Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Jeg vil sætte én hyrde over dem”
    Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
    • “Et spinkelt skud” bliver “et majestætisk cedertræ”

      4. Hvilken profeti udtalte Ezekiel, og hvordan lagde Jehova op til den?

      4 Omkring 612 f.v.t. kom “Jehovas ord” til Ezekiel i form af en profeti der viser hvor omfattende Messias’ styre er, og understreger at det er hans rige man må stole på. Jehova lagde op til profetien ved at bede Ezekiel om at fortælle de andre jøder der var i eksil, en profetisk gåde som illustrerede hvor illoyale Judas konger var, og understregede behovet for en retfærdig hersker, nemlig Messias. – Ezek. 17:1, 2.

      5. Hvad er hovedtrækkene i gåden?

      5 Læs Ezekiel 17:3-10. Her er gåden i hovedtræk: En ‘stor ørn’ napper det øverste skud på et cedertræ af og tager det med til “købmændenes by”. Derefter tager ørnen “en stikling af landets egne planter” og sætter den i en frugtbar mark “ved rigeligt vand”. Stiklingen spirer og bliver et ‘vintræ der breder sig’. Dernæst dukker en anden “stor ørn” op. Vintræets rødder strækker sig “ivrigt” ud mod den anden ørn i et forsøg på at blive flyttet til et andet sted med rigeligt vand. Jehova fordømmer vintræets opførsel og siger at dets rødder vil blive revet op, og at træet vil “tørre helt ud”.

      En ørn der flyver afsted med et skud af et cedertræ.

      Den første store ørn skildrede kong Nebukadnesar af Babylon (Se paragraf 6)

      6. Forklar hvad gåden betyder.

      6 Hvad betød gåden? (Læs Ezekiel 17:11-15). I 617 f.v.t. belejrede kong Nebukadnesar af Babylon (den første “store ørn”) Jerusalem. Han fjernede Judas konge Jojakin (“træets øverste skud”) fra tronen og tog ham med til Babylon (“købmændenes by”). Nebukadnesar satte Sidkija (en kongelig “stikling af landets egne planter”) på tronen i Jerusalem. Han lod Judas nye konge sværge i Guds navn og forpligte sig til at være en loyal vasalkonge. (2. Krøn. 36:13) Men Sidkija brød sin ed. Han gjorde oprør mod Babylon og opsøgte Egyptens Farao (den anden ‘store ørn’) for at få militær støtte, men forgæves. Jehova fordømte den illoyale Sidkija fordi han brød sin ed. (Ezek. 17:16-21) Det endte med at Sidkija blev afsat som konge, og han døde i et fængsel i Babylon. – Jer. 52:6-11.

      7. Hvad kan vi lære af den profetiske gåde?

      7 Hvad kan vi lære af denne profetiske gåde? For det første må vi holde ord hvis vi vil tilbede Jehova på en ren måde. “Lad blot jeres ‘ja’ betyde ja og jeres ‘nej’ betyde nej,” sagde Jesus. (Matt. 5:37) Hvis vi bliver bedt om at sværge at vi vil sige sandheden – for eksempel under en retssag – tager vi vores ed meget alvorligt. For det andet må vi passe på hvem vi vælger at vise tillid. Bibelen siger advarende: “Sæt ikke jeres lid til fyrster eller til en menneskesøn, som ikke kan frelse nogen.” – Sl. 146:3.

      Fugle der flyver rundt omkring et stort cedertræ.

      FAKTABOKS 8A: En profeti om Messias – det majestætiske cedertræ

      8-10. Hvordan beskrev Jehova den fremtidige messianske Konge, og hvordan bliver profetien opfyldt? (Se også boksen “En profeti om Messias – det majestætiske cedertræ”).

      8 Der er dog en hersker der fortjener vores fulde tillid. Efter at Jehova havde fremsat den profetiske gåde om skuddet der blev plantet om, fortsatte han i det samme poetiske billedsprog for at beskrive den fremtidige Konge, Messias.

      9 Hvad profetien siger. (Læs Ezekiel 17:22-24). Nu er det ikke store ørne men Jehova selv der går i aktion. Han vil tage et spinkelt skud “fra det høje cedertræ og plante det ... på et højt og knejsende bjerg”. Skuddet vil vokse sig stort og blive “et majestætisk cedertræ”, og “alle slags fugle” kan søge ly der. “Alle markens træer” vil vide at det er Jehova der har fået dette majestætiske træ til at trives.

      10 Hvordan profetien opfyldes. Jehova tog sin Søn, Jesus Kristus, fra Davids kongelige slægtslinje (“det høje cedertræ”) og plantede ham på det himmelske Zions Bjerg (“et højt og knejsende bjerg”). (Sl. 2:6; Jer. 23:5; Åb. 14:1) Jehova tog altså sin Søn, der af sine fjender blev regnet for at være “den ubetydeligste af menneskene”, og ophøjede ham ved at give ham “hans far Davids trone”. (Dan. 4:17; Luk. 1:32, 33) Ligesom et majestætisk cedertræ vil den messianske Konge, Jesus Kristus, hæve sig højt over hele jorden og sørge for velsignelser til alle sine undersåtter. Her er den Hersker der virkelig er værdig til vores tillid. I skyggen af cedertræet, Jesus’ styre som Konge, vil mennesker der adlyder Gud, kunne “leve uforstyrret, uden frygt for noget ondt”. – Ordsp. 1:33.

      11. Hvilken vigtig lære kan vi drage af profetien om “et spinkelt skud” der bliver “et majestætisk cedertræ”?

      11 Hvad vi kan lære af profetien. Den spændende profeti om “et spinkelt skud” der bliver “et majestætisk cedertræ”, hjælper os til at svare på et meget vigtigt spørgsmål: Hvem er den rigtige at vise tillid? Det er ikke klogt at stole på menneskers regeringer og deres militærmagt. Hvis vi vil finde ægte tryghed, må vi sætte hele vores lid til den messianske Konge, Jesus Kristus. Den himmelske regering som han leder med stor dygtighed, er menneskenes eneste håb. – Åb. 11:15.

  • En profeti om Messias – det majestætiske cedertræ
    Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
    • En profeti om Messias – det majestætiske cedertræ

      EZEKIEL 17:3-24

      • En ørn flyver afsted til Babylon med et skud fra et cedertræ i kløerne.

        1. Nebukadnesar tager Jojakin med til Babylon

      • Collage: 1. En ørn spreder frø på en mark. 2. Et lavstammet vintræ.

        2. Nebukadnesar sætter Sidkija på tronen i Jerusalem

      • En ørn flyver hen over en pyramide og en sfinks.

        3. Sidkija gør oprør mod Jehova og beder Egypten om militær støtte

      • Et spinkelt skud fra et cedertræ plantes på toppen af et bjerg.

        4. Jehova “planter” sin Søn på det himmelske Zions Bjerg

      • Fugle der flyver rundt omkring et stort cedertræ.

        5. I skyggen af cedertræet, Jesus’ styre som konge, vil mennesker der adlyder Gud, kunne bo trygt

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del