Jøderne følte sig trygge og mente at de ville få adgang til Guds rige ved at opstille deres egen retfærdighed, men de underordnede sig ikke retfærdigheden fra Gud. (Ro 10:1-3) Det var derfor Jesus sagde til sine disciple: „For jeg siger jer at hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftlærdes og farisæernes, vil I slet ikke komme ind i himlenes rige.“ Disse mænd skiltede med en ydre retfærdighed ved at adlyde visse af Lovens krav og de overleveringer der var føjet til. Men de havde i virkeligheden gjort Guds ord ugyldigt på grund af deres overlevering, og de afviste Kristus, den gudgivne vej hvorigennem de havde kunnet opnå sand retfærdighed. — Mt 5:17-20; 15:3-9; Ro 10:4.

Ingen retfærdighed ved egne gerninger. Det er således klart at ufuldkomne mennesker aldrig vil kunne opnå sand retfærdighed — leve op til Guds retfærdighed — ved hjælp af Moselovens gerninger eller deres egne selvretfærdige gerninger. (Ro 3:10; 9:30-32; Ga 2:21; 3:21; Tit 3:5) De mennesker Gud har betegnet som „retfærdige“, har været mennesker der har troet på Gud, og som i stedet for at stole på deres egne gerninger har ladet deres tro komme til udtryk i gerninger som har været i overensstemmelse med hans retfærdige norm. — 1Mo 15:6; Ro 4:3-9; Jak 2:18-24.