Opslagsværket The Catholic Encyclopedia definerer allesjælesdag som en fest „til ære for alle helgener, både kendte og ukendte“. Ved slutningen af det andet århundrede begyndte såkaldte kristne at ære dem der havde lidt martyrdøden. De troede at de døde allerede var sammen med Kristus i himmelen, og bad dem derfor om at gå i forbøn for dem. En årlig mindedag blev indført da pave Bonifacius IV den 13. majb år 609 eller 610 viede Pantheon — det romerske tempel for alle guder — til Maria og alle martyrerne. Jean Markale skriver: „De romerske guder overlod stedet til den sejrende religions helgener.“

Datoen for allehelgensdag blev flyttet til november under pave Gregor III (731-741), som viede et kapel i Rom til alle helgener og befalede at de skulle æres den 1. november. Hvorfor han ændrede datoen, vides ikke med sikkerhed. Måske skyldes det at man allerede fejrede helligdagen på den dato i England. I The Encyclopedia of Religion står der: „Samain forblev en populær højtid blandt kelterne gennem hele den periode hvor kristendommen blev indført i Storbritannien. Den engelske kirke forsøgte at kølne interessen for hedenske skikke ved at indføre en kristen fest i kalenderen samme dag som samain. . . . Det kan være fejringen af allesjælesdag i middelalderens England der har ført til den almindeligt udbredte fejring af denne dag i hele den kristne kirke.“

Jean Markale peger på den voksende indflydelse irske munke havde overalt i Europa på den tid. New Catholic Encyclopedia nævner desuden: „Irerne valgte ofte at fejre vigtige begivenheder på den første dag i måneden, og eftersom den 1. november samtidig var begyndelsen på den keltiske vinter, har det været en passende dag at fejre alle helgenerne.“ I 835 gjorde pave Gregor IV denne fest til en almindelig katolsk højtid.

Da kirken ikke så sig i stand til at fjerne hedenske opfattelser fra folks sind, valgte den ganske enkelt at skjule dem bag et ’kristent’ dække. Det fremgår tydeligt af The Encyclopedia of Religion, hvor der står: „Den kristne højtid, allehelgensdag, holdes til minde om den kristne tros kendte og ukendte helgener, nøjagtig ligesom samain førhen blev holdt for at anerkende og hylde de keltiske guddomme.“