Når religionen tager parti

DEN 1. september 1939 blev Polen invaderet af tyske tropper. Dermed var den anden verdenskrig begyndt. Tre uger senere lød en overskrift i The New York Times: „Kirker ophidser tyske soldater til kamp.“ Men er det sandt at kirkerne i Tyskland ligefrem støttede Hitlers krigsmaskine?

Friedrich Heer, der er katolik og professor i historie ved universitetet i Wien, bekræfter at det forholdt sig sådan: „Kendsgerningerne i tysk historie viser at kirken og nazistyret nærmede sig hinanden mere og mere, indtil hagekorset forkyndte sejrsbudskabet fra Tysklands kirketårne, altrene blev omgivet af hagekorsfaner, og katolske såvel som protestantiske teologer, præster, kirkefolk og statsmænd hilste alliancen med Hitler velkommen.“

Ja, kirkernes ledende mænd gav Hitlers krigsindsats deres uforbeholdne støtte. Som den katolske professor Gordon Zahn skriver: „Den tyske katolik der spurgte sit religiøse overhoved til råds med hensyn til at gøre tjeneste i Hitlers krige, fik i realiteten det samme svar som han ville have fået af naziføreren selv.“

På den anden side af fronten

Hvad sagde kirkerne i de lande der kæmpede imod Tyskland? I The New York Times for 29. december 1966 stod der: „De katolske gejstlige har næsten altid støttet de krige som deres respektive lande har ført, ved at velsigne tropperne og bede for sejren, samtidig med at bisperne på den anden side har bedt offentligt om det modsatte udfald.“

Er denne støtte til de stridende hære blevet ydet med Vatikanets godkendelse? Overvej følgende: Den 8. december 1939, kun tre måneder efter den anden verdenskrigs udbrud, udsendte pave Pius XII hyrdebrevet Asperis Commoti Anxietatibus. Dette brev var stilet til feltpræsterne i de krigsførende lande, som på begge sider af fronten fik henstilling om at nære tillid til deres respektive militære biskopper. Brevet formanede feltpræsterne til „i kampen under deres lands flag også at kæmpe for kirken“.

Også for halvtreds år siden, under den anden verdenskrig, søgte den katolske kirke at udrydde den ortodokse tro i dette område. Med pavens hjælp lykkedes det den kroatiske nationalistbevægelse, Ustasi, at sikre sig magten i den uafhængige stat Kroatien. Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica oplyser at dette styre, som Vatikanet støttede, benyttede „usædvanlig brutale metoder, deriblandt henrettelse af serbere og jøder i hundredtusindvis“.

Bogen The Yugoslav Auschwitz and the Vatican fremlægger ikke alene dokumentation for disse massedrab — titusinder af mennesker blev dødens ofre — men også dokumentation for Vatikanets ansvar i denne sag.