Dannet ud af ét menneske

16. Hvad hævdede Paulus vedrørende menneskets oprindelse?

¹⁶ Ifølge Apostelgerninger 17:26 fremsatte Paulus derpå en sandhed om et problem der også optager mange mennesker i dag, hvor der er så megen uretfærdighed imellem racerne. Paulus sagde at Skaberen „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. Den tanke at menneskeslægten er et broderskab (hvilket burde fremme retfærdigheden på jorden) ville det være godt for athenerne at overveje, for de var af den opfattelse at de havde en særlig oprindelse som adskilte dem fra alle andre. Paulus anerkendte derimod skabelsesberetningen om et første menneske, Adam, som blev stamfader til os alle. (Romerne 5:12; 1 Korinther 15:45-49) Men her vil mange måske spørge: Kan tanken om en fælles stamfader stadig fastholdes i vor moderne videnskabelige tidsalder?

17. (a) Hvordan bliver Paulus’ påstand underbygget af vidnesbyrd fra nutiden? (b) Hvilken indflydelse bør dette have på vor holdning til retfærdighed?

¹⁷ Blandt udviklingslærens tilhængere har nogle fremsat den tanke at mennesket udviklede sig flere steder på jorden og i forskellige former. Men sidste år fremkom der nogle oplysninger som modsagde dette. Under overskriften „Forsøget på at finde Adam og Eva“ behandlede den videnskabelige rubrik i bladet Newsweek nogle nye resultater fra arvelighedsforskningen. Som man kan vente er ikke alle forskere enige om spørgsmålet, men flere og flere forskningsresultater synes at bekræfte vor fælles genetiske oprindelse. Eftersom vi alle er brødre, sådan som Bibelen har sagt for længe siden, burde der så ikke være retfærdighed for alle? Burde det ikke være sådan at alle blev behandlet upartisk uanset deres hudfarve, hårtype eller andre ydre særpræg? (1 Mosebog 11:1; Apostelgerninger 10:34, 35)

[Ramme på side 9]

„Forsøget på at finde Adam og Eva“

Under denne overskrift i bladet Newsweek for 11. januar 1988 stod der blandt andet: „Udgravningsveteranen Richard Leakey erklærede i 1977: ’Man kan ikke pege på noget bestemt sted, et centrum, hvor nutidsmennesket blev født.’ Men nu er arvelighedsforskere tilbøjelige til at mene noget andet, . . . ’Hvis det er korrekt, og det er jeg parat til at satse på, så er denne tanke særdeles betydningsfuld,’ siger Stephen Jay Gould, palæontolog og skribent fra Harvard-universitetet. ’Den får os til at forstå at alle mennesker, uanset forskelle i udseende, tilhører én specifik gruppe, en enhed der så sin begyndelse på ét sted for ikke så længe siden. Der eksisterer en form for biologisk broderskab som er langt mere grundlæggende end vi nogen sinde har forstået.’“