Anstødssten

Sagen er at den katolske kirke ikke er fraveget det standpunkt at den er den eneste sande kirke. Det Andet Vatikankoncils dekret om økumenien fastslår: „Hele fylden af midler til frelse kan kun nås ved Kristi katolske Kirke, som er den universelle hjælp til frelsen. Vi tror nemlig at det er til apostelkollegiet alene, hvor Peter har forsæde, at Herren har betroet alle den nye pagts rigdomme.“

Det nyligt udgivne franske opslagsværk Théo — Nouvelle Encyclopédie Catholique (1989) siger: „For katolikker er paven, som Peters efterfølger, teologisk set den faste bestanddel i kirkens og biskoppernes enhed. Det er imidlertid en kendsgerning at paven er den største årsag til splittelsen blandt kristne.“

Dogmet om pavens primat er nøje forbundet med dogmerne om pavens ufejlbarhed og de katolske biskoppers apostolske succession, som begge er uacceptable for de fleste af kristenhedens ikkekatolske kirker. Ændrede Det Andet Vatikankoncil noget ved den katolske kirkes syn på disse dogmer?

Det Andet Vatikankoncils Dogmatiske Konstitution om Kirken, svarer i paragraf 18: „Denne hellige synode, som følger i fodsporene på Det Første Vatikankoncil [der godkendte dogmet om pavens ufejlbarhed], lærer og erklærer med det at Jesus Kristus, den evige hyrde, grundlagde den hellige kirke ved at overdrage apostlene deres missionsopgave, ligesom han selv var blevet sendt af Faderen (jf. Joh. 20:21). Han bestemte at deres efterfølgere, biskopperne, skulle være hyrder for hans kirke indtil verdens ende. For at episkopatet kunne være ét og udelt, satte han Peter til hoved over de andre apostle, og oprettede i ham en varig og synlig kilde og grundvold for enhed både i tro og samfund. Denne lære om institutionen, den varige ordning, naturen og betydningen af den romerske pontifex’ hellige primat og hans ufejlbare lærerembede, anbefaler den hellige synode igen den troende at tro fuldt og fast på, og som følge af denne ufravigelige forpligtelse har den i sinde offentligt at forkynde og klart at formulere dogmet om at biskopperne, apostlenes efterfølgere, sammen med Peters efterfølger, Kristi Stedfortræder og hele Kirkens synlige overhoved, leder den levende Guds hus.“

Pave Johannes’ efterfølger, Paul VI, udsendte den dogmatiske konstitution om Kirken der lyder: „Dette er den eneste kristne kirke som ifølge vor trosbekendelse er én, hellig, katolsk og apostolsk. . . . Denne kirke, der er oprettet og organiseret som et samfund i den nuværende verden, udgøres af den katolske kirke, som ledes af Peters efterfølger i fællesskab med biskopperne.“