RETFÆRDIGHED

De hebraiske ord tsæʹdhæq og tsedhaqahʹ samt det græske dikaiosyʹnē, der gengives med „retfærdighed“, indeholder tanken om redelighed og retskaffenhed, at noget er i overensstemmelse med en standard eller norm for hvad der er moralsk retskaffent. Begrebet „retfærdighed“ bruges ofte i forbindelse med en dommer eller en domshandling, hvorved det får et juridisk anstrøg. (Sl 35:24; 72:2; 96:13; Es 11:4; Åb 19:11) I Moseloven forekommer tsæʹdhæq fire gange i forbindelse med forretning og handel: „I skal have nøjagtige [ordr.: „retfærdigheds“ el. „retfærdige“] vægtskåle, nøjagtige lodder, en nøjagtig efa og en nøjagtig hin.“ — 3Mo 19:36.

De hebraiske ord tsæʹdhæq og tsedhaqahʹ og det græske ord dikaiosyʹnē bruges ofte til at beskrive at Gud handler rigtigt: som den suveræne Hersker (Job 37:23; Sl 71:19; 89:14), når han afsiger og eksekverer sine domme (Sl 9:8; 85:11; Es 26:9; 2Kor 3:9), når han straffer sit folk (Es 10:22), når han forsvarer sig selv for retten (Sl 51:4; Ro 3:4, 5), og når han forsvarer sit folk (Mik 7:9).