nemlig den herlighed, ære og myndighed der ene og alene tilhører Jehova. (Åbenbaringen 4:11) Eva begærede retten til selv at bestemme, og fordi hun lod sig bedrage, kom menneskeslægten ind på syndens og dødens vej. (1 Mosebog 3:4-7) Dæmonerne var engle som ikke var tilfredse med „deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“ for at få noget de ikke havde ret til. (Judas 6; 1 Mosebog 6:2) Tænk også på Bileam, Akan, Gehazi og Judas. I stedet for at være tilfredse med deres lod i livet opdyrkede de et upassende begær efter materielle besiddelser. Det fik dem til at misbruge deres stilling, og det fik tragiske konsekvenser for dem.

10. Hvorfor bør vi ’holde vores øjne åbne’, som Jesus formanede os til?

¹⁰ Det var yderst passende at Jesus indledte sin advarsel mod havesyge med at sige: „Hold jeres øjne åbne“! Hvorfor? Fordi det er så let for mennesker at få øje på grådighed eller havesyge hos andre, men de vil sjældent indrømme at det er en egenskab de selv ligger under for. Vi må huske at apostelen Paulus peger på at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. (1 Timoteus 6:9, 10) Disciplen Jakob forklarer at når dette urette begær „har undfanget, føder det synd“. (Jakob 1:15) I overensstemmelse med Jesu advarsel bør vi ’holde vores øjne åbne’, ikke for at lægge mærke til om andre passer til beskrivelsen af nogle der er havesyge, men for at bedømme hvad vores eget hjerte er rettet imod, så vi kan ’vogte os for enhver form for havesyge’.

Et liv i overflod

11, 12. (a) Hvilken advarsel gav Jesus mod havesyge? (b) Hvorfor har vi brug for at tage Jesu advarsel til os?

¹¹ Der er endnu en grund til at vi må vogte os for havesyge. Læg mærke til det næste Jesus sagde: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Det er bestemt noget der maner til eftertanke i vores materialistiske tidsalder, hvor folk ligestiller velstand og overflod med lykke og succes. Med disse ord pegede Jesus på at et virkelig meningsfyldt og tilfredsstillende liv ikke kommer af eller afhænger af materielle ejendele, ligegyldigt hvor stor overflod man har.

¹² Det er der måske nok nogle der vil være uenige i. De drager måske den slutning at materielle ejendele gør livet mere rart og behageligt, og dermed mere tilfredsstillende. De helliger sig derfor et job og en karriere der vil give dem muligheden for at købe de materielle goder og alt det elektroniske udstyr de ønsker sig. De tror at det vil give dem et godt og lykkeligt liv. Men hvis man tænker sådan, har man ikke fået fat i Jesu pointe.

13. Hvad vil det sige at have et afbalanceret syn på livet og materielle ejendele?

¹³ I stedet for at koncentrere sig om hvorvidt det er rigtigt eller forkert at have overflod, understregede Jesus at et menneskes liv ikke hidrører fra „det han ejer“, altså det han allerede har. I den forbindelse ved vi alle at der egentlig ikke kræves særlig meget for at opretholde livet. Det kræver kun lidt mad, noget tøj og et sted at sove. De rige har disse ting i overflod, mens de fattige måske må kæmpe for at få deres basale behov dækket. Men uanset hvor stor forskellen er, så udlignes den når livet slutter — da er det hele uden værdi. (Prædikeren 9:5, 6) Hvis livet skal have mening og værdi, kan og skal det derfor ikke kun dreje sig om ting som man kan erhverve sig eller eje. Den tanke bliver tydeligt understreget når vi undersøger betydningen af ordet „liv“ i den aktuelle sammenhæng.

14. Hvad kan vi lære af det ord for „liv“ som bruges i Lukas 12:15?

¹⁴ Jesus sagde at ens ’liv ikke hidrører fra det man ejer’. Det ord der i dette vers i Lukas’ evangelium bruges for „liv“ (græsk: zōēʹ), henviser ikke til en persons levevis eller livsform, men til liv i den absolutte betydning.a Jesus sagde at ingen af os, lige meget om vi er rige eller fattige, om vi lever i luksus eller møjsommeligt må tjene til livets ophold, virkelig har kontrol over hvor længe vi lever, eller om vi overhovedet vil være i live i morgen. I Bjergprædikenen sagde Jesus: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Mattæus 6:27) Bibelen viser tydeligt at Jehova alene er „livets kilde“, og kun han kan skænke trofaste mennesker „det virkelige liv“, eller „det evige liv“, et liv uden afslutning, enten i himmelen eller på jorden. — Salme 36:9; 1 Timoteus 6:12, 19.

