MEN er der ikke nogle steder i Bibelen hvor den hellige ånd tillægges egenskaber som en person? Jo, men læg mærke til hvad den katolske teolog Edmund Fortman siger om dette i bogen The Triune God: „Selv om denne ånd ofte beskrives i personlige vendinger, er det temmelig klart at de hellige forfattere [de hebraiske bibelskribenter] aldrig opfattede eller fremstillede denne ånd som en særskilt person.“

The Catholic Encyclopedia: „Intet sted i Det Gamle Testamente finder vi nogen klar tilkendegivelse af at der er en Tredje Person.“

Den katolske teolog Edmund Fortman: „Jøderne opfattede aldrig ånden som en person; der er heller ikke noget sikkert vidnesbyrd om at nogen gammeltestamentlig forfatter havde denne opfattelse. . . . I de synoptiske evangelier og i Apostlenes Gerninger fremstilles Helligånden sædvanligvis som en guddommelig kraft.“

New Catholic Encyclopedia: „Det Gamle Testamente skildrer tydeligvis ikke Guds ånd som en person . . . Guds ånd er ganske enkelt Guds kraft. Hvis den til tider skildres som værende adskilt fra Gud, skyldes det at Jahves ånde virker uden for hans person.“ Dette leksikon siger også: „De fleste steder i Det Nye Testamente åbenbares Guds ånd som noget, ikke som nogen; dette ses især hvor Guds ånd stilles parallelt med Guds kraft.“ — Kursiveret af os.

A Catholic Dictionary: „Som helhed omtaler Det Nye Testamente, ligesom Det Gamle, ånden som en guddommelig energi eller kraft.“

Hverken jøderne eller de første kristne betragtede altså den hellige ånd som en del af en treenighed. Denne lære blev først antaget flere hundrede år senere. Som der siges i A Catholic Dictionary: „Den Tredje Persons sande guddommelighed blev hævdet ved et koncil i Alexandria i 362, . . . og endeligt fastslået ved koncilet i Konstantinopel i 381“ — omkring 350 år efter at disciplene var blevet fyldt med den hellige ånd på Pinsedagen!