Augustin, prædestinationslærens fader

Før Augustin (354-430 e.v.t.) havde andre kirkefædre skrevet om prædestination, men almindeligvis menes det at være ham der har skabt det grundlag hvorpå både den katolske kirke og de protestantiske kirker bygger deres lære om emnet. Ifølge Augustin har Gud fra de tidligste tider forudbestemt de retfærdige til at modtage evige velsignelser, hvorimod de uretfærdige vil blive fordømt som en velfortjent straf for deres synder. De sidste er dog ikke af Gud forudbestemt i ordets strengeste forstand.

Striden om forudbestemmelse og det nært beslægtede spørgsmål om „nåden“ — en betegnelse kirkerne hæftede på den handling hvorved Gud frelser mennesker og erklærer dem retfærdige — antog et sådant omfang at pavestolen i 1611 forbød at noget skrift om emnet blev offentliggjort uden dens samtykke. I den katolske kirkes rækker blev Augustins lære ikke mindst holdt i hævd af de franske jansenister (tilhængerne af den flamske teolog Cornelius Jansen) i det 17. og 18. århundrede. De forfægtede en yderst asketisk og elitepræget form for kristendom og vandt endda nogle adeliges tilslutning.