15. Hvorfor sætter mange deres lid til materielle ejendele?

¹⁵ Jesu ord understreger hvor nemt det er at få et forkvaklet eller fordrejet syn på livet. Alle mennesker er ufuldkomne og vil få samme endeligt, uanset om de er rige eller fattige. Moses sagde: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ (Salme 90:10; Job 14:1, 2; 1 Peter 1:24) Folk der ikke har opdyrket et godt forhold til Gud, har derfor ofte det syn på livet som apostelen Paulus omtalte: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) Andre, som føler at livet er meget flygtigt og usikkert, prøver at sikre fremtiden ved hjælp af materielle ejendele. Måske føler de at det at eje mange håndgribelige materielle ting på en eller anden måde gør livet mere sikkert og trygt. De arbejder uafbrudt for at opnå velstand og skaffe sig ejendele, idet de fejlagtigt tror at sådanne ting vil være lig med lykke og tryghed. — Salme 49:6, 11, 12.

En tryg fremtid

16. Hvad afhænger livets sande værd ikke af?

¹⁶ Det kan godt være at en højere levestandard — en overflod af mad og tøj, et flot sted at bo og andre goder — kunne gøre livet mere komfortabelt eller endda gøre det muligt at få en bedre lægebehandling og dermed nogle få års længere levetid. Men er et sådant liv virkelig mere meningsfyldt eller mere sikkert og trygt? Livets sande værd måles ikke i antallet af leveår eller i mængden af materielle ting man ejer eller nyder godt af. Apostelen Paulus pegede på faren ved at tillægge sådanne ting alt for stor betydning. Han skrev til Timoteus: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem.“ — 1 Timoteus 6:17.

17, 18. (a) Hvilke enestående eksempler hvad angår holdningen til materielle ejendele er det godt for os at efterligne? (b) Hvilken lignelse vil den næste artikel behandle?

¹⁷ Det er uklogt at sætte sit håb til rigdommen, for den er „usikker“. Patriarken Job var meget rig, men da katastrofen pludselig ramte, kunne hans rigdomme ikke hjælpe ham; de var borte på et øjeblik. Det der holdt ham i live gennem alle prøvelserne og trængslerne, var hans nære forhold til Gud. (Job 1:1, 3, 20-22) Abraham lod ikke sine store materielle besiddelser hindre ham i at tage imod en vanskelig opgave fra Jehova, og han fik den velsignelse at blive „fader til en mængde nationer“. (1 Mosebog 12:1, 4; 17:4-6) Disse og andre eksempler er gode for os at efterligne. Hvad enten vi er unge eller gamle, så har vi brug for at ransage os selv for at finde ud af hvad der virkelig betyder noget i vores liv, og hvad det er vi sætter vores håb til. — Efeserne 5:10; Filipperne 1:10.

¹⁸ De få ord Jesus sagde om havesyge og om at have det rette syn på livet, er yderst betydningsmættede og lærerige. Men Jesus havde noget mere på hjerte, og han gik derfor videre med at fortælle en tankevækkende lignelse om en uforstandig rig mand. Hvordan vedrører den vores liv i dag, og hvad kan vi lære af den? De spørgsmål vil vi få svar på i den næste artikel.

[Fodnote]

Er du „rig hos Gud“?

„Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ — LUKAS 12:21.

1, 2. (a) Hvad har mennesker været villige til at bringe store ofre for? (b) Hvilken udfordring og fare står kristne over for?

SKATTEJAGT er ikke kun en leg børn kan lide at lege. Det er også et drama fra det virkelige liv som igen og igen har udspillet sig i mange forskellige samfund og perioder. For eksempel fik guldfeberen som i det 19. århundrede rasede i Australien, Sydafrika, Canada og USA, en strøm af mennesker til at forlade deres hjem og familie for at drage ud og lede efter skatte i fjerne og ofte fjendtligsindede lande. Ja, mange mennesker er villige til at løbe en ekstrem risiko og bringe enorme ofre for at få fat i de rigdomme deres hjerte begærer.

