Markerne er hvide til høst i Brasilien

„LØFT jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst. Allerede nu får den der høster, løn, og samler frugt til evigt liv.“ (Johannes 4:35, 36) Disse profetiske ord af Jesus Kristus har i dag vist sig sande i de fjerneste egne af det umådeligt store sydamerikanske land Brasilien.

I adskillige år har Jehovas vidner i Brasilien haft stor fremgang. I 1990 ledede 293.466 forkyndere over 340.000 hjemmebibelstudier. Den 10. april 1990 samledes 790.926 for at mindes at den som indledte dette høstarbejde, Jesus Kristus, ofrede sit liv.

Trods disse fine resultater venter en del af marken stadig på at blive høstet. Over fem millioner mennesker i Brasilien bor i områder hvor Jehovas vidner kun udfører lidt eller slet ingen forkyndelse. Hvad gøres der for også at høste i disse områder?

Pionerer tager del i høsten

For nylig sendte Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Brasilien heltidsforkyndere til 97 byer, hvoraf de fleste ligger i den tætbefolkede østlige del af landet. I seks måneder gennemarbejdede 100 midlertidige specialpionerer og 97 almindelige pionerer disse byer. Forkyndere fra forskellige menigheder stillede sig også til rådighed for at arbejde i disse områder i kortere perioder. Trods de hindringer man har måttet overvinde har resultaterne været glædelige.

For eksempel besøgte pionererne i byen São João da Ponte, i staten Minas Gerais, en mand der var religionslærer ved den lokale skole. Efter at have lyttet til budskabet bestilte han 50 eksemplarer af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom til brug i kristendomsundervisningen. En anden lærer sagde til pionererne da de rejste: „I skulle ikke rejse når I nu gør så godt et arbejde her. I er de eneste der kan give en fornuftig forklaring af Bibelen.“

Men det var ikke alle der brød sig om dette gode arbejde. En lokal avis (Diário de Montes Claros) bragte for eksempel et brev under forsideoverskriften „Præst siges at opfordre til vold og diskriminering“. Brevet lød: „I kirken er det skik at [præsten] fordømmer de personer som følger andre sekter og religioner, skønt de lokale præster ikke giver de troende tilstrækkelig katolsk og kristen undervisning ud fra evangelierne. Under messen har han rettet angreb mod Jehovas Vidners forkyndere som befinder sig i byen, skønt de ikke behandler katolikker dårligt.“ Artiklens forfatter, der er teolog, viste ikke selv en sådan fjendtlig holdning, men overværede det foredrag som blev holdt af pionererne og havde desuden andre interesserede med. De var alle glade for mødet.

Fire brødre fra Fortaleza rejste med fly til øen Fernando de Noronha, der ligger 400 kilometer fra fastlandet. Der var ikke blevet aflagt et grundigt vidnesbyrd for øens 1500 indbyggere i over 15 år. På ti dage spredte brødrene 50 bøger og 245 blade og brochurer, samt påbegyndte 15 hjemmebibelstudier. I alt overværede tolv mindehøjtiden, der skulle holdes under besøget. Pionererne håber at arbejdet på øen, med Jehovas hjælp, snart vil komme i faste rammer, eftersom nogle brødre overvejer at flytte dertil.

Præster øver indflydelse på høsten

En gruppe forkyndere fra Arpoador menighed i Rio de Janeiro meldte sig til at tilbringe to uger med at forkynde i flere byer i staten Minas Gerais, omkring 200 kilometer borte. Til deres store glæde var lokalbefolkningen meget gæstfri og venlig. Mændene havde den skik at lette på hatten hver gang Gud eller hans navn Jehova blev nævnt. På grund af deres ærbødighed for Gud blev de imidlertid hurtigt påvirket af de gejstlige.

I én by frarådede præsten folk at lytte til Jehovas vidner eller overvære det møde de havde planlagt at holde. Han holdt også en særlig messe samtidig med mødet og udsendte den for fuld styrke over højttaleren uden for kirken. Men trods hans bestræbelser blev mødet overværet af 29 lokale beboere foruden de tilrejsende forkyndere.

I en naboby var det helt anderledes! Her opfordrede præsten folk til at lytte når forkynderne besøgte dem. Resultatet blev at 168 overværede det første møde. Senere opfordrede han dem til at lægge mærke til hvordan Jehovas vidner fejrer mindehøjtiden, for, som han sagde, „de gør det på den rigtige måde“. I løbet af de to ugers forkyndelse i området blev der uddelt 1014 bøger og 1052 blade og brochurer.

Fortsatte bestræbelser bærer frugt

En måned senere vendte 34 forkyndere tilbage for at tage sig af de bibelstudier der var blevet oprettet under det første besøg. Den kristne ældste der førte an fortæller: „Det var en oplevelse at se de interesserede byde os velkommen. De var så taknemmelige at de havde tårer i øjnene.“ En søster fortæller at en kvinde kom hen til hende og en anden forkynder i en frokostrestaurant „og med tårer i øjnene tryglede os om at komme og studere med hende“. En anden dame studerede tre gange i den uge forkynderne var der. Hun havde forberedt sig til hver gang og sad og ventede. Damen sagde at hun var begyndt at bede til den sande Gud, Jehova. „Dette er hvad jeg i mit hjerte altid har ventet på,“ fortalte hun.

