„DØBT ved nedsænkning,“ lød en fransk avisoverskrift i 2001. Men det ledsagende billede viste en nyomvendt katolik stående i vand til knæene i et stort dåbsbassin mens en katolsk biskop hældte vand på hans hoved. Sceneriet var intet særsyn, for siden Det Andet Vatikankoncil er det blevet mere og mere almindeligt at døbe nyomvendte katolikker ved „delvis nedsænkning“.

Fuldstændig eller delvis nedsænkning?

Blev folk døbt i baptisterierne ved fuldstændig nedsænkning i vand? Nogle katolske historikere svarer nej og hævder at dåb ved bestænkning blev omtalt som alternativ tidligt i den katolske kirkes historie. De hæfter sig også ved at mange bassiner kun var en meter dybe — og hævder derfor at de var for lave til at en voksen kunne nedsænkes i dem. Et katolsk leksikon siger at i Poitiers „kunne den præst der forrettede dåben, stå på tredje trin [fra oven] uden at få våde fødder“.

Men selv relativt sene kunstneriske fremstillinger af dåben viser at fuldstændig nedsænkning var normen, idet dåbskandidaten afbildes stående i vand til brysthøjde eller endog til halsen før dåben. (Se ovenstående billeder). Var fuldstændig nedsænkning muligt selvom vandet kun nåede en voksen af gennemsnitshøjde til livet? Et opslagsværk fremfører den mulighed at afløbet midlertidigt kunne stoppes indtil der var vand nok til at en dåbskandidat der knælede eller sad på hug, kunne få hovedet under vand.b Pierre Jounel, der er professor i katolsk liturgi i Paris, siger at kandidaten „stod i vand til brysthøjde, hvorefter præsten eller diakonen lagde sin hånd på hans hoved og fik ham til at bøje sig så han blev fuldstændig neddykket“.

Bassinerne aftager i størrelse

Efterhånden forvandledes aposteltidens enkle dåbshandling til et indviklet ritual med særlige klædedragter og gestus, djævleuddrivende bønner, salvelse, indvielse af dåbsvandet og fremsigelse af trosbekendelsen. I takt med at dåb ved delvis nedsænkning vandt frem, blev dåbsbassinerne gjort mindre. Det oprindelige rumfang på nogle af dem blev reduceret til det halve eller endnu mindre. For eksempel mindskede man dybden i bassinet i den sydfranske by Cazères så det i det sjette århundrede var 48 centimeter dybt i stedet for de oprindelige 113 centimeter. Senere, omkring det 12. århundrede, blev den delvise nedsænkning fortrængt af bestænkning. Ifølge historikeren Pierre Chaunu skyldtes dette „barnedåbens almindelige udbredelse i lande med ugæstmildt klima, eftersom det ikke var passende at nedsænke et nyfødt barn i koldt vand“.

Udviklingen førte til at nybyggede baptisterier blev mindre og mindre. I en gennemgang af dåbens historie siger historikeren Frédéric Buhler: „Arkæologien, skriftkilderne og billedkunsten viser at dåben generelt ændredes fra fuldstændig nedsænkning af voksne i den kristne tidsalders første århundreder til bestænkning af spædbørn — via mellemstadier hvor voksne blev delvis nedsænket og børn fuldstændig nedsænket.“

I dag vinder delvis nedsænkning af voksne tilsyneladende frem, og baptisterier bygges større end førhen.