² I dag deltager de fleste ikke i nogen bogstavelig skattejagt, men de er nødt til at arbejde hårdt for at tjene til føden. I den nuværende tingenes ordning kan det være krævende og i nogle tilfælde tungt og opslidende. Det er nemt at blive så optaget af at skaffe sig mad, tøj og husly at man forsømmer eller endda helt glemmer de mere vigtige ting. (Romerne 14:17) Jesus fortalte en billedtale, eller lignelse, der meget præcist skildrede denne tendens hos mennesker. Den er gengivet i Lukas 12:16-21.

3. Gengiv kort Jesu billedtale i Lukas 12:16-21.

³ Jesus fortalte sin billedtale umiddelbart efter at han havde talt om hvor vigtigt det er at vogte sig for havesyge, som vi var inde på i den foregående artikel. Efter at have advaret mod havesyge fortalte Jesus beretningen om en rig mand der ikke er tilfreds med de forrådshuse fyldt med gode ting som han allerede har. Han vil rive dem ned og bygge nogle større for at kunne oplagre flere gode ting. Men netop som han tror at han kan slappe af og gøre sig det behageligt, siger Gud til ham at hans liv vil slutte, og at alle de gode ting han har oplagret, vil blive overdraget til en anden. Jesu konklusion lød: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ (Lukas 12:21) Hvilken lære kan vi drage af denne billedtale? Hvordan kan vi anvende læren i vores eget liv?

En mand der havde et problem

4. Hvilken slags menneske var det Jesus skildrede?

⁴ Jesu billedtale er meget velkendt. Det er værd at bemærke at Jesus ganske enkelt indledte historien med at sige: „En rig mands jord havde båret godt.“ Jesus antydede ikke at manden var blevet rig ved at bære sig uærligt ad eller drive lyssky forretninger. Med andre ord blev han altså ikke skildret som et dårligt menneske. Ud fra det Jesus sagde, er det faktisk rimeligt at antage at manden i billedtalen havde arbejdet hårdt. I hvert fald kan man udlede at han var en mand der lagde planer for fremtiden og sparede op, måske med tanke på sin families velfærd. Set fra et verdsligt synspunkt kunne han derfor opfattes som en flittig og hårdtarbejdende mand der tog sine forpligtelser alvorligt.

5. Hvilket problem står manden i Jesu billedtale over for?

⁵ Uanset hvordan det forholdt sig, så kaldte Jesus manden i billedtalen for en rig mand, altså en der allerede ejede en overflod af materielle ting. Men som Jesus beskrev det, havde den rige mand et problem. Hans jord bar meget mere end han havde forventet, og langt mere end han havde behov for eller havde plads til at opbevare. Hvad skulle han have gjort?

6. Hvilke valg står mange af Guds tjenere over for i dag?

⁶ Mange af Jehovas tjenere i dag står i situationer der minder meget om den som den rige mand stod i. Sande kristne bestræber sig for at være ærlige, flittige og samvittighedsfulde arbejdere. (Kolossenserne 3:22, 23) Hvad enten de er ansat hos andre eller har deres egen forretning, klarer de sig ofte godt, ja endda rigtig godt. Når de får tilbud om at blive forfremmet eller der dukker nye forretningsmuligheder op, står de over for et valg. Skal de sige ja til forfremmelsen og tjene flere penge? Der er også mange unge Jehovas Vidner som klarer sig godt i skolen. Derfor bliver de måske tilskyndet til at tage videregående uddannelser på højere læreanstalter. Skal de uden videre gøre dette?

7. Hvordan greb manden i Jesu billedtale sit problem an?

⁷ Nu tilbage til Jesu billedtale. Hvad gjorde den rige mand da hans jord bar så rigeligt at han ikke havde nogen steder at oplagre høsten? Han besluttede sig for at rive sine forrådshuse ned og bygge nogle større hvor han kunne samle alt sit korn og alle sine gode ting. Denne plan gav ham åbenbart så stor en følelse af tryghed og tilfredshed at han tænkte ved sig selv: „Jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’“ — Lukas 12:19.

Hvorfor ’ufornuftig’?

8. Hvilket vigtigt element overså manden i Jesu billedtale?

⁸ Jesus pegede på at den rige mands plan imidlertid kun gav ham en falsk tryghedsfølelse. Den har måske set såre praktisk ud, men den lod et vigtigt element ude af betragtning, nemlig Guds vilje. Manden tænkte kun på sig selv, på hvordan han kunne gøre sig det behageligt, spise, drikke og være glad. Han mente at han fordi han havde „mange gode ting“, også ville have „mange år“. Men sørgeligt nok for ham gik det ikke sådan. Det var som Jesus tidligere havde sagt: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Samme nat måtte manden brat give afkald på alt det han havde slidt for. Gud sagde nemlig til ham: „Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?“ — Lukas 12:20.

