Et dilemma for oprigtige katolikker

Hvordan definerer den katolske kirke sin officielle lære om svangerskabsforebyggelse? Kort sagt erklærer den at kun den „naturlige“ metode er moralsk forsvarlig. Den „naturlige“ metode blev af Johannes Paul II beskrevet som „iagttagelse af menneskets frugtbare perioder og planlægning af . . . forældreværdigheden efter denne rytme“. Andre former for prævention end iagttagelse af disse såkaldte „sikre dage“ er ikke tilladt.

Der er ikke noget at sige til at mange katolikker anser disse „sikre dage“ for at være yderst upålidelige. De er derfor nødt til enten at lade sig lede af deres egen samvittighed eller følge deres kirkes lære. I de fleste vestlige lande er der en tendens til at pragmatiske katolikker ignorerer de pavelige udtalelser, dog ikke uden en vis selvransagelse. Dette gør sig gældende selv i overvejende katolske lande.

En fransk præst forklarer: ’Når man fastsætter nogle meget høje normer, ikke bare som et ideal men i absolut forstand, fører det til dannelsen af parallelle kirkeretninger: På den ene side er der dem som udformer loven og det fåtal der følger den. På den anden side befinder sig flertallet som gør hvad de kan eller som endda vælger at tilsidesætte disse meget indviklede principper.’ I Spanien ignorerer over 60 procent kirkens lære om fødselskontrol, til trods for at et godt stykke over halvdelen af disse betragter sig selv som aktive katolikker. I Italien viste en nylig undersøgelse at mindre end 2 procent klart stillede sig på linje med kirkens officielle holdning.

Denne kolossale afvigelse mellem hvad kirken lærer og hvad katolikker generelt gør, er ikke overraskende i betragtning af de modstridende meninger som biskopper, præster og teologer giver udtryk for i forbindelse med dette spørgsmål. Mens de pavelige udtalelser har været utvetydige, mener mange højtstående kirkeledere at der ikke kan skelnes så skarpt; nogle taler endda åbenlyst imod den officielle lære. Og de lokale præster, der skal vejlede ægtepar, er ofte uvillige til at afsige moralske domme i denne sag.

[Ramme på side 24]

Modstridende meninger

■ Humanae Vitae (Encyklika af pave Paul VI, 1968). Det ægteskabelige samliv „skal være rettet mod videregivelse af liv“.

■ Pave Johannes Paul II. „Fødselskontrol, objektivt bedømt, er så helt igennem forkert at det aldrig, uanset grunden, kan retfærdiggøres. Det vil være det samme som at sige at det i visse tilfælde kan være lovligt ikke at anerkende Gud som Gud.“

■ Narcisso Jubany Arnau, spansk kardinal. „[Det er] en alvorlig synd med vilje at undgå frugtbarhed.“

■ Franske katolske biskopper i et hyrdebrev (1968). „Traditionel visdom [kræver], at man over for Gud forsøger at finde ud af, hvilken pligt, der er den største. Ægtefællerne vil træffe deres afgørelse efter fælles overvejelse.“

■ Charles Curran, katolsk teolog. Efter den pavelige encyklika i 1968 om fødselskontrol udsendte Curran og omkring 600 andre katolske akademikere og kirkeansatte en erklæring hvori det hedder at et par ’med rette kan følge deres egen samvittighed’.

■ En ældre fransk præst. „Kirken insisterer på at udtrykke sig i vendinger der får den til at miste al troværdighed. . . . Den fortsætter med at docere loven, men ingen lytter.“