Bør kirken dømme i sin egen sag?

Ifølge de katolske myndigheder må åbenbaringer opfylde to krav. For det første må de stemme overens med kirkens lære. Et slående eksempel er tilsynekomsten eller apparitionen i Lourdes hvor „Jomfruen“ præsenterede sig som „Den Uplettede Undfangelse“. Interessant nok havde pave Pius IX få år forinden erklæret at Maria fra undfangelsesøjeblikket var undtaget fra arvesyndens lov. I 1933 gav den senere pave Pius XII udtryk for at der var en sammenhæng mellem de to begivenheder, idet han sagde: „Den Uplettede Jomfru, Guds Moder og velsignet blandt kvinder, ønskede med egne ord at stadfæste det som hendes ufejlbare øverste biskop havde defineret i Rom. Dette gjorde hun kort tid efter ved den berømte tilsynekomst i Massabielle-grotten [Lourdes].“

For det andet må man overveje hvilken adfærd den som har set fænomenet lægger for dagen. Som biskoppen i Tours har sagt: „Kirken . . . troede på åbenbaringerne [i Lourdes] på grund af Bernadettes fromhed.“ De kirkelige myndigheder mener at både Bernadette og Lucia, der hævdede at have set Maria i henholdsvis Lourdes og Fátima, levede op til disse betingelser ved senere at blive nonner.

De budskaber der blev overbragt var i harmoni med den katolske lære, og de pågældende personers levevis var i overensstemmelse med det mønster som kirken havde opstillet. Det er derfor heller ikke overraskende at de åbenbaringer den katolske kirke har anerkendt, helt og holdent bekræfter kirkens traditioner og lære, selv når det drejer sig om de allernyeste læresætninger, såsom dogmet om den uplettede undfangelse.

Men er mirakler og syner virkelig tegn fra himmelen der beviser at kirkens lære er sand? J. Bricout, der er redaktør af værket Dictionnaire pratique des connaissances religieuses (Håndbog i religiøs kundskab), citerer en anden katolsk forfatter, P. Buysse, for at have skrevet: „Da miraklerne i Lourdes har en tydelig forbindelse med ’særlige katolske læresætninger’ (dogmet om den uplettede undfangelse, den pavelige myndigheds definition af dette dogme, tilbedelsen af Alterets Sakramente, Mariadyrkelsen, og så videre), kan — eller rettere må — man forstå det sådan at ’kirkens læresætninger bærer Guds godkendelses segl’.“

Hvad så med „Den Uplettede Undfangelse“, som Bernadette talte om? Også denne lære er i modstrid med Guds ord. Bibelen viser at Maria, på linje med Adams øvrige efterkommere, blev ’undfanget i synd’ og derfor arvede døden. (Salme 51:5; Romerne 3:23) Hvis Maria blev undfanget syndfri, hvorfor bragte hun da et syndoffer efter at Jesus var blevet født? (3 Mosebog 12:6; Lukas 2:22-24) Der er heller ikke et eneste skriftsted i Bibelen der støtter den katolske lære om at hun var fritaget fra arvesynden ved særlig nåde. Da Mariadyrkelsen ikke bygger på et bibelsk grundlag, er det logisk at sætte spørgsmålstegn ved om hendes apparitioner eller tilsynekomster virkelig er fra Gud.

Ved en anden tilsynekomst hørte Bernadette „damen“ sige på den lokale dialekt: „Jeg er Den Uplettede Undfangelse.“ Stillet over for civile og kirkelige myndigheder fastholdt Bernadette Soubirous at hun havde fortalt sandheden. Til sidst blev tilsynekomsterne af „Jomfruen“ offentligt anerkendt af den katolske kirke, og som følge heraf byggede man Mariahelligdommen i Lourdes.

[Illustration]

Lourdes