Paven besøger en hjord i uro

PAVE Johannes Paul II havde ti travle dage da han sidste år i september besøgte ni nordamerikanske byer og en landsby i Canadas Northwest Territories. Foruden at henvende sig til ikkekatolikker beskæftigede han sig med de nordamerikanske katolikkers stigende trang til uafhængighed.

Nogle præster rejste indvending imod kirkens regler om cølibat, og flere biskopper anførte at morallovene var for strenge. Nordamerikanske indianere protesterede mod den måde kirken havde behandlet deres forfædre på.

Paven udtalte sig om den voksende tendens blandt katolikker i De Forenede Stater til efter eget forgodtbefindende at ’vælge og vrage’ i kirkens lære. Monsignore John Tracy Ellis har for eksempel forklaret at mange siger: „Jeg er katolik, men jeg vil ikke rette mig efter alt hvad paven siger.“ Bladet Time har skrevet: „I dag tror mange af de amerikanske katolikker, der af Rom engang blev betragtet som nogle af kirkens mest pligttro sønner og døtre, at de har ret til at vælge og vrage i den katolske troslære, og at se bort fra de punkter hvor de ikke er enige med kirken.“

Omhyggeligt forberedt

Besøget var omhyggeligt tilrettelagt. Længe før det fandt sted var de emner som kirkens repræsentanter ville bringe på bane, foruden det som de jødiske, islamiske, hinduiske og buddhistiske ledere ville fremføre over for paven, blevet sendt til Vatikanet, så man omhyggeligt kunne forberede svarene.

Turen begyndte i Miami den 10. september. Her talte den katolske præst Frank J. McNulty som talsmand for De Forenede Staters 57.000 præster, idet han opfordrede paven til at overveje sådanne stridsspørgsmål som præstecølibatet, tendensen til at katolikkerne fjerner sig fra kirkens lære, og kvindernes ønske om at spille en større rolle inden for kirken. Han sagde at værdien af cølibat „er blevet undergravet og stadig undergraves i manges sind“. Avisen Los Angeles Times bemærkede at pavens „mildt formulerede“ svar „ikke direkte berørte de spørgsmål som [McNulty] havde rejst“, men at paven „understregede præsternes pligt til at underordne sig hans myndighed i lærespørgsmål“.

I Columbia i staten South Carolina mødtes Johannes Paul med ikkekatolske religiøse ledere. I New Orleans advarede han teologer der underviser i katolske skoler om at de ikke er frit stillet til at afvige fra kirkens officielle lære.

I Phoenix i staten Arizona indrømmede han „de fejl og den uret“ medlemmer af hans kirke i fortiden havde begået mod de nordamerikanske indianere, og han modtog offentligt en ørnefjer af en indiansk medicinmand som en symbolsk religiøs handling.

Ved et møde i Los Angeles med 300 af USAs biskopper meddelte kardinal John R. Quinn paven: „Som præster er vi bekymrede over at selv gode katolikker i vort land udsætter visse sider af kirkens lære angående kønsmoral og samfundsmoral for negativ kritik.“ Paven svarede at det er „meget forkert“ af katolikker at betragte sig selv som troende hvis de afviger fra kirkens lære vedrørende „kønsmoral, ægteskab efter skilsmisse . . . [og] abort“.

I San Francisco, en by hvor sygdommen AIDS allerede har krævet over 2150 dødsofre, blev emnet homoseksualitet drøftet. I en gruppe der skulle møde paven var der 62 AIDS-ofre, heriblandt to præster, en forhenværende munk, adskillige homoseksuelle mænd, og en fireårig dreng der havde pådraget sig AIDS gennem en blodtransfusion.

I Detroit fordømte Johannes Paul abort. Han sagde: „Respekten for livet og for de love der beskytter livet bør komme ethvert levende menneske til gode fra det undfanges til det dør en naturlig død.“ Fra Detroit tog han til Fort Simpson i Canada, hvor han gav sin „uforbeholdne støtte“ til indianere der gør krav på at få deres egen jord og ønsker selvstyre.

Hvordan reagerede De Forenede Staters katolikker på pavens holdning? Londonavisen The Times har skrevet: „Mens hans betagende personlige tilstedeværelse uden tvivl har virket opløftende på Kirken, har hans ubøjelige krav om lydighed mod Vatikanet blot øget uenigheden.“

[Ramme på side 25]

Hvor mange godtager kirkens lære?

En meningsmåling der sidste år i august blev foretaget af bladet Time (offentliggjort den 7. september 1987), viser i hvor høj grad de amerikanere der bekender sig som katolikker er uenige med kirkens officielle lære. Følgende tal blev fremholdt:

27% af de adspurgte katolikker i USA mener at kvinder bør have ret til at få foretaget abort efter eget ønske

53% mener at præster bør have lov til at gifte sig

78% mener at katolikker selv bør have lov til at afgøre hvilken holdning de vil indtage i spørgsmål som abort og prævention

93% mener „at det er muligt at være uenig med paven og stadig være en god katolik“

En opinionsundersøgelse der er foretaget af New York Times/CBS News Poll (offentliggjort den 11. september 1987 i The New York Times) viste at også præster stiller sig tvivlende i disse spørgsmål:

24% siger at de personligt går ind for svangerskabsforebyggende midler

55% mener at præster bør have lov til at gifte sig

57% siger at man godt kan være uenig med kirken om „det syndige i at få foretaget abort“ og „stadig være en god katolik“