Der er en tilsvarende lighed mellem beretningen om at David samlede Israels folk fra Sjihor i Ægypten („Ægyptens flod“, NV, fdn.) til Hamat (da han forsøgte at føre pagtens ark op til Jerusalem), og beretningen om at folket på Salomons tid blev samlet „fra et område der strakte sig fra indgangen til Hamat indtil Ægyptens Regnflodsdal“. (1Kr 13:5; 1Kg 8:65) Forklaringen er muligvis at beretningen i det sidstnævnte tilfælde (på Salomons tid) opgiver de reelle grænser for det område israelitterne boede i. Området mellem Wadi el-‛Arish og Nilens østlige gren består hovedsagelig af ørken og kratbevoksede områder, så denne wadi, eller regnflodsdal, dannede en passende grænse for det område der var egnet til beboelse for israelitterne. I det første tilfælde (på Davids tid) sigter beskrivelsen måske til hele det område israelitterne færdedes i, det område David herskede over, og som virkelig strakte sig til Ægyptens grænse.

Endnu før Davids tid havde kong Saul forfulgt amalekitterne helt til Sjur, „som ligger op til Ægypten“ (1Sa 15:7), og det område Salomon fik gennem David, siges at have strakt sig til „Ægyptens grænse“. (1Kg 4:21) Skønt det område de israelitiske stammer fik tildelt, rent faktisk ikke strakte sig længere end til „Ægyptens Regnflodsdal“, synes dette således ikke at være til hinder for at Sjihor identificeres med en „gren af Nilen“ i Josua 13:3 og „Ægyptens flod“ i fodnoten til 1 Krønikebog 13:5.

(Sjiʹhor) [fra ægyptisk; betyder „Horus’ dam“].

Øjensynlig den østligste flodarm i Nildeltaet. Hver af de fire gange ordet Sjihor forekommer i den hebraiske tekst, er det forbundet med Ægypten. (Jos 13:3, „gren af Nilen“; 1Kr 13:5;