Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehovas visdom ses i skaberværket
    Vagttårnet – 2009 | 15. april
    • Beskyttet mod at lide åndelig skade

      11. Beskriv nogle af klippegrævlingens karakteristiske træk.

      11 Et andet forholdsvis lille dyr der kan lære os noget vigtigt, er klippegrævlingen. (Læs Ordsprogene 30:26). Den ligner en stor kanin, men den har korte ben og korte, afrundede ører. Dette lille dyr lever i klippefyldte områder. Klippegrævlingens skarpe syn er til stor gavn for den, og den kan søge tilflugt for rovdyr i hullerne og sprækkerne i det ujævne terræn den lever i. Den er skabt til at leve nært sammen med sine artsfæller i små grupper. Det yder den beskyttelse og hjælper den til at holde sig varm om vinteren.c

      12, 13. Hvad kan vi lære af klippegrævlingen?

      12 Hvad kan vi lære af klippegrævlingen? Det er værd at bemærke at den undgår at opholde sig på steder hvor den er sårbar over for angreb. Den udnytter sit skarpe syn til at opdage rovdyr på lang afstand og holder sig tæt på huller og sprækker hvor den kan søge tilflugt og redde livet. Vi må på tilsvarende måde have et skarpt åndeligt syn så vi er opmærksomme på de farer der lurer i Satans verden. Apostelen Peter advarede de kristne med ordene: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Pet. 5:8) Da Jesus var på jorden, var han hele tiden på vagt over for ethvert forsøg fra Satans side på at få ham til at give slip på sin uangribelighed. (Matt. 4:1-11) Jesus var et godt eksempel for sine disciple!

      13 Vi kan være på vagt ved at gøre brug af den åndelige beskyttelse som Jehova har sørget for til os. Vi må ikke forsømme at studere Guds ord og at overvære de kristne møder. (Luk. 4:4; Hebr. 10:24, 25) Derudover må vi ligesom klippegrævlingen, der trives bedst når den lever i et nært fællesskab med andre klippegrævlinger, holde os nær til vores trosfæller så vi „sammen kan opmuntres ved hinandens tro“. (Rom. 1:12) Ved at benytte os af den beskyttelse Jehova tilbyder, viser vi at vi er enige med salmisten David, som skrev: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ — Sl. 18:2.

  • Jehovas visdom ses i skaberværket
    Vagttårnet – 2009 | 15. april
    • [Illustrationer på side 17]

      Klippegrævlingen opnår beskyttelse ved at være en del af et tæt sammenknyttet fællesskab. Gør du også det?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del