Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Guds harme fuldbyrdes
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • „Og den tredje udgød sin skål i floderne og vandenes kilder. Og de blev til blod.

  • Guds harme fuldbyrdes
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • Åbenbaringen 16:4

  • Guds harme fuldbyrdes
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 7. Hvad er „floderne og vandenes kilder“ et billede på?

      7 „Floderne og vandenes kilder“ symboliserer de såkaldte friske kilder til vejledning og visdom som denne verden har vendt sig til, som for eksempel de politiske, økonomiske, videnskabelige, uddannelsesmæssige, sociale og religiøse anskuelser der er bestemmende for menneskers beslutninger og handlinger. I stedet for at se hen til Jehova, livets kilde, efter den livgivende sandhed, har mennesker ’udhugget sig revnede cisterner’ og drukket i dybe drag af „denne verdens visdom“, som er „tåbelighed i Guds øjne“. — Jeremias 2:13; 1 Korinther 1:19; 2:6; 3:19; Salme 36:9.

      8. På hvilke måder har menneskene pådraget sig blodskyld?

      8 Dette forurenede ’vand’ har bevirket at menneskene har pådraget sig blodskyld, for eksempel ved at de er blevet tilskyndet til at udgyde blod i kolossalt omfang i krige, der i det forgangne århundrede krævede over hundrede millioner menneskeliv. Især i kristenheden, hvor de to verdenskrige er udbrudt, har mennesker ’skyndt sig for at udgyde uskyldigt blod’, herunder blodet af Guds egne vidner. (Esajas 59:7; Jeremias 2:34) Menneskeheden har også pådraget sig blodskyld ved at misbruge enorme mængder blod til transfusioner, hvilket er i strid med Jehovas retfærdige love. (1 Mosebog 9:3-5; 3 Mosebog 17:14; Apostelgerninger 15:28, 29) Af denne grund har de allerede nu høstet vanskeligheder fordi der gennem blodtransfusioner er sket en hastig udbredelse af AIDS, hepatitis og andre sygdomme. Den fulde gengældelse for al blodskyld vil blive øvet inden længe, når overtræderne må bøde med livet i „Guds harmes store vinperse“. — Åbenbaringen 14:19, 20.

      9. Hvad indebærer udgydelsen af den tredje skål?

      9 Da Nilen på Moses’ tid blev forvandlet til blod, kunne ægypterne holde sig i live ved at finde vand andre steder. (2 Mosebog 7:24) Men under den åndelige plage der rammer i dag, er der ingen steder i Satans verden hvor folk kan finde livgivende vand. Udgydelsen af denne tredje skål indebærer en forkyndelse af at verdens ’floder og vandkilder’ er som blod og medfører åndelig død for alle som drikker af dem. Medmindre folk vender sig til Jehova, vil de erfare hans ugunstige dom. — Jævnfør Ezekiel 33:11.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del