Bogen The Worship of the Dead indeholder denne kommentar: „Alle oldtidsfolkenes gudelære er sammenvævet med begivenhederne i forbindelse med Vandfloden . . . Argumentets styrke ligger i at ikke blot folkeslag som har større eller mindre tilknytning til hinanden, men også folkeslag som er vidt adskilte, både geografisk og tidsmæssigt, holder en stor fest for de døde til minde om begivenheden. Denne fest holdes ydermere i alle tilfælde på eller omkring selve den dato da Vandfloden ifølge Moses’ beretning fandt sted, nemlig på den syttende dag i den anden måned — den måned der stort set svarer til vor november.“ (London, 1904, oberst J. Garnier, s. 4) Sådanne mindedage til ære for de døde kan altså i virkeligheden føres tilbage til at man har æret mennesker som Gud udslettede på Noas tid på grund af deres ondskab. — 1 Mos. 6:5-7; 7:11.

The Encyclopædia Britannica oplyser: „Allesjælesdag, den dag som den romersk-katolske kirke har sat til side til minde om de trofaste afdøde. Helligholdelsen er baseret på læren om at sjælene af de trofaste som ved døden ikke er blevet renset for tilgivelige synder, eller ikke har sonet tidligere overtrædelser, ikke selv kan opnå de saliges syn af Gud, og at de må hjælpes dertil ved bøn og ved messeofferet. . . . Visse almindelige opfattelser som er forbundet med allesjælesdag er af hedensk oprindelse og stammer fra en fjern og dunkel fortid. I landdistrikterne i mange katolske lande tror man således at de døde vender tilbage til deres tidligere hjem allesjælesnat og spiser af de levendes mad.“ — 1910, bd. I, s. 709.