Nyt fra Rigets arbejdsmark

„Fårene hører hans stemme“

◻ JESUS sagde: „Fårene hører [hyrdens] stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud.“ (Johannes 10:3) „Jeg kender mine får, og mine får kender mig,“ tilføjede Jesus. (Johannes 10:14) Jesu får hører Hyrdens stemme gennem det han siger i Bibelen. Læg mærke til hvordan dette har været tilfældet for to retsindige mennesker i Italien.

Han hørte — selv om det varede længe

◻ Alberto skriver: „Da jeg var 16 begyndte jeg at ryge marihuana og tage LSD, og som 18-årig gik jeg over til heroin. Jeg skyede ingen midler for at få fat i disse stoffer. Jeg stjal, solgte narkotika, svindlede og solgte alt hvad jeg ejede. Jeg kunne simpelt hen ikke holde op. Jeg tog på ferie i udlandet, flyttede på landet i længere perioder og engagerede mig i politiske ekstremistgrupper hvis mål var at bekæmpe uretfærdigheder — men lige lidt hjalp det. Jeg blev også gift, men kort efter var jeg igen tilbage i suppedasen. Vi fik endda en lille pige, og alligevel kunne jeg ikke komme ud af stofmisbruget. Efterhånden som min pengenød voksede blev min situation værre og værre. Min hustru forlod mig, og i de to år jeg boede alene så jeg kun min datter to gange. Narkohandlerne var efter mig fordi jeg skyldte dem penge, og jeg havde ofte abstinenser.

Så kom jeg pludselig i tanker om en bog som Jehovas vidner havde givet mig for år tilbage. Jeg havde den stadig og begyndte at læse i den og i Bibelen. På den måde lærte jeg den sande Gud, Jehova, at kende, og jeg bad til ham om hjælp. Efterhånden som jeg begyndte at leve efter det jeg lærte, havde jeg ikke længere så voldsomme abstinenser. Jeg fik arbejde, og med Jehovas hjælp blev vores familie forenet igen. Jeg kom i rigssalen, og indså at Jehovas Vidner havde sandheden. Da min hustru og jeg var flyttet sammen igen studerede vi Bibelen med nogle forkyndere, og vi blev til sidst døbt. Nu er vi pionerer og er meget glade for at kunne fremholde håbet for andre!“

En kvindes inderlige bøn bliver besvaret

◻ En kvinde fortæller: „I 1958 var jeg dybt engageret i kirkeligt arbejde og var især beskæftiget med at arrangere pilgrimsrejser til et ’helligt’ sted (Santuario del divino amore) i Rom. Med tiden blev jeg nære venner med en højtstående kardinal i Rom som havde ført mange private samtaler med paverne Paul VI og Johannes Paul II. Efter at have arrangeret pilgrimsrejser i 25 år modtog jeg et diplom. Jeg var ivrig katolik, men med tiden begyndte min tro at vakle. Jeg lagde mærke til at der inden for den katolske kirke fandt tyverier, svindel, nepotisme og mystiske transaktioner sted. Jeg blev klar over at Guds lov ofte blev trådt under fode og begyndte derfor at få et helt anderledes syn på kirken. Jeg var forvirret og bad Gud om hjælp, da jeg var ved at miste min tro. Jeg græd ofte.

Men for fire år siden kom min søn med nogle numre af Vagttårnet og Vågn op! som han havde modtaget af Jehovas vidner. Bladene var så interessante at jeg bad ham skaffe nogle flere. Kort tid efter fandt jeg frem til en af Jehovas Vidners rigssale og satte en seddel på døren hvorpå jeg anmodede om at få et besøg. Fire timer senere stod nogle forkyndere ved min dør. Et bibelstudium blev oprettet; jeg gjorde fremskridt og blev døbt. I dag er jeg ikke i tvivl om at jeg endelig har fundet det jeg altid har søgt, nemlig sandheden!“

Disse personer har hørt den gode Hyrdes, Jesu Kristi, stemme, og ’sandheden har frigjort dem’. — Johannes 8:32.

[Kildeangivelse på side 14]

Garo Nalbandian