Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Når bevæbnede røvere slår til
    Vagttårnet – 1998 | 15. december
    • Når man udsættes for et væbnet røveri

      Men hvad skal man gøre hvis man står ansigt til ansigt med røvere som er brudt ind i ens hjem? Husk at dit liv er vigtigere end dine ejendele. Jesus Kristus sagde: „Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til. Og hvis nogen vil . . . tage din underklædning, så lad ham også få yderklædningen.“ — Mattæus 5:39, 40.

      Det er et godt råd. Selv om kristne ikke er forpligtede til at give forbrydere oplysninger om hvor deres værdier findes, er der større sandsynlighed for at røverne bliver voldelige hvis de fornemmer at man sætter sig op imod dem, ikke vil samarbejde med dem eller prøver at narre dem. Mange af den slags mennesker har „mistet al moralsk sans“, lader sig let provokere og kan blive ondskabsfulde og skånselsløse. — Efeserne 4:19.

      Samuel bor i en boligblok. Røvere afspærrede hele bygningen og plyndrede derefter den ene lejlighed efter den anden. Samuel hørte skud, døre der blev smadret, og folk der råbte, græd og jamrede sig. Det var umuligt at flygte. Samuel sagde til sin kone og sine tre sønner at de skulle lægge sig på knæ på gulvet, løfte hænderne, lukke øjnene og vente. Da røverne kom stormende ind i lejligheden, talte Samuel til dem med nedslagne øjne, idet han vidste at hvis han så deres ansigter, kunne de måske tro at han senere ville udpege dem. „Kom ind,“ sagde han. „I kan frit tage alt hvad I har lyst til. Vi er Jehovas vidner og vil ikke gøre modstand.“ Det overrumplede røverne. I den næste times tid kom der i alt 12 bevæbnede mænd i grupper. De stjal smykker, penge og elektronisk udstyr, men familien blev hverken slået eller lemlæstet med macheter, som det var sket for andre i bygningen. Samuels familie takkede Jehova for at de var sluppet med livet i behold.

      Dette viser at man kan nedsætte risikoen for at lide overlast, hvis man ikke gør modstand i de tilfælde hvor røverne går efter penge og materielle ejendele.a

      Nogle gange kan en kristen undgå at blive forulempet ved at fortælle om sin tro. Da røvere brød ind i Ades hjem, sagde han til dem: „Jeg ved at I ikke har det let, og at det er grunden til at I lever som I gør. Som Jehovas vidner tror vi at alle en dag vil have mad nok, både til sig selv og deres familie. Under Guds rige vil alle leve i fred og lykke.“ Det dæmpede røvernes aggression. En af dem sagde: „Vi er kede af at vi er brudt ind i dit hus, men du må forstå at vi er sultne.“ De stjal alle Ades ejendele, men rørte ikke ham eller hans familie.

      Bevar roen

      Det er ikke nemt at bevare roen i en farlig situation, især ikke hvis et af røvernes mål er at terrorisere deres ofre indtil de føjer dem. I en sådan situation er bønnen en hjælp. Jehova vil høre vores råb om hjælp, selv om bønnen er kort og bedes i det stille. Bibelen giver os denne forsikring: „Jehovas øjne [hviler] på de retfærdige, og hans ører [lytter] til deres råb om hjælp.“ (Salme 34:15) Jehova hører os og kan give os visdom til at bevare fatningen i en hvilken som helst situation. — Jakob 1:5.

      En anden hjælp til at bevare roen er at man på forhånd beslutter hvad man vil gøre og ikke vil gøre hvis man bliver overfaldet. Det er selvfølgelig ikke muligt på forhånd at vide hvilken situation man vil komme ud for. Men det er alligevel godt at have principperne i tanke, ligesom det er klogt at vide hvilken sikker fremgangsmåde man skal følge hvis man skal redde sig ud af en brændende bygning. Forudseenhed kan hjælpe en til at bevare roen, til at undgå panik og til ikke at lide overlast.

  • Når bevæbnede røvere slår til
    Vagttårnet – 1998 | 15. december
    • a Der er selvfølgelig grænser for hvor meget man skal samarbejde. Jehovas tjenere vil ikke samarbejde hvis det betyder at de skal overtræde Guds lov. For eksempel vil en kristen der udsættes for voldtægt, ikke undlade at sætte sig til modværge.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del