Fra Nazityskland til vor tid

Ved at betragte naziperioden kan vi få endnu større indblik i forholdet mellem religion og politik. Mange har spekuleret på hvordan katolske og protestantiske gejstlige kom overens med Hitler og hans brutale nazister.

Det lod sig hovedsagelig gøre i kraft af kirkernes støtte til nazistyret eller i det mindste ved gensidig tolerance. Der opløftede sig kun få religiøse røster i protest. Professor T. A. Gill skriver om en af disse undtagelser: „Endelig gik det op for [teologen Dietrich] Bonhoeffer hvad hans fader og hans brødre havde fortalt ham siden han var 15 år — at kirken ikke længere var betydningsfuld nok på de væsentlige områder der berettigede til at han skulle vie sit liv til den.“ Træt af kirkernes passivitet eller støtte til nazistyret gik Bonhoeffer ind i en sammensværgelse med det formål at dræbe Hitler. Men Bonhoeffer var en undtagelse.

I bogen History of Christianity beskriver Paul Johnson hvordan det i regelen var: „Begge kirker ydede i alt væsentligt massiv støtte til regimet.

[Ramme på side 6]

„Den katolske kirke i Tyskland var tysk i sit inderste og støttede, ligesom den protestantiske kirke, staten og dens autoritet.“ — The German Churches Under Hitler.