Fra tid til anden har visse fremtrædende religioner haft cølibat som et krav til deres præster. Men ingen anden religion i kristenheden har som katolicismen haft cølibatet som kendemærke. I dag er cølibatet i den katolske kirke et meget kontroversielt spørgsmål. The Wilson Quarterly har bemærket at „den ene undersøgelse efter den anden i de sidste årtier har vist at tvungent cølibat, som har været et krav til katolske præster siden det 12. århundrede, er en af hovedårsagerne til kirkens problemer med at rekruttere nye præster og beholde dem man allerede har“. Ifølge sociologen Richard A. Schoenherr „har historiens stærke vidnesbyrd og de sociale forandringer vendt sig imod den katolske kirkes krav om at dens præster skal leve i cølibat“. Hvad siger Bibelen om cølibat?

„Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger,“ sagde Jesus Kristus. (Mattæus 11:19) Det tåbelige i at afvige fra Guds normer fremgår også af „gerningerne“ eller konsekvenserne. David Rice har interviewet mange præster rundt omkring i verden angående tvungent cølibat. Nogle af dem han har talt med, har sagt: „Man forbliver i præsteembedet og prøver at hjælpe folk så godt man formår, og benytter sig diskret af hengivne, beundrende kvinders villighed til at stille sig til rådighed for én seksuelt.“

David Rice bemærker, idet han citerer Mattæus 7:20: „’I skal kende dem på deres frugter,’ sagde Jesus.“ Derefter kommenterer han den tragedie som tvungent cølibat har ført til: „Frugterne af det tvungne cølibat er tusinder af mænd der lever et dobbeltliv, tusinder af kvinder der har fået ødelagt deres liv, tusinder af børn der bliver fornægtet af deres præsteviede fædre, for slet ikke at tale om de følelsesmæssige kvaler præsterne selv går igennem af den grund.“