Hovedparten af kristenhedens kirker tilslutter sig mere eller mindre den katolske lære om at Guds domme falder i to etaper. Først finder „den enkeltes dom“ sted. Når en person dør, bliver hans udødelige sjæl efter sigende straks dømt til for evigt at opholde sig enten i helvede eller i himmelen.a Senere følger den sidste eller almene dom ved tidernes ende, hvor de dødes legemer bliver oprejst og forenet med deres udødelige sjæle.

På dommedag vil sjælene i himmelen ifølge den katolske lære forblive dér og blive forenet med deres udødeliggjorte legemer. De der lider i helvede vil også forblive dér, og deres sjæle vil også blive forenet med deres opstandne, uforgængelige legemer. Dette skulle gøre lidelserne endnu mere intense. De der stadig lever som mennesker på jorden vil ikke dø men blive dømt endnu mens de er i live, hvorefter „sjæl og legeme“ sendes direkte i himmelen eller i helvede.

Frygten for helvedes ulidelige pinsler har gjort tanken om dommen ved Jesus Kristus til noget skræmmende.