’Rødder som ikke kan rokkes’

Et godt menneske kan naturligvis ikke være uretfærdigt. Egenskaber som retfærdighed og retskaffenhed er derfor også nødvendige for at man kan få Jehovas godkendelse. Kong David sang: „Du vil velsigne den retfærdige, Jehova; du vil værne om ham med din godkendelse, som med et stort skjold.“ (Salme 5:12) Salomon viser modsætningen mellem den retfærdige og den ugudelige, idet han siger: „Intet menneske grundfæstes ved ugudelighed, men de retfærdiges rødder rokkes ikke.“ — Ordsprogene 12:3.

Den ugudelige kan se ud til at have fremgang. Det havde salmisten Asaf iagttaget. „Mine fødder var næsten bøjet af fra vejen; mine skridt var nær ved at glide,“ siger Asaf. Hvorfor? Han svarer: „Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred.“ (Salme 73:2, 3) Men da han var kommet ind i Guds tempelhelligdom, indså han at det var de ugudelige der stod „hvor der er glat“. (Salme 73:17, 18) Enhver fremgang de synes at have, er kun midlertidig. Hvorfor da misunde dem?

Den som derimod har Jehovas godkendelse, står fast. Når Salomon siger at ’de retfærdiges rødder ikke rokkes’, bruger han træernes stærke rodsystem som billede. De skjulte rødder under et træ som er på størrelse med de californiske kæmpefyrre, kan brede sig over flere tønder land. Med så stort et rodnet under sig er træet solidt rodfæstet og i stand til at modstå såvel storm som oversvømmelse. En kæmpefyr kan endda holde stand mod et jordskælv.

Som et træ hvis rødder skal hente næring i god muldjord, må vi lade vort sind og hjerte hente rigeligt med kraft fra Guds ord og suge til sig af dets livgivende vand. Så vil troen blive rodfæstet og stærk, og vort håb vil blive sikkert og fast. (Hebræerne 6:19) Vi vil ikke blive ’ført hid og did af enhver falsk lærdoms vind’. (Efeserne 4:14) Vi vil nok kunne føle prøvelsernes storme ruske i os og vil måske endda ryste når vi kommer ud for modgang. Men vores rødder er så solidt plantede at de ikke vil blive rykket op.

Tanker, handlinger og følger

Tanker fører til handlinger, og handlinger har følger. Salomon nævner et forløb fra tanker til handlinger og sammenligner de retfærdige med de ugudelige. Han siger: „De retfærdiges tanker er rette; de ugudeliges ledelse er svig. De ugudeliges ord ligger på lur efter uskyldiges blod, men de retskafnes mund udfrier dem.“ — Ordsprogene 12:5, 6.

Hos gode mennesker er selv deres tanker moralsk sunde og rettet mod det som er rigtigt og retskaffent. Det der driver de retfærdige, er kærlighed til Gud og næsten; derfor er deres motiver og hensigter gode. Det der driver de ugudelige, er derimod selviskhed. Derfor ligger der „svig“ bag deres planer, de metoder de bruger for at nå deres mål. Deres handlinger er svigefulde, forræderiske. De tøver ikke med at lægge fælder for den uskyldige, for eksempel ved at fremføre falske beskyldninger i en retssag. Deres ord ’ligger på lur efter blod’, for deres ønske er at gøre deres uskyldige ofre fortræd. Men de retskafne, som har kendskab til de onde intriger og er vise nok til at bære sig forsigtigt ad, kan undgå denne fare. Måske kan de endda advare nogle som ikke er på vagt, og på den måde redde dem fra de ugudeliges svigefulde rænker.

Hvordan vil det gå de retfærdige og de ugudelige? „De ugudelige omstyrtes og de er ikke mere,“ svarer Salomon, „men de retfærdiges hus bliver stående.“ (Ordsprogene 12:7) En bibelkommentar siger her at ordet hus „står for personens husstand og alt hvad der er værdifuldt for ham, alt hvad der gør det muligt for ham virkelig at leve“. Det kan altså henvise til den retfærdiges familie og efterkommere. Under alle omstændigheder står det klart hvad ordsproget lærer os: Den retfærdige vil stå fast selv om han udsættes for modgang.

Den retfærdige vil bære frugt

„Den ugudelige begærer hvad der er i de ondes net,“ siger den vise konge. (Ordsprogene 12:12a) Hvordan gør den ugudelige det? Åbenbart ved at ønske sig de gevinster der kan opnås med onde midler.

Hvad kan der siges om et godt menneske? Som vi har set, elsker han tugt, og han står rodfæstet i troen. Han er retfærdig og retskaffen, han ejer dømmekraft og beskedenhed, og han er barmhjertig og flittig. Salomon erklærer: „De retfærdiges rod giver afgrøde,“ eller „giver frugt“. (Ordsprogene 12:12b; Lindberg) „Retfærdiges rod står fast,“ hedder det i den danske autoriserede oversættelse. Ja, den retfærdige står solidt plantet.