9. I hvilken forstand var manden i Jesu billedtale ’ufornuftig’?

⁹ Her kommer vi til selve kernen i Jesu billedtale. Gud betegnede manden som ufornuftig. En eksegetisk ordbog til Det Nye Testamente (Exegetical Dictionary of the New Testament) forklarer at alle de steder hvor det græske ord der gengives med ’ufornuftig’, er brugt, betyder det „en person som mangler forståelse“. Ordbogen gør opmærksom på at Gud i billedtalen bruger ordet for at vise „det meningsløse i de planer de rige lægger for fremtiden“. Ordet sigter ikke til en som mangler forstand, en som ikke kan tænke, men til „en som ikke anerkender sin afhængighed af Gud“. Jesu beskrivelse af den rige mand leder tanken hen på det han senere sagde til de kristne i Laodikeamenigheden i det første århundrede: „Du siger: ’Jeg er rig og har erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget,’ mens du ikke ved at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ — Åbenbaringen 3:17.

10. Hvorfor er det at man ejer „mange gode ting“, ikke nogen garanti for at man får „mange år“?

¹⁰ Vi gør klogt i at tænke over hvad vi kan lære heraf. Kunne vi blive ligesom manden i billedtalen og arbejde hårdt for at sikre os „mange gode ting“, men undlade at gøre det der er nødvendigt for at få udsigt til at leve „mange år“? (Johannes 3:16; 17:3) Bibelen siger: „Værdifulde ting vil ikke gavne på den heftige vredes dag,“ og „den der stoler på sin rigdom, han falder.“ (Ordsprogene 11:4, 28) Jesus sluttede derfor sin billedtale med disse manende ord: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:21.

11. Hvorfor er det til ingen verdens nytte at bygge sit håb og sin tryghed op omkring materielle besiddelser?

¹¹ Med ordene „således går det“ pegede Jesus på at det der skete med den rige mand i billedtalen, vil ske for alle der udelukkende bygger deres liv — deres håb og deres tryghed — op omkring materielle besiddelser. Fejlen består ikke så meget i at man „samler sig værdier“, som i at man ikke er „rig hos Gud“. Disciplen Jakob kom med en lignende advarsel da han skrev: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen.“ Hvad skulle de gøre? Jakob svarer: „I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’“ (Jakob 4:13-15) Uanset hvor rig man er, eller hvor mange ejendele man har, så vil det være til ingen verdens nytte medmindre man er rig hos Gud. Hvad vil det da sige at være rig hos Gud?

Vær rig hos Gud

12. Hvordan kan vi blive rige hos Gud?

¹² Jesus sætter det at være rig hos Gud op som en kontrast til at samle sig materielle værdier, eller berige sig selv. Jesus sagde således at det vigtigste for os ikke skulle være at samle os materielle rigdomme eller at glæde os over det vi ejer. I stedet burde vi bruge vores ressourcer på en sådan måde at det beriger, eller styrker, vores forhold til Jehova. Det vil afgjort gøre os rige hos Gud. Hvorfor? Fordi det åbner døren til mange velsignelser. Bibelen siger: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsprogene 10:22.

13. Hvordan gør Jehovas velsignelse rig?

¹³ Når Jehova velsigner sine tjenere, giver han dem altid det bedste. (Jakob 1:17) Da han for eksempel gav israelitterne et sted at bo, var det ’et land der flød med mælk og honning’. Ægypten var også blevet beskrevet sådan, men det land Jehova gav sit folk, var anderledes på mindst ét vigtigt punkt. Som Moses sagde, var det ’et land som Jehova havde omsorg for’. Med andre ord ville det gå israelitterne godt fordi Jehova tog sig af dem. Så længe de forblev trofaste mod Jehova, blev de rigt velsignet af ham og kunne glæde sig over et langt bedre liv end det som alle de omkringboende nationer havde. Ja, det er Jehovas velsignelse der „gør rig“! — 4 Mosebog 16:13; 5 Mosebog 4:5-8; 11:8-15.

