Flammerne skød i vejret efterhånden som der blev kastet mere og mere på det vældige bål. Men det var ikke noget almindeligt bål. Det der blev kastet i flammerne mens præster og prælater så til, var bibler. Ved at købe og tilintetgøre biblerne hjalp biskoppen af London, uden at vide af det, oversætteren William Tyndale med at finansiere trykningen af flere bibler.

I et brev til pave Johannes XXIII i 1412 henviste ærkebiskop Thomas Arundel til „den usle og irriterende John Wycliffe, der har skabt sig et fordømt minde; en søn af den gamle slange, et barn og en forkynder af antikrist“. Arundel understregede sin fordømmelse med ordene: „For at gøre sit svigefulde bæger fuldt greb han til at nyoversætte Bibelen til modersmålet.“ Det der mere end noget andet gjorde kirkelederne rasende, var altså at John Wycliffe ønskede at gøre Bibelen tilgængelig for folk på deres eget sprog.