Senere fik to pionerer til opgave at følge interessen i dette område op. Som i det første århundrede kom „alle som var ret indstillet til evigt liv“ til troen. (Apostelgerninger 13:48, NV, revideret oversættelse) Og ligesom den samaritanske kvinde Jesus forkyndte for ved Jakobsbrønden, begyndte de at fortælle andre om det de lærte. (Johannes 4:5-30) Nu har de to pionerer fået hjælp af seks andre, og de ugentlige møder bliver gennemsnitlig overværet af 20.

Begejstrede for de gode resultater af dette særlige arbejde tog 29 forkyndere fra Arpoador menighed af sted for at forkynde i byen Mutum omkring 500 kilometer borte. „Vi fik en fantastisk modtagelse,“ fortæller den ældstebroder der ledede gruppen. „De fleste lyttede så interesseret og opmærksomt at der blev oprettet 170 bibelstudier, og vi føler at mange af dem vil fortsætte.“ På to uger brugte forkynderne gennemsnitlig 90 timer hver og uddelte næsten 1100 publikationer til folk. Et af de offentlige foredrag blev overværet af 181.

Nogle få måneder senere lejede menigheden et dejligt hus i Mutums centrum der skulle bruges til rigssal og som pionerbolig. Den første rapport til Selskabet fra de to pionersøstre der var sendt dertil, lyder i uddrag: „Med så mange nye bibelstudier har vi brug for flere pionerer. Selv med hjælp fra brødrene i Rio de Janeiro én gang om måneden er arbejdet enormt. Ni ud af ti af dem vi besøger beder os komme igen. Vi har også brug for hjælp til at lede møderne.“ En tredje pioner har nu sluttet sig til dem.

Folk ændrer livsform

Det har været meget opmuntrende at se sandheden slå rod og frembringe god frugt. En interesseret har skrevet: „Det bedste der nogen sinde er hændt mig er at modtage denne kundskab fra Bibelen. Mit liv har ændret sig til det bedre, og nu behøver jeg ikke længere at tage beroligende midler. . . . Må Jehova belønne jer for alt hvad I har gjort for mig.“

En skrev: „Det er forunderligt hvordan Jehova har åbnet mine øjne. I denne uge mistede jeg min bedstemoder, men nu har jeg håb om at komme til at se hende igen. Jeg vil gerne døbes, men jeg vil være godt forberedt først. Måtte Jehova velsigne jer fordi I kom her og viste os den smalle vej som fører til evigt liv.“ En anden har sagt: „Jeg vil gerne fortælle jer at jeg for en måned siden er holdt op med at ryge. Jeg er meget glad for det blad I sendte mig. Der var mange gode råd deri som hjalp mig til at holde op.“ Høsten giver os god grund til glæde.

Sådanne velsignelser er imidlertid ikke kommet uden kamp. Da en dame og hendes datter begyndte at studere, advarede den lokale præst dem om at hvis de gik til Jehovas Vidners møder ville han ekskommunikere dem af kirken. De ignorerede imidlertid truslen og gik til møderne. Dette førte til at deres tidligere venner undgik dem og sagde at de var blevet vanvittige, og hævdede at navnet Jehova ikke fandtes i den katolske bibel. Eftersom damen ikke kunne finde Jehovas navn i sin katolske bibel, inviterede hun sine naboer til at komme når hun skulle studere med pionererne. En af kvinderne kom med sin katolske Paulinas-oversættelse af Bibelen. Da hun så Guds navn i fodnoten til Anden Mosebog 6:3, ønskede hun et bibelstudium i sit eget hjem.

Hav en fuld andel i høsten

Hvilken virkning havde det på forkynderne at arbejde i et distrikt der sjældent eller så godt som aldrig bliver gennemarbejdet? En forkynder udtrykker det på denne måde: „Det har styrket vores tro og vort forhold til Jehova og hjulpet os til at prioritere anderledes.“ En anden forkynder har sagt: „Disse 14 dage har øget min kærlighed til mine brødre, der tjener sammen som én familie med det samme mål, nemlig at søge efter de sagtmodige. Det øgede også min kærlighed til dem der tager imod vort budskab, ofte med tårer i øjnene. De tørster virkelig efter sandheden. Og mest af alt følte jeg den kærlighed Jehova har vist os ved at han har givet os den forret at tjene ham.“

En ældste som var med til at forkynde i et område der sjældent bliver gennemarbejdet, peger på kontrasten mellem livet dér og i storbyerne. Han siger: „Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor berigende det ville være for mange brødre at flytte til sådanne steder. Der findes stort set ingen vold. Livet i små eller mellemstore byer gør det ikke blot muligt at opretholde livet for en meget lavere indkomst, men også at være mere sammen med brødrene og bruge mere tid på åndelige gøremål. Kan flere pensionerede brødre, unge uden familieforpligtelser eller brødre hvis arbejde tillader dem at flytte, tage imod dette enestående privilegium til glæde for sig selv, for Jehova og for deres næste?“

Denne beretning om brasilianske distrikter der kun sjældent bliver gennemarbejdet, viser at markerne er hvide til høst. På blot to år har arbejdet her resulteret i oprettelsen af 191 nye menigheder og isolerede grupper. Der er endnu meget at gøre, men Jehova vil afgjort fortsætte med at lægge sin velsignelse til idet flere forkyndere tager del i høsten. Kunne du få en større andel i denne høst?

[Illustration/kort på side 25]

Glade forkyndere fra Rio de Janeiro tager del i høsten

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BRASILIEN

[Illustration på side 26]

Forkyndelse i landdistriktet i Minas Gerais