14. Hvad nyder de der er rige hos Gud, godt af?

¹⁴ Udtrykket „rig hos Gud“ gengives også med „rig i Guds øjne“. (The New Testament in Modern English af J.B. Phillips) De der er materielt rige, er som regel optaget af hvordan de tager sig ud i andres øjne. Det afspejles ofte i deres livsstil. De ønsker at gøre indtryk på andre med det Bibelen kalder „praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) De der er rige hos Gud, nyder derimod Guds anerkendelse, gunst og ufortjente godhed i overmål, og de har et nært personligt forhold til ham. Dette dyrebare venskab med Gud giver dem en langt større følelse af tilfredshed og tryghed end den som materielle rigdomme kunne give dem. (Esajas 40:11) Spørgsmålet er så: Hvad må vi gøre for at være rige i Guds øjne?

Rig i Guds øjne

15. Hvad må vi gøre for at være rige hos Gud?

¹⁵ Manden i Jesu billedtale lagde planer for fremtiden og arbejdede flittigt, men kun for at berige sig selv, og han blev kaldt ufornuftig. Hvis vi ønsker at være rige hos Gud, må vi derfor bestræbe os for at være flittigt optaget af de aktiviteter der virkelig er noget værd i Guds øjne. Det omfatter at vi adlyder den befaling Jesus gav: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19) At bruge sin tid, sin energi og sine evner i arbejdet med at forkynde og gøre disciple i stedet for at fremme sine egne interesser kan sammenlignes med at man foretager en investering. De der har gjort det, har høstet et stort åndeligt udbytte, som det blandt andet fremgår af følgende erfaringer. — Ordsprogene 19:17.

16, 17. Fortæl nogle erfaringer som viser hvilken livsform der gør en rig i Guds øjne.

¹⁶ Lad os se på hvordan det gik en kristen mand i et land i Østen. Han havde et vellønnet job som computertekniker, men det slugte næsten al hans tid og fik ham til at føle sig åndeligt fattig. Frem for at prøve at avancere i firmaet valgte han derfor til sidst at sige op og begynde at lave is som han solgte på gaden. Det gav ham mere tid til at tage sig af sine åndelige behov og sit teokratiske ansvar. Nogle af hans tidligere kolleger gjorde nar af ham, men hvordan gik det? „Faktisk klarede jeg mig bedre økonomisk end da jeg arbejdede med computere,“ fortæller han. „Jeg er også blevet gladere fordi jeg er blevet fri for det stress og den bekymring der fulgte med mit tidligere job. Og vigtigst af alt, så føler jeg mig nu nærmere Jehova.“ Den forandring som denne kristne mand foretog, gjorde det muligt for ham at begynde i heltidstjenesten, og nu tjener han på Jehovas Vidners afdelingskontor i sit land. Ja, man må virkelig sige at „Jehovas velsignelse — den gør rig“.

¹⁷ Et andet eksempel er en kvinde der voksede op i en familie som lagde stor vægt på uddannelse. Hun gik på universiteter i Frankrig, Mexico og Schweiz og havde udsigt til en lovende karriere. „Jeg havde masser af succes, opnåede stor prestige og nød mange privilegier,“ fortæller hun, „men indeni havde jeg et stort tomrum og en dyb følelse af utilfredshed.“ Så lærte hun om Jehova. Hun fortæller: „Efterhånden som jeg gjorde åndelige fremskridt, fik jeg et stærkt ønske om at glæde Jehova og om at give ham en lille smule tilbage af det som han havde givet mig, og det hjalp mig til klart at se hvilken livsvej jeg skulle vælge — jeg ønskede at tjene ham i heltidstjenesten.“ Hun sagde sit job op, og inden længe blev hun døbt. I de sidste 20 år har hun kunnet glæde sig over at være i heltidstjenesten. „Nogle mener at jeg har spildt mine evner,“ beretter hun, „men de må erkende at jeg er glad og lykkelig, og de er fulde af beundring for de principper jeg følger i mit liv. Hver dag beder jeg Jehova om at hjælpe mig til at være ydmyg så jeg kan få hans godkendelse.“

18. Hvordan kan vi ligesom Paulus blive rige hos Gud?

¹⁸ Saulus, der senere blev apostelen Paulus, havde en lovende karriere foran sig. Men senere skrev han: „Jeg [anser] virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har.“ (Filipperne 3:7, 8) De rigdomme Paulus fik gennem kundskaben om Kristus, overgik alt det som verden kunne tilbyde. Ved at opgive selviske ambitioner og leve et liv i gudhengivenhed kan vi også blive rige i Guds øjne. Guds ord forsikrer os: „Lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære og liv.“ — Ordsprogene 22:4.