I The Catholic Encyclopedia hedder det ligeledes: „Disse passager [1 Timoteus 3:2, 12; Titus 1:6] synes fatale for den påstand at cølibatet allerede fra begyndelsen blev gjort obligatorisk for præsteskabet. . . . Denne valgfrihed har tilsyneladende varet ved gennem hele den periode som vi kunne kalde . . . kirkens første lovgivningsperiode, [det vil sige] frem til omkring Konstantins tid og tiden for kirkemødet i Nikæa.“

Selv The Catholic Encyclopedia vedgår at Rom er blevet anklaget for at benytte cølibatet som et middel til „at sikre præsteskabets underkastelse under den romerske pavestols myndighed“.

Om resultaterne af at præsterne nægtes mulighed for at indgå ægteskab skriver The Catholic Encyclopedia: „Vi nærer intet ønske om at fornægte eller undskylde den meget lave moral hvortil det katolske præsteskab i forskellige perioder af historien og i forskellige lande der kalder sig kristne, undertiden er faldet.“

„Vi finder ikke i Det nye Testamente noget tegn på at cølibatet blev gjort obligatorisk for hverken apostlene eller for dem de ordinerede.“ — The Catholic Encyclopedia.

„Til sidst blev der i 1123 ved Den første Lateransynode vedtaget en lov (stadfæstet i tydeligere vendinger ved Den anden Lateransynode, kanon vii), som, skønt den ikke i sig selv var særlig klart formuleret, hævdedes at erklære ægteskaber indgået af underdiakoner eller gejstlige af højere rang, ugyldige. . . . Dette kan siges at markere cølibatets sejr.“ (Kursiveret af os.) — The Catholic Encyclopedia.